Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Maribo Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Hans-Henrik Carlsen, Marie Aarestrup Nielsen
|
Hold
|
2022 hi-d_ (1d hi, 2d hi, 3d hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
1: Vikingerne og Danmarks oprindelse
Hvem var vikingerne, hvordan levede de, hvor kender vi dem fra. Temaer om kongemagt, togter, trosskifte og historiebrug - senere tiders brug af vikingen.
Klassen var på daværende tidspunkt delt - her er kun inddraget materiale og temaer som begge klasser har arbejdet med.
”Haralds dåb i Mainz”, fra Haue m.fl.: Fra stammer til folk. Danmarks historie indtil 1840, Gyldendal, 2000.
”Paven om hedenskab i Danmark ca. 860”, fra Hansen m.fl.: Danmark i tusind år. Kilder til samfundets udvikling fra vikingetid til industrialisering, Systime, 1986.
Haar og Nørregaard: Kirkehistoriske læsestykker, bd.3, Branner og Korchs forlag, 1959, s.12-13
Materiale fra www.danmarkshistorien.dk:
• Miniforedrag - Danmarks oprindelse
• Miniforedrag - Danernes oprindelse ifølge de skriftlige kilder
• Film: Jelling på Harald Blåtands tid - mysteriet om palisaden
• Kilde: En arabisk købmand i Hedeby
• Kilde: Ottar og Wulfstans rejsebeskrivelse
• Kilde: Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke
• Kilde: Årbøgerne fra St. Bertin
• Kilde: Jellingstenene, ca. 950-965
• Oversigt: Historiebrug af vikingetiden
Angrebet på Lindisfarne (https://www.frydenlund.dk/temasider-og-diverse/island-tekster/tekst-1.aspx)
Karl den store og Godfred i De frankiske rigsannaler år 777 og 808-10
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
2: Det moderne gennembrud
Det moderne gennembrud.
Forløb i fagligt samspil med dansk (afsluttet med DHO og individuelt oplæg), med fokus på de historiske forudsætninger og konsekvenser af det moderne gennembrud.
Temaer:
Forfatningskampen og de gamle partier.
Arbejdernes kamp og de nye partier.
Sædelighedsfejden og kvindernes vilkår.
Litteraturen og kunsten som historisk kildemateriale
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
3: Oplysningstiden
Med udgangspunkt i enevælden følges de engelske og franske filosoffers indflydelse på indretningen af en moderne samfundsform.
The glorious Revolution - den amerikanske og franske revolution, en spirende nationalisme og tiltagende demokratisering.
Litteratur og temaer som angivet nedenfor
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
4: Folkedrabet i Rwanda
Folkemordet i Rwanda.
Folkemordet gennemgås med udgangspunkt i Stantons 10 stadier for folkemord og podcast om Jørn Stjerneklars oplevelser ifbm dokumentaren . Kronologien og vidneberetninger danner afsæt for en kritisk vinkel til de tidligere kolonimagter, FN og NGOers optræden. Desuden behandles spørgsmålet om hvordan mennesker kan mobiliseres til et folkedrab med afsæt i dokumentaren ”Ordinary Men”, samt hvordan Rwanda har skabt forudsætninger for en forsoning mellem Hutu og Tutsi.
Stanton, Gregory: Folkemordets 10 stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Stjerneklar, Jørn: En dansker i Helvede, Dokumentar fra 2006 om folkemordet i Rwanda, https://vimeo.com/169014349 (første ca 15 min)
Netflix: Browning, Christopher: Ordinary Men; Dokumentar fra 2023 om mekanismerne bag et folkedrab med udgangspunkt i Holocaust.
Hutu Power: Hutu 10 Commandments — No Greater Love (rwanda-nogreaterlove.com)
Dallaires telegram til FN og FNs svar: https://www.aldrigmere.dk/materialer/ressourcer/umiddelbart-inden-folkedrabet-i-rwanda
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
5: Industrialiseringen i England
Industrialiseringen i England
Med udgangspunkt i England gennemgås industrialiseringens forudsætninger og konsekvenser, både på struktur og aktør niveau, herunder bla:
Hvad er industrialisering og hvorfor er det en revolution?
Hvorfor var England først?
Kolonialismens og imperialismens betydning
Dronning Victorias rolle og nationalismen.
Urbanisering og bylivets sociale og mentale konsekvenser
Elevoplæg om og besøg på diverse seværdigheder i Manchester
Afslutning med industrialiserings-byvandring i Maribo og kobling på forløbet om det moderne gennembrud i Danmark fsva. Industruialiseringen med økonomisk, politisk og social udvikling.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
6: Korstogene
Med udgangspunkt i tesen om civilisationernes sammenstød behandles korstogs-epoken med fokus på 1. og 3. Korstog.
Inden- og udenrigspolitiske baggrunde for legitimering af kampagner. Kirke vs kongemagt. Dem og os-dikotomi, kulturmøde/kamp, religiøsitet vs. erobringslyst, forskelle dengang og nu.
Frederiksen, Peter, et al: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006
Frederiksen, Peter, et al: Grundbog til historie, Systime 2000, s 122-123, Augustin: De civitate dei og 138-141,Urban den 2.s tale
Okkels Olsen og Mørch: USA´s nye verdensorden, (2006) Huntington: Cilvilisationernes sammenstød (uddrag) og Fokuyama: The End of History? (uddrag)
Visti- Hansen: Korstogene – ide og virkelighed, Systime (2005), s 7-14, 41-43, 69-70, 136-138 + kildetekst 12: Gesta Francorum om Jerusalems erobring, kildetekst 13: Ibn al-Athir om erobringen
Film: Hellige Krigere, Om 3. Korstog med afsæt i G.W. Bush´s Crusade-citat. Vist på DR2
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
7: Den kolde krig
Den kolde krig: politisk, militær og økonomisk konflikt
Undervisning bygget op omkring kort gennemgang af perioden, med fokus på afsættet i WW2 og proxykrigene. Derefter med kildeøvelser om logikken, trusselsopfattelserne, propagandaen i hhv. øst og vest samt eksamensøvelse omkring den kolde krigs ideologiske og militære modsætninger og den økonomiske udvikling.
Endelig fokuseres på Danmarks rolle og selvopfattelse som frontlinjestat og brugen af Grønlandskortet overfor USA.
Litteratur:
Roslyng Jensen et al.: Fokus 3, Kernestof i Historie, KBH 2009, s 9-32.
Churchills Jerntæppe-tale (5. marts 1946 i uddrag fra www.verdenidanskperspektiv.dk)
Stalins svar til Churchill (14. marts fra Pravda 1946, i uddrag hentet på www.verdenidanskperspektiv.dk)
Forsvarets Efterrretningstjeneste: Det Efterretningsmæssige Planlægningsgrundlag, 1. feb. 1991,Vurdering af sovjets militærudgifter, uddrag fra http://fe-ddis.dk/SiteCollectionDocuments/FE/DenKoldeKrig/DetEfterretningsmaessigePlanlaegningsgrundlag1991.pdf
Økonomisk udvikling i Østeuropa 1950-1998 (Angus Maddison, The World Economy, OECD, 2006, s. 278)
Amerikansk propagandaplakat: Stop Communism
Baggrunden for den kolde krig, 1994 (Melvyn P. Leffler & David S. Painter, Origins of the Cold War - an International History, 1994.)
Grønland i den kolde krig: Mikkelsen, Hanne G.; Inuit og den lange vej, Grønlands Historie, KBH 1998, kilde 43, s 102: HC Hansen- notatet
Joint Chifs of Staff: On the possible aquisition of Greenland. USA 1955
Propagandaplakater fra den kolde krig : https://www.youtube.com/watch?v=azYxSY3aE5k
Atomic Alert https://www.youtube.com/watch?v=_IgNIt2lETY
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
8: De gamle grækere
Forløbet om antikkens græske epoke, gennemføres med fokus på samfund, styreform, religion og krig i klassisk tid i Grækenland. Panhellenismen, Athen og Sparta, Perserkrigene og Den Pelopponesiske Krig, samt kort om Alexander den Stores samling af rigerne – imperiernes opståen og forsvinden. Forholdet mellem tro og magt i antikken berøres med udgangspunkt i den græske bystat, forfatningsformerne i Athen og Sparta, herunder koblingen mellem styreformen, religionen, festivaler, skulpturer og den militære magtudøvelse.
Diskussionstemaer:
De gamle grækeres – historiens- betydning for moderne identitet og livsform
Skabelse af legitimitet og herredømme ved brug af forskellige magtformer og tro/religion.
Socialisering og mobilisering til krig og krigens rolle
Nutidens brug af græske og romerske fortællinger – ex i Hollywood
Spejling af teori og praksis i nutidens magtkonstellationer og krige: er forskellen stor?
Litteratur:
Lavstsen: På sporet af antikkens grækenland, Praxis 2024, kapitel 2-8, incl. Den gamle oligark og Perikles gravtale
Aristoteles: Om Mennesket, Uddrag af Statslæren, Forfatningsskemaet, Pantheon (103-5)
Clausewitz, Carl v.: Om krig, kort uddrag af 1. og 3. bog (Krig som videreførelse af politik og Strategiens hovedkræfter)
Polyanus: Strategemata, Om spartanerkongen Agesilaos krigslist, i Campbell, B: Greek and Roman Military Writers (i Kompendium: oversat af HC)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Overblik og repetition
Gruppevis gennemgang af fagets 8 forløb.
2. del af eksamensøvelse
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/112/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59243491905",
"T": "/lectio/112/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59243491905",
"H": "/lectio/112/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59243491905"
}