Holdet 2g3g mu+HFe (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Campus Bornholm
Fag og niveau Musik C
Lærer(e) Camilla Ekelund
Hold 2025/2g3g mu+HFe (2g3g mu+HFe)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmelære & groove
Titel 2 Hitskabelonen
Titel 3 Sangteknik & kor
Titel 4 Carl Nielsen
Titel 5 Soul & Motown

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmelære & groove

Formål:
I emneforløbet er der fokus på arbejdet med rytmelære og groove – herunder fokus på grooveanalyse. Eleverne skal kort introduceres til rytmelære, hvor de både skal arbejde med opgaver, hvor de skal sætte taktstreger og angive pulsen (1, 2, 3, 4) og lave diverse klappeøvelser. Formålet er at give eleverne et fundament for at arbejde med grooveskemaer og samtidig give dem en forståelse af essentielle nøglebegreber som puls, betoning, takt og taktarter. Eleverne skal herefter arbejde med grooveanalyse og dertillhørende begreber. I den forbindelse skal de i et ”klasse-band” spille et nummer, som de skal analysere, således at teorien bliver koblet på et praktisk sammenspilsforløb.

Musikkundskab
Identificere et nummers groove og dets anvendelse og virkning gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, herunder grooveanalyse

Musikudøvelse
Synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire
Samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

Dannelsesaspekt:
Almendidaktisk er forløbet kundskabsrettet og ligger i kvalificerings udadrettethedsfeltet. Fagdidaktisk betyder det, at vi beskæftiger os med musikalske parametre og dermed basisfagsdidaktik.

Indhold
Gennem forløbet vil der blive arbejdet med powerpoints og opgaver udarbejdet af mig. Herunder vil vi fokusere på en række nøglebegreber indenfor rytmelære og groove.

Metode
Elevaktiverende fokus; gruppearbejde, pararbejde og sammenspil med hele klassen i flow. Derudover vil der være læreroplæg. Der vil blive arbejdet grundigt med grooveanalyse og vigtige begreber.

Materiale
Kapitel 5 fra Rockmusik i Tid og Rum. Teorien bliver suppleret med musikeksempler. Derudover vil vi i rytmelære supplere med gulv- og klappeøvelser og sang for at understøtte teorien og koble musik på teorien.  

Evaluering
Som afslutning på rytmelære- og grooveforløbet vil eleverne sammen i Google Docs udforme deres helt egen musikordbog, hvor de gør rede for alle nøglebegreberne fra forløbet. Dette Google Docs vil følge deres forløb, så de til eksamen har deres egen begrebsordbog. Der vil løbeende blive afviklet formative evalueringer (i form af blandt andet elev-feedback).

I emneforløbet er der særligt fokus på:
At eleverne udvikler et fundament som er nødvendigt for at analysere musik
At eleverne får en forståelse af nøglebegreber som: Puls, Betoning, Taktart, Taktstreger, Underdeling, Beatmarkering, Modrytme, Nodeværdier, Bindebue og punktering, Groove, Grooveskema, Ostinater, Grundrytme, Periode, Komplementær-rytmik
At eleverne udvikler analytiske færdigheder (grooveanalyse)
At eleverne udvikler en forståelse for at musikkens delelementer og kan sætte ord på, hvad der sker
At eleverne i fællesskab udvikler en tryg klasserumskultur, hvor alle tør kaste sig ud
i at spille et nyt instrument
At eleverne bliver trænet i at spille sammen i flow
At eleverne kan se en sammenhæng mellem musikkundskab og musikudøvelse

Materialer:
Rytmik: https://noegletilmusikken.systime.dk/?id=38
Kapitel 5 fra Rockmusik i Tid og Rum.
Rytmelærekompendium

Analyser til eksamen:
Michael Jackson: Working day and night
Michael Jackson: Billie Jean

Musiknumre brugt som eksempler i undervisningen:
• Camila Cabello: "Havana”
• Magtens Korridorer: "Engle”
• Metallica "Nothing Else Matters”
• The Beach Boys: "Let The Wind Blow”
• Bill Haleys "Rock Around the Clock"
• Elvis' "Hound Dog".
• Abba ”Honey, Honey”
• Little Richard "Good Golly Miss Molly"
• Annet linnet ”smuk og dejlig”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hitskabelonen

Formål:
I emneforløbet er der fokus på arbejdet med musikalsk analyse – Formålet med forløbet er at give eleverne kendskab til hitskabelonen og introducere flere analysemetoder som sound-analyse, hooks, breaks & gimmicks analyse. Eleverne skal kort introduceres til hitskabelonen, hvor de langsomt stifter bekendtskab med dele af analysen. Først fokuseres på form og tekst, herefter hooks, break & gimmick for til sidst at møde soundanalyse.

Formålet er at give eleverne et fundament for at analysere rytmisk musik og samtidig give dem en forståelse af essentielle nøglebegreber som form, tekst, break, gimmick og sound. Eleverne skal i alle moduler arbejde med analyse og dertillhørende begreber. Den sidste analyse i forløbet kobler de tidligere forløbs analysemetoder som grooveanalyse til de nye analysemetoder. Eleverne er dermed klædt på til at analysere rytmisk musik, som de skal bruge til eksamen og til det særligt studerede område.

I forløbet skal eleverne også selv synge et hit og de vil blive præsenteret for et hav af lydeksempler for at udvide elevernes musikhorisont og give dem en bedre forståelse for den læste teori.

Derudover skal eleverne sætte hitskabelonen og deres musikanalyser ind i en samfundsmæssig kontekst bl.a. via dokumentaren ”Fætr Lyver” og en engelsksproget artikel, som er et krav i lærerplanen. Eleverne skal dermed for første gang ekplicit stifte bekendtskab med de eksterne parametre, som er vigtige ift. elevernes almene dannelse, og også er vigtigt ift. den mundtlige eksamen. Eleverne er på den måde blevet introduceret til analyser af forskellig art og skal nu se ud over musikkens interne parametre. Formålet er med andre ord at åbne elevernes verden og give dem et indblik i, hvorfor det er relevant at analysere musik. Eleverne bliver i denne sammenhæng trænet i at argumentere samt forholde sig kritisk til den musik de hører samt det teori, som de læser.

Analysen af Jonas Blue’s ”Fast Car” skal afleveres som en skriftlig gruppeaflevering, selvom der ikke er fordybdelstimer i musikfaget. Formålet er at træne elevernes ordforråd og sprog omkring analyse af musik, da det for eleverne er ligesom at lære et nyt sprog. Det giver samtidig mulighed for at give en bedre feedback, som de kan bruge til eksamen.

Musikkundskab
Identificere et nummers groove og dets anvendelse og virkning gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode.
Sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng.
Opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, herunder analyse af rytmisk musik.

Musikudøvelse
Synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire.

Dannelsesaspekt:
Almendidaktisk er forløbet kundskabsrettet og ligger i kvalificerings udadrettethedsfeltet. Fagdidaktisk betyder det, at vi beskæftiger os med musikalske parametre og dermed basisfagsdidaktik. Vi bevæger os over mod udfordrings-didaktik, da der kommer en betoning af sag (problemer).

Indhold
Gennem forløbet vil der blive arbejdet med powerpoints og analyser. Herunder vil vi fokusere på en række nøglebegreber indenfor analyse af rytmisk musik, som form, tekst, break, gimmick og sound.

Metode
Elevaktiverende fokus; gruppearbejde og pararbejde. Derudover vil der være læreroplæg. Der vil blive arbejdet grundigt med analyse af rytmisk musik, herunder vigtige begreber. Meget opsamling vil ske i matrixgrupper og par.

Materiale
Kapitler fra ”Rockmusik i Tid og Rum” og ”Hitskabelonen: Sådan laver man et hit”. Teorien bliver suppleret med musikeksempler. Derudover vil vi supplere med korsang for at understøtte teorien og koble musik på teorien. Forløbet tager udgangspunkt i to dybdegående analyser af Shit & Chanels ”Smuk og dejlig” vs. Lars H.U.G.’s version af samme sang og Jonas Blues’ ”Fast Car” vs. Tracy Chapmans’ version af samme sang.  

Evaluering
Som afslutning på forløbet om hitskabelonen vil eleverne sammen i Google Docs udforme deres helt egen musikordbog, hvor de gør rede for alle nøglebegreberne fra forløbet. Dette Google Docs vil følge deres forløb, så de til eksamen har deres egen begrebsordbog. Der vil løbende blive afviklet formative evalueringer (i form af blandt andet elev-feedback samt feedback for elevernes skriftlige opgave).

I emneforløbet er der særligt fokus på:
At eleverne udvikler et fundament, som er nødvendigt for at analysere rytmisk musik.
At eleverne får en forståelse af nøglebegreber som: Form, tekst, hook, break, gimmick og sound.
At eleverne udvikler analytiske færdigheder, herunder et ordforråd og et sprog til at analysere rytmisk musik.
At eleverne udvikler en forståelse for musikkens mange delelementer og kan sætte ord på, hvad der sker.
At eleverne kan se ud over musikkens interne parametre og dermed sætte musikken ind i et samfundsmæssigt perspektiv via materiale som dokumentar og artikler.
At træne elevernes argumentation – både for de interne og eksterne parametre.
At træne eleverne i at forholde sig kritisk og nysgerrigt til den musik, de hører samt forstå musikbranchen.
At træne eleverne lyttefærdigheder.

Materialeliste:
• Marstal og Jaeger - Hitskabelonen - sådan laver man et hit s. 85-120
• Rockmusik i tid og rum ”Hook, break, Gimmick” s. 22-26
• Rockmusik i tid ig rum ”Sound” s. 107 + 118-123
• The Wall Street Journal: ”A Beginner’s Guide to Tropical House, the Breakout Music Genre of 2015: https://www.wsj.com/articles/BL-SEB-92547
• DR “Fætr Lyver” episode 1  4: https://www.dr.dk/drtv/serie/faetr-lyver_6856


Analyser til eksamen:
• Shit & Chanels ”Smuk og dejlig”
• Lars H.U.H. ”Smuk og dejlig”
• Jonas Blues’ ”Fast Car”
• Tracy Chapmans ”Fast Car

Musiknumre brugt som eksempler i undervisningen:
Deep Purples ”Some On Water”
Europes ”The Final Countdown”
MC Hammers ”You Can’t Touch This”
Princes ”Kiss”
U2’s ”Sunday, bloody Sunday”
Police’s ”Roxanne”
T.A.T.U.’s ”All The Things She Said”
Kylie Minogues ”Can’t Get You Out Of My Head”
Britney Spears ”Hit me baby one more time”
Paul Simon ”Still crazy after alle these years”
Backstreet Boys’ ”Everybody (Backstreet’s back)”
Hey Joe, Jimi Hendrix
Yesterday, The Beatles
Waterfalls TLC
Reconstrucdead, D:A:D
Beatles ”She Loves you”
Sting ”An Englishman In New York”
TLC ”Waterfalls”
Beatles ”Come Togehter”
Shit & Chanels ”Smuk og dejlig”
Lars H.U.H. ”Smuk og dejlig”
Jonas Blues’ ”Fast Car”
Tracy Chapmans ”Fast Car
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sangteknik & kor

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Carl Nielsen

• Formål:
I emneforløbet er der fokus på arbejdet med musikalsk analyse. Formålet med forløbet er at give eleverne kendskab til melodisk analyse som analysemetode. Der er fokus på essentielle nøglebegreber som toneart, taktart, perioder, fraser, melodisk bevægelse og rytmik. Som en del af introduktionen til melodisk analyse bliver eleverne introduceret til nodesystemet, fortegn herunder faste fortegn, kvintcirklen og dur-skalaens opbygning. Alt dette introduceres for at give eleverne et fundament for at kunne lave en melodisk analyse. Formålet er med andre ord, at give eleverne et fundament for at analysere klassisk (såvel som rytmisk) musik med fokus på melodien og tonearten.

Formålet med forløbet om Melodisk analyse & Carl Nielsen er samtidig at introducere eleverne for den klassiske musikverden. Det er meget vigtigt at udvide elevernes horisont, og den klassiske musik står i stor kontrast til elevernes hverdag og det musik eleverne selv lytter til. Så på den måde kan det åbne en hel ny verden op for eleverne. Grunden til, at jeg har valgt Carl Nielsen som et eksempel på noget mere klassisk musik er for at komme så tæt på noget eleverne kender som muligt. Mange elever kender f.eks. ”Jeg ved en lærkerede” og ”Solen er så rød mor”, men de ved ikke, at sangene er komponeret af Carl Nielsen. På den måde kan eleverne forholde sig til musikken, og det bliver nemmere at introducere, da klassisk musik i forvejen ikke ligefrem er ynglingstemaet på et c-niveau hold. Klassisk musik er en stor del af min egen hverdag, og det er derfor vigtigt for mig at introducere det for eleverne og forhåbentlig udvide deres horisont.  

I forløbet skal eleverne også selv synge en sang komponeret af Carl Nielsen, og de vil blive præsenteret for et hav af lydeksempler for at udvide elevernes musikhorisont, og give dem en bedre forståelse for den læste og gennemgåede teori. Jeg inddrager også min klarinet og spiller melodien til ”Tit er jeg glad” for eleverne for at sætte fokus på et mere klassisk instrument (klarinetten er ikke tit med i et popnummer) – og samtidig giver det mening at have fokus på at spille melodien, så eleverne kan lytte til melodiens bevægelse, som de skal bruge i deres analyser.

Eleverne skal sætte deres melodiske analyse ind i en historisk kontekst bl.a. via materialet om Carl Nielsen. Her er der fokus på at argumentere for om Carl Nielsens sange er kunstsange eller en folkelige sang. De eksterne parametre er et krav i lærerplanen, og de eksterne parametre er vigtige ift. elevernes almene dannelse, og de er også vigtigte ift. den mundtlige eksamen. Eleverne er på den måde blevet introduceret til melodisk analyse, og skal nu se ud over musikkens interne parametre. Formålet er med andre ord at åbne elevernes verden og give dem et indblik i, hvorfor det er relevant at analysere musik. Eleverne bliver i denne sammenhæng trænet i at argumentere samt forholde sig kritisk til den musik, de hører samt det teori, som de læser og arbejder med.

Analysen af Carl Nielsens ”Tit er jeg glad” gennemgås i plenum ved klaveret for at koble teori og praksis endnu tydeligere. Det giver eleverne en helt klar fornemmelse af sangen, når de selv får lov til at synge den. I modulet har eleverne så hørt ”Tit er jeg glad” blive spillet på klarinet (kun melodien), de har hørt sangen blive sunget i en klassisk version af Sankt Annæ Pigekor, eleverne har selv sunget sangen og til sidst hører de DR-pigekoret & Lau Højens version. På den måde bliver det praktiske koblet med teorien og det vil styrke og træne elevernes argumentation ift. deres analyse.

Begrænsning:
Forløbet kunne meget nemt strække sig over 4-6 moduler, da det ville være ideelt at eleverne arbejder med flere analyser af Carl Nielsens sange, og samtidig ville det være ideelt at synge flere af hans sange. På et C-niveau hold er tiden knap, og i dette tilfælde giver det bedst mening, at forløbet er kort og godt, så det kan bruges til det særligt studerede område og eksamen. På den måde får vi mere tid til det særligt studerede område og sammenspil til eksamen.

Musikkundskab
• Identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode.
• Sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, herunder analyse af rytmisk musik.

Musikudøvelse
• Synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire.

Dannelsesaspekt:
• Almendidaktisk er forløbet kundskabsrettet og ligger i kvalificerings udadrettethedsfeltet. Fagdidaktisk betyder det, at vi beskæftiger os med musikalske parametre og dermed basisfagsdidaktik.


• Indhold
Gennem forløbet vil der blive arbejdet med powerpoints og analyse. Herunder vil vi fokusere på en række nøglebegreber indenfor analyse af klassisk musik, som toneart, taktart, perioder, fraser, melodisk bevægelse og rytmik.


• Metode
Elevaktiverende fokus; gruppearbejde, pararbejd og fællessang. Derudover vil der være fokus på læreroplæg. Der vil blive arbejdet grundigt med analyse af klassisk musik, herunder vigtige begreber. Meget opsamling vil ske i plenum, da forløbet er kort.


• Materiale
Tekster taget fra Musikipedia om Carl Nielsen. Teorien bliver suppleret med musikeksempler. Derudover vil vi supplere med korsang for at understøtte teorien og koble musik på teorien. Forløbet tager udgangspunkt i en dybdegående analyse af Carl Nielsens ”Tit er jeg glad”.


• Evaluering
Som afslutning på forløbet om Melodisk analyse & Carl Nielsen vil eleverne sammen i Google Docs udforme deres helt egen musikordbog, hvor de gør rede for alle nøglebegreberne fra forløbet. Dette Google Docs vil følge deres forløb, så de til eksamen har deres egen begrebsordbog. Ordbogen vil først blive udfyldt i samme modul som det særligt studerede område introduceres.

I emneforløbet er der særligt fokus på:
• At eleverne udvikler et fundament, som er nødvendigt for at analysere klassisk musik.
• At eleverne får en forståelse af nøglebegreber som: Toneart, taktart, perioder, fraser, melodisk bevægelse og rytmik.
• At eleverne udvikler analytiske færdigheder, herunder et ordforråd og et sprog til at analysere klassisk musik.
• At eleverne udvikler en forståelse for musikkens mange delelementer og kan sætte ord på, hvad der sker.
• At eleverne kan se ud over musikkens interne parametre og dermed sætte musikken ind i et historisk perspektiv via materiale som tekst og viden om Carl Nielsen.
• At træne elevernes argumentation – både ift. de interne og eksterne parametre.
• At træne eleverne i at forholde sig kritisk og nysgerrigt til den musik.
• At træne elevernes lyttefærdigheder.

Materialer:
Carl Nielsens sange: https://www.musikipedia.dk/carlnielsen/fokus
Historien om Carl Nielsen: https://www.musikipedia.dk/carlnielsen/indblik
Nodelærerkompendium
Melodisk analyse: https://www.musikipedia.dk/melodisk-analyse

Analyser til eksamen:
Carl Nielsen: Tit er jeg glad

Sange sunget i undervisningen med formålet om at koble teori og praksis:
Carl Nielsen:
- Solen er så rød mor
- Jeg ved en lærkerede
- Tit er jeg glad


Musiknumre brugt som eksempler i undervisningen:
• Led Zeppelin ”Stairway To Heaven”
• Bob Marley ”No Woman No Cry”
• R.E.M ”Losing My Religion”
• Elton John: Your Song
• The Beatles: Hey Jude (1968)
• Robert Normann: Noget om helte (1955)
• Pjerrot sa' til månen
• One Note Samba (Antonío Carlos Jobim, 1961)
• Jeg ved en lærkerede
• Solen er så rød mor
• Silkesko over gylden læs
• Irmelin Rose
• Solnedgang
• Sommersang
• den danske sang af en ung blond pige
• Jens Vejmand
• Underlige aftenlufte
• Som en rejselysten flåde
• Fynsk Forår
• Hanedansen
• Tit er jeg glad
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer