Holdet 3s HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Campus Bornholm
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Anders Kofoed Svendsen, Michael Meichsner
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Romerriget
Titel 3 DHO besættelsestiden
Titel 4 Europæisk, især dansk middelalder og vikingetid
Titel 5 Opdagelsesrejsernes tidsalder
Titel 6 Imperialisme i Afrika
Titel 7 1 verdenskrig
Titel 8 Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig
Titel 9 Kold krig
Titel 10 Vietnam

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget

Kort introduktion til historiefaget med fokus på centrale begreber og spørgsmål:
Hvad er historie?
Hvorfor skal vi have historie?
Forskel mellem kilder og fremstillinger
Hvad betyder historiebevidsthed?

Kilder:
Det Sthyrske cirkulære: om undervisningsplaner for de offentlige folkeskoler, 6. april 1900, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/cirkulaere-om-undervisningsplaner-for-de-offentlige-folkeskoler-sthyrske-cirkulaere-6-april-1900/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

FORMÅL OG BESKRIVELSE:
Forløbets formål er at skabe kendskab til centrale historiske udviklingslinjer i Romerriget fra grundlæggelsen af Rom til Romerrigets undergang i 476. Der har været et overbliksmodul med fokus på den periodiske inddeling i kongedømme, republik og kejserdømme, men særlig vægt har ligget på Republikkens storhedstid, dens undergang og overgangen til kejserdømmet.
Tematisk har undervisningen drejet sig om det republikanske system og dets arv, clientela-systemet, forfaldet og magtkampene i kejsertiden, det udvidede familiebegreb i den romerske 'familia' samt slavesystemet.
Endvidere er eleverne blevet præsenteret for og har arbejdet med forskellige imperieteorier, herunder Lenins økonomisk funderede imperieteori og Joseph Schumpeters magtbaserede imperieteori - i tilgift har eleverne forholdt sig til Kennedys teori om "imperial overstretch"
Afslutningsvis har der blevet arbejdet med Romerrigets undergang med udgangspunkt i kilder og forskellige teorier om imperiers fald.

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

KERNESTOF:
- Antikken

LITTERATUR:
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget
Fibiger Bang et al: Imperier  - fra fortid til nutid, Columbus 2017 (s. 9-20)
Dokumentar: Det gamle rom - Supermagten, Storbritannien, 2011, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=3&pageSize=50&search=Supermagten&orderby=title&SearchID=274a6610-52de-43d5-9457-61c11094a2c6&index=3

KILDER:
Polybius: Om den romerske statsforfatning
Polybios: Om de puniske krige
Livius: Om de puniske krige
Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus
Augustus: Res Gestae
Tacitus: Vurdering af Augustus' styre
- ovenstående kilder finde i bogen "På sporet af Romerriget"

Flavius Josefus: Om jødiske krigsfanger
Seneca: En gladiatorforestilling
Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926)
Erling Bjøl og Leo Hjortsø: Om Romerrigets fald (uddrag fra Politikens verdenshistorie, bind 5) (1983)


Anslået antal sider, jfr. læreplan: 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 DHO besættelsestiden


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

KERNESTOFF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

LITTERATUR:
- Clemann Rasmussen, Martin / Larsen, Thomas P. / Juel Lavtsen, Ulrik: Danmarks Historie. Det 20 og 21. århundrede. Kapitel 4 – besættelsestiden. Lindhardt og Ringhof 2014, s. 60-80
- Olesen, Niels Wium: Krig i Europa og Danmarks besættelse, i: Danmark under besættelsen, systime 2024
- Olesen, Niels Wium: Samarbejdspolitikken, i: Danmark under besættelsen, systime 2024
- Olesen, Niels Wium: Hverdagen under tysk besættels, systime 2024
- 24 timer vi aldrig glemmer: 9. april 1940 - da tyskerne kom, DR2, 2010
- Min mor var tyskertøs, afsnit 1, DR, 2016

- I forløb indgik et besøg på Bornholms Museum

KILDER:
- Regeringens og Kongens Proklamationer, 9. april 1940
- Statsministeriets Cirkulære til Pressen om Begrænsninger i Pressefriheden, 6. maj 1940
- Udtalelse fremsat af Udenrigsministeren (Scavenius) og tiltraadt af den samlede Regering, 8. juli 1940
- Statsminister Buhls tale i radioen, 2. september 1942 ("stikkertalen")
- Christmas Møllers opfordring til sabotage, radiotale, 6. september 1942
- Hartvig Frisch, Kritik af stikkerlikvideringerne (1945)
- Warring, Anette. Tyskerpiger. Under besættelse og retsopgør. Gyldendal. 2017, s. 64-67


Anslået antal sider: 45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europæisk, især dansk middelalder og vikingetid

Middelalder.
Med udgangspunkt i kort oversigtslæsning om Europas udvikling efter år 500, er der lagt særlig vægt på udviklingen i Norden i perioden ca. 800-1100 (Vikingetid) og Danmarks tilblivelse.

Overgang til rennessanse (både i Europa og Danmark) berøres afslutningsvis kort - herunder reformationen i Danmark 1536.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Imperialisme i Afrika

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 9 Kold krig

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vietnam

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer