Holdet 3g KE htx SML (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Campus Bornholm
Fag og niveau Kemi A
Lærer(e) Morten Birk Finne
Hold 2025/3g KE htx SML (3g KE htx SML)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rep. kemi B
Titel 2 Termodynamik
Titel 3 Reaktionskinetik og proteinkemi
Titel 4 Lægemiddelkemi - fra pilebark til tablet
Titel 5 Terminsprøve
Titel 6 Klik kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rep. kemi B

Vi starter med at komme gennem en Super rep. af kemi B, så alle er med når vi begynder på Kemi A pensum "det nye"

Ligeledes vil vi have fokus på hvor og hvordan kemi B stof bliver anvendt i de skriftlige kemi A sæt smamt hvordan sådan nogle eksamenssæt skal arbejdes med og besvares.

I bliver også helt kørende i laboratoriet, der er nyt for nogle.

Eksperimenter i forløbet:
- Kemisk ligevægt.
- Bestemmelse af ligevægtskonstant.
- Landolts forsøg.
- Bjerrumdiagram.
- Ascorbinsyre
- Reaktioner med aldehyder og ketoner
- Kobbercyklen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
reaktionshastighed 12-09-2025
reaktionshastighed 12-09-2025
De 10 opgaver 26-09-2025
De 10 opgaver 26-09-2025
eksamenssæt 1 03-10-2025
Eksamenssæt 2 25-10-2025
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Termodynamik

I emnet termodynamik stifter vi bekendtskab med enhalpi, H, entropi, S, og Gibbs-energi, G. Disse tre tilstandsfunktioner gør os i stand til at beregne om en reaktion er exo-eller endoterm, om en reaktion forløber spontant, og størrelsen af en ligevægtskonstant.

De Faglige mål i forløbet:
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger

- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

- Tilrettelægge og gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed

- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde

- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

- Gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med kemisk indhold

- Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer til analyse og vurdering

- Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng

- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

- Demonstrere forståelse af sammenhængen mellem fagets forskellige delområder

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer

- kemisk bindingsteori, herunder tilstandsformer, opløselighedsforhold.

- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Materialer
- Basiskemi A af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
  Kap. 1


Eksperimentelt arbejde i forløbet
- Hess´ lov
- Forsøg Van't Hoffs ligning
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
eksamenssæt 3 med termodynamik 07-12-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Reaktionskinetik og proteinkemi

I dette forløb skal vi arbejde mere i feltet imellem fagene biologi og kemi derfor biokemi med et fokus på proteinkemi og enzymer samt enzymkinetik. Vi deler først forløbet op i 2 hvor første del bygger videre på reaktionshastigheder fra 2g da vi ser på reaktionskinetik som er læren om kemiske reaktioners hastighed, og hvordan man ud fra måleserier bestemmer reaktionens hastighedsudtryk eller reaktionsorden. Herefter bevæger vi os over i biokemi som består af 3 dele: aminer & aminosyre som gruppe. Dernæst videre til proteinerne som består af flere aminosyre sat sammen for til sidst at ende med enzymerne og hvorfor de kaldes de biologiske katalysatore som fx inde i os mennesker kan spalte lactose så vi kan tåle mælk selv ind i voksenlivet.

De Faglige mål i forløbet:
- Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger

- Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog

- Tilrettelægge og gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed

- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde

- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter

- Gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med kemisk indhold

- Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer til analyse og vurdering

- Anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng

- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

- Demonstrere forståelse af sammenhængen mellem fagets forskellige delområder

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Her trækker vi på biologi & bioteknologi samt matematik.

Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer

- kemisk bindingsteori, stereoisomeri ved aminosyrerne

- organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne aminer og aminosyrer og udvalgte relevante egenskaber for disse.

- biokemi: opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for makromolekylerne: proteiner og enzymer

- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og
puffersystemer, samt bjerrumdiagrammer i forbindelse med aminosyrerne.

- reaktionskinetik, herunder reaktionsorden, katalyse og hastighedskonstantens temperaturafhængighed

- Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Supplerende stof:
- Enzymkinetik i forbindelse med Michaelis-Menten ligningen/modelen

Materialer
- Basiskemi A af Ole Vesterlund Nielsen & Vibeke Axelsen
  Kap. 5

- Videre med kemi af Lone Als Egebo & Hanne Wolff
  Kap 7 s. 275-303

- Biokemi - levende organismer kemi af Christine Brænder Almstrup, Marie Eiland og Kresten Cæsar Torp
Kap 3 s. 36 - 44  
Kap 4 s. 45- 51

Supplerende materiale
- Biokemi - levende organismer kemi af Christine Brænder Almstrup, Marie Eiland og Kresten Cæsar Torp
  Kap 4 s. 52- 55

Eksperimentelt arbejde i forløbet
- Bromelin fra ananas
- Undersøgelse af enzymkinetikken for lactase
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgavesæt 4 med reaktionskinetik 15(delopgaver) 01-02-2026
screencast MM forsøg 17-02-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lægemiddelkemi - fra pilebark til tablet

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
opgavesæt 6 08-03-2026
opgavesæt 7 17-04-2026
opgavesæt 8 28-04-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Terminsprøve

Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3g KE htx + stx SML skr. prøve 10-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Klik kemi

Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
screencast over eksamensspørgsmål 26-04-2026
afrapporteringark fra forsøgene 17-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer