Holdet 2h fp1 ps+HFe (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Campus Bornholm
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Emma Bastholm Schmidt
Hold 2025 ps/2h fp1+HFe (2h fp1 ps+HFe)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Stereotyper, fordomme og diskrimination.
Titel 2 Læring i den senmoderne, digitaliseret verden
Titel 3 Udviklingspsykologi
Titel 4 Ungdom, identitet og senmodernitet
Titel 5 Psykologiske retninger & køn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Stereotyper, fordomme og diskrimination.

Stereotype forestillinger, fordomme og diskrimination

Hvordan påvirker gruppen individet? Hvorfor gruppere vi os og skaber fordomme om hinanden, når vi i virkeligheden drømmer om fællesskab? Hvorfor bekæmper vi hinanden når vi i virkeligheden er sociale dyr?

I dette forløb undersøger vi menneskets tilbøjelighed til at skabe ind-grupper og ud-grupper og vi undersøger stereotype forestillinger, fordomme og diskrimination.

Forklaringer på fordomme:
En evolutionspsykologisk forklaring (artens overlevelse)
Neuropsykologisk forklaring (insula og amygdala aktiveres ved kontakt med marginaliserede grupper).
En social kognitiv forklaring (rollemodeller)
Den mediemæssige forklaring (stereotype fremstillinger og hadefulde diskurser).

Grundbogsmateriale:
Magnus Riisager: PsykC, Frydenlund (kapitel 6).

Case
TV2: "Unge danskere hyres af kriminelle som lejesoldater, siger kender af bandemiljøet".
Institut for Menneskerettigheder: Dukketesten (2008).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Læring i den senmoderne, digitaliseret verden

Læring i den senmoderne, digitaliseret verden

Hvilken betydning har multitasking for en læringsproces? Hvilke taktikker og hukommelsesteknikker kan vi bruge til at øge chancen for at viden lagres? Hvad er af betydning for at viden igen kan fremhentes fra langtidshukommelsen?
Ovenstående er spørgsmål som I igennem forløbet vil blive i stand til at svare på gennem kognitionspsykologien. Men læring omhandler også andet end blot de kognitive processer, og i forløbet vil vi også kigge på hvilken betydning motivation har samt for læring samt hvordan læring forstås ud fra en socialkonstruktivistisk vinkel gennem situeret læring.

Vi har set på de kognitive processer, især med hukommelsen som forudsætning for læringsprocessen, sammen med motivation.
Vi har lavet plancher og fremlæggelser om hvordan vi ud fra vores viden om læring kan blive bedre til at lære.

Centrale begreber og teorier:
Kognitionspsykologi
- Opmærksomhed
- Multitasking
- Hukommelse (multilagermodellen)
- Inddelingen i langtidshukommelsen
- Hukommelsestaktikker

Motivation:
- Selvbestemmelsesteorien (SDT)
- De fem motivationsorienteringer
- Self efficacy (mestringsfornemmelse)

Socialkognitiv læringsteori
- Situeret læring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Udviklingspsykologi

UDVIKLING OG LIVSFORLØB
Vi udvikler os gennem hele livet, men hvilke faktorer er med til at påvirke vores livsforløb?
Hvad gør os til dem vi er? Hvad er udvikling psykologisk set?

Med afsæt i en dynamisk systemorienteret tænkning undersøger vi personlighedskarakteristika (OCEAN). Via viden om tilknytning og resiliens trækkes perspektivet ud i fht. daginstitutioner. Her har vi også beskæftiget os med hvordan stress hos personale og børn i daginstitutionerne påvirker børns udvikling. I forløbet har vi derudover arbejdet med arv og miljø, og diskuteret hvordan vores udvikling både påvirkes af vores genetiske udgangspunkt og vores levede erfaringer i miljøet.

PERSONLIGHEDEN:
Fem-faktormodellen (OCEAN) - se powerpoint.
TV2: Såsan afslører dit ansigt din personlighed
https://livsstil.tv2.dk/sundhed/2013-05-14-saadan-afsloerer-dit-ansigt-din-personlighed

TILKNYTNINGSMØNSTRE:
Tilknytning
De 4 tilknytningsmønstre og fremmedsituationstesten:
Skema med oversigt over de fire tilknytningsmønstre: tryg, ængstelig ambivalent, ængstelig afvisende, desorganiseret.
Mary Ainsworth: Strange situation experiment
(https://www.youtube.com/watch?v=tmGPgh7sFFE)

RESILIENS (og mønsterbryder):
Resiliens på individplan og resiliens på socialt plan, resiliens på kulturel plan.
DR Lyd: Brinkmanns Briks: Drop den lykkelige barndom: https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2021/drop-den-lykkelige-barndom-11542104333
Alan Carrs case-model (udløsende faktorer, risikofaktorer, beskyttende faktorer).
Case om XXX

DAGINSTITUTIONER:
Dobbeltsocialisering, normeringer og Heckmanns kurve.
TV2: Daginstitutionerne bag facaden

Stress
Stress som et biologisk, psykologisk og socialt fænomen.
- Det sympatiske og parasympatiske nervesystem
- HPA-aksen
- krav/kontrol-modellen

Arv/ miljø
- Programmering, neuropsyk.
- T-shirt testen (duftpræferencer)
- OCEAN, tvillingestudie

Grundbogsmateriale:
Magnus Riisager: PsykC. Frydenlund (kapitel 3)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ungdom, identitet og senmodernitet

I dette forløb undersøger vi ungdom og identitetsdannelse i det senmoderne samfund med fokus på livsudfordringer i ungdomslivet. Vi skal med andre ord undersøge HVAD der karakteriserer det senmoderne, identitetsdannelsesprocesser og ungdomshjernen og dernæst HVILKE udfordringer, det er forbundet med, bl.a. stress og ensomhed.

IDENTITET
Hvad er identitet?
Hvad karakteriserer det senmoderne samfund?
Hvad er stress?
Hvorfor er så mange unge pressede i dag?

IDENTITET OG SENMODERNITET
Anthony Giddens: Det senmoderne samfund (selvefleksivitet, udløftning af sociale relationer, adskillelse af tid/rum, arenaer, narrativitet).
Kenneth Gergen: Samhandling (Co-action), identitet som samhandling og samflydelse (confluence)
Joachim Meier: Blød individualisering, hård individualisering, krydspres og eksistentiel lidelse.

Grundbogsmateriale:
Magnus Riisager: PsykC, Frydenlund (kapitel 5)

DR Genstart: De unge menneskers lidelser (2022)
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/de-unge-menneskers-lidelser-11802200060
TV2 Dokumentar: Presset Ungdom (2023).

UNGDOMSHJERNEN
Den modningsmæssige ubalance (større risikovillighed hos unge).
Ubalance mellem det kognitive kontrolnetværk (ikke færdigudviklet) og det socioemotionelle netværk (fuldt udviklet).

AFHÆNGIHED
Videnskab.dk: "Unge bliver lettere afhængige af stoffer"

NØGLEBEREBER
Præstationssamfund&Perfekthedskultur
Klassisk og ny udsathed (Stefan Hermann)
'det nye og det gamle' (Kvalitativt syn på unges trivsel Joachim Meier)

STRESS
Akut/Kronisk stress og de to stress-modeller: krav-kontrol-modellen og HPA-aksen
Ensomhed: Når faktiske sociale relationer ikke stemmer overnes med ønskede relationer.
Coping-strategier: Aktiv/Passiv coping
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer