Holdet 2p daA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Ditte Rønn Kristiansen, Melissa Almedina Beganovic
Hold 2024 daA-p (1p daA, 2p daA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Introduktion til dansk
Titel 2 Forløb 2: De unge kærester
Titel 3 Forløb 3: Novelleanalyse + værk 1
Titel 4 Forløb 4: Argumentation og retorik
Titel 5 Forløb 3: Novelleanalyse fortsat + værk 1
Titel 6 Forløb 5: Optakt til historieopgaven
Titel 7 Forløb 6: Det moderne gennembrud + værk 2
Titel 8 Forløb 7: Lyrik med budskab
Titel 9 Forløb 8: Alkoholkultur i Danmark + værk 3
Titel 10 Forløb 9: Dansk litteratur i middelalderen
Titel 11 Forløb 10: 1970'ernes kvindelitteratur
Titel 12 Forløb 11: Selvfortællinger + værk 4
Titel 13 Forløb 12: Kortfilm
Titel 14 Forløb 13: Naturen i litteraturen
Titel 15 Forløb 14: Samfundsrelevant dokumentar + værk 5
Titel 16 Forl. 15: Fra folkesagn til klimalitteratur+værk 6
Titel 17 Forløb 16: Taler og retorik
Titel 18 Forløb 17: Eksamensforberedelse
Titel 19 Forløb#10
Titel 20 Forløb#11
Titel 21 Test
Titel 22 Forløb#15
Titel 23 Forløb#21

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Introduktion til dansk



Fokus:
Eleverne skriver portrætter af sig selv med inspiration af portræt af Troels Gustavsen, link: https://nord-magasinet.dk/walk-talk-med-troels-gustavsen/

Særlige fokuspunkter:
- Portræt
- Brødtekst
- Citationstegn
- Rubrik
- Korrektur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: De unge kærester



(Mediemæssige perspektiver)

Fokus:
- Analyse og fortolkning af dokumentarserien ”De unge kærester” fra DR (2024). Eleverne har haft fokus på de filmiske virkemidler, fakta og fiktion og at skrive en debatterende tekst med udgangspunkt i dokumentarserien. Eleverne har holdt fremlæggelser.

Særlige fokuspunkter:
- Filmiske virkemidler: Location, farver, skygge, dramaturgi (komposition) herunder bølgemodellen, beskæring, vinkler, kamerabevægelser, lyd (herunder under læsningsmusik) og symboler.
- Fakta og fiktion: Fiktionskontrakt, tomme pladser, faktakontrakt, fakta- og fiktionskoder.

Materiale:
- ”De unge kærester” fra DR (2024).
- ”Fortællingens spejl” s. 73-75
- ”Håndbog til dansk” s. 23-24 og 26-27

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Novelleanalyse + værk 1



(Litterære perspektiver)

Fokus:
Eleverne har haft fokus på analyse og fortolkning af novellesamlingen ”Tyverier” af Thomas Korsgaard.

Særlige fokuspunkter:
- Indre og ydre komposition.
- Opbygning: Tredelt opbygning, in medias res, åben og lukket slutning, kronologisk komposition eller flashback og foregribelse?
- Konflikter: Ydre og indre konflikter.
- Tid og miljø: Fysisk og socialt miljø.
- Personkarakteristik: Indirekte og ydre karakteristik samt forholdet mellem personerne.
- Fortæller og synsvinkel: Synlig eller skjult fortæller, synsvinkel, medsyn og bagudsyn, upålidelig jeg-fortæller.

Materiale:
- ”Håndbog til dansk”: Analyseskema: ”1. Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa” s. 308.
- ”Håndbog til dansk” s. 38-50 og 54-55
- ”Håndbog til dansk” s. 44
- Kreativ opgave: Filmatisering af enten ”I bor da meget pænt” eller ”Diskretionslinjen”.
- Øvelser i at skrive redegørende ud fra interview med forfatteren Thomas Korsgaard: https://www.youtube.com/watch?v=DFsqOC_mkNk


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Argumentation og retorik



(Sprogligt perspektiv)

Fokus:
Formålet med forløbet har været at lære at argumentere for og imod en sag. Eleverne har desuden også haft fokus på at diskutere en sag (undersøge forskellige holdninger) og debattere en sag og komme med egne holdninger til emnet. Emnet var ”aldersforskel i parforhold”.
Derudover har eleverne besøgt byretten med historiefaget og overværet en retssag. Efterfølgende har de lavet en argumentationsanalyse af selve retssagen (Produkt: Plancher og fremlæggelser).

Særlige fokuspunkter:
- Påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør, de tre appelformer (etos, logos, patos).

Materiale:
- ”Håndbog til dansk” s. 157-158
- Aflevering: Podcast om ”De unge kærester”.
- Ulrikka Gernes ”En pige forlod værelset” s. 314-324, 2024 (UDDRAG)
- Artikel: ”Det begyndte, da hun var 14, og han var 46: ”Jeg kan stadig føle, at jeg ikke må fortælle, hvad der egentlig skete””, Johanne Bille, Femina, 2024: https://www.femina.dk/agenda/samfund/det-begyndte-da-hun-var-14-og-han-var-46-jeg-kan-stadig-foele-jeg-ikke-maa-fortaelle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Forløb 5: Optakt til historieopgaven


Fokus:
Eleverne har øvet sig i at skrive en redegørelse, hvilken de skulle bruge i historieopgaven. Redegørelsen skulle være fremstillingen af brugerne af værestedet Reden i Aarhus i dokumentarserien ”Indefra med Anders Agger - Udsat”.

Redegørelsen skulle leve op til disse kriterier:
- Er redegørelsen loyal og præcis i din gengivelse af tekstens indhold?
- Er redegørelsen skrevet i et neutralt sprog?
- Er redegørelsen uden citater og små detaljer?
- Er redegørelsen systematisk opbygget med de vigtigste pointer først?
- Er redegørelsen skrevet i enten nutid eller datid?


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 6: Det moderne gennembrud + værk 2

(Litterære perspektiver)


Fokus:
I dette forløb er der blevet arbejdet med Det Moderne Gennembrud som litterær periode (1871-1890). Vi har taget udgangspunkt i elevernes blik på nutidens samfundsproblemer for herefter at trække linjer tilbage. Der har også været fokus på periodens samfundskritiske litteratur med udgangspunkt i Brandes’ opfordring til at litteraturen skulle ”sætte problemer under debat”, og tematisk er der blevet arbejdet med kritik vedrørende køn, klasse og kirke (de 3 k’er). I denne forbindelse har naturalismens fokus på mennesket som produkt af arv og miljø – og ikke som skabt af Gud – været i fokus med både analyse af litterære tekster og malerier.

Særlige fokuspunkter:
- Køn, klasse og kirke
- Litteraturen som samfundskritisk.
- Naturalisme, impressionisme, realisme
- Det naturalistiske drama
- Kvindernes muligheder i perioden.
- Kritik af ægteskab og de ulige forhold mellem kønnene.
- Kritik af den sociale ulighed.

Materiale:
- Henrik Pontoppidan ”Ane-Mette”, uddrag (1887).
- Amalie Skram ”Constance Ring”, uddrag (1885)
- Herman Bang ”Pernille”, uddrag (1880)
- Henrik Ibsen ”Et dukkehjem” (1879) (VÆRK 2)
- Brug litteraturhistorien: Øvelse med kønsroller fremstillet i malerier på s. 108-109
- Brug litteraturhistorien: ”Kvinderoller før og under sødelighedsfejden” på s. 107
- Brug litteraturhistorien: ”Impressionismen og Herman Bang” på s. 121-122
- Video: ”Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner: 1864-1880”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 7: Lyrik med budskab

(Sprogligt og mediemæssigt perspektiv)

Fokus:
I dette forløb har eleverne arbejdet med rap som en moderne lyrisk udtryksform med fokus på budskab og virkemidler. De har gennem analyser af både tekster og musikvideoer undersøgt, hvordan sprog, stil og kommunikation bruges til at påvirke og engagere modtageren. Forløbet har ligeledes styrket deres forståelse af sprog som magt og identitetsskaber. De har afslutningsvis brugt deres viden til selv at skrive og fremføre en rap med et klart budskab.

Særlige fokuspunkter:
- Analyse af raptekster og musikvideoer.
- Kommunikationsmodeller og det retoriske pentagram (Afsender, modtager, emne, omstændigheder, sprog og formål).
- Sproglige virkemidler (herunder særligt emotiver, retorisk spørgsmål, anafor, antitese, gentagelse, empiriske eksempler, humor, ironi, trussel, postulat).
- Billedsprog (metafor, sammenligning, besjæling, personifikation, symbol).
- Sproglig stil og stilleje (Polemisk, tendentiøs, humoristisk, retorisk, postulerende, høj/lav stil)
- Filmiske virkemidler (farver, lys, location, dramaturgi, beskæring, vinkel, kamera, lyd)
- Sprog som magt og identitet.
- Elevernes egne produkter af rap med fokus på faglige begreber.

Primært materiale:
- Nikoline ”Sut min klit” (tekst+musikvideo)
- Nikoline ”Danskhed” (tekst+musikvideo)
- Nikoline ”Flertallet af dumme” (tekst+musikvideo)
- Tessa ”Ben” (tekst)
- ArtigeArdit ”Længe leve” (tekst)
- Tessa & Klamfyr ”Blæstegnen” (tekst).

Sekundært materiale:
- Det retoriske pentagram (Udleveret i kopi)
- Overblik over simpel kommunikationsmodel (Udleveret i kopi)
- Overblik over sproglig stil (Udleveret i kopi)
- Overblik over 18 sproglige virkemidler (Udleveret i kopi)
- Overblik over billedsprog (Udleveret i kopi)
- FS – Filmiske virkemidler (Udleveret i kopi)
- 7 sproglige stilarter (Udleveret i kopi)
- Systime: Perspektiver i dansk, kap. 8 ”Sprog, klasse og magt”
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse - Rap 05-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 8: Alkoholkultur i Danmark + værk 3

(Sproglige og mediemæssige perspektiver)

Fokus:
Dette forløb har 2 forskellige dimensioner, som beskrives hver for sig. Den ene har fokus på argumentationsanalyse og den anden på analyse af fiktionsfilm – begge med fokus på dansk alkoholkultur.

I første del af forløbet har der været fokus på grundlæggende elementer i analyse af non-fiktion med fokus på bl.a. det retoriske pentagram til analyse af en kommunikationssituation, Toulmins argumentationsmodel til analyse af argumenter samt appelformer og sproglig stil. Der har være fokus på analyse af argumenterende tekster både på skrift og som dokumentar med forskellige pro/contra holdninger til dansk alkoholkultur.

I andel del af forløbet har hovedfokus være på Thomas Vinterbergs spillefilm DRUK og dennes fokus på dansk alkoholkultur. Fokus har særligt været på, hvordan filmen fremstiller karakterernes udvikling og deres forhold til alkohol igennem brugen af filmiske virkemidler. Samtidig har vi diskuteret, hvordan filmen forholder sig til dansk alkoholkultur, og hvordan en fiktionsfilm også kan bidrage til den offentlige samtale.

Særlige fokuspunkter:

Sproglige:
- Kommunikationssituationen/det retoriske pentagram: Afsender, modtager, emne, omstændigheder, sprog og formål.
- Toulmins simple argumentationsmodel: Påstand, belæg og hjemmel.
- Appelformer: Logos, patos og etos.
- Sproglige virkemidler --> Emotiver, retorisk spørgsmål, anafor, antitese, gentagelse, empiriske eksempler, allusion, humor, ironi, postulat

Mediemæssige:
- Karakteranalyse og fokus på deres udvikling.
- Non-verbalt sprog: Kropsholdning, mimik, gestik, øjenkontakt, stemmeføring, pauser og påklædning.
- Filmiske virkemidler: Location, Farver/lys/skygge, Dramaturgi, beskæring, vinkel, kamera, lyd og andre virkemidler.
- Komposition: Berettermodellen.
- Temaer og budskaber.

Tekster vi har analyseret:
- Værk: Thomas Vinterberg: DRUK (2020).
- Jane Wittrup Agger: ”Forbyd salg af alkohol til unge under 18” bragt i Information d. 1. december 2023.
- Nick Hækkerup: ”Forbud skaber ikke en ansvarlig alkoholkultur” bragt i Information d. 6. december 2023.
- Morten Skov Mogensen: ”Danske unge drikker for meget. Hæv aldersgrænsen for køb af alkohol” bragt i Kristeligt Dagblad d. 22. august 2023.
- ”Gratis øl til alle” fra TV2’s dokumentarserie Børn på druk (2023).
- "Alkoholforbud til gymnasiefester vil få unge til at drikke voldsommere til forfest" LÆSERBREV bragt i Information d. 16. august 2022.


Baggrundstekster:
- ”Det retoriske pentagram”
- ”Læs om påstand og belæg”
- ”Nonverbalt sprog” fra Kap 5.5 ”Billeder” fra Håndbog til dansk, Systime.
- ”Filmiske virkemidler” s. 73-75 i Fortællingens spejl, Gyldendal.
”Thomas Vinterberg om 'Druk” fra Det Danske Filminstitut (link: https://www.youtube.com/watch?v=evT1Sm2Idv8&t=5s).
- "Argumenttyper" fra Grundbog i retorik, s. 78-81
- "Er alle argumenter lige gode? - om god og dårlig argumentation" fra Grundbog i retorik, s. 85-87
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 9: Dansk litteratur i middelalderen

(Litterære perspektiver)

Middelalderens dansk-litterære tradition.

I dette forløb undersøger vi middelalderens litteratur og dens historiske kontekst. Vi læser uddrag af tekster som folkeviser (herunder ridderviser og trylleviser). I forløbet inddrages også mundtlighedens betydning og den skriftlige kulturs udvikling. Undervejs vil vi ligeledes diskutere, hvordan middelalderen stadig er med til at sætte et præg på de moderne fortællinger og myter.

Fokusområder:
- Middelalderens litterære genrer (folkeviser og sagaer).
- Sammenhæng mellem litteratur og samfund
- Mundtlighed og skriftkultur
- Analyse af temaer som, magt, skæbne, kærlighed, slægt, ære og hævn.

Tekster:
- Brug litteraturhistorien (s. 11-33)
- Riddervisen "Torbens datter"
- Tryllevisen "Germand Gladensvend"
- Tryllevisen "Elverskud"
- Simona Abdallah "Lykkens brud"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 10: 1970'ernes kvindelitteratur

(Litterære perspektiver & fokus på obligatorisk skriftlighedsforløb 1)

Fokus:
Der har i dette forløb været fokus på 1970’ernes danske litteratur med fokus på feminisme. Vi har kigget på kvindelitteratur og de feministiske strømninger, hvor eleverne har analyseret tekster og arbejdet med begreber som kønsroller, kvindefrigørelse og hvordan ældre litteratur har skildret ligestilling og kvindesyn. Eleverne har ligeledes skulle forhold sig debatterende til, hvordan temaerne stadig er relevante i dag. Undervejs har eleverne både skrevet en analyserende og debatterende artikel.

Særlige fokuspunkter:
- Analyse og fortolkning af litterære tekster med inddragelse af historisk og samfundsmæssig kontekst.
- Fordybelse i forskellige teksttyper: noveller, digte, essays og debatindlæg.
- At skrive analyserende og debatterende.
- Danskfaglige begreber: fortælleteknik, tematik, sproglige virkemidler (udleveret i kopi), billedsprog.
- Epik, lyrik.
- Feminisme, kønsroller, patriarkat, rødstrømpebevægelsen.
- Argumentation, appelformer, debatteknik
- Artikelskrivning (struktur, genretræk).

Primært materiale:
- Suzanne Brøgger: ”Fri os fra kærligheden” uddrag (1973)
- Vita Andersen: ”Det smukke rum” og ”Hun ser godt ud” fra Tryghedsnarkomaner (1977)
- ”Rødstrømpe-Manifest” i: ”Søsterskab! Artikler fra den amerikanske kvindebefrielse” s. 256-58 (1971)
- Ludvig Holberg: ”Om kvinders rettigheder”, uddrag (1739)

Sekundært materiale:
- Systime: ”Essays” i Textanalyse.
- Grundbog i retorik, Systime: ”Argumenttyper” s. 78-80.
- Håndbog til dansk ”Tekstens stemning/tone”
- Fortællingens spejl: ”Selvfortællinger i litteraturen: Lyrik” s. 30
- 18 sproglige virkemidler
- Overblik over billedsprog.
- Litteraturhistorien – på langs og på tværs: ”Essays og epistler”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 11: Selvfortællinger + værk 4

(Litterært perspektiv)

Fokus:
Forløbet har givet eleverne en indsigt i, hvordan litteraturen kan bruges til at undersøge og iscenesætte identitet og livserfaringer, samt styrke deres evne til at analysere og forholde sig til grænserne mellem virkelighed og fiktion.

Særlige fokuspunkter:
- Episk, lyrisk og dramatisk digt, herunder: Bunden og ubunden form, billedsprog, stilfigurer, rim, semantisk skema.
- Autofiktion, herunder: Genren, navneidentitet, dobbeltkontrakt, paratekst, fakta- og fiktionstekster, det fortællende og det fortalte jeg.

Primært materiale:
- Klaus Rifbjerg ”Fødsel” (1956)
- Klaus Rifbjerg ”En poseur fødsel” (1999)
- Christina Hesselholdt ”Hovedstolen”, uddrag (1998)
- Knud Romer ”Den som blinker er bange for døden”, uddrag (2006)
- Yahya Hassan ”Yahya Hassan” (2013) (VÆRK 4)

Sekundært materiale:
- Udvalgte kapitler fra “Livsværk” (2008): “Selvbiografi og identitet”, ”Selvbiografi og barndom”, ”Selvbiografi og dobbeltkontrakt”, ”Selvbiografi og litterære værk”, ”Selvbiografi og medieverdenen”.
- Litteraturhistorien – på langs og på tværs: ”Eksperimenterende realisme” kap. 8. 2000-2020
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave: Fødsel 15-08-2025
Aflevering 1: Analyserende artikel 22-09-2025
Opgave: Skriv et digt 03-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb 12: Kortfilm

(Mediemæssige perspektiv)

Forløb om kortfilm med fokus på de filmiske virkemidler og berettermodellen.
Kortfilmen som genre med udgangspunkt i Raskins parametre.
Fokus:
Forløb om kortfilm med fokus på de filmiske virkemidler og berettermodellen. Kortfilmen som genre med udgangspunkt i Raskins parametre.

Særlige fokuspunkter:
- Filmiske virkemidler
- Berettermodellen
- Raskins parametremodel, herunder: Personfokus, valg, overraskelse, lyd, ting, enkelthed, helhed.
- Kortfilmens DNA, herunder: Kortfilmens lille enhed, kortfilmens særlige karakterfremstilling, kortfilmens særlige slutninger.

Primært materiale:
- Kortfilm: ”Kom” instrueret af Marianne Olsen Ulrichsen (Norge, 1995, 4 min).
- Kortfilm: ”Natsværmer” instrueret af Anders Walter (2020, 20 min).
- Kortfilm: ”Ivalu” instrueret af Anders Walter (2023, 16 min).
- Perspektiv: Uddrag fra tegneserien ”Ivalu” skrevet af Morten Dürr og tegnet af Lars Horneman, Cobolt 2019.

Sekundært materiale:
- Korfilmens DNA fra SHORTS – kortfilm i undervisningen, Systime, af Mette Wolfhagen og Dorte Granild.
- Raskins parametremodel (udleveret i kopi)
- Filmleksikon: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
- Berettermodellen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/berettermodellen
en.dk/grundskolen/filmsprog/berettermodellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb 13: Naturen i litteraturen

(Litterært perspektiv)

Fokus:
I forløbet er eleverne blevet introduceret for forskellige litterære fremstillinger af naturen. Vi har haft fokus på naturfremstillingerne i romantikken (1800-1870), hvor der er blevet arbejdet med grundlæggende ideer og forskellige litterære strømninger i perioden. Forløbet er begyndt med en kort intro til oplysningstiden som litterær periode (1720-1800), så eleverne har kunne sætte romantikkens idealer op mod oplysningstidens.

Perioder, begreber og særlige fokuspunkter:
- Universalromantikken: Enhed, harmoni, monisme, ånden i naturen, panteisme, geniet, sammensmeltning og organismetanken.
- Nyplatonisme: Dualisme, splittelse: idéernes verden og fænomenernes verden, ensomhed, melankoli, dødslængsel og den ulykkelige kunstner.
- Nationalromantikken: National harmoni og enhed, fokus på det danske sprog, det danske folk, den danske natur, den danske historie, idealisering og idyllisering af Danmark.
- Biedermeier vs. romantisme: Opgør med de romantiske idéer, drift, erotik, død, skønheden i smerten, det dunkle, melankoli og opgør med borgerskabets værdier og det pæne (biedermeierkulturen).
- Derudover: Stemning, opbygning, rim og rytme. Billedsprog: metafor, besjæling, symboler. Indre og ydre komposition i digte. Koblingen af en litterær tekst til dens litteraturhistoriske kontekst.

Primært materiale:
- Ludvig Holberg ”Jeppe på bjerget”, uddrag (1722)
- Adam Oehlenschläger ”Guldhornene” (1803)
- H. C. Andersen ”Klokken”, (1845)
- Adam Oehlenschläger ”Morgenvandring”, (1805)
- Adam Oehlenschläger ”Der er et yndigt land” (1819)
- N.F.S. Grundtvig ”Langt højere bjerge” (1820)
- Richard Dybeck ”Du gamla, du fria” (1844) (Svensk)
- Bjørnstjerne Bjørnsons ”Ja, vi elsker dette landet” Uddrag (1859) (Norsk)
- Steen Steensen Blicher ”Præludium” (1838)
- Emil Aarestrup ”Angst” (1838)
- H.C. Andersen ”Hist, hvor vejen slår en bugt” (1829)

Sekundært materiale:
- Systime: ”Oplysningstiden – fornuftens tidsalder (1720-1800)”, kapitlerne ”En kaotisk tidsalder”, ”Romantikkens idéer”, ”Længsel efter sammensmeltning”, ”Universalromantikken”, ”Nationalromantikken”, ”Nyplatonisme”, ”Nationalromantisk harmoni”, ”Biedermeier: enhedskultur og idyl”, ”Romantismen”.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave: Guldhornene opgave 1 03-12-2025
Opgave: Billedsprog i guldhornene 04-12-2025
Aflevering 2: Romantiske træk i moderne litteratur 09-01-2026
Opgave: Klokken 13-01-2026
Opgave: Blicher 22-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb 14: Samfundsrelevant dokumentar + værk 5

(Mediemæssigt perspektiv)

Fokus:
I dette forløb har eleverne arbejdet med samfundsrelevante dokumentarer. Vi har set på hvad der egentlig kendetegner en dokumentar: hvilken genre er det, og hvordan adskiller den sig fra andre filmgenrer? Vi har desuden set nærmere på de forskellige typer dokumentarfilm og undersøgt, hvilke filmiske virkemidler, dokumentarister bruger for at fortælle en historie. Derudover har vi inddraget begreber fra nyhedsformidling og retorikkens appelformer for at forstå hvordan dokumentarfilm kan påvirke vores opfattelse af virkeligheden. En vigtig del af forløbet har handlet om hvordan dokumentarfilm som faktagenre altid tager udgangspunkt i virkeligheden, men på samme tid er vinklet og skabt med et bestemt formål. For at analysere dette, har vi brugt det retoriske pentagram (afsender, modtager, budskab osv) samt det valg af virkemidler. I undervisningen har vi analyseret kortere klip fra dokumentarfilm. Her har fokus været på at få trænet de værktøjer og begreber, som eleverne har brugt i et projekt (selvvagt dokumentar valg ud fra deres fagpakker).

Særlige fokuspunkter:
- Dokumentargenrerne: den dybdeborende, den observerende, den deltagende, den performative og den poetiske dokumentar.
- Appelformerne patos, logos, etos.
- Fakta- og fiktionskoder.
- Det retoriske pentagram: Afsender, modtager, omstændigheder osv.
- Filmiske virkemidler.

Primært materiale:
- TV2: ”Plejehjemmene bag facaden” (2020) (lånt på CFU)
- Uddrag fra ”Den hemmelige krig” (2006), CFU
- Uddrag fra ”Dømt til behandling (1)” (2009), CFU
- Uddrag fra ”Armadillo” (2011), CFU
- Uddrag fra ”I skattely (1), (2013), CFU
Selvvalgt dokumentarfilm (VÆRK 5):
- Natasia, Frederik, Julius, Hana: "Sabatår i krig", afsnit 1.
- Sille, Kaya, Freja: ”Sporløs – Jagten på moren uden navn”
- Anne Katrine, Carla, Frida, Ronja: "Fræk fyr til frede", afsnit 1
- Karla, Naia, Emma Skov: "Fræk fyr til Frede", afsnit 1
- Emma Brandt, Roaa: "Opråb fra sygehuset", afsnit 1
- Melis, Maia, Amir: Anders Agger “Sikringen”
- Philippe, Ole, Tobias, Imran: ”Historien om Danmarks vildeste røveri”, TV2 Kosmopol (2024).

Sekundært materiale:
- ”Dokumentarfilmtyper”, ”Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm”, ”Brugen af fiktion og fiktionskoder”, ”De 5 nyhedskriterier”, ”Kilder”, ”Vinkling”, ”Aktantmodellen”, ”Appelformer” fra Håndbog til dansk, Systime
- ”Filmiske virkemidler i dokumentarfilm” fra Fortællingens spejl, Systime (S. 67-75)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forl. 15: Fra folkesagn til klimalitteratur+værk 6

(Litterært perspektiv)

Fokus:
I dette forløb er eleverne blevet introduceret til en række forskellige litteraturhistoriske genrer med fokus på de forskellige genretræk og deres funktion. Eleverne har som værk læst Rasmus Daubjergs roman ”Trold” (2022), som de også har brugt til analyse og fortolkning. Her har der været fokus på de samfundskritiske budskaber og tematikker i romanen.

Særlige fokuspunkter:
- Aktantmodellen, sagaer, folkeviser, folkesagn, folkeeventyr, kunsteventyr, arketyper, grundlæggende temaer i fortællinger. Vi har også arbejdet kort med metoderne socialhistorisk metode, strukturalistisk metode og nykritisk metode.

Primært materiale:
- Ramus Daubjerg ”Trold” (2022) (VÆRK)
- Folkesagn ”Bjergtaget”
- Folkevise ”Elverhøj”
- Folkevise ”Elverskud”
- Folkeeventyr ”Den lille rødhætte”
- Kunsteventyr af Astrid Ehrencron-Kidde ”Et eventyr fra mosen” (1901)
- Angela Carter ”Varulven” (1979)
- Karen Blixen ”Ringen” (1958)

Sekundært materiale:
- ”Sagn” https://lex.dk/sagn
- ”Middelalderens samfund: Et slægtssamfund” fra Brug litteraturhistorien
- Uddrag fra ”Bjergtaget – den fjendtlige og lokkende natur” fra Naturhistorier, Gyldendal.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb 16: Taler og retorik

(Sproglige perspektiver)

Fokus:
Der er i forløbet blevet arbejde med analyse af en række udvalgte taler med fokus på retorik. I forløbet er taler på skrift suppleret med videooptagelser for at kunne komme mere i dybden med blandt andet omstændigheder og for at have mulighed for at inddrage et fokus på talerens nonverbale sprog. Der har derudover været fokus på talernes arbejde med både sproglige billeder og sproglige figurer.
Vi har i forløbet også fokuseret mere intensivt på den debatterende artikel (det obligatoriske skriftlighedsforløb i 2. hf.)

Særlige fokuspunkter:
- De 3 talegenrer: den informative, den politiske og lejlighedstalen.
- Nonverbalt sprog: kropsholdning, mimik, gestik, øjenkontakt, stemmeføring, pauser, påklædning og øvrig fysisk iscenesættelse.
- Evidentia: At male et billede frem.
- De 3 etosdyder: viden, god karakter og velvilje.
- Kommunikationssituationen/Ciceros pentagram.
- Appelformer: logos, patos og etos.
- Sproglig stil (7 sproglige karakteristikker).
- Sproglige billeder: metafor, sammenligning, besjæling, personifikation, symbol.
Sproglige figurer:
- Gentagelser og modsætninger: anafor, antitese, epifor, opremsning.
Dramatiske figurer:
- Allusion, apostrofe, ironi, retorisk spørgsmål, sarkasme, udråb.
Troper:
- Besjæling, metafor, personifikation, hyperbel, litote, sammenligning.



Primært materiale:
- Jens Stoltenberg: Tale i Oslo Domkirke den 24. juli 2011 til ved Utøya-ofres begravelse https://www.youtube.com/watch?v=70PoQaLLD5M&t=254s

- Søren Brostrøm: Uddrag fra tale ved pressemøde om coronavirus d. 11. marts 2020 fra https://www.regeringen.dk/nyheder/2020/pressemoede-11-marts-i-spejlsalen/

- Søren Pape Poulsen: Uddrag fra tale ved sin annoncering af opstilling som statsministerkandidat d. 15. august 2022 fra https://www.altinget.dk/artikel/se-med-her-soeren-pape-har-noget-han-gerne-vil-fortaelle-hele-danmark

- Hendes Majestæt Dronning: Uddrag fra nytårstale d. 31. december 2021 fra kongehuset.dk fra https://www.youtube.com/watch?v=o1bk1nBQzzU
-
Statsminister Mette Frederiksen: Uddrag fra tale ved Folketingets åbning d. 4. oktober 2022 (Teksten)

- Kronprins Frederik: Tale til Dronning Margrethes 50-års jubilæum d. 10. september 2022 (link til video: https://www.youtube.com/watch?v=OTx82nvNqfM).


Sekundært materiale:
- ”Tre talegenrer” fra Håndbog til dansk, Systime.
- ”Kommunikationssituationens grundelementer” fra Grundbog til retorik – at vise og overbevise, Systime (s. 44-45).
- Episode 62 af podcasten Adfærd ”Sådan bliver du mere overbevisende – med Kenn Hansen” produceret af Morten Münster (link: https://mortenmunster.com/podcasts/).
- ”Stilfigurer og troper” fra Grundbog til retorik – at vise og overbevise, Systime (s. 23-26).
- ”Appelformer” fra Grundbog til retorik – at vise og overbevise, Systime (s. 51-64).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb 17: Eksamensforberedelse


Eksamenstræning:

Fokus:
I dette forløb har fokus været at træne til eksamen – både den skriftlige og den mundtlige.

Særlige fokuspunkter:
- Fortællertyper: alvidende, observerende, personbunden 1. person (Jeg), Personbunden 3. person.
- Fremstillingsformer: Panoramisk og scenisk.
- Rumlig synsvinkel: indre syn, ydre syn, vekslende indre og/eller ydre syn.
- Tidslig synsvinkel: bagudsyn, medsyn
- Beskrivelse
- Fortællerkommentar
- Klassisk vs moderne novelle.
- Filmiske virkemidler i kortfilm.

Primært materiale:
- Johannes V. Jensen ”Kongens fald”, uddrag (1900-1901)
- Peter Seeberg ”Hvile”, uddrag (1962)
- Tom Kristensen ”Hærværk”, uddrag (1930)
- Klaus Rifbjerg ”Angst”, uddrag (2015).
- Martin A. Hansen ”Agerhønen” (1947)
- Martin Andersen Nexø ”Lønningsdag” (1900)

Sekundært materiale:
- ”Overblik over fortælleteknik” i Håndbog til dansk, kap. 3
- ”Novelle” i Håndbog til dansk, kap. 3.6
- ”Ved det grønne bord” Mediemæssig og litterær eksamensform.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Test

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Forløb#15

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Forløb#21

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer