Holdet 3b daA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Melissa Almedina Beganovic, Nicolaj Frejlev
Hold 2023 daA-b (1b daA, 2b daA, 3b daA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Socialklasser i moderne litteratur.
Titel 2 Forløb 2: Nyhedsformidling.
Titel 3 Forløb 3: Mellemkrigstiden (DHO).
Titel 4 Forløb 4: Debatterende skrivning.
Titel 5 Forløb 5: Alkoholkultur i Danmark + værk 1.
Titel 6 Forløb 6:Fra folkesagn til klimalitteratur+værk 2
Titel 7 Forløb 7: Samfundskritik i dokumentarfilm +værk 3.
Titel 8 Forløb 8: Novelleanalyse og fortælleteknik +værk 4
Titel 9 Forløb 9: Det moderne gennembrud + værk 5.
Titel 10 Forløb 10 - Reflekterende skrivning.
Titel 11 Forløb 11 - Naturen i litteraturen + værk 6.
Titel 12 Forløb 12 - Rap med budskaber.
Titel 13 Forløb 13: Korfilm.
Titel 14 Forløb 14: Politisk kommunikation.
Titel 15 Forløb 15: Eksistentialisme.
Titel 16 Opsamling og overblik.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Socialklasser i moderne litteratur.

Forløb 1: Socialklasser i moderne litteratur.
(Litterære perspektiver + skriftlighedsforløb i 1.g)


Formål:
- At eleverne kan karakterisere personer og miljøer i litterære tekster med særligt fokus på klassemarkører og kulturel kapital.

- At eleverne kan analysere og fortolke sig frem til, hvilke temaer der ligger under overfladen på disse tekster, og hvad forfatteren gerne vil med sin tekst.

- At eleverne introduceres til analyserende skrivning og brug af PEEL-modellen.

Faglige fokuspunkter:
- Personkarakteristik, miljøkarakteristik og temaer.

- Klassemarkører: Tøj, adfærd, vaner, bolig, sprog osv.

- Kulturel kapital: Høj eller lav?

Baggrundsmateriale:
- ”Klassesprog” fra Perspektiver i Dansk, Systime.

Analysemateriale:
- Thomas Korsgaard: Uddrag fra Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017).

- Edouard Louis: Uddrag fra Forvandlingens metode (2022).

- Glenn Bech: Uddrag fra kapitlet ”KLASSESAMFUNDET” fra JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET (2022).

- Helle Malmvig: ”Er jeg berettiget til en traumatisk barndom Glenn Bech?” udgivet i Weekendavisen d. 2. juni 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Nyhedsformidling.

Forløb 2: Nyhedsformidling.
(Sproglige og mediemæssige perspektiver)


Formål:
- At eleverne introduceres til analyse af non-fiktion.

- At eleverne får en grundlæggende forståelse fra nyhedsformidling og kan anvende basale begreber.

Faglige fokuspunkter:
- Det retoriske pentagram: Afsender, modtager, emne, omstændigheder, sprog og formål.

- Appelformer: Logos, patos og etos.

- Avistyper og stofområder.

- De 5 nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, konflikt og sensation.

- Ydre komposition og layout.

- Indre komposition og nyhedstrekanten.

- Vinkling og aktantmodellen.

- Kildetyper: Erfaringskilder, partskilder og ekspertkilder.

- Nyhedsgenrer: Nyheds-, menings-, service- og fortællende journalistik.

- Det journalistiske sprog.

Baggrundsmateriale:
- ”Det retorisk pentagram” (kopiark).

- ”Appelformer” (kopiark).

- Uddrag fra ”Avisjournalistik” fra Håndbog til dansk, Systime (kopiark).

Analysemateriale:
- 13 annoncer fra udvalgte aviser.

- ”Britta måtte køres væk i ambulance” bragt i B.T. d. 25. oktober 2019 af Birger A. Hansen og Simon Boas.
- ”Anklagemyndigheden går efter hård straf til svindeltiltalte Britta Nielsen” bragt i Politiken d. 24. oktober 2019 af Frank Hvilsom.

- ”Slap kontrol var en vittighed for Britta” bragt i Avisen Danmark d. 13. november 2019 af Frederik Hagemann-Nielsen og Anne Katrine Møller Haase.

- ”Britta Nielsen bedrog os – fordi vi kunne bedrages” bragt i Berlingske d. 24. november 2019 af Rasmus Kharkov.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Mellemkrigstiden (DHO).

Forløb 3: Mellemkrigstiden (DHO).
(Litterære perspektiver)


Formål:
- At eleverne får en forståelse for, hvordan tekster er produkter af deres samtid og kontekst.

- At eleverne kan analysere fiktionstekster ved brug af socialhistorisk metode.

- At eleverne kan udvælge korrekte analysepunkter, der både passer til tekst og genre.

Faglige fokuspunkter:
- Litterære hovedgenrer: Epik, lyrik og dramatik.

- Person- og miljøkarakteristik.

- Mellemkrigstidens litteratur.

- Tekst og kontekst.

- Socialhistorisk metode.

- Realisme, modernisme og ekspressionisme.

Baggrundsmateriale:
- PowerPoint med introduktion til socialhistorisk metode (udleveret elektronisk).

- ”Politisering af litteraturen” fra Litteraturhåndbogen, Gyldendal (kopiark).

- ”Moder, husmoder – kvinde” fra Dansk litteraturhistorie, Gyldendal (kopiark).

- ”Kulturkampen” fra Litteraturens veje, Gads forlag (kopiark).

- ”Mellemkrigstidens skrivestile” fra Brug litteraturhistorien, Systime (kopiark).

- ”Lyrik” (s. 29-43), ”Epik” (s. 45-53) og ”Dramatik” (s. 53-64) fra Fortællingens spejl, Gyldendal.

Analysemateriale:
- Oskar Hansen: ”Arbejdsløs”, 1929.

- Harald Herdahl: Uddrag fra Man skal jo leve, 1934.

- Rudolf Broby-Johansen: ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT”, 1922.
- Tove Ditlevsen: ”LIVETS TRÆ”, 1939.

- Hans Scherfig: Uddrag fra Det forsømte forår, 1940.

- Kjeld Abell: ”Sangen om Larsen” fra Melodien der blev væk, 1935.

- Det forsømte forår, spillefilm af Peter Schrøder fra 1993.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Debatterende skrivning.

Forløb 4: Den debatterende artikel.
(Skriftlighedsforløb i 2.g)


Formål:
- At eleverne får kendskab til den debatterende artikel som skriftlige eksamensgenrer.

- At eleverne introduceres til skrivehandlingerne at diskutere og at debattere.

Faglige fokuspunkter:
- Indledning – der fanger læseren.

- Diskussion – inddragelse af pro/contra synspunkter.

- Debat – fremføre egne argumenter med inddragelse af eksempler.

- Afrunding – der knytter vender tilbage til indledningen.

Baggrundsmateriale:
- ”Læs om forskellige skrivehandlinger” (kopiark).

- ”Sådan skriver du en debatterende artikel” (kopiark).

- Eksempel på debatterende artikel om grænser for alkoholreklamer (kopiark).

- ”Den debatterende artikel” fra Eksamensgenrerne dansk stx, Systime (I-bog - https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=135).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1: Hvor går grænsen for reklamer. 01-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Alkoholkultur i Danmark + værk 1.

Forløb 5: Alkoholkultur i Danmark + værk 1.
(Sproglige og mediemæssige perspektiver)


Formål:
- At eleverne får et mere nuanceret indblik i debatten om dansk alkoholkultur med inddragelse af pro og contra synspunkter.

- At eleverne kan foretage analyse og vurdering af non-fiktionstekster med fokus på kommunikationssituation, appelformer, argumentation og sproglige virkemidler samt vurdere om kommunikationen er vellykket.

- At eleverne kan analysere fiktionsfilm med særligt fokus på fremstilling af karakterer og miljøet samt brug af filmiske virkemidler.

- At eleverne bliver opmærksomme på at også fiktion kan være en seriøst indspark i den offentlige debat.

Faglige fokuspunkter til analyse af non-fiktion:

- Det retoriske pentagram/kommunikationssituationen: Afsender, emne, modtager, omstændigheder, sprog og formål.

- Toulmins argumentmodel: Påstand, belæg og hjemmel, styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse.

- Appelformer: Logos, patos og etos.

Faglige fokuspunkter til analyse af fiktion:

- Person- og miljøkarakteristik.

- Filmiske virkemidler.
o Location.
o Farver, lys og skygge.
o Dramaturgi: Klipning og montage, suspense, krydsklip.
o Kamera: Zoom, tiltning, panorering, håndholdt.
o Lyd: Synkron lyd, asynkron lyd.
o Beskæring: Ultranær, nær, halvtotal, total, supertotal.
o Vinkel: Fugle-, frø-, normalperspektiv, point og view.
o Symbolik.

- Nonverbalt sprog: Mimik, gestik, positur, øjenkontakt, kropskontakt, afstand og fremtræden.

Baggrundsmateriale:
- ”Læs om påstand, belæg og hjemmel” (kopiark).

- ”Argumenttyper” (s. 78-81), ”Er alle argumenter lige gode? – om god og dårlig argumentation” (s. 85-87), ”Toulmins argumentmodel” (s. 67-71) fra Grundbog i retorisk – at vise og overbevise, Systime.

- ”Overblik over 18 sproglige virkemidler” (kopiark).

- ”Overblik over filmiske virkemidler” (kopiark).

- ”Noverbalt sprog” fra Håndbog til dansk, Systime (kopiark).

Analysemateriale:
- ”Danske unge drikker alt for meget. Hæv aldersgrænsen for køb af alkohol” bragt i Kristeligt Dagblad d. 22. august 2023 af Morten Skov Mogensen.

- ”Forbyd salg af alkohol til unge under 18 år” bragt i Information d. 1. december 2023 af Jane Wittrup Agger.

- ”Forbud skaber ikke en ansvarlig alkoholkultur” bragt i Information d. 6. december 2023 af Nick Hækkerup.

- ”Alkoholforbud til gymnasiefester vil få unge til at drikke voldsommere til forfester” bragt i Information d. 16. august 2022 af Sofie Lippert.

- ”Gratis juleøl til alle” afsnit 1 fra TV2’s dokumentarserie Børn på druk, 2023. (lånt på CFU - https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000132502).

- Thomas Vinterberg: DRUK, 2020 (Værk 1 – spillefilm) (lånt på CFU - https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUFILM1117212&cfuid=1).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse: Debatindlæg. 10-09-2024
Aflevering 2 - Alkohol på film. 03-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6:Fra folkesagn til klimalitteratur+værk 2

Forløb 6: Fra folkesagn til klimalitteratur + værk 2.
(Litterære perspektiver)


Formål:
- At eleverne får en forståelse for fortællingers grundlæggende strukturer, og hvordan forfattere arbejder med disse for at opnå en effekt hos sin læser.

- At eleverne får kendskab til genretræk ved udvalgte litteraturhistoriske genrer.

- At eleverne bevidstgøres om at man kan arbejde ud fra forskellige metodiske tilgange, når man analyserer en litterær tekst.

Faglige fokuspunkter:
- Aktantmodellen: Subjekt, objekt, hjælper, modstander, giver og modtager.

- Kontraktmodellen: Hjemme-ude-hjemme.

- Modsætningspar ex.  godt/ondt, kultur/natur, mand/kvinde, lyst/pligt osv.

- Intertekstualitet.

- Metodiske tilgange: Strukturalistisk, socialhistorisk, psykoanalytisk og nykritisk metode.

Baggrundsmateriale:
- ”Strukturalistisk metode”, ”Nykritisk metode”, ”Psykoanalytisk metode”, ”Socialhistorisk og ideologikritisk metode” fra Håndbog til dansk, Systime.

- ”Bjergtaget – den fjendtlige og lokkende natur” fra Naturhistorier – en litteraturhistorisk temabog, Dansklærerforeningen.

- ”Overblik over billedsprog” (kopiark).

- ”Intertekstualitet”, opslag i Den danske ordbog (https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=intertekstualitet).

Analysemateriale:
- ”Bjergtaget”, folkesagn fra Galten i Østjylland (https://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/troldekort/aarhus-amt.htm#bjergtaget).

- ”Elverhøj”, folkevise fra Naturhistorier – en litteraturhistorisk temabog, Dansklærerforeningen (s. 222-223).


- ”Hr. Oluf han rider så vide om land (Elverskud)”, forkortet version af folkevise (https://ugle.dk/hr_oluf_han_rider.html).

- August Malmström: Elverleg, 1873 (maleri).

- ”Den lille rødhætte”, folkeeventyr indsamlet af Brd. Grimm.

- Astrid Ehrencron-Kidde: ”Et eventyr fra mosen”, 1901.

- Karen Blixen: ”Ringen”, 1958.

- Rasmus Daugbjerg: Trold, 2022 (værk 2 – roman).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse - Præsentation af tekst. 25-11-2024
Aflevering 3 - Klimalitteratur. 26-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Samfundskritik i dokumentarfilm +værk 3.

Forløb 7: Samfundskritik i dokumentarfilm + værk 3.
(Mediemæssige perspektiver)

Formål:
- At eleverne lærer at forholde sig kritisk til dokumentarfilm, der altid er en vinklet virkelighed.

- At eleverne lærer at forholde sig til dokumentarfilm som et stykke kommunikation der har et formål og eventuelt en overordnet påstand.

- At eleverne kan foretage analyse af dokumentarfilm med fokus på bl.a. genre, filmiske virkemidler, vinkling og kildetyper.

- At eleverne får kendskab til, at dokumentarfilm benytter sig af faktakoder for at fremhæve sit forhold til virkeligheden.

Faglige fokuspunkter:

- De 5 nyhedskriterier:
o Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.

- Dokumentarfilm som kommunikation med et formål.

- Argumentation: Påstand og belæg.

- Dokumentarfilmsgenrer: Dybdeborende, observerende, deltagende (eller en blanding).

- Filmiske virkemidler.
o Location.
o Farver, lys og skygge.
o Dramaturgi: Klipning og montage, suspense, krydsklip.
o Kamera: Zoom, tiltning, panorering, håndholdt.
o Lyd: Synkron lyd, asynkron lyd.
o Beskæring: Ultranær, nær, halvtotal, total, supertotal.
o Vinkel: Fugle-, frø-, normalperspektiv, point og view.
o Symbolik.

- Vinkling: Ud fra central konflikt eller ud fra aktantmodellen (subjekt, objekt, giver, modtager, hjælper og modstander).

- Kildetyper: Erfaringskilder, partskilder og ekspertkilder.

- Faktakoder (autenticitetsmarkører).

Baggrundsmateriale:
- ”Det retoriske pentagram” (udleveret kopi).

- ”De 5 nyhedskriterier”, ”Appelformer”, ”En kreativ bearbejdning af. Virkeligheden”, ”Dokumentarfilmstyper”, ”Kilder”, ”Vinkling”, ”Aktantmodellen” og ”Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm” fra Håndbog til dansk, Systime.

- ”Filmiske virkemidler i dokumentaren” fra Fortællingens spejl, Gyldendal.
Analysemateriale:
- Plejehjemmene bag facaden, TV2, 2020 (lånt på CFU - https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000121058&cfuid=5).

Selvvalgte værker (værk 3 – dokumentarfilm):

- Exit bandeliv, DR, 2025 (Abdul, Christian Palle, Frederik Damgaard og Malte).

- Herlufsholms hemmeligheder, TV2, 2022 (Alexander, Alina, Cecilie og Marius + Pil og Sofie Vinther).

- Emilie Meng - Et skridt nærmere opklaring? TV2, 2023 (Delal, Emma Bruun, Freja, Lotus, Mads og Sofie Amanda).

- Sindssygt farligt arbejde, TV2, 2022 (Asta, Frederik Friis, Malou, Seline og Zuzanna).

- Bordellernes bagmænd, TV2, 2024 (Katrine, Laura og Victoria).

(Forløbet er gennemført med vikar)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse - dokumentarfilm 04-02-2025
Analyse af dokumentarfilm 20-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Novelleanalyse og fortælleteknik +værk 4

Forløb 8: Novelleanalyse og fortælleteknik + værk 4.
(Litterære perspektiver)


Formål:
- At eleverne kan bruge relevante fagbegreber til afdækning af, hvordan en novelle er fortalt med fokus på fortællertype, synsvinkel og fremstillingsform og inddrage disse i fortolkning.

- At eleverne kender til begrebet tomme pladser og kan afdække disse i en tekst ved hjælp af spørgsmål til teksten samt inddrage de tomme pladser betydning i en samlet fortolkning.

- At eleverne kender til minimalistisk skrivestil og kan afdække minimalistiske træk ved en tekst.

Faglige fokuspunkter:
- Isbjergs-metaforen: Under og over tekstens overflade.

- Tomme pladser.

- Fortællertype: Alvidende fortæller, registrerende/observerende fortæller, personbunden 3. persons fortæller, personbunden 1. persons fortæller (jeg-fortæller).

- Psykologisk synsvinkel: Indre synsvinkel og ydre synsvinkel.

- Fremstillingsform: Panoramisk (beretning) og scenisk (situation).

- Tekstens tone og stemning.

- Karakteristik af personer og miljøer.

- Temaer og symbolik.

- Den minimalistiske skrivestil: In medias res, åben slutning, renset sprog, skrabet ordforråd, lavt stilleje, bygget op omkring tomme pladser mm.

- Klassiske og moderne novelletræk bl.a. med fokus på novellens komposition.

Baggrundsmateriale:
- ”Afdækning af tomme pladser” s. 358-359 fra Metodekogebogen (2019) (kopi).

- Intro til ”Fortællertyper”, ”Fremstillingsformer”, ”Klassiske og moderne novelletræk”, ”Tema og perspektivering”, ”Novelle”, ”Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa”, ”Minimalistisk realisme hos Helle Helle og Simon Fruelund”, ”Tekstens tone og stemning” og ”Litterære genrer - novelle” fra Håndbog til dansk, Systime.

- Intro til ”Novelle” fra Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime.

- Intro til ”Minimalisme” fra Litteraturportalen, Systime.

- Søren Vrist Christensen: ”Minimalisme og Helle Helle – dansk litteratur” (link: https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo).

Analysemateriale:
- Simon Fruelund: ”Flod”, 1997.

- Martin A. Hansen: ”Agerhønen”, 1947.

- Karen Blixen: ”Ringen”, 1958.

- Helle Helle: Biler og dyr, 2000 (værk 4 – novellesamling).

(Forløbet er gennemført med vikar)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse - Stemning og tone i "Ringen" 18-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Det moderne gennembrud + værk 5.

Forløb 9: Det moderne gennembrud + værk 5.
(Litterære perspektiver)

Formål:
- At eleverne får en forståelse for, hvilket nybrud i dansk litteratur det moderne gennembrud var.

- At eleverne kan analysere og fortolke litterære tekster og malerier fra det moderne gennembrud og koble dem til litterære tendenser i periodens litteratur.

Faglige fokuspunkter:
- Fokus på naturvidenskab og objektivitet.
- Brandes: ”Litteraturen skal sætte problemer under debat”.
- Realisme.
- Naturalisme – mennesket som produkt af arv og miljø
- Sædelighedsfejden.
- De 3 K’er – Køn, kirke og klasse.

Baggrundsmateriale:

- "Da Danmark blev moderne", "1800-tallets naturvidenskabelige gennembrud", "Litteraturens moderne gennembrud", "Mande- og kvinderoller til debat", "Amalie Skram: ind med kvinderne" og "Retninger i det moderne gennembrud" fra Brug litteraturhistorien, Systime.

- "Dramaet i det moderne gennembrud (1871-1890)", "Impressionisme som skrivestil og fortælleteknik", "Replikker og scener", "Den impressionistiske fortæller" fra Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime.

- Øgendahl og de store forfattere, afsnit 2 om Henrik Pontoppidan (lånt på CFU).

Analysemateriale:
- Georg Brandes: "Indledning til Hovedstrømninger i det 19de århundredes litteratur (uddrag) (1872).

- Amalie Skram: Uddrag fra Constance Ring, 1885.

- Henrik Pontoppidan: Uddrag fra "Ane-Mette", 1899.

- Herman Bang: Uddrag fra "Pernille", 1880.

- Henrik Ibsen: Et dukkehjem,1879 (værk 5 – dramatik).

- H.A. Brendekilde: ”Udslidt”, 1889 (maleri).

- Christoffer-Wilhelm Eckersberg: "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820 (maleri).

- Bertha Wegmann: "Portræt af Jeanna Bauck", 1881 (maleri).

- Erik Henningsen: "Barnemordet", 1886 (maleri).

Supplerende materiale:

- "Rather Homemade Præsenterer: Det Moderne Gennembrud - hvad skete der lige der": https://www.youtube.com/watch?v=BqHK5gUqzus

- Jes Stein Pedersen: Artikel "Geeti Amiri så sin egen undertrykkelse spejlet i roman fra 1885", Politikken (7. juli 2019) https://politiken.dk/kultur/boger/art7271524/Geeti-Amiri-så-sin-egen-undertrykkelse-spejlet-i-en-ægteskabskritisk-roman-fra-1885.

(Forløbet er gennemført med vikar)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10 - Reflekterende skrivning.

Forløb 10: Den reflekterende artikel.
(Skriftlighedsforløb i 3.g)


Formål:
- At eleverne får kendskab til eksamensgenren ”den reflekterende artikel” og øver sig i at reflektere på skrift.

- At eleverne træner at bevæge sig imellem detaljerige beskrivelse af noget konkret og abstrakt refleksion.

Faglige fokuspunkter:
- At beskrive noget konkret med brug af alle sanser.

- At gå fra konkret til abstrakt tænkning på skrift.

- At reflektere.

- At skrive dialogisk og med en personlig stemme


Baggrundsmateriale:
- ”At reflektere” uddrag fra Vejledning til Dansk A stx (kopiark).

- ”Læs om den reflekterende artikel” (kopiark).

- ”Læs om at gå fra konkret til abstrakt” (kopiark).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 11 - Naturen i litteraturen + værk 6.

Forløb 11: Naturen i litteraturen + værk 6.
(Litterære perspektiver)

Formål:
- At elevernes bevidsthed om samspillet imellem tekst og kontekst øges.

- At eleverne får kendskab til Romantikken (1800-1870) som litterær periode, hvilke tendenser der prægede litteraturen i denne periode og kan sætte disse i kontrast til litterære tendenser i Oplysningstiden (1720-1800).

- At eleverne kan anvende deres viden op romantikken i analyse og fortolkning af litteratur fra perioden.

- At eleverne kan stille romantikkens litteratur op overfor moderne økopoesi og se ligheder og forskelle både i indhold og opbygning.

Faglige fokuspunkter:

- Indre og ydre komposition, stemning, digter-jeg, billedsprog (metafor, sammenligning, besjæling, personifikation, symbol), semantiske skemaer, ord med særlige konnotationer, neologismer, rimformer (allitteration, assonans, enderim, krydsrim), stilfigurer (anafor, epifor, antitese) og enjambement.

- Oplysningstiden (1720-1800):
o Fremskridt, frihed, fornuft, rationalisme, tro på mennesket og det enkelte individ, filosofi, naturvidenskab, internationalt fokus.

- Romantikken (1800-1870):
o Længsel, fantasi, spontanitet, følelser og idealisme.
o Digteren som et geni.
o Det skønne og det sublime.
o Universalromantik og organismetanken.
o Panteisme og besjæling af naturen.
o Guldaldermyten – en idealisering af fortiden.
o Nationalromantik med fokus på bl.a. det nationale fællesskab, det danske sprog, Danmark stolte fortid, det danske landskab og ædle/rene følelser.

- Romantisme (1830-1850):
o Opgør med biedermeier.
o Skønheden i det dunkle, smerten og melankolien.
o Fokus på "det interessante" - det, som brød med normerne, det, der skilte sig ud fra den borgerlige kulturs forestillinger om harmoni og orden.
o Tematikker som lyst/begær/seksualitet, død, splittelse og ulykke.


- Økopoesi:
o Det antropocæne, klimakrise, katastrofelitteratur, apokalyptisk digtning.

Baggrundsmateriale:
- ”Oplysningstiden - fornuftens tidsalder (1720-1800)” og ” Idealer om fremskridt og frihed” uddrag fra Brug litteraturhistorien, Systime.

- ”Oplysningstiden” uddrag fra Litteraturportalen, Systime.

- ”En kaotisk tidsalder” og ”Romantikkens ideer” uddrag fra Brug litteraturhistorien, Systime.

- ”Periodeleksikon: Romantikken (1800-1870)” og ”Periodenoter: Romantikken” uddrag fra Litteraturportalen, Systime.

- Videooplæg og universalromantikken (link: https://www.youtube.com/watch?v=q9AGwmzK4X0).

- ”Nationalromantik” uddrag fra Brug litteraturhistorien, Systime.

- ”Læs om billedsprog” (kopiark).

- ”Læs om semantiske skemaer” (kopiark).

- ”Åndelig oprustning” bragt i Weekendavisen af Christian Bennike d. 30. januar 2025.

- ”Biedermeier: enhedskultur og idyl” og ”Romantismen” uddrag fra Brug litteraturhistorien, Systime.

- ”Begreber til analyse af lyrik” (kopiark).

- ”Antropocæn – mennesket, den største miljøfaktor” uddrag fra Naturhistorier – en litteraturhistorisk temabog, Dansklærerforeningens Forlag.

Analysemateriale:
- Uddrag fra Jeppe på bjerget af Ludvig Holberg, 1722.

- ”Guldhornene” af Adam Oehlenschläger, 1803.

- ”Morgenvandring” af Adam Oehlenschläger, 1805.

- ”Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger, 1846.

- ”Langt højere bjerge” af N.F.S. Grundtvig, 1820.

- Uddrag fra ”Du gamla, du fria” af Richard Dybeck, 1844.

- Uddrag fra”Ja, vi elsker dette landet” af Bjørnstjerne Bjørnson, 1864.

- ”Hist, hvor vejen slår en bugt” af H.C. Andersen, 1829.

- ”Præludium” af St. St. Blicher, 1838.

- Digte 2014 af Theis Ørntoft, 2014 (Værk 6 – digtsamling).

- ”I Danmark er jeg født og båren” af N.F.S. Grundtvig, 1849.

- ”Plasticsolen” og ”Drømmens faner” af Michael Strunges, 1981.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 12 - Rap med budskaber.



Forløb 12: Rap med budskaber.
(Sproglige og mediemæssige perspektiver)
Formål:

- At eleverne kan tilgå en raptekst og musikvideo som en non-fiktions tekst og kan finde frem til, hvilket budskab som afsender gerne vil ud med, til hvem, hvordan og hvorfor.

Faglige fokuspunkter:
- Det retoriske pentagram: Afsender, budskab/emne, modtager, omstændigheder, sprog og formål.

- Sproglig stil: Polemisk, tendentiøs, postulerende, retorisk, humoristisk, saglig, objektiv.

- Billedsprog og andre sproglige virkemidler.

- Høj og lav stil.

- Kulturel kapital: Forbindes afsender med høj eller lav kulturel kapital.

- Non-verbalt sprog: Mimik, gestik, positur, øjenkontakt, kropskontakt, afstand og fremtræden.

- Forskellen på tema og budskab.


Baggrundsmateriale:
- ”Overblik over det retoriske pentagram” (kopiark).

- ”Overblik over sproglig stil” (kopiark).

- ”Overblik over 18 sproglige virkemidler” (kopiark).

- ”Overblik over billedsprog” (kopiark).

- ”Klassesprog” uddrag fra Perspektiver i dansk, Systime.

- ”Non-verbalt sprog” uddrag fra Håndbog til dansk, Systime.

Analysemateriale:
- ”Tæsk til alle” af Nikoline, 2017 + musikvideo (link: https://www.youtube.com/watch?v=YM2JThHUUYo&list=RDYM2JThHUUYo&start_radio=1).

- ”Flertallet er dumme” fra Nikoline, 2018 + musikvideo (link: https://www.youtube.com/watch?v=_53nfQyDv78).

- Musikvideo til ”Danskhed” af Nikoline, 2018 (link:  https://www.youtube.com/watch?v=MIvxceq02QA&list=RDMIvxceq02QA&start_radio=1).

- Elevernes selvvalgte tekster fra gruppen Suspekt – fokus på italesættelse af køn.

- Albummet Længe leve af ArtigeArdit, 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb 13: Korfilm.

Forløb 13: Kortfilm
(Mediemæssige perspektiver)
Formål:
- At eleverne kan analysere og fortolke kortfilm med udgangspunkt i brugen af filmiske virkemidler.

- At eleverne får et indblik i kortfilm som genre, og hvad der er særligt ved denne modsat længere spillefilm og dokumentarfilm.

- At eleverne bliver i stand til at diskutere, hvordan fiktion kan gøre en forskel i samfundsdebatten.

Faglige fokuspunkter:
- Raskins 7 parametre:
o Personfokus, valg, overraskelse, lyd, ting, enkelthed, helhed.

- Berettermodellen:
o Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.

- Filmiske virkemidler.
o Location.
o Farver, lys og skygge.
o Dramaturgi: Klipning og montage, suspense, krydsklip.
o Kamera: Zoom, tiltning, panorering, håndholdt.
o Lyd: Synkron lyd, asynkron lyd.
o Beskæring: Ultranær, nær, halvtotal, total, supertotal.
o Vinkel: Fugle-, frø-, normalperspektiv, point og view.
o Symbolik.

- Temaer.

Baggrundsmateriale:
- ”Raskins 7 parametre” (kopiark).

- ”Læs om berettermodellen” (kopiark).

- ”Læs om filmiske virkemidler” uddrag fra Fortællingens spejl, Systime.

Analysemateriale:
- Næste stop af Daniel Kragh-Jacobsen, 2018. Produceret for organisationen TUBA Danmark, der hjælper børn og unge med misbrug i familien (link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/naeste-stop?unilogin=1).

- Natsværmer af Anders Walter, 2020. Produceret for organisationen TUBA Danmark, der hjælper børn og unge med misbrug i familien (link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/natsvaermer-0).

- Mit barn af Anders Walter, 2021. Produceret for organisationen TUBA Danmark, der hjælper børn og unge med misbrug i familien (link: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/mit-barn/.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb 14: Politisk kommunikation.

Forløb 14: Politisk kommunikation.
(Sproglige og mediemæssige perspektiver)

Formål:

- At eleverne kan analysere og vurdere en politisk tale og er i stand til at forhold til kritisk til positionering og eventuelle påstande samt gennemskue, hvordan talen er benytter sig af sproglige virkemidler og hvorfor.

- At eleverne kan identificere, hvordan en taler arbejder med de 3 appelformer – med særligt fokus på etos.

- At eleverne får indblik i alternative former for politisk kommunikation og hvilke virkemidler, der benyttes her.

Faglige fokuspunkter:
- Talegenrer: Den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen (eller en blanding).

- Appelformer: Logos, Patos (evidentia – at male et billede frem for modtageren) og Etos (direkte og indirekte via etosdyder).

- Etosdyder:
o Klassiske: ”Vidende”, ”God karakter” og ”Velvilje”.
o Moderne: ”Kompetence”, ”Åbenhed” og ”Engagement”.

- Argumentation: Påstand, belæg, gendrivelse, rygdækning og styrkemarkør (Toulmins model).

Baggrundsmateriale:
- ”De 3 talegenrer” fra Håndbog til dansk kapitel 4.9 ”Retorik”, Systime.

- ”Etos” fra Grundbog i retorik, Kapitel 4 ”Appelformer”, Systime.

- ”Sådan bliver du mere overbevisende – med Kenn Hansen” afsnit 62 af podcasten Adfærd med Morten Münster fra d. 8. marts 2022 (link: https://mortenmunster.com/saadan-bliver-du-mere-overbevisende-med-kenn-hansen/).

- ”Læs om 10 sproglige virkemidler” (kopiark).

- ”Læs om billedsprog” (kopiark).

- ”Læs om det retoriske pentagram” (kopiark).

- ”Læs om sproglig stil” (kopiark).

Analysemateriale:
- Uddrag fra pressemøde om coronavirus ved Søren Brostrøm d. 11. marts 2020 fra Statsministeriets spejlsal.

- Uddrag fra tale i forbindelse med opstilling som statsministerkandidat ved Søren Pape Poulsen d. 15. august 2022 fra Christiansborgs slotsplads.

- Uddrag fra nytårstale ved Kong Frederik X d. 31. december 2025 fra Amalienborg.

- Uddrag fra Inger Støjbergs tale ved Danmarksdemokraternes årsmøde i Herning d. 26. oktober 2024.

- ”Valgkamp dag 0” fra Danmarksdemokraternes Youtube-kanal d. 7. oktober 2022 (link: https://www.youtube.com/watch?v=nmHaHm1cAoE).

- Uddrag fra ”Debat: Hvem har styr på skolen?” fra Debatten på DR d. 13. november 2025 (link: https://www.dr.dk/drtv/episode/debatten_-hvem-har-styr-paa-skolen_558954).

- Uddrag fra Mette Frederiksens nytårstale fra Marienborg d. 1. januar 2026.

- ”Tiden er til sammenhold” valgvideo fra Socialdemokratiet 2022 (link: https://www.youtube.com/watch?v=maE3k1OzrSI).

- ”Lad os passe på fremtiden” valgvideo fra Socialdemokratiet 2022 (link: https://www.youtube.com/watch?v=a6H8EbfDaF4).

- Mette Frederiksen på TikTok (link: https://www.tiktok.com/@fredes.forside/video/7572180490447326486?_r=1&_t=ZN-932LEZnCY8x).

- Lars Løkke på TikTok (link: https://www.tiktok.com/@fredes.forside/video/7570277053657009430?_r=1&_t=ZN-932Lv13Wky6).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb 15: Eksistentialisme.

Forløb 14: Eksistentialisme i moderne litteratur.
(Litterære perspektiver)
Formål:
- At eleverne kan anvende udvalgte begreber fra Søren Kierkegaards eksistensfilosofi i analyse og fortolkning af en litterær tekst.

- At eleverne kan anvende ”live-krise-valg-modellen” i arbejdet med episke tekster handlingsforløb og inddrage denne i analyse og fortolkning.

- At eleverne er opmærksomme på sproglige aspekter af, hvordan eksistentielle grundfølelser italesættes i litteraturen.

Faglige fokuspunkter:
- ”Liv-krise-angst-valg-modellen”.

- Grundtemaer i eksistentialistisk litteratur.

- Søren Kierkegaards grundbegreber:
o Fortvivlelse.
o At være til.
o Angst
o Valg.
o Ansvar.
o At eksistere (”at træde i eksistens”).

- Modernisme som litterær strømning.

Baggrundsmateriale:
- ”Hvad er eksistentialisme”, ”Den eksistentielle fortælling og læseren”, ”Eksistentialistisk læsning i praksis” og ”Grundtemaer i eksistentialistisk litteratur” uddrag fra Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard, Systime.

- ”De vigtigste begreber i eksistenstænkningen” (kopiark).

- ”Modernisme” fra Brug litteraturhistorien, Systime.

Analysemateriale:
- ”Ringen” af Karen Blixen, 1958.
- ”Angst” af Emil Aarestrup, 1838.
- ”Angst” af Tom Kristensen, 1930.
- ”Ångest af Pär Lagerkvist, 1916.
- ”Hyrdinden og skorstensfejeren” af H.C. Andersen, 1845.
- ”Tobaksarbejderskerne” af Martin Andersen Nexø, 1903.
- ”Det er blevet os pålagt” af Klaus Rifbjerg, 1963.
- ”Nød” af Peter Seeberg, 1962.
- Engle digtsamling af Sebastian Nathan, 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer