Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Maribo Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Trine Paludan
|
|
Hold
|
2023 da-c_ (1c da/gf, 1c da, 1c da/basisskrivekursus, 2c da, 3c da, 3c da/terminsprøve med vejl.)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Grundforløb: Fremstillinger af Lolland
I dette forløb beskæftiger os med forskellige tekster, som fremstiller Lolland. Forløbet er en introduktion til dansk på gymnasiet, og består af forskellige genrer, herunder digt, dokumentarserie, uddrag fra roman, rejseanmeldelse og sange.
Eleverne har desuden været på ekskursion til Nysted, hvor de fulgte Aarestrups digterrute, og herefter visit på Fuglsang Kunstmuseum for at se "Udstillingen Teknokroppen er en gruppeudstilling med værker af otte samtidskunstnere, der alle behandler menneskets og kroppens møde med ny teknologi. Titlen betegner kroppen tænkt i et udvidet teknologisk og digitalt felt, og fælles for værkerne er, at de handler om, at kroppen som et velkendt anker i verden udfordres af teknologiens nye muligheder." (citat Fuglsang)
I forløbet har de arbejdet med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser, herunder turistvideo om Fuglsang)
5% litteratur
2,5% sprog
2,5% medie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Emil Aarestrup: Meget Lolland mig gav, den frugtbare Ø, da jeg som Fremmed
-
Emil Aarestrup: ”Paa Sneen”, 1838
-
Emil Aarestrup: ”Angst”, 1838
-
Læs Aarestrups "Meget Lolland mig gav...", kompendiet s. 3.
-
Kaj Munk: Den blå anemone, 1943
-
Minimalisme - de og Helle Helle.ppsx
-
Helle Helle: uddrag af ”de”, 2018
-
Kaspar Colling Nielsen: uddrag af ”Det europæiske forår”, 2017
-
Peder Frederik Jensen: uddrag af ”Det Danmark du kender”, 2020
-
Drengene på Kanten, episode 1, sæson 1. 3. okt 2016 på DR
-
”GUIDE Lolland-Falster er en opadgående spiral lige nu” af Sune Højrup Bencke i Politiken d. 11/5-23
-
Spids Nøgenhat: Lolland Falster, 2001
-
Djämes Braun: Dem vi var
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Formidling
- Selvrefleksion
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
2. Den pressede ungdom? (1. værk)
I dette forløb beskæftiger vi os med, hvordan ungdommen fremstilles.
Vi starter med retorisk analyse af H.K.H. daværende Kronprins Frederiks tale til sin søn med perspektivering H.K.H Prins Christiantales tale til sidstnævntes 18 års fødselsdagfest d. 15/10-23.
Vi arbejder desuden med uddrag af Glenn Bechs bog "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" og læser novellen "Negle" af Sanne Søndergaard.
Forløbet sluttes af med værklæsning af romanen: "Den kroniske uskyld" af Klaus Rifbjerg og at vi ser filmen.
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation.
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
Her indgår:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af hver af forfatterne: Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
2,5%sprog
5% litteratur
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
3
|
3. Filmiske virkemidler (2. værk)
I dette forløb beskæftiger vi os med filmiske virkemidler, herunder hvordan man kan arbejde med medie-fiktionstekster i den analyserende artikel. Eleverne ser, analyserer, fortolker og perspektiver til Quentin Tarantinos Kill Bill 1.
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster (her fiktionstekster)
Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Medier: 5%
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
4. Litteraturhistorie
I dette skal forløb får eleverne et historisk overblik over begivenheder og litteratur med nedslag i perioder fra middelalderen og til og med det moderne gennembrud. Forløbet er i samarbejde med historie omkring dansk-historieopgaven, hvor vi har særligt fokus på at inkludere (glemte) kvindelige forfattere.
I forløbet arbejdes der produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og historie med særligt fokus
på skriftlighed (skriftlighedsforløb i 1g). Eleverne arbejder med den debatterende artikel om den litterære kanon, samt de taksonomiske niveauer i dansk.
Forløbet indeholder
Kernestof
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– fra dansk litteraturs kanon læses en folkevise og én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, H.C.Andersen, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Herman Bang, og Henrik Pontoppidan
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– medieanalyse og -fortolkning (billedanalyse)
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst, skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
7,5% litteratur
2,5% sprog
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
3. Undertrykkelse og magtanvendelse
|
01-03-2024
|
|
4. Den litterære kanon
|
26-04-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
14,16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Skrive
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
5
|
Basisskrivekursus
I dette forløb arbejdes med at opøve elevernes skriftlige kompetencer og ruste dem til at kunne:
- ”anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
” Dels skal produktionen af tekster tilrettelægges med blik for, ”at eleverne lærer at anvende deres danskfaglige viden i en konkret virkelighed, således at de kan trække faglige perspektiver ind i en kreativ, saglig løsningstænkning.
- ” M.a.o.: Eleverne skal i udviklingen af deres ”personlige stemme” både lære at ”udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst” samt ”beherske skriftsprogets normer for korrekthed” og kunne udtrykke sig ”formidlingsbevidsthed i praksisnære sammenhænge”.
Vi vil arbejde med syntaks, formalia, tegnsætning, sætningslængder, konjunktioner, ordvalg og styrkemarkører (op- og nedtoninger).
2,5% sprog
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
5. "Små nyheder" (3. værk)
I dette forløb vil vi arbejde med noveller for at blive bedre til at læse, skrive korrekt og analysere tekster.
Der er derfor fokus på novellegenren, herunder in medias res, in ultimas res, stokken i myreturen, den klassiske og den moderne novelle, få karakterer og analyseren heraf, komposition, miljø etc. I timerne vil der være en lille øvelse for at træne skriftlighed hentet fra https://dansksiderne.dk/index.php?id=7275.
Eleverne har fået tildelt et værk (novellesamling) efter læsehastighed- og forståelsesniveau, og der er fokus på både nye og gamle klassikere, herunder de to kanonforfattere Karen Blixen og Johannes V. Jensen.
Selvlæste værker:
"Rester" af Helle Helle: Freja, Røskva og Mathilde
"København" af Katrine Marie Guldalder: Anne-Sofie, Bolette og Ida-Marie
"Radiator" af Jan Sonnergaard: Mikkel, Emil og Andreas
"Mount København" af Kaspar Colling Nielsen: Rebecca, Asta og Sofie
"Himmerlandshistorier" af Johannes V. Jensen: Catrine, Sabine og Frida
"Vintereventyr" af Karen Blixen: Karoline, Liva og Mathias H.
"Bavian" af Aidt: Lærke, Vanessa, Mathias V. og Nicklas
Vi besøger desuden "Lys over Lolland", hvor eleverne ser dokumentarfilmen "CPH:DOX FILMEN SWAN SONG", er til paneldebat og får lov til at deltage i kreative workshops.
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære
tekster.
Her indgår:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Johannes V. Jensen,
Karen Blixen
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
Sproglige perspektiver
Her trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
Her arbejdes metodisk med:
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk
Sprog: 2,5%
Litteratur: 5%
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
6. Mennesket i naturen
Forløbet handler om forholdet mellem natur og menneske, og er lavet i samspil med biologi i forbindelse med studietur til Lissabon.
I dansk har vi fokus på lyrik om natur. Her ser vi på litteraturhistoriens natur- og menneskeopfattelse fra middelalder til nu . Vi læser med andre ord tekster fra det helocæne til antropocæne. Her inddrages kanonforfattere og nyere danske lyrikere.
Forløbet inddrager og er inspireret af "10 digte, når du savner naturen" udarbejdet af Finn Bangsgaard.
Kapitelsæt:
01: Introduktion
02: Inger Christensen: Alfabet (uddrag)
03: Theis Ørntoft: Digte 2014 (uddrag)
04: Morten Søndergaard: Bier dør sovende (uddrag)
05: Henrik S. Holck: Vi må være som alt (uddrag)
06: Emil Aarestrup: En middag
07: Johannes Ewald: Aftenen: Et fragment
08: Mette Moestrup: Rød grapefrugt (uddrag)
09: Pia Tafdrup: Dråben
10: Per Højholt: Gittes monolog til naturen (uddrag)
11: Rasmus Nikolajsen: Saltstraumen 7. december 2013
Der vil også indgå reflekterende skriveøvelser, rejseblog og en dokumentarfilm om et biologisk emne.
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst Tom Kristensen.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Litteratur: 5%
Sprog: 5%
Medier: 5%
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
7. Forestillinger om kærlighed (4. værk)
I dette forløb undersøger vi fremstilinger af kærlighed fra antikken og op til i dag. Forløbet er planlagt efter inspiration fra elevernes egne opfattelser af kærlighed.
Vi læser de vigtigste tekster og uddrag af tekster om kærlighed som Platon, Højsangen, Korintherbrevene, Dekameron, Shakespeare, Tove Ditlevsen m.fl. Afslutningsvis læser vi talen i forbindelse med attentatet på Utøya af Jens Stoltenberg, fordi sorg er hjemløs kærlighed, dvs når kærligheden har mistet sin modtager.
I forløbet er skriftlighed en integreret del af undervisningen, sådan at afleveringerne har kærlighed som tema og vi løbende arbejder med skriftligheden med blandt andet peergrading. Klassen introduceres desuden for den sidste skriftlige genre: den reflekterende artikel, hvor de i forlængelse af et læst værk ("selvvalgt" international klassiker om kærlighed) skal reflektere over kærlighed i litteraturen.
Afleveringen fungerer desuden som en evaluering af forløbet.
Forløbet er også tonet i forhold til studieretningsfagene biologi og samfundsfag.
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære
tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en
kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
Her indgår:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: H.C. Andersen
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster,
argumenterende tekster og taler.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Sprog: 2,5
Litteratur: 5
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Aristophanes' tale og samtale mellem gæsterne (uddrag) fra Platons symposion.
-
Højsangen fra Det gamle testamente (uddrag)
-
Paulus første brev til Korintherne "Kærlighed" kapitel 13 fra Det nye testamente
-
Dekameron: "Basilikumskrukken" af Boccaccio
-
William Shakespeare: Romeo og Julie (1597, uddrag: anden akt, scene 2)
-
Det var en lørdag aften x 2 (folkevise) og Poul Henningsen
-
Den rette, dybe Kjærlighed (1926) af Emil Aarestrup
-
Amors Spillekort af H.C. Andersen
-
Amor Rex af Christian Winther
-
Søren Kierkegaard- Forførerens dagbog (1843, uddrag).docx
-
"Hvide nætter" af Fjordor Dostojevskij læst af Karoline
-
"Stolthed og fordom" af Jane Austen læst afIda-Marie, Freja, Frida, Mathilde, Røskva, Sabine, Asta, Catrine, Bolette og Anne-Sofie
-
"Stormfulde højder" af Emily Brontë læst af Vanessa
-
"Den store Gatsby" af F. Scott Fitzgerald læst af Andreas, Mathias, Mikkel, Emil og Nicklas
-
"Pigebørn" af Louisa Alcott læst af Rebecca
-
"Fornuft og følelse" af Jane Austen læst af Sofie
-
Don Juan af Albert Camus
-
"De evige tre" og "Ensomme mennesker" af Tove Ditlevsen
-
”I dag er det tid for sorg” af Jens Stoltenberg d. 24. juli 2011 i Oslo domkirke.
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
8. Humor som virkemiddel (5. værk - dokumentar)
I dette forløb arbejder vi med humor som virkemiddel.
Vi tager udgangspunkt disse tre kategorier:
1. Overlegenhedsteorien (stammer fra Aristoteles og Platon): humor som et udslag af overlegenhedsfølelse fx i parodien der sammenstiller et højt og et lavt stilniveau for at latterliggøre det høje (Jeppe på bjerget)
2. Lettelsesteorien (har psykologisk baggrund, fx i Freuds teorier): latteren ses som en energiudladning hos læseren der har været nervøs for noget i teksten.
3. Chokteorien (nyeste): forventnings- og regelbrud hvor læseren først forvirres og siden smiler/ler ad en sætning fordi den fonetisk (lydligt), morfologisk (formmæssigt) eller semantisk (betydningsmæssigt) støder sammen med vores forventninger til teksten.
https://litteratursiden.dk/artikler/humorens-sproglige-virkemidler
Vi arbejder med forskellige typer af tekster far Holberg og op til satirefilm delt på sociale medier af P3/DR og TV2 Østjylland. og dokumentarfilmen "Ingen kender Casper" (2022)
Forløbet evalueres ved at eleverne skriver deres egen dimissionstale med det benspænd at den skal være sjov. Herudover skal de skrive en analyserende artikel om brug af humor i film.
Dokumentarfilmen "Ingen kender Casper" (2022) af Rene Odgaard.
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper:
dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster,
argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde
Kanonforfatter: Martin Andersen Nexø, Ludvig Holberg
Medier: 5%
Sprog 2,5%
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
9. Eksistentialisme
I dette forløb arbejder vi med eksistentialisme, hvor vi starter med Johannes V. Jensens myte "De forsvundne skove" og bruger Nietzches "Åndens tre forvandlinger" som model til at forstå slavens udviklling og dermed som fortolkningsramme. Vi laver et lille pitstop hos dadaisterne for at få et indblik i meningsløshed under en verdenskrig og klippe-klistre vores unikke digte. I forlængelse heraf bevæger vi os op til efterkrigstiden og Hereticanerne. Vi indleder med at læse Camus' "Sisyfosmyten" som vi herefter bruger til analyse- og fortolkningsramme.
Da forløbet endte lige før jul afsluttede vi med Villy Sørensens "Soldatens juleaften" for rigtigt at komme i stemning til materialismens højtid :-)
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære
tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en
litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
Her indgår:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- Periodiske nedslag: Heretica
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Kanonforfattere: Johannes V. Jensen, Karen Blixen, Peter Seeberg og Martin A. Hansen
Litteratur: 10%
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
2. Satire (reflekterende)
|
23-10-2025
|
|
Terminsprøve for Liva
|
21-11-2025
|
|
3. Chat i dansk på stx?
|
05-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
11
|
Skriftlighed 2
I dette forløb arbejder vi "produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed. Der er fokus på sætningsopbygning, godt sprog, sammenhæng og genrene i dansk.
Sprog: 2,5%
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
10. Digte (6. værk)
I dette forløb arbejder vi med lyrik og læser samtidigt digtsamlingen: "Omgivelser" (1972) af Henrik Nordbrandt, som klassen sidste værk.
Forløbet evalueres ved at eleverne i par fremlægge et digt for klassen og perspektiverer til et andet fra digtsamlingen. Digtene er forskellige.
Der vil udover lyrisk analyse være fokus på metodelæsning herunder biografisk, nykritisk m.v. hvor der tages udgangspunkt i metodetrekanten https://www.emu.dk/stx/dansk/litteraturanalyse-og-fortolkning/metodetrekanten-baade-til-litteratur-sprog-og-medier?b=t6-t1075-t3146
Litteratur 5%
Sprog: 2,5%
Litterære perspektiver
Her indgår:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster,
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5,66 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
11. Angst og alkohol
I dette sidste forløb har klassen ønsket emnet druk og angst, hvor vi sammen med Aarestrup og Tom Kristensen møder angsten, hvorefter vi går på druk med firsermodernisterne og i en podcast med drikkende damer, og til sidst prøver at holde promillen på 0,5% sammen med Thomas Vinterbergs "Druk". Sluttelig plejer vi tømmermændene med en opsamling af de sidste tre års danskundervisning.
Litterære perspektiver
Her indgår:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
Kanonforfattere:, Tom Kristensen
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper.
Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle sammenhænge
Medier: 5%
Litteratur: 2,5%
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/112/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60212632280",
"T": "/lectio/112/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60212632280",
"H": "/lectio/112/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60212632280"
}