|
Titel
6
|
Industrialisering, imperialisme og afkolonisering
Industrialiseringen, imperialisme og afkolonisering
Europas 2. koloniseringsbølge, kaldet imperialismen, hænger uvilkårligt sammen med den forudgående og den dengang stadig igangværende industrialisering. Den teknologiske udvikling havde medført at europæerne/ den vestlige verden var andre folkeslag langt overlegne bl.a. inden for transportmidler (fx jernbaner og dampskibe), moderne kommunikation og våbenindustrien.
I dette forløb har vi kigget på udviklingen af industrialiseringen og arbejderbevægelsen med særligt fokus på den industrielle revolution i England 1760-1850 og den efterfølgende imperialisme ca. 1870 - 1914. Udfra følgende spørgsmål: Hvad var forudsætningerne for udviklingen af industrisamfundet? Og hvorfor skete det lige netop i England? Den sociale ulighed betød, at arbejderklassen organiserede sig i fagforeninger og politiske partier, der byggede på socialistiske idéer. Hvori bestod disse idéer? Hvilken indflydelse fik arbejderbevægelsen på samfundsudviklingen? (s. 241 Verden før 1914) - Der er blevet analyseret forskellige kilder og fremstillinger bl.a. med fokus på det materialistiske, idealistiske, pluralistiske og marxistiske historiesyn.Vi har også kort kigget på den danske arbejderbevægelse med udgangspunkt i Louis Pio og Slaget på Fælleden 5. maj 1872. I forhold til imperialismen har vores fokus været på Leopold II og belgiske Congo samt englændernes fremfærd i Afrika. Vi har afsluttet forløbet med afkoloniseringen i Afrika og set på hvilke udfordringer der har været for afrikanerne at skabe "nye nationer". Samt set på hvordan eftertiden (politkere og historikere) gør status på imperialismeperioden.
Materiale:
Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten (8) (Fra minut: 00:32:36)
Verden før 1914 s. 241- 259, 266 - 280.
Verden efter 1914 s. 9 - 18, s. 190-200, s. 212 - 214.
Test din viden - Englands industrielle revolution (www.verdenfoer1914.systime.dk)
Peter Ingemann og kongerækken S1- E5 minut 24,45- 30,05
https://play.tv2.dk/programmer/dokumentar/kongeligt/ingemann-og-kongeraekken/diktatur-nederlag-og-afmagt-aar-1559-1839-262495?playing=true&inittype=continue
Tidstavle - Industrialisme og arbejderbevægelse (www.verdenfoer1914.systime.dk)
Den industrielle revolution (BBC tv-dokumentar fra 2013)
Congospor s. 11-18
Det danske Congo-æventyr: Opdagerne - del 1 og Erobrerne - del 2.
Information 10/2 2012: Tintin i imperialistisk retroudgave
Kilder:
Kilder (uddrag) fra Verden før 1914:
Den engelske historiker T.S. Ashton, 1948
Den engelske historiker H. Heaton om begrebet "industriel revolution", 1967
Thomas Malthus: An Essay on Population, 1798
Af resolution, vedtaget af købmænd og uldfabrikanter i Lnacaster d. 7. november 1823
Trusselbrev til fabrikant, 1812
Adam Smith i "The Wealth of Nation", 1776
Adam Smith om Nationernes Velstand (den om knappenålene)
Den franske historiker, F. Crouzet, 1966
Den engelske historiker Eric Hobsbawm, 1962
Max Weber i Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, 1904
W. W. Rostov om "take-off", 1960
Den tyske fattiglæge F. Oppenheim om sundhedsfordelene i Berlin 1890
Fra engelsk rapport 1842 om forholdene i kulminerne
George Frederick Baer, talsmand for kulmineejerne, 1902
Af de foreløbige statutter for Den Internationale Arbejderassociation, 1864
Af programmet for tysklands Socialistiske Arbejderparti, 1875 (Gotha-programmet)
Uddrag af indkaldelse til demonstration i København, 2. maj 1872 (Målet er fuldt!)
Cecil Rhodes´koncession i Syd-Rhodesia 1888
Lobengulas klage til dronning Victoria 23. april 1889
Dronning Victorias svar til Lobengula 15. november 1889
Cecil Rhodes
Karikatur af Cecil Rhodes
Tintin i Congo (3 sider fra retroudgaven)
Kilder (uddrag) fra Verden efter 1914:
Jarlen af Cromer, tidligere britisk guvernør, om protektoratet over Ægypten, 1908
Sir Charles Silke om den britiske imperialisme, 1869
Wilfred S. Blunt om Storbritanniens imperialistiske skæbne
Erklæring fra Den amerikanske anti-imperialistiske Liga, 1899
Vladimir IIjitch Lenin om imperialismen, 1917
Den britiske avis Daily Herald om massakren i Amritsar
FN-pagten om ikke-selvstyrende områder, 1945
Erklæring fra Bandung-konferencen, 1955
Den canadiske historiker T. E. Vadney, 1987
Den amerikanske antropolog Benedict Anderson, 1983
Den engelske Afrika-specialist Basil Davidson, 1994
General præsident Ironsis tale til forsamlede høvdinge i Nordnigeria 28. juli 1966
Den britiske diplomat Robert Cooper, 2002
Franz Fanon, 1959
Den konservative engelske historiker Niall Ferguson, 2003
Faglige mål i fokus:
At anvende historiesyn - materialistisk, idealistisk, marxistisk og pluralistisk - til at forklare, hvorfor historien finder sted.
At formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
At analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne.
At analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
At formulere historiske problemstillinger og relatere disse til sin egen tid
I alt ca. 65 sider
|