Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Nykøbing Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Johanne Rasmussen, Nina Holst Nielsen
|
|
Hold
|
2023 daA-x (1x daA, 2x daA, 3x daA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Fortællingens spejl
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Fra eventyr til fantasy
I forløbet læses eventyr, folkevise, myte, novelle og fantasy.
Fokus på litteraturanalyse, syndefaldsmotiv (intertekstuel reference) og genrens udvikling.
Om eventyr generelt, folkeeventyr og kunsteventyr: Maria Katrine Lindequist, Anette Hauge Nielsen og Julie Baden Korch-Frandsen: "Dansk på ny" (Systime 2014) s. 84-89.
Folkeeventyr: ”Den lille rødhætte”.
Kunsteventyr: uddrag af H. C. Andersen: "Den grimme ælling" (1843).
Kort introduktion til middelalderen og folkeviser.
Folkevise: "Torbens datter".
Kort introduktion til myter.
Myte: Syndefaldsmyten.
Introduktion til intertekstuelle referencer.
Vi arbejder med Kellogg's All-Bran Fruit'n Fibre-reklame: Eve (2008).
Vi arbejder med Anders Bodelsens novelle "Drivhuset" (1965) med fokus på fortæller, synsvinkel og intertekstuelle referencer.
Kort introduktion til fantasy.
Fantasy: C. S. Lewis: "Løven, heksen og garderobeskabet" (uddrag fra Bilbo Egelund: "Fantasylitteratur" (Gyldendal 2011)).
Vi ser "Shrek" (Andrew Adamson og Vicky Jenson 2001) som eksempel på et antieventyr og et eksempel på, hvad eventyr er i dag. Eleverne arbejder i grupper med filmen med fokus på genren og intertekstuelle referencer og fremlægger for hinanden med afsæt i en powerpoint.
Uddrag af Astrid Lindgren: "Brødrene Løvehjerte".
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Retorik
Vi arbejder med:
Denotation og konnotation
Billedsprog
Sproglige figurer
Talesprog og skriftsprog
Det retoriske pentagram
Appelformer
De tre talegenrer: den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen.
Vi læser:
George Bushs tale "9/11 Adress to the Nation".
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved mindehøjtideligheden på Østerbro den 16. februar 2015.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Det moderne gennembrud
Obligatorisk forløb i samspil med historie som optakt til dansk-historieopgaven.
Vi læser kapitlet "Det moderne gennembrud" i Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug litteraturhistorien" (Systime og Dansklærerforeningens forlag 2014) s. 101-127.
Kapitlet dækker en introduktion til perioden, det naturvidenskabelige gennembrud, Georg Brandes, realisme, naturalisme, sædelighedsfejden og de typiske emner for litteraturen (køn, kirke og klasse).
Henrik Pontoppidan: uddrag af "Ane-Mette" (1887).
Amalie Skram: uddrag af "Constance Ring" (1885).
Amalie Skram: "Karens jul" (1885).
Vi læser kapitlet "Århundredeskiftet - industriens tid" i Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug litteraturhistorien" (Systime og Dansklærerforeningens forlag 2014) s. 127-135.
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag. En idyl" (1900).
Introduktion til litterære metoder. Vi genlæser "Den grimme ælling" og arbejder med eventyret med biografisk metode, nykritisk metode og socialhistorisk metode. Vi diskuterer metodernes fordele og ulemper.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil
med andre fag.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den debatterende artikel
Skriftlighedsforløb
Introduktion til genren den debatterende artikel.
Vi har fokus på korrekt skriftlighed og særligt fokus på fem typiske fejl: nutids-r, -ende/-ene, hans/sin, ligge/lægge og sammensatte navneord.
Vi arbejder med punktum og komma.
Vi arbejder med korrekturlæsning.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Dokumentar (VÆRK)
DOKUMENTARGENREN OG DOKUMENTARTYPER:
Introduktion til dokumentargenren og de to dokumentartyper: den dybdeborende og den observerende dokumentar: kapitlet "Dokumentarfilm" fra "Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier" (Ole Schultz Larsen) (sideangivelse?)
Vi ser udsendelsen "Dokumentarfilm og virkeligheden" (Kulturmagasinet Gejst DR1 2019).
Vi arbejder med klip fra "Armadillo" (Janus Metz 2010) og "Operation X" (Tv2 2004) med fokus på de to dokumentartyper.
FAKTA- OG FIKTIONSKODER:
Introduktion til fakta- og fiktionskoder: afsnittet "Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm" fra "Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier" (Ole Schultz Larsen) (sideangivelse?)
Vi ser sammen et par minutter af en nyhedsudsendelse på DR og udpeger faktakoder. Vi ser også de første par minutter af "Spiderman" (Sam Raimi 2002) og udpeger fiktionskoder.
Oversigt over fakta- og fiktionskoder i film og tv fra Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier".
Vi ser de første tre minutter af "Interstellar" (Christoffer Nolan, 2014) med fokus på fakta- og fiktionskoder. Vi diskuterer, hvorfor fiktionsfilm låner faktakoder, og hvorfor fakta låner fiktionskoder.
"Den sorte svane" (afsnit 1)
Diskussion af dokumentarfilms etiske grænser. Herunder set klip fra:
- Seaspiracy (2021)
- AFR (2007)
- Præsten fra helvede (2023)
Prinsesser fra blokken
Kandis for livet (2021) (værklæsning)
Kurt Strand: "Dokumentarfilm har et troværdighedsproblem, hvis de ikke kan skelne mellem fiktion og virkelighed", Kristeligt Dagblad, 11.02.2022. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kurt-strand-dokumentarfilm-har-et-trovaerdighedsproblem-hvis-de-ikke-kan-skelne-mellem
I forbindelse med foredrag ved Christian Sønderby Jepsen januar 2026 ser vi "Testamentet" (Jepsen 2011).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Fædre og sønner
Dette forløb har vi arbejdet med tekster, der på forskellig vis tematiserer forholdet mellem fædre og sønner. Vi har beskæftiget os med forskellen på slægtssamfund over for det moderne samfund, og hvordan dette kan skabe konflikt mellem far og søn.
Læste tekster:
- Martin A. Hansen: "Roden" (1955)
- Pär Lagerkvist: "Far och jag" (1924) (svensk)
- Gustaf Munch-Petersen: "Til mine forældre" (1932)
- Peer Hultberg: "Byen og verden" (1992) (uddrag om familien Beck)
- Jens Blendstrup: "Gud taler ud" (værklæsning, roman) (2004)
Baggrundsstof:
Mais Litteraturkanon: Jens Blendstrup "Gud taler ud"
Jens Blendstrup læser højt af "Gud taler ud" https://www.youtube.com/watch?v=GtPgZQYxhzE
Simone Nilsson: "Sådan har faderrollen udviklet sig gennem tiden", Kristeligt Dagblad, 04. juni 2018, https://www.kristeligt-dagblad.dk/saadan-har-faderrollen-udviklet-sig-gennem-tiden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Formidling af SRO
I disse moduler har klassen arbejdet med at lave en populærvidenskabelig artikel på baggrund af deres SRO skrevet i studieretningsfagene biologi A og kemi B.
Formålet med opgaven var at eleverne kunne stifte bekendtskab med genren forud for SRP i 3.g.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Oplysningstiden (Jeppe på bjerget)
I dette modul har fokus været på oplysningstiden som litterær periode og især Ludvig Holberg som repræsentant for perioden.
Klassen har læst uddrag fra Jeppe på bjerget (akt 1 og 2) og set opsætningen af stykket på Det Kongelige Teater (Frederik Cilius som Jeppe). Læsningen af "Jeppe på bjerget" er et værk (drama), og vi har også arbejdet med forestillingsanalyse.
Derudover har klassen været på Statens Museum for Kunst.
Baggrundsstof:
Brug litteraturhistorien, s. 46-47 og s. 49-50
Ludvig Holbergs epistel nr. 91
Klip fra Historien om Danmark (Enevælde og oplysningstid)
Dansk Teater i 300 år (Holberg og det første teater) https://www.dr.dk/drtv/se/dansk-teater-300-aar_-holberg-og-det-foerste-teater_493139
5 ting, du skal vide om Holberg: https://www.youtube.com/watch?v=L38oioiiRbc
Anne Middelboe Christensen: "Mojn, Jeppe! Godt gået, Frederik Cilius!", Information, 25. januar 2025
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Perspektiver på Grønland
Dette forløb har haft fokus på retorik, kommunikation og argumentation med udgangspunkt i temaet "Grønlænderne og danskerne"
Analyserede tekster:
Mette Frederiksen: "Tale ved undskyldningsarrangement for de grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951" (2022) https://dansketaler.dk/tale/mette-frederiksens-tale-ved-undskyldningsarrangement-for-de-groenlandske-boern-2022/
Niviaq Korneliussen: "Blomsterdalen" (2020) (uddrag)
Niviaq Korneliussen: "Tale ved Nordisk Råds Litteraturpris" https://dansketaler.dk/tale/niviaq-korneliussens-takketale-ved-nordisk-raads-litteraturpris-2021/
Debatten om Kæmpe Eskimo: "Isproducent ændrer nævn på 'Eskimo': Vi har fået rigtig mange henvendelser"
Markus Lentz: "Fulde af fordomme: Der er nærmest ingen huller i danskernes uvidenhed om Grønland", 4. januar 2025, Jyllands-Posten
Aka Niviâna: Vi er nødt til at snakke om Grønland! (2018)
Tarrak: "Tupilak" (2016) musikvideo
Anders Walter: "Ivalu" (kortfilm) (2023) + uddrag fra Morten Dürr og Lars Hornemans grafiske novelle Ivalu fra 2019, som kortfilmen bygger på
Vigtige begreber
- Kolonialisme
- Taler
- De retoriske pentagram
- Retoriske stilfigurer og virkemidler
- Toulmins argumentationsmodel
- Kommunikationsmodellen
- Filmiske virkemidler
- Avistyper og nyhedskriterier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Romantik & romantisme
Vi læser om Romantikken i Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug litteraturhistorien" (Systime og Dansklærerforeningens forlag 2014) s. 61-76.
Kapitlet dækker:
Introduktion til periodens samfundsmæssige forhold, romantikkens idéer, universalromantik, nyplatonisme og nationalromantik.
Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring" (1805). (Kanonforfatter.)
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1819).
Vi læser om Romantisme i Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug litteraturhistorien" (Systime og Dansklærerforeningens forlag 2014) s. 77-100.
Kapitlet dækker:
Introduktion til periodens samfundsmæssige forhold, krise og censur, Biedermeier: enhedskultur og idyl, romantismens idéer.
Emil Aarestrup: "Angst" (1838)
H. C. Andersen: "Hyrdinden og skorstensfejeren" (1845). (Kanonforfatter)
St. St. Blicher: "Marie. En erindring fra vadehavet" (1836) (Kanonforfatter)
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
Kernestof:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af hver af forfatterne: Adam
Oehlenschläger, Steen St. Blicher, H.C. Andersen.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Nyhedsformidling
Vi arbejder i dette forløb med nyhedsformidling. Først fokuserer vi på den traditionelle nyhedsformidling via aviser. Derefter arbejder vi med den nyere nyhedsformidling med inddragelse af sociale medier.
Vi tager udgangspunkt i kapitlet om avisjournalistik i Ole Schultz Larsens "Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier". Kapitlet behandler:
Avistyper
Stofområder
De fem nyhedskriterier
Ydre komposition (layout)
Kilder
Vinkling
Nyhedstrekanten
Fake news og clickbait
Journalistiske autenticitetsmarkører
Nyhedssatire
Eleverne profilerer i grupper en række aviser med hensyn til avistype, politisk holdning, målgruppe, nyhedskriterier, prioritering af stofområder, profit og layout.
Vi ser og arbejder med ”Ekstra Bladet uden for citat” (Mikala Krogh 2014).
Vi ser Lea Korsgaards introduktion til minibogen "Den der råber lyver - Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder" (Zetland 2017). Vi arbejder med hendes syv råd til mediebrugere, som er trætte af misinformation i det offentlige rum.
Hans Rosling: Man skal ikke bruge medier til at forstå verden - Deadline på DR2: https://www.youtube.com/watch?v=bcpjl0mxRvs
”De sociale nyhedskriterier” fra Lea Ostenfeld Bitsch: "Metroxpress satser på følelser, forførelse og WTF-faktoren", Journalisten d. 21. april 2015.
Vi arbejder med Inger Støjbergs Facebookopslag om udlændingestramning nr. 50 d. 14. marts 2017 og inddrager Kristian B. Larsen: ”Løkke om Støjbergs strammerkage: Det er beklageligt” (Ekstra Bladet d. 16. marts 2017) og Helene Kristine Holst: ”Det var på sin plads at fejre” (BT d. 19. marts 2017).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Kortfilm
Basale filmiske virkemidler - praktiske øvelser der træner begreberne.
Kortfilm:
"Lauges kat" (Christina Rosendahl 2003).
"Grisen" (Dorte Warnøe Høgh 2008).
I grupper arbejder elevernes med og fremlægger om en selvvalgt kortfilm ud fra følgende muligheder:
Helium
Ud, spring over, ind
Beast
Dennis
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Helle Helle
Helle Helle: "Biler og dyr" (værklæsning), 2000.
Vi arbejder med minimalisme, tomme pladser og typiske Helle Helle-træk.
YouTube-video fra Greve bibliotek: "Helle Helle og minimalisme": https://www.youtube.com/watch?v=WzcGavITiNs
Vi analyserer i fællesskab "Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark" og "Globryllup".
Eleverne analyserer noveller i grupper og fremlægger for klassen.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
Kernestof:
Inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman,
digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret.
– tekster fra 2000-tallet.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Mini-forløb om lyrik
Værklæsning: Theis Ørntoft: "Digte 2014".
Analyserende artikel som også fungerer som repetition: sammenligning af Ørntoft: ”Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om” og Oehlenschläger: ”Morgen-Vandring”.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
Kernestof:
Inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman,
digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Repetition og opsamling
Repetition af forløb/perioder med fokus på kanonforfatterne. Eleverne præsenterer i grupper:
Ludvig Holberg
Adam Oehlenschläger
Steen St. Blicher
H.C. Andersen
Martin A. Hansen
Henrik Pontoppidan
Martin Andersen Nexø
Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887).
Nina præsenterer de sidste kanonforfattere med korte uddrag: Grundtvig, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Karen Blixen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Ved det grønne bord: Opgaven "Krig og formidling".
Materiale: ”De sårede”, Louise Jappe og Louise Kjeldsen, produceret 2010 og Jan Grarup: ”Hvor jernkorsene gror”, udgivet 2019.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/114/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59115804404",
"T": "/lectio/114/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59115804404",
"H": "/lectio/114/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59115804404"
}