Holdet 2p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Campus Bornholm
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mette-Lene Vandel Lind
Hold 2024 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mellem virkelighed og fantasi
Titel 2 Kreativ skrivning
Titel 3 Selvfremstilling og de sociale medier
Titel 4 Nyheder i et demokrati
Titel 5 Studietursforløb Krakow og polske forfattere
Titel 6 Politisk kommunikation
Titel 7 Sprog, kultur og identitet
Titel 8 Menneske og natur
Titel 9 Dokumentar og reality
Titel 10 Kærlighed i litteratur
Titel 11 Menneske og eksistens
Titel 12 Rus: Et forløb om beruselse i fakta og fiktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mellem virkelighed og fantasi

I vores arbejde med forløbet har vi haft følgende for øje:
Forløbet skal være en sjov introduktion til dansk i gymnasiet
Det er ikke for teoritungt
Der arbejdes med flere forskellige og forholdsvis lettilgængelige teksttyper
Eleverne skal ud af huset og opleve kunst (Oluf Høst-museet).
o Temaet er nemt at forholde sig til og bliver ikke for ”privat”
2. Der skal være fokus på den lidt svære overgang fra grundskole til gymnasium:
Eleverne hjælpes godt i gang med lektielæsning (heuristisk metode)
Der bygges videre på den teori/metode, elevere kender fra grundskolen
Eleverne introduceres til udvalgte grundlæggende, teoretiske begreber, som ikke er alt for svære Faglighed/læringsmål:
nysgerrighed, undren, oplevelse af tekst - induktiv tilgang (hvordan åbner man en tekst?)
Opmærksomhed på detaljen, nærlæsning
og det levende sprog/den personlige stemme (træning til den reflekterende artikel) refleksion over, hvad litteratur og kunst kan ift. det enkelte menneske og basal viden om genrer, lyrik, troper, semantiske felter, billedanalyse, dokumentargenren, fakta- og fiktionskoder, filmiske virkemidler, kompositionstyper (film), psykoanalyse.

Billedanalyser.
Analysetekster:
Charlotte Weitze: “Villy”, 1999 (novelle)
Bodil Bech: “Ud af Himmelporte”, 1941 (digt)
”GADEJØRGEN” (1:6 – KÆLLINGEN OG BONDERØVEN 1972, Kristian Nordentoft, Danmark (2018) Dokumentarserie.
”Flyvere i natten” af Tobias Gundorff Boesen, 2014 (novellefilm)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kreativ skrivning


Formål & tilgang: Dette forløb har til formål at fremme elevernes kreative og sproglige kompetencer, mens det samtidig styrker deres evne til at udtrykke sig med præcision og nuancer. Gennem arbejdet med kreativ skrivning får eleverne mulighed for at dykke ned i sprogets mange facetter og muligheder, hvilket er en central del af danskfagets kernestof. Målet er, at eleverne udvikler deres kreative og sproglige evner ved at udforske deres egen skrivestemme, lade fantasien blomstre og træne deres skrivefærdigheder. Forløbet har fokus på at dyrke elevernes udtrykskraft og personlige stemme.

Med en oplevelsesorienteret tilgang inviteres eleverne gennem kreative skriveøvelser til at udforske og forme deres personlige udtryk. Der skabes et frirum, hvor fantasien får frit spil, og hvor eleverne arbejder med teknikker, der styrker deres evne til at kommunikere nuanceret og autentisk i forskellige sammenhænge.

Forløbets indhold: Introduktion til kreativ skrivning og dens teknikker - Øvelser i  stream of consciousness - Arbejde med karakterudvikling og dialogskrivning - Eksperimentere med forskellige genrer (novelle, digt, essay) - Fokus på sproglig variation og stilistiske virkemidler - Omskrivning af egne tekster - Finde og udvikle sin egen skrivestemme/den personlige stemme - Undersøge og anvende personlige erfaringer i skrivningen - Forbedre evnen til at "vise" frem for at "fortælle" gennem detaljer, sansninger og billeder - Træne evnen til at træde ud i det usikre og uvisse i skriveprocessen - Skriveøvelser der leger med grænser mellem fiktion og virkelighed - Udfordrende skrivning - Øvelser i at skrive om svære eller uvante emner - Refleksion over skriveprocessen og personlig udvikling - Fravær af bestemte svar og facit

Faglige mål fra læreplanen Dansk A 2017
Kernestof: Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Fagets identitet: Gennem undersøgelse og produktion af dansksprogede tekster arbejdes der med primært dansk litteratur (…) med henblik på at etablere et møde med kultur- og bevidsthedsformer i Danmark, Europa og den øvrige verden fra oldtiden til i dag.
Faget forbinder gennem den intensive tekstlæsning, med udgangspunkt i et udvidet tekstbegreb, sproglige, historiske og æstetiske synsvinkler og bringer dermed oplevelse, analyse og fortolkning i samspil.
I den produktive dimension af faget udvikles elevernes udtryksfærdighed og formidlingsbevidsthed, og arbejdet med tekstproduktion forbindes med undersøgelsen af tekster.
Litterære perspektiver: Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse.
Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år. Her arbejdes metodisk med tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Sproglige perspektiver: Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster.
Her arbejdes metodisk med produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed.
Didaktiske principper: Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau så det understøtter elevernes livsverden og åbner for fordybelses- og perspektiveringsmuligheder.
Øvelse i formidling gennem produktion af tekster. Derved understøttes elevernes faglige og dannelsesmæssige udvikling.
Eleverne inddrages løbende i overvejelser om tilrettelæggelsen af undervisningen
I arbejdet med elevernes udtryksfærdigheder lægges der vægt på dels at udvikle elevernes personlige stemme gennem kreative skriveøvelser
Arbejdsformer: Arbejdet med den undersøgende, dybdegående og perspektiverende tekstanalyse står centralt i faget og skal give mulighed for både den enkelte elevs egne fortolkningsperspektiver og klassesamtalen som rum for dialog og diskussion.

Anvendt litteratur:
Uddrag fra Joe Brainard: "I remember”, dernæst skriveøvelse med gentagelse af sætningen ”Jeg husker”….
Uddrag fra Peter Adolphsen: Jeg kan ikke huske, dernæst skriveøvelse med gentagelse af sætningen ”Jeg kan ikke huske”….
Uddrag fra Maja Lee Langvads digt ”Hun er vred”, dernæst skriveøvelse med gentagelse af sætningen ”Hun er vred”
Uddrag fra Amalie Smith ”Ubehjælpsomme spørgsmål” og uddrag fra Majse Aymo-Boot ”Spørgsmålene”, dernæst skrives en tekst formuleret som et spørgsmål (hver linje starter med et spørgsmål)
Uddrag fra den finlandssvenske forfatter Tua Forsströms digtsamling ”Sange” 2007

Uddrag af Holberg: Pelle Erobreren
Uddrag af Jens Blendstrup: Gud taler ud
Dan Turell: Jeg skulle have været taxachauffør
Tove Ditlevsen: Uddrag af Vilhelms værelse
Rullegardinerne af Christina Hesselholdt (Fra Hovedstolen) , 1998
Omrids af Rachel Cusk, 2014
Søren Ulrik Thomsen: Store Kongensgade 23, 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Selvfremstilling og de sociale medier

Forløbet har vi hovedsageligt arbejdet med tekster fra de sociale medier, og er kommet ind på: personlig branding, digital dannelse og hensigtsmæssig kommunikation på de sociale medier.
Her har vi arbejdet med Fie Laursen. Youtubere eleverne selv har valgt. Politikere på de sociale medier.

I forløbet har der har været fokus på både medie og sprog/kommunikation og derfor har redskaber til sproglig analyse haft en central placering:
Vi har arbejdet med:
- samtaleprincipperne 'samarbejde' og 'høflighed'
- de fire sproghandlinger samtalestrukturerende, informerende, følelses- og holdningsmæssige samt   handlingsregulerende.
- indirekte sproghandlinger, som læses ud af en undertekst (indirekte kommunikation).
- begreberne face, facetrussel og facework i forbindelse med omgang mellem mennesker.
- de sociologiske begreber frontstage, backstage og middle region blevet introduceret for at forstå menneskers adfærd både online og offline.

Dokumentaren: Hvorfor skal Rikke være smuk, afsnit 1.

Digtsamlingen: Dagene er data- det primære tema er data og betydningen af vores onlineliv.

Artikel: Kunstig intelligens lænker os i en hule foran et drømmespejl , 7. juni 2018 – Thomas Telving


Sociale medier af Mischa Sloth Carlsen.

Uddrag fra bogen: Instagrim
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nyheder i et demokrati

Hvilken rolle og hvilke udfordringer har de etablerede medier i et demokrati?

- Avistyper, nyhedsgenrer, nyhedskriterier, nyhedstrekanten, kildetyper
- Medierne som den 4. statsmagt
- Journalistisk fortælling - reportage

Værk 2: Avisen som værk

I forløbet indgår et samarbejde med Bornholms Tidende, hvor eleverne skal skrive nyhedsartikler til avisen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Studietursforløb Krakow og polske forfattere

Vi har læst tekster af den polske forfatter Janina Katz: Den glade jødinde og Resten af dagen (fra novellesamlingen: Den glade jødinde, 1965).
Digtsamlingen  Skrevet på polsk, af Janina Katz, 1998.

Eleverne skal lave en reportage efter besøget i Auschwitz-Birkenau eller fra en af de andre oplevelser i Krakow.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Politisk kommunikation

Politisk kommunikation i valgkampe (kommunalvalg)
I dette forløb undersøges plakater, kampagner og debatter, og du møder begreber som framing, teksters funktioner, etosdyder,  og debatidealer.

Formål
Hvis eleverne stemmer første gang, de kan, stemmer de sandsynligvis resten af livet. Men hvordan sikres et kvalificeret grundlag? Det kræver både viden om partierne, og at man kan gennemskue den politiske kommunikation. Her har danskfaget en afgørende rolle. Det er således oplagt at undersøge valgkampens genrer og retorik.




Materiale:
Mette Frederiksen tale ved valgudskrivelsen 2022
Radikal venstre Sofie Carsten Nielsen nederlags tale på valgaftenen 2022.
Valgvideoer 2022- Liberal Alliance, Enhedslisten og DF.
Mette Frederiksens mindetale ved Fields juli 2022
Jens Stoltenbergs tale i Oslo efter tragedien ved Utøya.
Tessa nytårstale
Valgplakater fra kommunalvalget 2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sprog, kultur og identitet

Sprog, kultur og identitet:
Dette forløb vil kombinere de tre søjler inden for danskfaget (den litterære, den sproglige og den mediefaglige) under temaet ”Sprog, kultur og identitet. Vi vil behandle både medietekster og litterære tekster. I skal arbejde med det norske sprog, filmiske virkemidler og sproghandlinger. Filmiske virkemidler: visuelle (beskæring, perspektiv), auditive (synkron/asynkron lyd.
Sprogligt:
- Sproghandlinger (direkte, indirekte - informationsudvekslende, handlingsregulerende, holdnings/følelses-udtrykkende, kontaktstrukturerende)
- Samarbejde, høflighed, optoning/nedtoning, undertekst.
- Face, facework, positivt/negativt face
Fokus på novellegenren.

Kerneområde: Identitetsdannelse, socialidentitet, klasseidentitet og perfekthedskulturen.
At være del af en ungdomskultur eller en subkultur og hvilken indflydelse venner og omverden har på ens identitetsudvikling.


Tv-serien: SKAM, sæson 1, afsnit 1, 2, 3 og 4.
Sæson 3, episode 3+4 (skriftlig aflevering)
Kortfilmen: Næste stop, 2018
Thomas Korsgaard: Tyverier: I bor da meget pænt. Resten af novellesamlingen ved elevoplæg.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Menneske og natur

Naturen fremstilles i kunstens verden ofte som et tilflugtssted eller et åndeligt fristed for mennesket. Naturen kan bl.a. tilbyde uforstyrrethed, harmoni eller en alternativ livsstil, som står i skarp kontrast til kulturen og civilisationen. Således længes mennesket ofte efter at opnå en form for samhørighed med naturen. Men i naturen kan også være uhyggelig og dæmonisk i symbolsk forstand!
Netop fremstilling af forholdet mellem menneske og natur genkender vi (på den ene eller anden måde) i de læste tekster.


Naturen fremstilles i kunstens verden ofte som et tilflugtssted eller et åndeligt fristed for mennesket. Naturen kan bl.a. tilbyde uforstyrrethed, harmoni eller en alternativ livsstil, som står i skarp kontrast til kulturen og civilisationen. Således længes mennesket ofte efter at opnå en form for samhørighed med naturen. Men i naturen kan også være uhyggelig og dæmonisk i symbolsk forstand!
Netop fremstilling af forholdet mellem menneske og natur genkender vi (på den ene eller anden måde) i de læste tekster.

Den dæmoniske natur: Tryllevisen "Elverhøj"
Oplysningstiden - den rationelle fornuft: Natursynet hos Ludvig Holberg – i uddrag af ”Første Levnedsbrev” (1728) (glæden ved den tæmmede natur)

Det romantiske natursyn - harmoni eller splittelse:
H.C. Andersen: "Klokken"
Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
”Indvielsen” af Schack von Staffeldt fra (1804)
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land
H.C. Andersen: I Danmark er jeg født
Grundtvig: ”Nu falmer skoven trindt om land”(1944)
Billede
Casper David Fredrich: "Vandringsmand over Tågehavet"
Perspektivtekst: Natasja: I Danmark er jeg født, 2007


Moderne problematiseringer af naturbegrebet:
Alene i vildmarken, sæson 5, afsnit 1 (2021)
Erland Loe: "Doppler" (2004) (VÆRK):
4 kampagnevideoer fra organisationen Conservation International
Nature is Speaking: Julia Roberts is mother nature
Nature Is Speaking- Harrison Ford is the Ocean:
Nature Is Speaking - Kevin Spacey in the Rainforest'
Nature Is Speaking- Ian Somerhalder Is Coral Reef
Polen smelter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dokumentar og reality

Forløb har som mål at åbne elevernes øjne for, i hvor høj grad dokumentarisme er iscenesat, vinklet og dramaturgisk tilrettelagt, Fokus er især på den "socialpornografiske" tendens, man har kunnet iagttage i dansk dokumentarisme i de seneste år.

Faglige mål:
- Dokumentarisme-former
- Fakta- og fiktionskoder
- Filmiske virkemidler på mikroniveau
- Dramaturgi



Dokumentarfilm:
"Faderen, Sønnerne & Helligånden" (2025)
Dokumentarserie/DR1: De særligt farlige, afsnit 1, 2022

Realitydokumentar/realityserien:
Blok på bistand, 2014
Prinsesser fra blokken, 2016 og selvvalgt afsnit fra en realityserie.


DR-dokumentar viser, at de farligste forbrydere bag hegnet ikke bare er monstre (Kr.Dagblad - synspunkt)

Anm. Berlingske DR-dokumentar er mere forargelsesbingo end op (1).pdf

Blok på bistand er fattigdomsporno i bedste sendetid.docx

-Lave egenproduktion af en socialpornografisk scene fra en dokumentar af 3-5 minutters varighed (dog fiktion).

BAGGRUND/TEORI:
Mimi Olsen m.fl: Levende billeder (Systime, 2007), s. 154-157 (om fortælleformer og genrer)
Per B. Katz/Henrik Poulsen: Fokus, Gyldendal 2002 (om filmiske virkemidler)
Begreb om dansk, 126-129
Reality-tv. MedieDK.pdf
Reality-tv (Håndbog i dansk).docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kærlighed i litteratur

Litteraturen er et sted hvor den konfliktfyldte kærlighed kan komme til udtryk. Længslen efter den elskede, sorg over en manglende kærlighed, forførelse og svigt, udspiller sig i litteraturens univers som en problematisering af kærligheden. Heldigvis beskriver litteraturen også den stormende forelskelse, hengivelsen i kærlighedsmødet og den religiøse kærlighed.
Refleksioner om Hvad er kærlighed? Kærlighedsbegreber på græsk. Eros, Agape, Filia, Filautia.

Symposion- Menneskets oprindelse.
Uddrag af Højsangen + Salme Brorson (Den yndigste rose)
S.S. Blicher: ”Sildig Opvaagnen”- værk
Tom Kristensen: ”En Nat i Berlin”
Klaus Rifbjerg: "Pretty pictures"
Autofiktion: Leonora Christina Skov: Den der lever stille, 2018, uddrag kapitel: Hvordan en historie bliver til en bog, side 44-53, Den stille fornemmelse af det tabte, side 54-67, Efter udslettelsen, side 222-228
Svensk digt: I Folkviseton, Nils Ferlin, 1957

Vi har læs om autofiktion med fokus på selvfortællingen og arbejdet med begreberne fakta/fiktionskoder i litteraturen.

Teori: Autofiktion fra bogen Selvfortalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Menneske og eksistens

Forløbet har fokus på litteraturens skildring af mennesket og dets eksistens i udvalgt litteratur fra 1900- tallet, før 1 Verdenskrig, 2 Verdenskrig og nyere litteratur med særlig fokus på ekspressionisme, socialrealismen og eksistentialisme.

Johannes V Jensen: Paa Memphis station
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag
Karen Blixen: Ringen
Martin A Hansen: Paradisæblerne
Peter Seeberg: Patienten
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Rus: Et forløb om beruselse i fakta og fiktion

I en tid med meget fokus på unges brug/misbrug af alkohol og euforiserende stoffer ser vi på, hvordan beruselsen – fortrinsvis i nyere tid - er blevet tematiseret i litteratur og film; hvordan der er en hårfin balance mellem brug og misbrug, ekstase (Dionysos) og besindighed (Apollon).
I forløbet ser vi desuden på hvordan emnet er blevet fremstillet i medierne.



Apollinske og dionysisk livssyn- fra Det gamle Grækenland.

Naja Marie Aidt: Som englene flyver

Nordkraft uddrag af film og roman (uddrag om Steso fra romanen)
Uddrag fra filmen Trainspotting

Filmen Druk, (2020)

Charles Baudelaire: Berus jer! (1869)

Michael Strunge: DRØN (1982)


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer