Holdet 3ejB125v ej (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Køge Handelsskole
Fag og niveau Erhvervsjura B
Lærer(e) Mona Heide Petersen
Hold 2025 3ejB125v (3ejB125v ej)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kreditsikring, selskabsformer, hæftelse, kap 25-30
Titel 2 Pant TOM universalforfølgning, kap.  30-33
Titel 3 Ansættelsesret, immaterialret, kap. 34 og 35
Titel 4 Internationale aftaler og køb, kap. 36-39
Titel 5 Værneting og lovvalg, kapitel 40
Titel 6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kreditsikring, selskabsformer, hæftelse, kap 25-30

Der arbejdes med hæftelsesformer, herunder personlig, begrænset, direkte, solidarisk eller pro rata-hæftelse.

Fysiske personers hæftelse for juridiske personers gæld afhænger af selskabsformen. De hyppigst anvendte selskabsformer er enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, aktie- og anpartsselskaber samt foreninger i forskellige former.

Juridiske personer fx et A/S eller ApS hæfter altid med alle dets aktiver (fx egenkapital, produktionsmaskiner og varelager) for alle dets passiver fx lån.

En juridisk person er ikke nødvendigvis en virksomhed. Det kan også være en forening, en kommune, en fond mv.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pant TOM universalforfølgning, kap. 30-33

Pant i erhvervsforhold

Når en kreditor vil sikre sig, at en debitor betaler et lån tilbage, kan kreditor vælge at kræve at få pant i et aktiv, som debitor ejer. Panteretten fratager ikke debitor ejendomsretten til aktivet, men det begrænser hans råderet. Debitor må fx hverken sælge eller forære pantet væk. Debitor er pantsætter, og kreditor er panthaver. Kreditor skal sikre sig, så andre ved, at han har fortrinsret til aktivets værdi ved at foretage den rette sikringsakt.

Ved pant i tilgodehavender skal kreditor også foretage en sikringsakt. Ved simple fordringer (fx faktura) og simple gældsbreve (fx navnegældsbreve og pantebrev med pant i løsøre) er sikringsakten denunciation – dvs. kreditor skal give meddelelse om pantsætningen til den, der skylder pantsætter penge i henhold til fordringen. Ved omsætningsgældsbreve (fx ordregældsbreve), skal kreditor sikre sig ved at få gældsbrevet udleveret. Ihændehavelse er sikringsakt. Ved fordringspant er sikringsakten dog tinglysning i personbogen.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ansættelsesret, immaterialret, kap. 34 og 35

Ansættelsesret omhandler de regler, der har betydning for arbejdstagere og arbejdsgivere. Begge parter har rettigheder og pligter. Der er love på området, men i høj grad også regler indeholdt i overenskomster og aftaler mellem den enkelte medarbejder og dennes arbejdsgiver har betydning for, hvordan forholdene er på arbejdspladserne. Funktionærloven indeholder en række bestemmelser, der beskytter en meget stor del af den danske arbejdsstyrke. Det drejer sig fx om opsigelsesfrister.

Immatrialret: En særlig gruppe af formuerettigheder adskiller sig fra de øvrige formuerettigheder med hensyn til stiftelse og beskyttelse. Det drejer sig om de immaterielle rettigheder:

Ophavsretten
Retten til litterære og kunstneriske værker, herunder skønlitteratur, faglitteratur, musikværker, scene- og musikværker, fotografier, billedkunst, bygningskunst, brugskunst, tekniske tegninger og IT-programmer.
Patentretten
Retten til tekniske opfindelser, der kan udnyttes erhvervsmæssigt eller industrielt, herunder brugsmodelretten til småopfindelser, der ikke skal opfylde de strengere krav, der stilles for at opnå patent.
Varemærkeretten
Retten til at benytte varemærker mv. som kendetegn for varer eller tjenesteydelser, fx logoer.
Designretten
Retten til varedesign og ornamenter, der kan udnyttes erhvervsmæssigt, fx en termokande.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Internationale aftaler og køb, kap. 36-39

Der arbejdes i forløbet med internationale aftaler, såsom FN's underafdeling UNCITRAL og deres konvention om internationale aftaler og køb, "Convention on Contracts for the International Sale of Goods, også kaldt CISG".

Desuden arbejdes der med EU og EUs retskilder og disse anvendelse i dansk ret.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Værneting og lovvalg, kapitel 40

Reglerne om internationalt værneting (procesret) og lovvalg (privatret) skal anvendes, når et retsforhold, fx et køb, er internationalt. Det internationale værneting er bestemmende for, i hvilket land en sag skal afgøres. Indenfor EU-landene er rette værneting enten bopælsværnetinget eller et af de øvrige værneting med tilknytningsmoment, fx opfyldelsesværnetinget eller deliktværnetinget.

Når værnetinget er fastslået, kan lovvalget fastsættes. Lovvalgsreglerne løser ikke selve konflikten, men angiver hvilket lands regler, der skal anvendes til afgørelse af en retssag, der rummer et internationalt element. Særlige regler beskytter køberen i forbrugerkøb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer