Holdet 3z idC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Catrine Scholle
Hold 2023 idC-z (1z idC, 2z idC, 3z idC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Naturliv og idræt
Titel 2 Rytmisk opvarmning
Titel 3 Boldbasis og innovation
Titel 4 Træning og tests
Titel 5 Fodboldfitness og sundhedseffekter
Titel 6 Jive og Labans bevægelsesanalyse
Titel 7 Grundtræning og fitnesskulturen
Titel 8 Ultimate og fair play
Titel 9 Dans gennem historien
Titel 10 Yoga og stress i det senmoderne samfund
Titel 11 Træningsprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Naturliv og idræt

Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Rytmisk opvarmning

Formål: Gennem rytmisk opvarmning skal eleverne opnå viden om musikvalg, rytme og opvarmningens betydning for kroppens præstation
- redegøre for centrale begreber inden for opvarmning og Labans BESS koncept
- opnå alsidige idrætslige færdigheder
- udvikle kropsbevidsthed
- indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer
- udarbejde selvstændigt opvarmningsprogram
- introduceres til drejebog

Indhold:
• Labans BESS koncept  med fokus på bevægelsesspor og kropsformer (Shape og space); pind, væg, skrue, bold, lige linje, bue, spiral, cirkel, saggittalt, horisontalt og frontalt plan, højt, mellem og lavt niveau
• Opvarmningsprogrammer (gang, løb, sving, styrke, hop og stræk) til musik, 6 x 3 minutter, takt og tælling; beats pr. minute - tælling ved 16 taktslag, valg af musik i forhold til udtryk, hastighed og motivation, sværhedsgrad i koordination
•       Opvarmningens formål, funktion og betydning for krop og psyke. Betydning for kredsløb, åndedræt, muskler, nervesystem, gnidningsmodstand i led; almen opvarmning vs. special opvarmning
• Samarbejde i grupper

Materiale:
YUBIO (2020) C+B: s. 71-72 (effekt af opvarmning), s. 915-921 (programopbygning, musik), s. 1137-1139 (Laban)
I alt ca. 10 normalsider

Metoder: lærer- og elevstyret undervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, eksperiment/test af opvarmningens betydning

Evaluering: Eleverne udarbejder og fremviser eget opvarmningsprogram. Efter opvarmningsprogrammerne evalueres på de teoretiske dele opvarmningens betydning og formål. Der ses på de seks forskellige elementers udførelse, takt til musikken, instruktion til klassen og valg af musik og øvelser. Derudover inddrages forløbets indhold til elevrefleksion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Boldbasis og innovation

Formål: Gennem alsidig undervisning skal eleverne opnå god fysisk kapacitet, kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder. De skal beherske centrale færdigheder i boldbasis og hermed opnå ny kropsbevidsthed, samt indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer - teambuilding i et innovativt boldforløb. Idégenering, løsningsforslag, målgruppe. Eleverne skal kunne analysere og udvikle et eget boldspil ud fra læringstrinmodellen og spilhjulet. Herunder inddragelse af taktiske, tekniske, fysiske og sociale parametre.

Indhold:
Boldbasis.
Spilhjulet: taktiske - tekniske - fysiske og sociale parametre, mål, bold, regler, spillere, bane. Innovation.
Læringstrinmodel: opfatte, vurdere, beslutte og handle.
Boldspilsfamilier: kaosspil, net/vægspil, slagspil, træfspil.
Forsvarsfase, grundspilsfase, gennembrudsfase, mandsopdækning/personligt forsvar, zoneopdækning, spilbarhed. Servefase, spilfase, slutfase.
Kaste/slåfase, løbe/gribefase, lukkefase
Motivation, variationer

Materiale:
Yubio C+B (2021): Boldbasis-kapitel, s. 418-468

Metoder: Lærerstyret, gruppearbejde, innovativt, eksperimenterende

Evaluering: Fremvisning af nyt boldspil med refleksioner og feedback fra hele holdet

Samlet: ca. 20 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Træning og tests

Formål: At eleverne stifter bekendtskab med forskellige tests og målinger i træning. Forberedelse på grundtræning i 2.g og træningsprojekt i 3.g. Eleverne skal kende forskel på muskelstyrke, muskeludholdenhed og kondition som træningsfokus. Derudover inddrages matematik som redskab til udregning og forklaring på resultater. Kønsforskelle.

Indhold: Bronzecirkel eller Yubiotest, Coopertest, Bip-test eller Andersen-test, muskelstyrketest (Bænkpres, armstrækkere, Estimering af 1 RM)

Materiale: Yubio Idræt C + B (2021) kapitel 7 Tests

Metoder: lærerundervisning, pararbejde, research på nettet, elev-til-elev-undervisning

Evaluering: tests
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fodboldfitness og sundhedseffekter

Formål:
Eleverne skal lære grundlæggende fodboldteknik samt forbedre deres kondition. Desuden skal eleverne bibringes viden om og forståelse for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og livskvalitet, samt fodboldfitness´ potentiale for både kvinder og mænd i alle aldre. Yderligere bliver eleverne testet på kondition før og efter.

Indhold:
Livsstilssygdomme, metabolsk fitness (stofskiftekondital), kardiovaskulær fitness (kondition/interval), muskuloskeletal fitness (styrke og knoglemasse), effekt af fodboldfitness på flere parametre,
Eleverne har øvet
- Indersidespark
- Tæmninger og driblinger
- I kampsituationen trænes spilbarhed og kommunikation.
- Fokus er på spil med højt tempo, stor boldbesiddelse og fitness frem for teknik.
- Der gennemføres start og sluttest (Andersentest)

Materiale:
Krustrup, P. m. fl.
http://www.dbu.dk/~/media/files/dbu_broendby/fodbold_fitness/materiale_til_klubber/materiale_marts_2014/fodboldogsundhed_ff_2014.pdf
Estrup m.fl.: C - det er idræt, s.. (om muskler, puls)
Yubio C+B: s. 464-466, 11D2, 11D9, m.fl.
I alt: 20 sider

Hvert modul opbygges efter samme model:
• opvarmning
• boldtilvænning
• specifikke øvelser
• småspil med høj puls
• Efterhånden veksles fra lærerstyret til elevstyret undervisning, så eleverne udvælger i grupper, hvilke øvelser alle skal gennemføre til træning.

Evaluering: efter forløbet skal eleven:
- kunne redegøre for fodboldens sundhedseffekt (teoriprøve)
- kunne udføre de nævnte teknikker (praksisprøve)
- kunne tilrettelægge og gennemføre udvalgte øvelser for andre elever (fremlæggelse af øvelser)
- have forbedret sin kondition (fysisk test)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Jive og Labans bevægelsesanalyse

Formål:
Gennem labans bevægelsesteori og jive skal eleverne opnå viden om musik og dans  
- redegøre for centrale begreber inden for laban BESS-koncept og jivedansen
- beherske grundtrin i jive
- beherske udvalgte specielle trin i jive (dame-ud, dreje-rundt, synkron spark, …)
- indgå i pararbejde
- udarbejde selvstændigt jivedans

Indhold:
• Udvalgte specielle trin i jive
• Rytme og musikvalg
• Specielle opvarmningsøvelser til dans
• Samarbejde mellem par (herre-dame)
• Labans bevægelsesteori – BESS-koncept

Materiale:
o Klip med jive variationer. www.youtube.com
o Jive dance; by Treva Bedinghaus (2018):
        https://www.liveabout.com/jive-dance-basics-1007196
o Kompendium med teori Jive og Laban. Fra Yubio B+C (2020), s.
        975-981

Metoder: lærerstyret undervisning, partræning, udvikling af egen dansekoreografi

Evaluering:
• Reflektere over egen dans
• Forklare Labans BESS-koncept elementer
• Fremvise min. 2 min. jivedans med partner
• Vise specielle opvarmningsøvelser til dans
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Grundtræning og fitnesskulturen

Formål: erhverve et grundlæggende kendskab til fysiologi og træningslære samt at afprøve forskellige træningsformer. Eleverne skal kunne tilrettelægge deres egen træning på en inspirerende og teoretisk måde. Dette kan også bruges i forbindelse med træningsprojektet i 3.g. Derudover skal forløbet sættes i forbindelse med nutidens fitnesskultur og kropsidealer i det senmoderne samfund.

Indhold: grundtræning - teori om anaerob og aerobes træning, styrketræning (muskelstyrke, muskelvækst, muskeludholdenhed, spændstighed), smidighedstræning, intervaltræning, pulsmåling, Borg-skala. Generelt/specifik mål, funktionel/generel, cirkeltræningsprogram, arbejdsmusik, funktionel musik, arbejdsintervaller, pauser, intensitet, RM.
Fitnesskulturen og kropsidealer i det senmoderne samfund
Innovation: "udvikle et grundtræningsprogram til særlig målgruppe"

Materiale:
Yubio Idræt C+B (2021):
Kapitel 21. Grundtræning, afsnit 21.1 og 21.2.
Kapitel 3 Træningslære, afsnit 3.4.1.-3.4.5.
Kapitel 7. Tests, afsnit 7.6. Bevægelighedstest
Kapitel 18 Styrketræning
Udarbejde eget grundtræningsprogram - opgave: målgruppe, fokus/formål, organisering, musik, udstyr mm.
Artikel: https://dfho.dk/nyheder/fitness-er-populaert-blandt-unge
Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kropsfokus-giver-fitnesscenter-boom

Metoder: Lærerundervisning, gruppearbejde, innovativt arbejde

Evaluering: Fremvisning af eget grundtræningsprogram.

I alt ca. 20 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ultimate og fair play

Formål: Eleverne træner grundlæggende færdigheder indenfor teknik og taktik: så som kast, gribe, pivotering, gøre sig spilbar. Derudover har eleverne trænet reglerne, som blandt andet består af fairplay og gentlemanprincip, samt begrebet "spirit of the game" omhandlende etiske retningslinjer.

Indhold:
* Baghåndskast: Greb; alle fingre undtagen tommelfinger inde i discen. Skridt til siden, lang arbejdsvej, albuen strækkes, svirp i underarm.
* Forhåndskast: Greb - Pistolgreb: Pegefinger og langemand inde i kanten af discen. Skridt til siden, albue let bøjet, hurtig fremadføring og svirp i håndled
* Forhåndskast: Greb - Hammerkast: Pistolgreb, albue frem, svirp i håndled, disc på skrå, underflade opad
* Gribe: Pincetgreb og pandekagegreb
* Pivotering
* Løbe i det tomme rum
* forsvar og angreb
* Cut-bevægelse: Fokus på temposkift
* Stak
* Handler
* Regler / Spirit of the game / fair play / Honneth - anerkendelse / Goffman - front- og backstage

Materiale:
Yubio Idræt C+B, kapitel 15 Ultimate - indledende afsnit samt samt udvalgte øvelser, afsnit 24.6 Ære og kamp
Dansk Frisbee Sport Union - Ultimate i gymnasiet (2020). Udvalgte sider: 52-56. Ultimate i DK, Interview med ultimatespillere.

Ekstra:
What is ultimate? A basic guide to the game. Hentet fra: https://www.youtube.com/watch?v=D3mpy8YWWag
Ultimate. Kaste- og gribeteknik. Hentet fra: https://www.youtube.com/watch?v=s240REmDXtY
Ultimate. Hammerkast. Hentet fra: https://www.youtube.com/watch?v=t4cnnfEd8KI
How to throw a backhand in ultimate frisbee. Hentet fra: https://www.youtube.com/watch?v=As1X0JNWiLY
How to throw a forehand in ultimate frisbee. Hentet fra: https://www.youtube.com/watch?v=AiU5518a1q0
Stack: https://www.youtube.com/watch?v=PY2zQe6M3dk

Metoder: Lærerundervisning, elev-elev undervisning, elevoplæg, testning

Evaluering:

Omfang ca. 10 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dans gennem historien

Formål: Eleverne skal arbejde med dans og frie bevægelser ud fra Labans bevægelseslære. I arbejdet med egen koreografi skal de kunne redegøre for og anvende de centrale begreber i BESS-konceptet og oparbejde grundlæggende bevægelseskvalitet og rytmeforståelse. Eleverne træner kropsbeherskelse, samarbejde og indsigt i dansens betydning for mennesket både socialt og sundhedsmæssigt. Eleverne skal lære om dansens udvikling og afprøver brasiliansk krigsdans, diskodans og terningedans. Afsluttende udarbejdelse af egen dans efter et grafittibillede - omsætning af billede til bevægelse.

Indhold:
• Kropssprog til musik
• Rytmeforståelse, koordination og bevægelseskvalitet
* Maculélé (brasiliansk krigsdans), diskodans (70´-80´erne), terningedans (tilfældighedsprincippet)
• Afprøvning af frie og koreograferede bevægelser
• Labans bevægelsesteori – BESS-koncept (body, effort, shape og space)
• Analyse af egen koreografi med udgangspunkt i Labans bevægelsesteori
• Idræt og historie (Hvorfor danser vi?, Hvad er dans?)


Materiale:
Yubio C+B: Labans bevægelseslære. S. 1137-1139
En guide ind i dansen (fra Dansens hus). Udvalgte sider i kompendium. Idrætshistorie.
Dansens komponenter - arbejdsark. Hentet fra http://portalmotor.gyldendal.dk.
Grafiftibilleder fra nettet.
Artikel fra Dr.dk (2020): Disco er overalt. Ca. 4 ns.
Five-Minutes Brasilian Maculélé Dance (youtube). (6 min)
Terningedans - tilfældighedsprincippet. Hertil ses "48 moves" fra youtube.com. (3 min)
Diskodans a la John Travolta "Saturday Night Fever" - lille koreografi - fra solo til hele holdet (video fra youtube: ca. 3 min)

Ca. 20 ns.

Metoder: Lærerundervisning, gruppearbejde, eksperimenterende og selvstændigt udviklende, projektarbejde

Evaluering: Egne koreografiske sammensætninger i grupper under inddragelse af Labans elementer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Yoga og stress i det senmoderne samfund

Formål: Eleverne skal opnå kropsbevidsthed og derved ændring af praksis og egne bevægelsesmønstre. De skal opnå god fysisk kapacitet, udholdenhed og styrke samt smidighed, som trænes med progression under forløbet. Elever bliver i stand til at udarbejde en yogaklasse bestående af forskellige sekvenser. De får indblik i vagusnervens funktion og yogaens indflydelse på vagusnerven. Eleverne skal kunne diskutere samfundsmæssige emner som stress og livsstilssygdomme.

Indhold: "at lande på måtten", åndedrætsbevidsthed, Vekselåndedrættet Nadi Shodhana, Sitali/Sitkari, Løven, yoga joint freeing serie, solhilsen A (med åbne og lukkede øjne), udvalgte asanas både stående, siddende og liggende, guidet afspænding, vagusnerven, parasympatisk nervesystem, stress hos gymnasieelever i det senmoderne samfund, livsstilssygdomme, yogaens oprindelse og formål, brug af yogablokke og -pølle. Kendskab til arbejdskravsanalyse - ikke dybdegående analyse.

Materiale:
Yubio idræt C+B (2021): kap. 29.9 (Arbejdskravsanalyse-model)
Lærke Bjørn Bang (2019): Gymnasieelever får stress: Ligger søvnløs om natten. Hentet fra: lba@fyens.dk / 24. sept. 2019
Ahlin, Lars Johan (2019): Hvorfor er yoga blevet så populært? Hentet fra: https://www.religion.dk/hvorfor-er-yoga-blevet-saa-populaert
Yoga er videnskabeligt sundt. Karolinska Institut og Danderyds Sygehus. D.04.12.13.
Larsen, Flemming (2018): Historien bag yoga. (Uddrag). Fra Ugeavisen Vejle, 7.februar 20218.
Nervus vagus hjælper hjernen med at finde ro. Hentet fra: Totum.dk, 30.maj 2019 /https://totum.dk/blog/krop-og-psyke/aandedraet-stress-nervus-vagus/
Solhilsen A: Hentet fra: https://marinaaagaardblog.com/2014/08/04/yoga-pa-den-nemme-made-solhilsen-a-for-begyndere-og-travle/
Yoga joint freeing series. Hentet fra: https://www.annswansonwellness.com/blog/joint-freeing-series
Vekselåndedræt. Hentet fra: https://www.artofliving.org/dk-da/veksel%C3%A5ndedr%C3%A6ttet-nadi-shodhana-pranayama
Sitali/sitkari. Hentet fra: https://swetavikram.com/beat-the-heat-with-these-cooling-pranayamas-sitali-and-sitkari/



Ialt ca. 15 ns.

Metode: Lærerundervisning, individuelt arbejde, pararbejde

Evaluering: Fremvisning af forskellige yogasekvenser i en yogaklasse med peak "balance". Solhilsen både med åbne og lukkede øjne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Træningsprojekt

Selvstændigt træningsprojekt
8 uger
Dagbog/logbog
Refleksioner
Teoriafsnit jf. opgavebeskrivelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsrapport del 1 14-01-2026
Træningsrapport del 2 05-02-2026
Midtvejstest 25-02-2026
Træningsrapport del 3 17-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer