Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Maribo Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
Lærer(e)
|
Anders Stav Hansen
|
Hold
|
2024 ol-3b_ (3b ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Epos Odysseen
Epos Homer vi har læst 1. , 6. og 9. sang
Genren epos omfatter både i den græske og den romerske oldtid fortællende digtning på vers. Indholdet er oftest heroiske bedrifter i krig eller andre farefulde oplevelser. Både guder og helte, der ikke sjældent selv er af guddommelig familie, kan optræde som handlende personer.
Formens mest iøjnefaldende træk er versmålet, det daktyliske heksameter, der er så godt som enerådende både i græsk og romersk epos. Selve ordet epos er græsk og betyder grundlæggende ”ord”, ”tale”, ”fortælling”.
I dette forløb har vi læst Odysseen 1. sang. 6.og 9. sang med særligt fokus på fremstillingen af Odysseus som helt/idealmenneske. Tekstemateriale er fra Otto Steen Dues oversættelse af Odysseen
Vi har haft fokus på de homeriske stiltræk
Som baggrundsmateriale er anvendet oldportalen og læreroplæg, her er der intoduceret til eops som genre og den periode hvor værket går fra at være mundtligt til at blive nedskrevet
perspektivering: o Brother where art thou, film
som introdution har vi haft en kort gennemgang af de olympiske guder for at få en overordnet indføring den græske mytologi
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Det græske drama, Tragedien Ødipus
Drama Ødipus (vi har læst hele tragedien dele er gennemgået spm elevoplæg)
Den græske tragedie er i dag repræsenteret ved de tre store athenske tragediedigtere: Aischylos, Sofokles og Euripides, som alle var aktive i 400-tallet f.v.t. Vi har i dag overleveret 33 tragedier, hvilket kun er en lille procentdel af den samlede produktion af dramaer, der blev skrevet gennem 400-tallet, det århundrede hvor Athen nåede sit kulturelle, militære og politiske højdepunkt.
Vi har læst hele teksten
DEN GRÆSKE TRAGEDIE Drama ALMENE BEGREBER
Ate = ”forblindelse”
Hybris = ”Forbrydelse” eller ”Overmod”
Nemesis = ”Den guddommeligt sendte straf"
ARISTOTELES' BEGREBER
Hamartia = "fejl", "brist" eller "karakterbrist"
Anagnorisis = "genkendelse", "erkendelse".
Peripeti = "omskift", "skæbneomslag".
Vi har også genenmgået det græske teaters opbygning og funktion i samtiden (400 tallet før vor tid)
Vi har læst hele Sofokles: Kong Ødipus, visse dele er gennemgået som gruppefremlæggelser, derfor er ikke alle dele af værket læst intensivt
Baggrundsmateriale har igen været opslag på Odportalen og læreroplæg
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Filosofi Platon og Ovids metamorfoser : Kærlighed
Filosofi Platon
Fokus har været på overgangen fra MYTHOS til LOGOS som den kommer til udtryk hos Platon
Platon (428-347 f.v.t.) er en af den europæiske filosofis absolut mest indflydelsesrige skikkelser. Han var søn af Ariston og Periktione, begge af fornem familie, og foretog i sit liv tre længerevarende rejser væk fra Athen.
Hans møde med Sokrates prægede hans tænkning på stort set alle områder. Han grundlagde Akademiet, en filosofisk skole hvor datidens største filosoffer og videnskabsmænd var samlede (bl.a. Aristoteles).
Sokrates (469-399 f.v.t.) levede i Athen, hvor han var en berømt skikkelse i slutningen af 400-tallet. Vi ved ikke så meget om ham, men han viede øjensynligt sit liv til at føre diskussioner med indflydelsesrige (særligt unge) mænd i byen.
Platon var én af de unge mænd, der så op til Sokrates, og Sokrates fik stor indflydelse på Platons filosofi.
Da Platon var omkring 27 år blev Sokrates henrettet, dømt til døden af Den Athenske Folkedomstol. Denne hændelse prægede Platon dybt, og i næsten alle hans dialoger er Sokrates hovedperson.
Vi kender mest til Sokrates gennem Platons dialoger, men det er kun Platons version af Sokrates,
De narrative dialoger (f.eks. Staten og Symposion) rummer ofte en rammefortælling. Rammefortællingen gør det klart, hvordan den pågældende samtale kom i gang og hvem, der egentlig hørte den. Vejen fra den faktiske samtale til fortællerens gengivelse af denne samtale kan være meget indviklet (sådan er det f.eks. i Symposion). Fortælleren har hørt om en samtale, som en anden har hørt osv.
Vi har fået et overblik over grundlaget for Platons Filosofi: ide-læren
Vi har læst hele Symposion men haft særligt fokus på Aristofanes og Sokrates taler som begge er læst intensivt.
Perspektivering har været uddrag af Musical: Hedwig and the Angry inch, især sangen origin of love, som vi har set og læst teksten til i timerne
Derudover har vi læst uddrag ad Ovid Metamorfoser hvor vi har læst Pyramus of Thisbe samt Ekko og Narcisseus som eksempler på Romers litteratur og sammenhængen har været temaet om kærlighed og hvad kærlighed gør ved menensket
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Historievidenskab Herodot : Kroisos og Polykrates
Herodot
Fokus har også her været på overgang fra MYTHOS til LOGOS og hvordan og hvorfor historievidenskaben opstår på netop dette tidspunkt og hvilket formål vi kan tilskrive Herodot i dette værk.
Antik kernetekst
Herodot
Herodots programerklæring, analyse og fortolkning
Kapitel 1-5, Kursorisk
Kapitel 6-13, Gyges - Kandaulesfortællingen, analyse og fortolkning
Kapitel 25 (Da Alyattes døde...) - 50. Kroisos, Solon, Kroisos mister sin søn, analyse og fortolkning
Fokus:
Logos-fortælling.
Hybris, nemesis, ate.
Modstillingen mellem magtmennesket og den kloge mand.
Skæbnesynet:
Mennesket er til en vis grad underlagt en forudbestemt skæbne, men er også selvansvarligt.
Perserkriges udfald set i lyset af hybris-tankegangen.
Herodot som eksempel på tidens bevægelse fra mythos til logos.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Kunsthistorie: Skulptur
Kunsthistorie Skulptur
Overblik over den græske kunsthistorie med fokus på skulpturudviklingen
Til den basale fortolkning af enkeltdelene er det nødvendigt at fastlægge en form for systematik for at sikre det bedst mulige resultat. Normalt anvender man i den klassiske arkæologi et system, der i sin enkleste form har 4 faser: 1. beskrivelse, 2. datering, 3. analyse, 4. fortolkning.
Vi arbejder inden for de tre overordnede tidsperioder:
Arkarisk
Klassisk
Hellenistisk
Forløbet har til hensigt at give redskaber til at beskrive og datere primært græske skulpturer
Følgende kendte skulpturer indgår i pensum :
Fig. 38 a-b Kvindestatue fra Kreta
Fig 39 a-b Sunionkuros
Fig. 43 Kalvebæreren
Fig 44 a-b Gudindestatue fra Attika
Fig 45 a-b Korestatue fra Athens Akropolis
Fig 50 a-b PeploskorenFig 56 a-b Gravstatue for Kroisos
Fig 81 Statue af Poseidon
Fig 83 Krigerstatue
Fig 90 Statue af digteren Anakreon
Fig 93 Såret Amazone
Fig 118 Apollon Belvedere
Fig 120 a-b Dansende mænade
Fig 129 Parti af Gallergruppe
Fig 130 Parti af gallergruppe Falden kelter
Alle fra bogen Ikoner Kunst i det antikke Grækenland , Haastrup og Melander, Gyldendal 2002
Derudover har vi ligget på Romersk skulptur med udgangspunkt i Prima Porta som er undersøgt og analyseret
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
3,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/112/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65894752530",
"T": "/lectio/112/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65894752530",
"H": "/lectio/112/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65894752530"
}