Holdet 3b idC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Catrine Scholle, Nicolai Jacobsen
Hold 2023 idC-b (1b idC, 2b idC, 3b idC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmisk opvarmning
Titel 2 Crossfit og anatomi
Titel 3 Boldbasis
Titel 4 Fodboldfitness
Titel 5 Pardans
Titel 6 Pickleball og ældresport
Titel 7 FF med Biologi
Titel 8 Ultimate og fair play
Titel 9 Dans gennem historien
Titel 10 Yoga og stress i det senmoderne samfund
Titel 11 Træningsprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmisk opvarmning

Formål:
Eleverne bliver i stand til at planlægge og udføre et alment opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Eleverne skal opnå en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.

Faglige mål:  
Eleverne bliver i stand til at:
- Høre musikkens takter, kunne tælle takter
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser (jf. tabel over sek pr. 16 taktslag)
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

Materiale:
Yubio. Idræt C + B. 1.udgave. 2023. kapitel 30.1-30.3 (Side 1287-1289) 3 ns.
Word dokument om rytmisk opvarmning (10 ns.)

Metoder:
Lærerundervisning, gruppearbejde, selvstændigt udviklende arbejde

Evaluering: mundtligt feedback på fremlæggelse af eget opvarmningsprogram

Ialt ca. 13 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Crossfit og anatomi

Formålet med X-Fitforløbet er en grundlæggende indføring i X-Fit som træningsform, kendskab til de centrale tekniske øvelser og forståelse for de forskellige måder, træningen kan sammensættes på.
I de første lektioner vil fokus primært være på øvelser med egen kropsvægt, og i de følgende lektioner vil der blive inddraget forskellige redskaber. I hver lektion skal I desuden lære en ny måde at sammensætte træningen på.
Den teoretiske vinkel er simpel anatomi, hvilke store muskelgrupper arbejder i de forskellige øvelser, hvordan virker en muskel og hvordan kan den arbejde? Derudover "Strong is the new skinny" - kropskultur i det senmoderne samfund.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udføre øvelser med egen kropsvægt på en teknisk korrekt måde
- Udføre øvelser med det inddragede udstyr på en teknisk korrekt måde
- Sammensætte og præsentere øvelser og programmer på en fornuftig måde
- Være fysisk i stand til at gennemføre øvelser og programmer
- Støtte, motivere, korrigere og tælle for dine klassekammerater

teori:
-Hvilke muskler bruges i de forskellige øvelser?
Følgende fagbegreber er blevet anvendt:
- Agonist, antagonist, synergist
- Koncentrisk og Excentrisk
- Muskelfibertype: 1 og 2a/2x
- aerobt og anaerobt arbejde.

Følgende bevægemønstre har været i fokus:
1) Knædominante (Squat-variationer)
2) Hoftedominant:
-Hoftelukkende(Atomic situps, crunches osv.)
-Hoftestrækkende (Goodmornings, KB-swings osv.)
3) Træk
-Vertikalt (Pull ups osv.)
-Horisontalt (Rows)
4) Pres
-Vertikalt (Skulderpres, handstand push-up)
-Horisontalt (Push-ups, bænkpres osv.)

Materiale:
Yubio, 2023:
Kap. 2.3-2.3.3 s. 53-54, 56-57, 59
Kap. 25.1- 25.2 s. 984 – 990
Kap. 26.1 s. 1018 - 1020
Udvalgte øvelser fra kapitel 25 X-fit

I alt ca. 20 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Boldbasis

Formålet med dette forløb er at få et bredt kendskab til forskellige former for kaosspil samt relevant
teori. Du skal have viden om reglernes betydning for de enkelte spil samt kunne reflektere
over eventuelle justeringer i forhold til et specifikt formål eller en bestemt målgruppe. Du skal
også kende til basale taktiske principper i både teori og praksis og dermed kunne agere som en
god holdspiller i de forskellige spil. I den sidste del af forløbet vil der være fokus på spiludvikling.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Være en god holdspiller og kunne gøre dine medspillere gode
- Kende forskellige taktiske systemer og principper og kunne bruge dem i praksis
- Kunne opfatte, vurdere, beslutte og handle relativt hurtigt og hensigtsmæssig i forskellige spil
- Have viden om de forskellige reglers betydning for de enkelte spil
- Kunne redegøre for og anvende basal boldspilsteori
- Justere spil så de passer bedre til et bestemt formål eller en bestemt målgruppe
- Udvikle, afprøve, justere og reflektere over et nyt boldspil
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fodboldfitness

Formål:
Formålet med forløbet i fodboldfitness er, at du bliver i stand til at beherske og udføre grundlæggende fodboldtekniske elementer som inderside spark, elementære driblinger og finter, afleveringer og tæmninger. Derudover skal du blive i stand til at vurdere hvorledes den almen fitnesstilstand kan trænes via intervalspil og højintense spiløvelser.
Eleverne har overvejende spillet intervalspil med forskellige opgaver, øvelser og fysiske betingelser med henblik på at forbedre metabolisk, cardiovaskular og muskuloskeletal fitness.

Faglige mål:
Eleven skal kunne:
- udvælge relevante fodboldspecifikke opvarmningsøvelser
- Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk - Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk - Udføre basale driblinger og finter
- Løbe med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder - Indgå i sammenspil med medspillere, mens en modspiller presser (fx 4:1) - Taktisk gøre dig spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden - Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander - Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre
- Demonstrere forståelse for konditionstræning via intervalspil
- Vise teoretisk forståelse for hvorfor fodboldfitness har en positiv effekt på kondition (forbedre metabolisk, cardiovaskular og muskuloskeltal fitness) og på motivation - også for ældre mennesker.

Materiale:
Materiale: Peter Krustrups foredrag om Fodboldfitness samt videoer med fodboldteknik.
Yubio C+B Idræt: Kapitel 11 afsnit med øvelser
Peter Krustrup: fodboldfitness, youtube: https://www.youtube.com/watch?v=0EQMwPniYpg (12 min)

Ialt ca. 20 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Pardans

Igennem dette forløb har vi arbejdet med forskellige pardanse, med fokus på Salsa og Jive. Herunder har vi arbejdet med pardansens elementer og hvad det vil sige at føre og blive ført. Ligeledes har musiktælling, at starte på 1'eren, og simple sammensætninger af øvelser til koreografier været i fokus. Teoretisk har der været kort fokus på Salsas historie og dansens grundelementer.

Salsavariationer:
Grundtrin.
Churaracas (grundtrin til siden)
La vuelta (drejning)
Bevægelse rundt på gulvet
Cross body Lead
Cross hand turn
Open up

Jivevariationer:
Grundtrin
Damedrejning
Damen ud og tilbage igen
Kicks (Moochstep)
Windmill

Materiale:
- Pardansens grundelementer fra https://grundbogiidraetc.systime.dk/?id=157 (6 sider)
- "Salsa" fra: https://idraetsportalen.systime.dk/?id=558 (2 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pickleball og ældresport

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i reglerne, teknikken og taktikken i
pickleball. Først læres grebet og de forskellige slag. Herefter sættes slagene sammen i forskellige slagserier, og der spilles en masse kampe.
Mange af slagene øves på halv bane for at få så mange boldberøringer som muligt, men der spilles ofte doublekampe.
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes. Desuden bedømmes eleverne på deres evne i kamp.
De enkelte lektioner er bygget op omkring forløbsprøven, så eleverne bliver bedst mulig klædt på til denne.
Teoridelen handler om ældre og idræt.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende slagene serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob & flugtning/smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i pickleball
- Rimelig beherskelse af grundslag, dink, flugtning og dropshot (både i for- og baghånd)
- Rimelig beherskelse af serv, returnering og smash i forhåndssiden
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen

Materiale:
Yubio (2023) kap. 210 og 210.6 (Ældre og idræt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 FF med Biologi

Flerfagligt forløb med biologi

Fokus på innovation og fagenes metoder.


Projektet ender ud i en pitch og afprøvning af elevernes løsningsforslag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ultimate og fair play

Formål: Eleverne træner grundlæggende færdigheder indenfor teknik og taktik: så som kast, gribe, pivotering, gøre sig spilbar. Derudover har eleverne trænet reglerne, som blandt andet består af fairplay og gentlemanprincip, samt begrebet "spirit of the game" omhandlende etiske retningslinjer.

Indhold:
* Baghåndskast: Greb; alle fingre undtagen tommelfinger inde i discen. Skridt til siden, lang arbejdsvej, albuen strækkes, svirp i underarm.
* Forhåndskast: Greb - Pistolgreb: Pegefinger og langemand inde i kanten af discen. Skridt til siden, albue let bøjet, hurtig fremadføring og svirp i håndled
* Forhåndskast: Greb - Hammerkast: Pistolgreb, albue frem, svirp i håndled, disc på skrå, underflade opad
* Gribe: Pincetgreb og pandekagegreb
* Pivotering
* Løbe i det tomme rum
* forsvar og angreb
* Cut-bevægelse: Fokus på temposkift
* Stak
* Handler
* Regler / Spirit of the game / fair play / Honneth - anerkendelse / Goffman - front- og backstage

Materiale:
Yubio Idræt C+B, kapitel 15 Ultimate - indledende afsnit samt samt udvalgte øvelser, afsnit 24.6 Ære og kamp
Dansk Frisbee Sport Union - Ultimate i gymnasiet (2020). Udvalgte sider: 52-56. Ultimate i DK, Interview med ultimatespillere.

Ekstra:
What is ultimate? A basic guide to the game. Hentet fra: https://www.youtube.com/watch?v=D3mpy8YWWag
Ultimate. Kaste- og gribeteknik. Hentet fra: https://www.youtube.com/watch?v=s240REmDXtY
Ultimate. Hammerkast. Hentet fra: https://www.youtube.com/watch?v=t4cnnfEd8KI
How to throw a backhand in ultimate frisbee. Hentet fra: https://www.youtube.com/watch?v=As1X0JNWiLY
How to throw a forehand in ultimate frisbee. Hentet fra: https://www.youtube.com/watch?v=AiU5518a1q0
Stack: https://www.youtube.com/watch?v=PY2zQe6M3dk

Metoder: Lærerundervisning, elev-elev undervisning, elevoplæg, testning

Evaluering:

Omfang ca. 20 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dans gennem historien

Formål: Eleverne skal arbejde med dans og frie bevægelser ud fra Labans bevægelseslære. I arbejdet med egen koreografi skal de kunne redegøre for og anvende de centrale begreber i BESS-konceptet og oparbejde grundlæggende bevægelseskvalitet og rytmeforståelse. Eleverne træner kropsbeherskelse, samarbejde og indsigt i dansens betydning for mennesket både socialt og sundhedsmæssigt. Eleverne skal lære om dansens udvikling og afprøver brasiliansk krigsdans, diskodans og terningedans. Afsluttende udarbejdelse af egen dans efter et grafittibillede - omsætning af billede til bevægelse.

Indhold:
• Kropssprog til musik
• Rytmeforståelse, koordination og bevægelseskvalitet
* Maculélé (brasiliansk krigsdans), diskodans (70´-80´erne), terningedans (tilfældighedsprincippet)
• Afprøvning af frie og koreograferede bevægelser
• Labans bevægelsesteori – BESS-koncept (body, effort, shape og space)
• Analyse af egen koreografi med udgangspunkt i Labans bevægelsesteori
• Idræt og historie (Hvorfor danser vi?, Hvad er dans?)


Materiale:
Yubio C+B: Labans bevægelseslære. S. 1137-1139
En guide ind i dansen (fra Dansens hus). Udvalgte sider i kompendium. Idrætshistorie.
Dansens komponenter - arbejdsark. Hentet fra http://portalmotor.gyldendal.dk.
Grafiftibilleder fra nettet.
Artikel dr.dk 2020: Disco er overalt. Ca.4 ns.
Five-Minutes Brasilian Maculélé Dance (youtube). (6 min)
Terningedans - tilfældighedsprincippet. Hertil ses "48 moves" fra youtube.com. (3 min)
Diskodans a la John Travolta "Saturday Night Fever" - lille koreografi - fra solo til hele holdet (video fra youtube: ca. 3 min)

Ca. 20 ns.

Metoder: Lærerundervisning, gruppearbejde, eksperimenterende og selvstændigt udviklende, projektarbejde

Evaluering: Egne koreografiske sammensætninger i grupper under inddragelse af Labans elementer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Yoga og stress i det senmoderne samfund

Formål: Eleverne skal opnå kropsbevidsthed og derved ændring af praksis og egne bevægelsesmønstre. De skal opnå god fysisk kapacitet, udholdenhed og styrke samt smidighed, som trænes med progression under forløbet. Elever bliver i stand til at udarbejde en yogaklasse bestående af forskellige sekvenser. De får indblik i vagusnervens funktion og yogaens indflydelse på vagusnerven. Eleverne skal kunne diskutere samfundsmæssige emner som stress og livsstilssygdomme.

Indhold: "at lande på måtten", åndedrætsbevidsthed, Vekselåndedrættet Nadi Shodhana, Sitali/Sitkari, Løven, yoga joint freeing serie, solhilsen A (med åbne og lukkede øjne), udvalgte asanas både stående, siddende og liggende, guidet afspænding, vagusnerven, parasympatisk nervesystem, stress hos gymnasieelever i det senmoderne samfund, livsstilssygdomme, yogaens oprindelse og formål, brug af yogablokke og -pølle. Kendskab til arbejdskravsanalyse - ikke dybdegående analyse.

Materiale:
Yubio idræt C+B (2021): kap. 29.9 (Arbejdskravsanalyse-model)
Lærke Bjørn Bang (2019): Gymnasieelever får stress: Ligger søvnløs om natten. Hentet fra: lba@fyens.dk / 24. sept. 2019
Ahlin, Lars Johan (2019): Hvorfor er yoga blevet så populært? Hentet fra: https://www.religion.dk/hvorfor-er-yoga-blevet-saa-populaert
Yoga er videnskabeligt sundt. Karolinska Institut og Danderyds Sygehus. D.04.12.13.
Larsen, Flemming (2018): Historien bag yoga. (Uddrag). Fra Ugeavisen Vejle, 7.februar 20218.
Nervus vagus hjælper hjernen med at finde ro. Hentet fra: Totum.dk, 30.maj 2019 /https://totum.dk/blog/krop-og-psyke/aandedraet-stress-nervus-vagus/
Solhilsen A: Hentet fra: https://marinaaagaardblog.com/2014/08/04/yoga-pa-den-nemme-made-solhilsen-a-for-begyndere-og-travle/
Yoga joint freeing series. Hentet fra: https://www.annswansonwellness.com/blog/joint-freeing-series
Vekselåndedræt. Hentet fra: https://www.artofliving.org/dk-da/veksel%C3%A5ndedr%C3%A6ttet-nadi-shodhana-pranayama
Sitali/sitkari. Hentet fra: https://swetavikram.com/beat-the-heat-with-these-cooling-pranayamas-sitali-and-sitkari/



Ialt ca. 15 ns.

Metode: Lærerundervisning, individuelt arbejde, pararbejde

Evaluering: Fremvisning af forskellige yogasekvenser i en yogaklasse med peak "balance". Solhilsen både med åbne og lukkede øjne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Træningsprojekt

Selvstændigt træningsprojekt
8 uger
Dagbog/logbog
Refleksioner
Teoriafsnit jf. opgavebeskrivelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsrapport del 1 19-01-2026
Træningsrapport del 2 05-02-2026
Midtvejstest 25-02-2026
Træningsrapport del 3 17-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer