Holdet 3q saB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Christian Enemark
Hold 2025 SaB-q (3q saB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ung I det senmoderne - Hvad med mændene?
Titel 2 Nye politiske skillelinjer
Titel 3 Er demokratiet truet - hvem har magten?
Titel 4 Velfærd og økonomi i en krisetid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ung I det senmoderne - Hvad med mændene?

I forløbet beskæftiger vi os med unges socialisering i det senmoderne. Vi har specielt fokus på socialiseringen til forskellige kønsroller og forskellen i drenge og pigers socialisering. Vi undersøger. Eleverne skriver MSO med problemformuleringen: Hvordan har kvinderollen og manderollen ændret sig og hvilke udfordringer kan dette give for mænd i det senmoderne Danmark? Herunder diskuteres det bl.a. hvilke udfordringer der kan være ved at være ung mand i det senmoderne samfund. Eleverne udarbejder kvantitativ undersøgelse og pivottabeller.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger - fokus på mænd i det senmoderne
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Omfang: ca. 25%


CENTRALE BEGREBER I FORLØBET:
Socialisering (primær, sekundær, tertiær) Dobbeltsocialisering, sociale roller, social struktur, familietyper (team, svingdør, patriarkalske, socialt akvarium). Giddens begreber: aftraditionalisering, refleksivitet, eventfællesskaber, ontologisk usikkerhed. Ziehes begreber: Kulturel frisættelse, ambivalens, subjektivisering, ontologisering., potensering. Kønsterier med fokus på henholdsvis Aktør (Henning Bech) og strukturene (Judith Butler)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nye politiske skillelinjer

Hvordan kommer nye politiske skillelinjer til udtryk i dansk politik?


Eleverne læser om ideologierne og partiernes udvikling fra klassepartier til catch-all og markedspartier og partiernes øgede fokus på at kapre vælgere og en orientering mod ”issues”. Både vælgeradfærd og partiadfærd undersøges ved hjælp af teori og modeller og vi undersøger hvilke partier der kan siges at være ”drømmepartier” og magtpartier”. Desuden undersøges partierne og placeres på den fordelings- og værdipolitiske skala. Der arbejdes specielt med  Land/by skillelinjen og DD´s fremgang, specielt på deres modstand mod "jernmarker". Eleverne udarbejder exitpolls til kommunalvalget sammen med de øvrige samfundsfagshold og udarbejder pivottabeller om og analyserer disse ud fra den gennemgåede teori.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå (primært med fokus på skillelinjer land/by)
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger.
- ”Demonstrere viden om fagets identitet og metoder”. Specielt fokus på spørgeskemaundersøgelser, kvantitative data.
- Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere (primært i forbindelse med synopsisskrivning)
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
”formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi”
- ”på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå
i en faglig dialog



Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd og populisme
- Kvantitativ metode i form af exitpolls

Omfang: ca. 25%


Begreber/og andet vigtigt fra kapitel 6:
Politiske skillelinjer, fordelings- og værdipolitik, firpartisystemet, jordskredsvalget, klasseparti/masseparti, catch-all parti, markedsparti, magtparti, drømmeparti, Partiadfærdteorier/modeller: medianvælgerteorien, Kåre Strøms model, Molins Model
Vælgeradfærdsteorier/modeller: Rational choice-modellen, den sociologiske model, minervamodellen (s. 209). Nærheds- og retningsmodellen (s. 207)
Kernevælger, marginalvælger, Ingleharts tese (s. 203), classvoting, issuevoting. Diskurser og populisme. OG selvfølgelig viden om partierne
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er demokratiet truet - hvem har magten?

Forløbet tager udgangspunkt i end Deadline-udsendelse med nogle af forskerne bag den nye Magtudredning 2.0 og nogle af de udfordringer, som de ser, såsom lobbyister og techgiganter. Eastons model bruges i forlængelse heraf til at analysere alle de forskellige aktører der har indflydelse på det politiske system.
Eleverne læser om forskellige demokratiformer (Dahl, Koch, Ross, Habermas) og disse anvendes til at analysere forskellige tendenser i samfundet, f.eks. ulighed i valgdeltagelse og dets betydning for demokratiet. Medborgerskabsbegrebet og de civile, politiske og sociale rettigheder inddrages også. Eleverne lærer også forskellige magtformer at kende
Magtens tredeling undersøges og det diskuteres hvordan folketingets rolle kan siges at være svækket med bl.a. hurtige lovgivningsforløb, stigende arb. pres for små partier, indflydelse fra store organisationer.
Eleverne undersøger medierne herunder de sociale mediers betydning for demokratiet og også partiernes øgede brug af SOME-ansatte til at brande sig.
Elevere lærer om EU´s institutioner og deres betydning for DK. Eleverne undersøger opbakningen til EU, EU´s "demokratiskjold" og diskutere hvordan EU selv kan blive mere demokratisk

Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå” (FOKUS PÅ DEMOKRATI OG MAGT)
- ”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare
og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger” (FOKUS PÅ DEMOKRATI OG MAGT)
”undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold”

Kernestof:
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Omfang: ca. 25%

VIGTIGE BEGREBER
Eastons model
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Deliberativt demokrati
Kommunikativ rationalitet
Medborgerskab
Magtformer: Direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende, diskursiv
Nodalpunkt
Ækvivalenskæde
Hegemonisk diskurs
Magtens tredeling
Den parlamentariske styringskæde
Parlamentarisme
Lovgivningsprocessen
Medierne som d. 4 statsmagt
Effektteorier
Medialisering
Spin
Framing, Priming

EU:
Integration i dybden og bredden
Direktiver, forordninger
Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
Eu's institutioner (EP, ministerråd, kommissionen, EU-domstolen)
Neofunktionalisme, intergovernmentalisme
EU´s demokratiskjold
Demokratisk underskud
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærd og økonomi i en krisetid

Forløbet tager afsæt i en "krisetid" hvor velfærdsstaten opruster og bruger mange penge på forsvar. Omdrejningspunktet bliver på den måde hele dilemmaet omkring hvordan vi finansierer den universelle velfærdsmodel med alle de udfordringer der er.

Vi læser om de tre velfærdsmodeller, deres karakteristika og tilknytning til ideologierne. Vi læser også om konkurrencestaten og hvordan konkurrencestaten mobiliserer virksomheder  og befolkning til at deltage i den globale konkurrence. Vi taler om, at velfærdsmodellerne er idealtyper og at vi også kan finde træk fra de andre to modeller i den


Vi læser om, og undersøger velfærdsstatens udfordringer og undersøger løsninger. Vi undersøger bl.a. den danske konkurrenceevne og er på virksomhedsbesøg på Hardi International som eksporterer marksprøjter. Eleverne skrive i den forbindelse en lille opgave på de taksonomiske niveauer. Vi undersøger også den sociale ulighed og diskuterer hvordan uddannelse kan være med til at bryde den sociale arv.

Økonomi indgår også i forløbet og vi undersøger de økonomiske mål. I den forbindelse taler vi også om konkurrenceevne og konkurrenceevnens betydning for eksporten og dermed også for væksten og den generelle økonomi i DK.

Til slut diskuterer vi V og S forslag til øgede ressourcer i folkeskolen og hvor vidt det kan være med til at skabe social mobilitet


Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå (herunder fokus på konkurrenceevne)
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger (vi taler om forskellige professioner i forbindelse med vores virksomhedsbesøg)
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Omfang: ca. 25%


VIGTIGE BEGREBER TIL FORLØBET:
Velfærdsmodellerne (universelle, koorporative, residuale)
Ideologierne (Soc, Kons, Lib) og deres syn på staten og mennesket
Velfærdsstatens internrne og eksterne klemmer/udfordringer
brugerbetaling, privatisering, udlicitering
målrationalitet
lafferkurven
Braindrain
Arbejdsudbud

Udbud og efterspørgsel
markedsligevægt
det økonomiske kredsløb
de økonomiske mål

Konjunkturforløbet, højkonjunktur og lavkonjunktur
De forskellige former for konkurrenceevne (priskonkurrence, strukturel konkurrenceevne osv.)
Økonomisk politik: Finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik
Strukturpolitik (arb. markeds-, erhvervs-, skatte- uddannelsespolitik)
Keynes og Friedman
Stramningsstrategien, opkvalificeringsstrategien
Flexicurity

Social mobilitet
Bourdieu og hans habitus og kapitalbegreber
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer