Holdet 1p nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jeppe de Visser, Sussi Maria Lundsgaard Thomsen, Søren Skovby
Hold 2025 nf/p (1p nf bi, 1p nf ge, 1p nf ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand
Titel 2 Befolkning og sundhed
Titel 3 Klima og klimatilpasninger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand

BIOLOGI:
Indhold:
Cellebiologi , Osmose, Respiration, Fotosyntese, begrænsede faktor for algervækst, hav, søer, iltning af søer, den onde cirkel, sø restaurering, vandrensning.

Eksperimentelt arbejde:
- Makroindeks
- Mikroskopering af vand
- Sørestaurering (Fremlæggelse)
- Begrænsende faktor for vækst af karse  (miniforsøg)
- Osmose
- begrænsende faktor

Pensum:
NF-grundbogen, Grosen, A., Jacobsen, L. og Vestergaard Witt, A., Lindhardt og Ringhof Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2014.
s. 20-25, 31-35, 37-47, 75-81, 83-91.

_____________________________________________

GEOGRAFI:
Indhold:
Vandets kredsløb og de forhold der driver det. Vands tilstandsformer.
Luftens mætningskurve, relativ fugtighed, absolut fugtighed, nedbørsdannelse samt nedbørstyper.
Nedbør, fordampning og nettonedbør i Danmark varierer med årstiden og efter landsdel.
Fordeling af jordtyper i Danmark og jordtypernes betydning for grundvandsdannelse, grundvandsforurening og planteproduktion. Forureningstyper.
Kort om sidste istid og fordeling af jordbundstyper.
Forurening af grundvand og vådområder med pesticider og kvælstof

Eksperimentelt arbejde:
Ekskursion til Kvicklysøen som eksempel på en kunstig sø.
Nedsivningshastighed (infiltrationshastighed) i sand og ler.

Empiribaseret arbejde:
Øvelse med dugpunkt og opstigende luft
Arbejde med hydrotermfigurer

Kernestof:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- Jordens og landskabernes processer

Pensum:
NF-grundbogen, Grosen, A., Jacobsen, L. og Vestergaard Witt, A., Lindhardt og Ringhof Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2014.
s. 42-45, 65-83
https://www.dmi.dk/nyheder/2010/mere-og-mere-intens-regn-over-danmark
https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/millioner-af-mennesker-mangler-rent-drikkevand-her-er-tre-teknologier-som

__________________________________________________

KEMI:

Indhold:
Vand som polær væske, molekylforbindelser og det periodiske system, salte og ionforbindelser ift. molekylforbindelser, opbygning af ioner og salte, ædelgasreglen/oktetreglen og dannelse af simple ioner, elektronprikformler, molekylbyggesæt.
Reaktionsskemaer og afstemning.
Fældningsreaktioner.
Saltes, letopløselige og tungtopløselige i forhold til fældningsreaktioner.

Eksperimentelt arbejde:

Opløselighed af salte (let- eller tungtopløselige)

Fældningsreaktion (AgCl udfældes i NaCl-opløsning med AgNO₃)

Vand som polært opløsningsmiddel

Blanding af polære og upolære væsker

Kernestof:
Det periodiske system, oktetreglen, polære og upolære forbindelser samt ionforbindelser.
Opløselighed af salte i polær væske (vand)
Vand som et produkt af forbrænding og byggesten i fotosyntesen .



LITTERATUR   (SKAL TJEKKES!)
Anders Grosen, Lotte Jacobsen: NF- grundbogen, Lindhardt og Ringhof s.32-42, 48-57, 65-66, 77-78, 84-91, 143-144

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Osmose video 25-09-2025
Karse resultater 30-09-2025
Vejret 02-10-2025
ASP_Vand 08-10-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Befolkning og sundhed

BIOLOGI
Kernestof:
Makronæringstoffer (fedt, kulhydrater og protein), vand, vitaminer og mineraler, fordøjelse, enzymer, motion, muskler, hjertet, lungerne, blodkredsløbet, blod, anaerob og aerob træning, KRAM-faktorerne, livstilssygdomme.

Forsøg:
-  Engergien i en MAC D menu
- Enzymer i ananas
- Spyt amylase
- undersøgelse af blodtryk
- Dissektion af hjerte/lunge
- Konditaludregning vha. puls
-

Pensum:
NF-grundbogen, Grosen, A., Jacobsen, L. og Vestergaard Witt, A., Lindhardt og Ringhof Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2014.
s. 108-128.

_______________________________________

GEOGRAFI:

-  Hvordan er befolkningsudviklingen i forskellige lande og globalt, og hvilken forbindelse er der mellem befolkningsudvikling og sundhed?
- Er der geografiske forskelle i befolkningens sundhedssituation?  Fokus på Kram-faktorer i forbindelse med studie i Ålborg.
- Den demografiske transitions model herunder F og D. Befolkningstilvækst samt middellevetid. Aldersstruktur i forskellige lande
- Klimatiske forklaringer på klimaet forskellige steder i verden og betydningen heraf for landbrugsproduktion og landbrugsproduktions indflydelse på miljø, samt fødevares påvirkning af klimaet.


Eksperimentelt arbejde:
- Kostens klimaaftryk
- Kostens energifordeling

Empiribaseret arbejde:
Arbejde med befolkningsdata herunder befolkningspyramider
Arbejde med den demografiske transitionsmodel


Kernestof:

− Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer.
− Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
− Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Pensum:
NF-grundbogen, Grosen, A., Jacobsen, L. og Vestergaard Witt, A., Lindhardt og Ringhof Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2014.
s. 93-109
Udsendelsen "En syg forskel" DR. Afsnit 1. 2016
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000101361&cfuid=4

Forløbs hjemmeside og materialer:
https://sites.google.com/view/mad-mennesker/home

_____________________________________

KEMI: (datoer: 12/12-22/2)
FAGLIGE FOKUSPUNKTER
Kulhydraters opbygning
- Monsaccharider
- Disaccharider
- Polysaccharider
Kulhydrater i kroppen og hvordan de nedbrydes
Kulhydrater i planter


Fedts opbygning
- Mættet fedtsyre
- monoumættet fedtsyre
- polyumættet fedtsyre
Et triglycerid er gycerol + 3 fedtsyrer
Cellemembranens phospholipider er fedtmolekyler
Fedt er både polært og upolært

Proteiner
Aminosyres opbygning og forskellighed
Peptidbindinger
Eksempler på polaritet i aminosyrernes sidekæder

Polaritet
- Elektronegativitet og elektronparbindinger
- Bestemmelse af teoretisk polaritet vha. elektronegativitet og strukturformel.
Alkohol (denne del og alt herefter indgår også under klima).
- Ethanols opbygning og navngivning
- Beregning med volumen%
- Polaritetsbestemmelse af ethanol
- Fremstilling af ethanol ved gæring
- Destilation

Mængdeberegning i forbindelse med fremstilling af alkohol
- Stofmængde (n) måles i mol
- Molar masse (M) måles i g/mol   - herunder hvordan den bestemmes vha. det periodiske system og molekyleformlen.
- masse (m) måles i g
- Mængdeberegning i reaktionsskemaer
Forbrændingsraktioner
- Fuldstændig forbrænding
- Ufuldstændig forbrænding
- Alkohol kan brænde

Kulsyre og dennes betydning for verdenshavene
- pH skala
- Metoder til bestemmelse af pH
- pH-indikatorer herunder bestemmelse af pH med pH-indikatorer
- Begrebet "stofmængdekoncentration"
- Beregninger af stofmængdekoncentration.
- Formel- og aktuel stofmængdekoncentration
- Fortyndinger og fortyndingsformlen

EKSPERIMENTELT ARBEJDE
Polaritet - hvilke stoffer blandes
(Gæring - fremstilling af alkohol) Forsøgsrække sammen med biologi. Biologi igangsatte gæring, herefter bestemte kemi alkoholprocent.
Oprensning af alkohol - bestemmelse af alkoholprocent
Undersøgelse af ”ukendte” opløsningers pH med pH-indikatorer
Fremstil en opløsning med en pH værdi på ca. 5 vha. pH indikatorer

LITTERATUR
Anders Grosen, Lotte Jacobsen: NF- grundbogen, Lindhardt og Ringhof s. 110-114, 123-135, 164-167, 198-201.
Bestemmelse af teoretisk polaritet - gennemgået stof som svarer til basiskemi C s. 73-75 (se powerpoint 14 Polaritet og 15 Polaritet 2)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nedbør 31-10-2025
Spytamylase 14-11-2025
Alkaners egenskaber. 05-12-2025
Enzymer i ananas 08-12-2025
Kosten kemisk set 11-12-2025
Gæring af glukose 11-01-2026
Kosten 19-01-2026
Kondital 22-01-2026
Afsluttede skriftlige produkt Kost og sundhed 03-02-2026
Skriftligt produkt - Befolkning og sundhed 03-02-2026
1p 2. forløb 05-02-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 65 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klima og klimatilpasninger


BIOLOGI
- Global opvarmning og temperatur stigernes effekt på økosystemer
- Kulstofkredsløbet
- Bioethanol
- Fotosyntesen
- Genetik
- Bioteknologiske metoder
- CRISPR


Forsøg
- Foldning af proteiner (byg-selv sæt med fokus på transskription og translation)
- Genetiske træk i mennesker (PTC-forsøg)
- Fotosyntese disk forsøg

Pensum:
NF-grundbogen, Grosen, A., Jacobsen, L. og Vestergaard Witt, A., Lindhardt og Ringhof Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2014.
s. 31-35, 42-47, 157-163, 186-188, 198-202.

---------

GEOGRAFI:

Indhold: Strålingsbalancen, Albedo-effekten, kulstofkredsløbet, klimazoner og plantebælter, hydrotermfigurer, det globale vindsystem, høj- og lavtryksdannelse, grønlandspumpen, thermohaline cirkulation, regnskoven og energiproduktion og forbrug.

Øvelser:
Strålingsbalancen
Albedo-effekten
Klimazoner og plantebælter
Olies migration

Materialer:
Forløbshjemmeside: https://sites.google.com/view/verdenbrnder-brnderduforverden/home

Litteratur:

Anders Grosen, Lotte Jacobsen: NF- grundbogen, Lindhardt og Ringhof, s. 137-142 (frem til afsnittet 'Drivhusgasser er molekylforbindelser'), s. 144-157 (fra afsnittet 'Omstilling af energiforsyningen' frem til afsnittet 'Hvordan dannes enzymer i celler').

_________________________________________________________________

Kemi
Kulbrinter og deres opbygninge
Mål:
• Forstå kemisk struktur og egenskaber ved kulbrinter.
• Introducere kemiske bindinger og molekylær struktur.
Indhold:
• Kulbrinter:
o Hvad er kulbrinter? Forklar opbygningen af kulbrinter som forbindelser, der kun består af kulstof og brint.
o Introducere de forskellige typer kulbrinter: alkaner, alkener og alkyner.
• Kemisk struktur:
o Gennemgå kemiske bindinger (kovalente bindinger) og hydrokarboners strukturer.
o Forklare, hvordan kulbrinter kan være mættede (alkaner) eller umættede (alkener og alkyner).
• Molekylformler og strukturelle formler:
o Giv eksempler på simple molekylformler som metan (CH₄), ethylen (C₂H₄), og acetylene (C₂H₂).
3. Lektion 3: Forbrænding og CO2-udledning
Mål:
• Forstå kemien bag forbrænding af kulbrinter og dannelsen af CO2.
• Beskrive den kemiske reaktion, hvor kulbrinter reagerer med oxygen (O₂) og danner CO2 og vand (H₂O).
Indhold:
• Forbrænding af kulbrinter:
o Forklar den generelle reaktionsformel for fuldstændig forbrænding af en kulbrinte:
CnH2n+2+O2→CO2+H2O\text{CnH2n+2} + O2 \rightarrow CO2 + H2O
o Gennemgå eksempler som metan (CH₄):
CH4+2O2→CO2+2H2OCH₄ + 2O₂ \rightarrow CO₂ + 2H₂O
o Diskutér betydningen af fuldstændig vs. ufuldstændig forbrænding og de produkter, der dannes i hver proces (CO2 vs. kulilte, sod, etc.).
• CO2 som et resultat af forbrænding:
o Forklar, hvordan fossile brændsler (olie, naturgas, kul) forbrændes og danner CO2.
o Diskutér den kemiske betydning af, at CO2 er en drivhusgas, og hvordan den bidrager til klimaforandringer.
4. Lektion 4: Kulbrinter i energiproduktion og deres indflydelse på klimaet
Mål:
• Forstå de forskellige anvendelser af kulbrinter i energi og industri.
• Diskutere den kemiske og miljømæssige konsekvens af forbrænding af kulbrinter.
Indhold:
• Kulbrinter som energikilder:
o Beskriv hvordan kulbrinter (f.eks. naturgas, olie, kul) bruges i energiproduktion, transport og industrien.
o Diskutér fordele og ulemper ved fossile brændsler og deres bidrag til CO2-udledning.
• Kemiske reaktioner i energiudvinding:
o Eksempler på reaktioner, der foregår under forbrænding af fossile brændsler og danner CO2.
o Diskussion af, hvorfor CO2 udledningen fra fossile brændsler er et problem for klimaet.
• Alternativer til fossile brændsler:
o Kort introduktion til alternative energikilder som solenergi, vindenergi og biobrændstoffer.
5. Lektion 5: Øgning af CO2-koncentration og klimaforandringer
Mål:
• Diskutere de kemiske, fysiske og biologiske konsekvenser af øgede CO2-niveauer.
• Introducere hvordan vi kan måle og reducere CO2-udledningen.
Indhold:
• Hvordan CO2 påvirker klimaet:
o Forklar den kemiske mekanisme bag den øgede drivhuseffekt, når CO2 koncentrationen stiger.
o Diskutér de langsigtede konsekvenser for temperaturstigning og klimaforandringer.
• Måling af CO2-niveauer:
o Introducere metoder til at måle CO2-koncentrationer i atmosfæren (f.eks. luftprøver, måling ved Mauna Loa).
• Løsninger på CO2-udledning:
o Diskutere forskellige måder at reducere CO2-udledning på, f.eks. ved at skifte til vedvarende energikilder, energieffektivisering og carbon capture.






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer