Holdet 3samB225v Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Køge Handelsskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Nina Katrine Lave
Hold 2025 3samB225v (3samB225v Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Kriminalitet i Danmark og Sverige
Titel 2 2. EU og Europa i en ny verdensorden
Titel 3 3. Demokratiet under pres? - valg, vælgere, medier
Titel 4 4. Økonomi og velfærd i et bæredygtigt perspektiv
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Kriminalitet i Danmark og Sverige

Materiale

Bog: FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG (ibog) (2020)
Forfattere: Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov

Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel? (10,8 sider)
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol
2.5: Oversigt over de forskellige teorier

Kapitel 4: Hvorfor bliver man bandemedlem? (15,8 sider)
4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab
4.2: Honneth - behov for anerkendelse
4.3: Csikszentmihalyi - Go with the Flow
4.4: Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme
4.5: Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital
4.6: Goffman - stigmatisering af individet

Kapitel 7: Hvorfor straffer staten kriminelle? (10,2 sider)
7.1: Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation
7.2: Straf - et middel til orden i samfundet?
7.3: Fængslets rolle - Big Brother is watching!
7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering
7.5: Én gang kriminel, altid kriminel?

Kapitel 8: Kriminalitet - hvad siger politikerne?
8.1: Hvordan skal det danske samfund minimere kriminaliteten?
8.2: Hvad siger partierne om kriminalitet og straf?
8.3: De politiske partier og bandepakker


Supplerende litteratur:
Artikel-serie i Politiken: Alle vi børn i gangsterby (maj 2025)
Indefra Vestre Fængsel (Anders Agger): DR dokumentar

Vi har desuden besøgt Københavns byret og overværet en retssag.

I dette forløb arbejder vi med kriminalitet i Danmark og Sverige. Hvordan den har udviklet sig + straffesystemet. Vi ser blandt andet på bandekriminalitet som samfundsfænomen og hvorfor kriminalitet opstår i samfund som det danske og svenske. Vi arbejder med forskellige kriminalitetsteorier- årsager til at man bliver kriminel og årsager til at man bliver bandemedlem.

Vi beskæftiger os med etiske forhold og spørgsmålet om straf. Hvorfor straffer man? Virker højere straffe?

I forbindelse med forløbet har vi  været i byretten i København for at følge en retssag.

Eleverne introduceres i dette forløb til en række begreber og teorier. Vi har arbejdet med spørgsmål som :
hvorfor straffer vi,
hvordan virker straf?
hvorfor bliver man kriminel?
Hvorfor bliver man bandemedlem?

Vi  arbejder med risikofaktorer, og sociologiske baggrundsvariable- herunder kulturelle mønstre.
eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger

-sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.

-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

-formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof er følgende
- identitetsdannelse og socialisering
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. EU og Europa i en ny verdensorden

Dette forløb har været todelt. For det første har det fokuseret på populisme - særligt højrepopulisme i en række europæiske lande, men også i Danmark med DF og Danmarksdemokraterne. Eleverne er blevet introduceret til typer af populisme, årsager til populisme og bekæmpelse af populisme.

Eleverne har arbejdet med aktuelle politiske cases i andre lande.
- Trump i USA
- Orban i Ungarn
- Alternative für Deutchland i Tyskland
- Nawroki i Polen
- Meloni i Italien

Den anden del af forløbet har fokuseret på EU og Europa i en ny verdensorden. Særligt de økonomiske og sikkerhedspolitiske udfordringer har været i fokus. Eleverne er blevet introduceret til begreber som unipolær, bipolær og multipolæt verdensorden, supermagt og IP- teorierne Realisme, Liberalisme og Engelsk skole.

Bog: POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK (iBog) (2021)
Forfatter: Marie Berg Carlsen

Kapitel 1: Hvad er populisme? (0,9 sider)
To typer populisme: højre- og venstrepopulisme (0,9 sider)

Kapitel 2: Den højreorienterede populisme (12, 9 sider for hele kapitlet)
Teoretisk overblik over højrepopulismen
Traditionelle værdier
Højrepopulisten aflæser folkets vilje
Når højrepopulisten kommer til magten
Case: Viktor Orbán i Ungarn
Case: Donald Trump i USA

Kapitel 4: Vælgeradfærdsteori (9 sider)
Sociologiske modeller
Socialpsykologiske modeller
Kritik af de sociologiske og socialpsykologiske modeller
Rationelle modeller
Kritik af rational choice-modellerne
Vælgeradfærdsteori og populisme

Kapitel 5: Årsager til højrepopulisternes fremgang (9,9 sider)
Den økonomiske globaliseringstese
Højrepopulisternes løsning på uretfærdigheden og utrygheden
Forskellen på højre- og venstrepopulismen
Tesen om det kulturelle bagslag
højrepopulisterne og de traditionelle værdier

Kapitel 7: Bekæmpelse af højrepopulismen (6,3 sider)
Institutionel forebyggelse
Politisk modsvar
Venstrepopulismen
Afmoralisering af debatten




Bog: International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Forfatter: Clemens Stubbe Østergaard m.fl.

Kap. 2.1 Realismen (3,8 sider)
Kap. 2.2 Liberalismen (3,3 sider)
2.3 Den Engelske Skole (3,5 sider)

kap. 3.3: Realisme, magtbalance og krig (1,6 sider)
kap. 3.4 Liberalisme: Samarbejde gennem institutioner og netværk (4 sider)
kap. 3.5 Den Engelske Skole: Værdier, normer og fælles regler (3,1 sider)


Bog: EU i en ny verden (iBog) 2026
Forfatter: Ole Hedegaard Jensen

Kapitel 2. Den Europæiske Union (7,1 sider)
EU's medlemslande
Det politiske system i EU
Institutioner og beslutninger
EU's lovgivning

Kapitel 3: 3. EU og demokratiet (13,1 sider)
Integrationen i EU
EU's demokratiske underskud
Trusler mod demokratiet i EU

Kapitel 5. Trusler mod EU's sikkerhed (14,7 sider)
EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
Hybridkrig
Migranter og flygtninge
EU's asylsamarbejde
EU og klimaforandringerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Demokratiet under pres? - valg, vælgere, medier

Forløbet har både fokuseret på kommunalvalget i 2025, hvor eleverne bl.a. har arbejdet med vælgeradfærd og hvordan den kan adskille sig fra folketingsvalg. Derudover har eleverne arbejdet med Jordskredsvalget, Den danske Magtelite (fra magtudredningen), typer af demokrati, ideologi, partiadfærd og vælgeradfærd og medierne rolle.

Vi har besøgt Folketinget (rundvisning + oplæg om EU), World Press Photo- udstillingen (hvor vi satte fokus på pressefrihed) og været publikum i Debatten på DR (udsendelsen handlede om svinevalget og var under valgkampen)

Forløbet blev afsluttet med et projektarbejde som udmundede i en synopsis og fremlæggelse.

Bog: SamfNU B
Flere forfattere.

Kapitel 3. Partier og ideologier (1,8 sider)
3.1 Er ideologierne relevante i dag? (2,2 sider)
3.4 Folkestyrets politiske partier (3,6 sider)
3.5 Aktuelle politiske skillelinjer (1,9 sider)
3.6 Partiadfærd - hvorfor mener partierne det de gør? (2,8 sider)
3.7 Vælgeradfærd - hvorfor stemmer vi som vi gør? (2,9 sider)

Kapitel 4. Dansk politik (6,4 sider)
4.1 Politisk deltagelse og medborgerskab (4,7 sider)
4.2 Lovgivningsprocessen (2,7 sider)


Kapitel 5: Demokrati (2,4 sider)
5.1 Demokrati og magt (3,4 sider)
5.2 Moderne demokrati (1,7 sider)
5.3 Rettigheder og pligter i demokratiet (3,4 sider)

6. Medier og meningsdannelse (2,7 sider)
6.1 Mediernes betydning i demokratiet (3,4 sider)


Bog: Luk samfundet op!
Forfattere: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen

Kap 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? (2,9 sider)

Bog: Samfundsfag C

1.2 Grundlæggende ideologier
Liberalisme (2,3 sider)
Socialisme (2,4 sider)
Socialliberalisme (1,2 sider)
Konservatisme (1,6 sider)

2.2 Inddeling af partierne
Inddeling efter ideologipolitik
Inddeling efter fordelingspolitik
Inddeling efter værdipolitik
Partierne og EU

Bog: Byrådet (ibog) (2024)
Forfattere: Anders Broholm og Anders Brandt Sørensen

4. Vælgeradfærd (19,3 sider)
4.1 Hvem stemmer til byrådsvalg?
4.2. Vælgeradfærd
Landspolitisk valgvind
Borgmestereffekt
Rational choice
Issue-voting



Supplerende materiale:
Dokumentar: Jordskredsvalg 1973 (50 min.)
Dokumentar: 25 år og borgmester (Episode 1 + 2)
Dokumentar: Partier i brand: Moderaterne
Dokumentar: Partier i brand: Dansk Folkeparti
Zetland, 30. juli 2019: Siden hun blev borgmester, er Holbæk ikke længere landets fattigste kommune....


Kernestof:

- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk
- samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Økonomi og velfærd i et bæredygtigt perspektiv

Bog: Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene (ibog)
Forfattere: Liv Andersson Kihl og Liv la Cour (2021)

Kapitel 1. En bæredygtig verden – fra systemkrise til verdensmål (9,9 sider)
En systemkrise
Hvad er bæredygtighed?
Gennemgang af de tre dimensioner af bæredygtighed
De 17 verdensmål – kurs mod en bæredygtig verden
Opsummering: En bæredygtig verden – fra systemkrise til verdensmål

Kapitel 2: Bæredygtig livsstil (Kun følgende dele af kapitlet) (7,6 sider)
Danskernes forbrug – fra overlevelse til oplevelse
Bourdieu: Kapitalmængdens indvirkning på livsstil og forbrug
Er den senmoderne livsstil bæredygtig?

4. Vækst og bæredygtighed (12, 1 sider)
Den globale markedsøkonomi (de frie markedskræfter, grønne markedsfejl, grønne afgifter og subsidier)
Vækst og grøn udvikling
Et grønt BNP

kap. 5 Doughnutøkonomi (3,4 sider) (kun dette afsnit)

Kap. 6 6. Miljø- og klimapolitik i Danmark (11.6 sider)
Top-down: Det grønne politiske landskab i Danmark
Vælgernes indflydelse på den grønne dagsorden
Grønne resultater?
Klima er både værdi- og fordelingspolitik

Kap. 8 (kun følgende underafsnit)
De forbundne globale kriser (1,6 sider)
Kan de internationale organisationer gøre en forskel? (3,1 sider)


Bog: SamfNU

7.1 De tre velfærdsmodeller (6,7 sider)
7.3 Udfordringer for velfærdsstaten (4,5 sider)


Bog: Ulighedens mange ansigter
Forfatter: Peter Brøndum og  Jakob Glenstrup Jensby

Kapitel 5: Ulighedsteorier (11,8 sider)
5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed?
Felter og Maxwells dæmon
Karl Marx og Erik Olin Wright
5.2: Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed?

6.4: Den sociale uligheds konsekvenser for samfundet som helhed (0,3 sider.)
Sammenhængskraft og økonomisk ligheds gavnlighed (3,9 s.)

Kapitel 7: Ulighed og ideologi (14 sider)
7.1: Liberalismen
7.2: Socialliberalismen
7.3: Konservatismen
7.4: Socialismen
7.5: Socialdemokratisme

Kureer, Henrik: International Økonomi A
Kap. 23: Konkurrenceevne

Supplerende materiale:
Vi gør virkelig skøre ting, når vi måler vækst (Politiken 26. april 2024)

Danmark tjener kassen på udenlandsk arbejdskraft (Zetland, 24. januar 2026)

Glem bnp. I Bhutan styres regeringens politik af bnl – bruttonationallykke (Politiken, 29. april 2024)

Trivselsøkonomi – en kort historie om næsten alt (Wellbeing Economy netværket 2024)

AE (2024): Stress koster 55 mia. kr. om året https://www.ae.dk/analyse/2024-03-stress-koster-55-mia-kr-om-aaret
Video:

DR: Anne og Anders i Bhutan (udsendelse)

P3 Essensen: Er Danmark f*cked uden Novo Nordisk? (15:29 min.)

Thomas Piketty and Income Inequality: https://www.youtube.com/watch?v=YqE0PFmgsEk


I dette forløb har vi taget afsæt i FN's verdensmål og derefter arbejdet med bæredygtighedsbegrebet ud fra forskellige perspektiver.

Forløbet er bygget op om de tre bæredygtighedsperspektiver.

Social bæredygtighed.
Her har vi fokuseret på ulighed. Hvordan uligheden ser ud i Danmark, hvordan den har udviklet sig. Vi har behandlet temaer som ulighed i sundhed, på boligmarkedet og formueskat. Vi har desuden arbejdet med forskellige politiske vinkler på ulighed.

Miljømæssig bæredygtighed
Her har vi fokuseret på målkonflikten mellem økonomisk vækst og bæredygtighed. Eleverne er blevet introduceret til begreber som trivselsøkonomi, doughnut-modellen, BNL - Brutto National Lykke, negative eksternaliteter.  Vi har desuden arbejdet  cirkulær økonomi og beskæftiget os med bærdygtig livsstil.I denne forbindelse har vi haft fokus på livsstilsbegrebet og hvordan Bourdieus teorier kan anvendes som analyseramme for livsstils valg.

Vi har også arbejdet med forskellige politiske vinkler på bæredygtighed og hvordan politiske partier ser på denne udfordring og miljøpolitik.

Økonomisk bæredygtighed.
Her har vi fokuseret på velfærdsstatens udfordringer og hvorvidr velfærdsstaten er bæredygtig på langt sigt -  herunder demografi, mangel på arbejdskraft og forventningpres. Vi har arbejdet med Danmarks konkurrenceevne og Novos betydning for dansk økonomi.

Kernestof:

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer