|
Titel
6
|
Folkedrab
Undervisningsforløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i bogen »Vejen til folkedrab« af Solvej Berlau & Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023. I undervisningen har klassen benyttet i-bogs-udgaven.
Heri er arbejdet med kapitlerne:
2. Vejen til folkedrab,
3. Teorien om folkedrabets 10 stadier,
5. Farlige forestillinger, 6. Propaganda til folket,
8. Restriktioner og rettigheder,
10. Ghettoer,
11. Einsatsgrupper,
12. Wannsee-konferencen,
13. Døden i lejrene,
19. Holocaust-benægtelse
Historiens folkedrab er forskellige, men også ens. Ét fællestræk er, at ofrene forfølges på grund af noget, de er – ikke noget, de gør. De tilhører en bestemt gruppe, som af gerningsmændene udpeges som fjender, der skal fjernes helt fra samfundet. Et andet fællestræk er, at mange af de samme mekanismer gør sig gældende på tværs af folkedrabene. Ofrene udgrænses, dehumaniseres, forfølges og udryddes.
I dette forløb har fokus været på Holocaust som historisk case. Undervisningen har taget afsæt i Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier, som bryder folkedrab op i faser med særlige kendetegn. Teorien hjælper til at forstå de mekanismer, der var på spil før, under og efter Holocaust.
I forlængelse af undervisningen i holocaust har eleverne på egen hånd fordybet sig i et selvvalgt folkedrab på siden www.folkedrab.dk og på baggrund heraf skrevet deres historieprojekt.
Faglige mål:
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i verdens historie, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
-demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Holocaust
Hovedlinjer i Europas historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter
Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder
|