|
Titel
1
|
Geomorfologi (Is, Flod og Kyst)
Faglige mål
Danske landskabsformer
I forløbet om geomorfologi arbejder eleverne med at anvende naturgeografiske teorier, begreber og metoder til at analysere de processer, der former Jordens overflade. Eleverne undersøger, hvordan istider, floder, bølger, vind og havstrømme påvirker landskabsudviklingen, med særligt fokus på danske landskabsformer.
Eleverne arbejder med glacialmorfologi, fluvialmorfologi og kystmorfologi og analyserer processer som erosion, transport og sedimentation. Derudover undersøger de råstofudnyttelse, kystsikring og konsekvenserne af stigende havniveau og klimaforandringer.
I forløbet anvender eleverne kort, GIS, feltarbejde og andet empirisk materiale, blandt andet i forbindelse med ekskursioner. De træner i at formulere og besvare naturgeografiske problemstillinger samt i at formidle faglige analyser og vurderinger skriftligt og mundtligt.
Begreber og områder:
• Glacialmorfologi (Istider og istidslandskaber)
• Fluvialmorfologi
• Kystmorfologi
• Erosion, Transport, Sedimentation
• Råstofudnyttelse
• Kystsikring, Stigende havniveau
• Klimaforandringer
• Feltarbejde
|