|
Titel
8
|
Forløb#8 Hiphop
Formål:
Eleven skal kunne tilegne sig basale foreviste moves indenfor hiphop, samt koordinerede bevægelser og små koreografier. Eleverne skal herefter i grupper selv arbejde med at lave små koreografier og senere en performance. I forløbet skal eleven lære nogle basic moves og opnå forståelse for hiphoppens og breakdancen udtryk og bevægelseskvaliteter. I forløbet arbejdes der med hiphop i form af koreografier, freestyle, freezes, battles, poses og bodyrolls, så det kræver mod, samarbejde, kreativitet og rytme. Der arbejdes målrettet med at kunne manipulere en koreografi (forskellige benspænd som f.eks kanon, ændret retning, nogle arbejder solo mens andre arbejder fælles, der byttes rundt på elementer, niveauer forskydes osv.). Eleverne skal kende Labans bevægelseslære og kunne bruge den i forhold til deres egen hiphop performance.
Indhold:
I starten af forløbet vil det være lærerstyret, hvor eleverne følger læreren, som foreviser en række grundlæggende mooves, men der arbejdes også med at frigive elevernes egen kreativitet og skabe et rum hvor alle kan danse. Der vil være en fælles hiphopserie, som alle eleverne skal lære. Der er fokus på udtryk, attitude og koordination. Afslutningsvist vil eleverne arbejde i grupper, hvor de skal sammensætte deres moves til en performance, hvor eleverne fremviser deres hiphopserie for klassen.
Derudover ser vi forestilingen PAS på Amager Bio, hvor hip hop er en del af fortællingen.
Mål (Hvad skal eleven kunne?):
Kropsbeherskelse, herunder:
- Balance i freezes
- Styrke til at udføre freezes
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye trin og serier
- Udtryk - ofte med bounce (let på tå, ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude)
- Isolerede bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret som i f.eks. body rolls
Diverse basale moves:
- Bounces https://www.youtube.com/watch?v=y_oMs8w5aWM&feature=youtu.be
- Step bagved og til siden/funky grapewine https://www.youtube.com/watch?v=y_oMs8w5aWM&feature=youtu.be
- Pas des Beurrée: https://www.youtube.com/watch?v=g3sCr0-rl0w&feature=youtu.be
- Træd til side (med arme): https://www.youtube.com/watch?v=g3sCr0-rl0w&feature=youtu.be
- Kryds over og hæl i jord/top rock: https://www.youtube.com/watch?v=ZMJxyy6kBOY&feature=youtu.be
- Slides https://www.youtube.com/watch?v=J7RynqvN7pE&feature=youtu.be
- Body role/ormen: https://www.youtube.com/watch?v=mv0ZPYq7yzM&feature=youtu.be
- Kick ball change https://www.youtube.com/watch?v=xCttcmo3xrI&feature=youtu.be
- Running man https://www.youtube.com/watch?v=xCttcmo3xrI&feature=youtu.be
- Funky salsa https://www.youtube.com/watch?v=xCttcmo3xrI&feature=youtu.be
- Klap/kryds ben og børste skidt af skulder
- cross jump
- Gadedrengeløb med pose på gulv
- Battle
Freestyle og kreativitet, herunder:
- Sammensætte øvede/kendte bevægelser på en ny måde i en lille koreografi
- En vis grad af freestyle/improvisation
Flow og rytme, herunder:
- Kunne bevæge dig i takt til musikken (både hele og halve taktslag, hvor sidst- nævnte vil være fx 1-og-2) og holde et flow.
Teoretisk:
Forståelse for hiphoppens oprindelse og udvikling, samt forståelse for hiphop som subkultur. Derudover arbejdes der ud fra Labans BESS koncept, så begreberne herunder skal kendes og kunne anvendes på egen sekvens.
Evaluering.
Eleverne vurderes løbende på baggrund af målene ovenfor, men tungest vejer dog vurderingen af den endelige performance der kan anskues som en forløbsprøve. Her er fokus på kropsbeherskelsen, udtrykket, bevægelseskvalitet (herunder forståelse for bounce), kreativitet, flow, rytme og ikke mindst en helhedsvurdering af performancen.
Kravene til performancen er følgende:
• I skal lave en serie som skal vare ca. 3 minutter
• Der skal være musik til – musikken må gerne være klippet sammen
• Performancen skal have et tema/stemning/følelse som i udtrykker gennem dansen.
I performancen skal indgå følgende elementer:
• Totalbevægelser – Isolerede bevægelser
• Bevægelser i alle tre niveauer
• Hurtige bevægelser – Langsomme bevægelser
• Gruppebevægelser – Individuelle bevægelser
• Rytmiske bevægelser - ”Organiske” bevægelser
Materiale
Winther, Helle; Guide til gymnasiet: Performance. (vedhæftet modulet som pdf.)
Yubio kapitel 33.1, 33.2 om hiphoppens historie og basale øvelser kap og 26.6 om Subkulturer og Kapitel 30.8 om Labans bevægelseslære - BESS konceptet
Omfang ca. 15 sider + div. øvelsesfilm.
|