Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Bettina Hestbek, Mette Facius, Nicolaj Frejlev
Hold 2024 ks-q (1q ksh, 2q ksh, 2q ksr, 2q kss)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forbrydelse og straf
Titel 2 Historiebrug
Titel 3 KSS 1- Enkeltfaglig: Identitet i det senmoderne
Titel 4 Verden efter 11. september 2001
Titel 5 KSR 1: Asatro i det senmoderne samfund (EF).
Titel 6 KSS 2 – Flerfaglig: Kulturmøder og kultursammenstø
Titel 7 KSH: Kulturmøder
Titel 8 KSR 2: Kulturmøder (FF).
Titel 9 KSS 3 – Enkeltfaglig: Politik og ideologi
Titel 10 Det onde samfund
Titel 11 KSR 3: Kristendom (EF).
Titel 12 KSS 4 – Flerfaglig: Det gode samfund
Titel 13 KSH: Det gode samfund
Titel 14 KSR 4: Det gode samfund (FF).

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forbrydelse og straf

Forløbet har fungeret både som en introduktion til historiefaget og som et forløb der har givet et kronologisk overblik over perioderne: middelalder, renæssancen og oplysningstid. Forløbet har primært haft fokus på en dansk kontekst, med perspektiver til europæisk historie. I forløbet er eleverne også blevet introduceret til den kildekritiske metode og har arbejdet omfattende med denne.

FOKUSOMRÅDER:
Formålet med straf i middelalder, renæssance, oplysningstid og nutid.
Middelaldersamfundets syn på mennesket, forbrydelse og straf.
Renæssancens syn på mennesket, forbrydelse og straf.
Oplysningstidens syn på mennesket, forbrydelse og straf.
Menneskerettigheder
Fængsler i datid og nutid
Samtykkeloven og mediernes reaktion på denne
Nutidens straffesystem i Danmark og debat om denne

KERNESTOF:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- historiefaglige metoder

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

MATERIALER:
Johnny Thiedecke, Er vi alle forbrydere, Pantheon, 1996, s. 7-11, 17-22, 32-36
B. Egede-Pedersen m.fl., KS-bogen, 2. udg. 2018, s. 132-134(første generation af menneskerettigheder)
Dokumentar: Liv i Renæssancen(4), Maren Spliids, DR2, 2009
Dokumentar: Historien om Danmark, Enevælde og oplysningstid, DR, 2017
Se billederne indefra. Her er Danmarks nye kæmpefængsel: https://www.bt.dk/danmark/se-billederne-indefra-her-er-danmarks-nye-kaempe-faengsel
Dokumentar: Anders Agger Indefra – Vestre Fængsel, Buret inde på 8 kvm, DR, 2022
Billede af ”hjul og stjejle” fra bogen ”Heksetro og heksejagt”
Trailer, til TV-serien Huset, DR 2023, https://www.dailymotion.com/video/x8q0114
Dokumentar: Station 2: Gerningsmand eller offer, TV2, 2020
”Kirstine får trusler, fordi hun taler højt om sit overgreb”, Femina, 14. august 2020
Elevers egen undersøgelse af danske mediers tendens ifm. artikler om samtykkeloven
Dokumentar: Langt fra Borgen – skal vi straffe hårdere?, DR, 2017
Ja, selvfølgelig er hårdere straffe en god ting, Jyllands-Posten, 22. april 2017, https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9522061/ja-selvfoelgelig-er-haardere-straffe-en-god-ting/
Statsministeren vil straffe hårdere. Men det fører ikke til lavere kriminalitet, siger kriminolog, Information, 22. august 2022 https://www.information.dk/indland/2022/08/statministeren-straffe-haardere-foerer-lavere-kriminalitet-siger-kriminolog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Historiebrug

Forløbet har som omdrejningspunkt haft historiebrug, erindringshistorie og historiografi og med fokus på to perioder i dansk historie: Vikingetid og besættelsestiden. Eleverne har arbejdet med forskellige eksempler på historiebrug af disse perioder. De har skrevet historieopgave om historiebrug af Besættelsestiden.

FOKUSOMRÅDER:
Historiebrug, herunder forskellige typer af historiebrug og fortiden som forbillede eller skræmme-eksempel.
Erindringshistorie
Historiografi
Historiebrug af vikingetiden
Besættelsestiden, herunder samarbejdspolitikken, Jødeaktionen 1943, modstandsbevægelsen, befrielsesdagene og retsopgøret.
Konsensusmyten
Besættelsen på film, tre faser

KERNESTOF:
- dansk historie og identitet
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

MATERIALER:
Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, s. 28-39, 97-107(2. udg. 147-157), 126-127(2. udg. 176-178), s. 130-131(kilde: Statsminister Helle Thorning Schmidts tale i Mindelunden d. 29. august 2013)
59-73, 89-90(kilde)
Oplæg fra MF om historiebrug
Elevers selvfundne eksempler på historiebrug af vikingetiden.
Higher Ground: Rasmussen - Higher Ground - Denmark - LIVE - Grand Final - Eurovision 2018: https://www.youtube.com/watch?v=XeraDSzu0nw
Reklame, Rådet for sikker trafik, ”Hjem har alle dage været en god idé”, 2021, https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc
Billede af LOLA fra Museum Lolland-Falster: https://museumlollandfalster.dk/stiftsmuseet/gaa-paa-opdagelse/lola/
Et udvalg af ældre skolebøger om vikingetiden, brugt til historiografisk analyse.
Uddrag fra artiklen: ”Vikinge-kriger var kvinde”, Berlingske, 11. september 2017, https://www.berlingske.dk/arkiv/vikinge-kriger-var-kvinde
Intro til dokumentar: ”Gåden om Thyra”, DR, 2023, https://www.dr.dk/drtv/serie/gaaden-om-thyra_408873
Historien om Danmark(3): Vikingetiden, DR1, 2017
Spillefilmen Under Sandet, 2015
”TV-indslag: LIVSFARE - MINER' fra 1946”: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/filminstruktoer-vi-laerer-mere-af-vores-dystre-fortid#!/11:12
”Instruktør i sprængfarligt minefelt”, Berlingske, 30. november 2015: https://www.berlingske.dk/kultur/instruktoer-i-spraengfarligt-minefelt   
”Eksperter: Film og TV forplumrer historieformidlingen”, 1. december 2015, Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/eksperter-film-og-tv-forplumrer-historieformidlingen
Debat fra Nationalmuseet om udstillingen: Mød vikingerne. Debat: Hvor går grænserne mellem fiktion og fakta? https://www.youtube.com/watch?v=OUEdI1Ziewo&t=873s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 KSS 1- Enkeltfaglig: Identitet i det senmoderne




Fagligt fokus og formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår forståelse for, hvordan individets identitet dannes og påvirkes af sociale og kulturelle strukturer i det senmoderne samfund. Eleverne skal kunne analysere, hvordan globalisering, individualisering og sociale forandringer former menneskers livsformer, valg og selvforståelse.
Forløbet har særligt fokus på samspillet mellem struktur og aktør, og på hvordan sociologiske teorier kan bruges til at forstå individets handlemuligheder og begrænsninger i det moderne samfund.
Forløbet træner elevernes evne til at:
• forklare og anvende sociologiske teorier om identitet og socialisering
• diskutere samfundsforandringer og individets rolle i det senmoderne samfund
• skelne mellem strukturelle og individuelle forklaringer på sociale fænomener
• reflektere over egen identitetsdannelse og sociale position

Fagligt indhold:
Forløbet tager udgangspunkt i det senmoderne samfunds udvikling og individets rolle i en tid præget af forandring og valgmuligheder.
Der arbejdes med:
• det senmoderne samfund og dets karakteristika (refleksivitet, individualisering, globalisering)
• sociologiske teorier om identitet, roller og socialisering
• samspillet mellem struktur og aktør
• livsformer og sociale forskelle
• de unges identitet i et digitaliseret og globaliseret samfund
Centrale sociologer:
• Erving Goffman – hverdagsliv og rollespil, frontstage/backstage
• Anthony Giddens – refleksiv identitet og det senmoderne individ
• Thomas Ziehe – kulturel frisættelse og subjektivitet
• Ulrich Beck – risikosamfundet og individualisering

Centrale begreber, teorier og modeller:
• Socialisering (primær, sekundær, dobbeltsocialisering)
• Struktur og aktør
• Identitet, livsstil og roller
• Kulturel frisættelse
• Risikosamfundet
• Globalisering og refleksivitet
• Sociale og kulturelle forskelle

Arbejdsformer:
Forløbet gennemføres med en kombination af klasseundervisning, gruppearbejde og refleksive øvelser.
Der anvendes:
• film- og tekstuddrag om ungdom og identitet
• caseanalyser af unges livsformer og værdier
• diskussioner og elevfremlæggelser
• korte skriftlige opgaver med anvendelse af sociologiske begreber og teorier

Materialer:
• Luk samfundet op! (4. udgave), s. 29–43 og s. 52–78
• Supplerende materiale: artikler, interviews og filmklip om unges livsstil og sociale medier
________________________________________
Progression og kompetenceudvikling:
Forløbet udvikler elevernes:
• Faglige kompetencer: forståelse af identitetsdannelse, socialisering og samfundsforandringer
• Analytiske kompetencer: evne til at anvende struktur- og aktørbegrebet i konkrete sammenhænge
• Refleksive kompetencer: evne til at relatere teori til egen livsverden og aktuelle samfundsforhold
• Skriftlige kompetencer: træning i kort sociologisk analyse og begrebsanvendelse

Evaluering:
Elevernes læringsudbytte vurderes gennem:
• mundtlige diskussioner og refleksioner
• korte skriftlige opgaver, fx analyse af case eller anvendelse af en sociologisk teori
• evt. fremlæggelse af en elevproduceret case om identitet i det senmoderne samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Verden efter 11. september 2001

Forløbets hovedfokus har været at forstå, hvordan verden har ændret sig efter 11. september 2001. Forløbet indledtes med at forstå baggrunden for hændelserne 11. september, for derefter at bevæge sig hen mod konsekvenserne af 11. september. Undervejs har eleverne arbejdet med kilder og trænet den kildekritiske metode.

FOKUSOMRÅDER
- Den kolde krig
- Fukuyama og Huntington
- USA som supermagt i 1990’erne
- Bombning af WTC i 1993
- Al-Qaida
- Afghanistankrigen
- Krigen mod terror og krig i Irak
- Retfærdig krig iflg. FN
- Danmark i krig
- Konspirationsteorier
- Konsekvenser af 11. september

KERNESTOF
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

MATERIALER:
Elevernes egen informationssøgning om forskellige aspekter af Den kolde krig: baggrunden, de to ideologier, atomkapløb, stedfortræderkrige, afslutningen på Den kolde krig
George Bush tale: ”Vi vandt den kolde krig”, 1992, fra: http://overblik.gyldendal.dk/~/media/Gymnasium/overblik/Kap%203%20pdf/Kilde_13_George_Bush.ashx
Uddrag af Fukuyama, ”Historiens afslutning og det sidste menneske” 1992, fra: Francis Fukuyama: The End of History and the Last Man, 1993. Oversat af Ole Lindegård Henriksen: Historiens afslutning og det sidste menneske. Gyldendal, 1993, s. 65-70.
Peter Frederiksen, ”Vores Verdenshistorie 3”, s. 258-261
Om angrebet på WTC i 1993: https://www.youtube.com/watch?v=EO1zKfs7b3s
”24 timer vi aldrig glemmer - 11. september 2001”, DR, 2009
Uddrag fra: ”Krigen i Afghanistan”, https://faktalink.dk/emner/krigen-i-afghanistan
”USA’s nye verdensorden”, Søren Mørch og Anne Okkels Olsen, Systime 2006, s. 132-137, 213-214, 265-267(Kilde: George Bush, 1. juni 2002: Nye trusler kræver en ny reaktionsmåde)
Om FNs fredsarbejde og krig: https://globalis.dk/tema/konflikt-og-fred/fn-fred-og-sikkerhed#Hvorn%C3%A5rkanFNbrugemagtforatstandseenkonflikt?-3  
Uddrag fra: ”Det arabiske forår”, https://lex.dk/det_arabiske_for%C3%A5r
”Danmark i krig 1991-2011 - den aktive krigsdeltagelse”, danmarkshistorien.dk, 2018, https://www.youtube.com/watch?v=f-Z__JIhP5E
”Anders Fogh Rasmussens tale vedrørende Irak” 18. marts 2003, https://danmarkshistorien.lex.dk/Anders_Foghs_tale_vedr%C3%B8rende_Irak,_18._marts_2003
Satiretegning af Andres Fogh Rasmussen og George Bush, Roald Als, fra: https://politiken.dk/danmark/art7026622/intet-tyder-p%C3%A5-at-det-generer-Fogh-at-to-historikere-s%C3%A6tter-sp%C3%B8rgsm%C3%A5lstegn-ved-hvordan-Danmark-blev-en-krigsf%C3%B8rende-nation
”Hvorfor opstår konspirationsteorier”, 11. september 2008, videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-opstaar-konspirationsteorier/
Trailer til ”Fahrenheit 9/11(2004), https://www.youtube.com/watch?v=yg-be2r7ouc
”20 år efter 11. september er der mere terrorisme end nogensinde før - men ikke i Vesten”, oprindeligt RADAR, 3. marts 2022, https://www.diis.dk/publikationer/20-aar-11-september-mere-terrorisme-nogensinde-foer-ikke-vesten
Uddrag af: ”Debatten - Kigger staten med?”, DR 2025, https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-kigger-staten-med_521412   00:00 - 14:30
”Monument over Danmarks internationale indsats efter 1948”
”Statsminister Mette Frederiksens tale ved flagdagen for Danmarks udsendte”, 5. september 2021, https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-ved-flagdagen-for-danmarks-udsendte-den-5-september-2021/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 KSR 1: Asatro i det senmoderne samfund (EF).


Forløb 1: Asatro i det senmoderne samfund (enkeltfagligt).

Formål:

- At eleverne får indblik i, hvad der er særligt for religionsdyrkelsen i det senmoderne samfund.

- At eleverne får kendskab til grundlæggende elementer ved asatroen som senmoderne religion.


Faglige fokuspunkter:

- Samfundsudvikling: Den fortryllede verden, den af-fortryllede verden og den gen-fortryllede verden.

- Former for religiøsitet: Traditionel religiøsitet, moderne religiøsitet og senmoderne religiøsitet.

- Genfortryllelse, den religiøse aktør, synkretisme og ikke-institutionaliseret religion.

- Teorier om hvorfor man bliver religiøs: Deprivationsteori, socialisationsteori og teorien om søgen efter mening og tilknytning.

- Gudopfattelse: Polyteisme og animisme.

- De nordiske guder: Odin, Thor, Loke, Freja og Frej.

- Jætterne

- Myter: Skabelse, Ragnarok og cyklisk historiesyn – alt går i ring.

- Ritual: Blót (offer).

- Nornerne som skæbnegudinder.


Baggrundsmateriale (alt kan findes i udleverede bøger eller på Lectio):

- ”Overblik over samfundstyper” (udleveret dokument) læs om det på s. 11-14 og s. 57-63 i KS-bogen, Columbus, 2015.

- ”Læs om gudsopfattelser” fra Klar til KS, Columbus, 2020.

- ”Læs om indefra og udefra” fra Grundbog til religion C, Systime, 2013.

- ”Læs om traditionel, moderne og senmoderne religiøsitet” fra Klar til KS, Columbus, 2020.

- ”Læs om hvorfor man bliver religiøs fra Grundbog til religion C, Systime, 2013.

- ”Læs om hvad en myte er” (kopiark).

- ”De 10 vigtigste ting at vide om nordisk mytologi” bragt på religion.dk d. 30. august 2022 af Ditte Jensen og Sonja Morell Lundorff.

- ”Overblik over udvalgte aser” fra ” Nordisk religion af Leif Carlsen, Forlaget Musagetes (1985).

- ”Læs om cyklisk historiesyn: Skabelse og Ragnarok” fra ” Nordisk religion af Leif Carlsen, Forlaget Musagetes (1985).

- ”Læs om helligt og profant, ritualer og offer” Klar til KS, Columbus, 2020.

- ”Hvad tror asatroende egentlig på?” bragt i Kristeligt Dagblad d. 20. januar 2010 af Kristian Frisk.

- ”Læs om vikingernes skæbnetro” fra ” Nordisk religion af Leif Carlsen, Forlaget Musagetes (1985).


Analysemateriale (alt er udleveret i kopiform eller som links og ligger på Lectio):

- Afsnit 1 ”Fucking underligt” fra Hedningen, Heksen og Hyldemor (2022), DR (link: https://www.dr.dk/drtv/se/hedningen-heksen-og-hyldemor_-fucking-underligt_324106).

- ”Skabelsesmyte fra nordisk mytologi” fra Vikingernes helte: Sagn om de nordiske guder (2017), Lindhardt og Ringhof.

- ”Ragnarok - nordisk myte om verdens undergang” fra Vikingernes helte: Sagn om de nordiske guder (2017), Lindhardt og Ringhof.

- Uddrag fra ”Hedning på høje hæle” afsnit 9 af Himlen over Danmark, DR2 (2006) (link: https://www.youtube.com/watch?v=rLt00F40d0I).

- Afsnit 3 ”Julebuk” fra ”Hedningen, heksen og hyldemor” (2022), DR (Link: https://www.dr.dk/drtv/se/hedningen-heksen-og-hyldemor_-julebuk_324105).

- Afsnit 2 ”Vil du droppe din kirkeskat og betale til modernatur i stedet?” fra Tro til salg (2021), DR (link: https://www.dr.dk/drtv/se/tro-til-salg_-vil-du-droppe-din-kirkeskat-og-betale-til-modernatur-i-stedet_290492).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 KSS 2 – Flerfaglig: Kulturmøder og kultursammenstø

Fagligt fokus og formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i, hvordan kultur og samfund former individets identitet og handlemuligheder, samt hvordan integration og kulturmøder påvirker det moderne danske samfund. Eleverne skal kunne forstå og anvende centrale begreber og teorier fra samfundsfag og kulturfag til at analysere aktuelle integrations- og identitetsproblematikker.
Forløbet træner elevernes evne til at:
• anvende samfundsvidenskabelige teorier og modeller i analyse af sociale og kulturelle forhold
• forstå sammenhængen mellem individ og struktur
• forholde sig reflekteret og kritisk til værdier, fordomme og kulturelle forskelle
• samarbejde tværfagligt og diskutere samfundsrelevante problemstillinger
Fagligt indhold:
I forløbet undersøger eleverne, hvordan og hvorfor mennesker grupperer sig som de gør, og hvordan integrationen i Danmark fungerer i dag.
Der arbejdes med:
• ideologier og politiske partiers positioner på den fordelings- og værdipolitiske akse
• partiernes holdning til indvandring og integration analyseres ud fra Molins model
• Pierre Bourdieus begreber om habitus, felt og kapital anvendes til at forklare sociale mønstre og forskelle
• diskussion af, hvorvidt menneskers livsbaner formes mest af samfundets strukturer eller af individuelle valg
• Hofstedes kulturmodel anvendes til at analysere kulturelle forskelle og forstå socialisering i forskellige kulturer
Centrale begreber, teorier og modeller:
• Kulturel kode
• Socialisering: primær, sekundær og dobbeltsocialisering
• Hofstedes kulturmodel
• Etnocentrisme
• Integrationsformer (segregation, assimilation, integration)
• Ideologier og værdipolitik / fordelingspolitik
• Molins model
• Bourdieus begreber: habitus, felt og kapital
• Identitetstyper (jf. K og S, s. 123)
• Fordomme og stereotyper
Arbejdsformer:
Forløbet gennemføres med en kombination af klasseundervisning, gruppearbejde, caseanalyse og elevdiskussioner. Eleverne arbejder med avisartikler, statistisk materiale, debatindlæg og korte videoanalyser. Der inddrages skriftlige refleksionsopgaver, fx korte essays eller casebaserede analyser.
Materialer:
• Luk samfundet op! (4. udgave), s. 100–111
• K og S-bogen, s. 106–125
• Aktuelle avisartikler og debatindlæg (fx fra DR, Altinget, Politiken)
Progression og kompetenceudvikling:
Forløbet udvikler elevernes:
• Faglige kompetencer: forståelse af kultur- og samfundsbegreber og anvendelse af teorier og modeller
• Metodiske kompetencer: analyse, sammenligning og diskussion af samfundsproblematikker ud fra flere faglige vinkler
• Refleksive kompetencer: evne til at tage stilling til værdier, normer og kulturelle mønstre
• Skriftlige kompetencer: udarbejdelse af korte, strukturerede analyser og refleksionstekster
Evaluering:
Elevernes læringsudbytte vurderes gennem:
• mundtlig deltagelse i diskussioner
• korte skriftlige opgaver og analyser
• evt. en afsluttende fremlæggelse eller refleksion over egen læring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 KSH: Kulturmøder

Forløbet er det første flerfaglige forløb, kulturmøder. I historie har der været fokus på kulturmøder i både dansk og globalt perspektiv. Eleverne har arbejdet med forskellige indvandringsbølger i Danmark og set på hvordan man har forholdt sig til de forskellige indvandringsbølger og hvorfor. Herefter har forløbet haft et globalt fokus med hovedvægt på korstog og opfattelsen af korstog i dag. Forløbet blev afsluttet med et flerfagligt projekt.

FOKUSOMRÅDER:
- Danmark som et heterogent og et homogent samfund
- Nationalisme
- Indvandring til Danmark fra slut 1800-tallet til i dag
- Oliekrisen
- Globalisering og højreekstremisme i dag
- Grækerne og perserne
- Araberstormen
- Korstog
- Osmannerriget
- 11. september 2001
- Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød
- Fjendebilleder

KERNESTOF:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

MATERIALER
KS-bogen, 2, udgave, 86-89, 91-103
Spillefilm: ”300”, Zack Snyder, 2006
Satiretegning: George Bush som korsridder
Maleri: Laurits Tuxen, ”Arkonas indtagelse af Valdemar d. Store og Absalon, 1894
Dokumentar: Indvandringens historie(1): Polakkerne på Lolland
Om tyske flygtninge på Falster og Lolland: https://www.tv2east.dk/guldborgsund/krigsflygtning-fra-hasselolejren-pa-falster-fortaeller-sin-historie-det-var-kaos
Trailer til: Når befrielsen kommer, 2023: https://www.youtube.com/watch?v=n_jvMCRxjHs
8 indvandringer som formede Danmark, DR, https://www.dr.dk/historie/webfeature/folkevandringer
Ishøjs borgmester om indvandringen, 1976: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ishoejs-borgmester-per-madsen-s-om-indvandring-i-berlingske-tidende-1976  
Miniforedrag fra AU om indvandring i velfærdsstaten: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/indvandring-i-velfaerdsstaten-efter-1965
Uddrag af: Indvandringens historie(6): Politiske flygtninge, indtil 28:00
Eksempler på fremstillinger af andre kulturer i Danmark, fx: ”Jeg har set en rigtig negermand”, Far til fire og Ulveungerne, Gnags: Danmark
Materialer fra flerfaglige projekt:
- Du aner ikke, hvor meget det sejler i dansk Somalia
- Usama ibn Munqidh, ca, 1183. Om at besøge en frankisk ridder, som bor i det Hellige Land
- Kristen om maurer spiller skak, ca. 1251-1283
- Beskæftigelsesfrekvenser blandt danskere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
- Aminah Tønnsen: Forstå Koranen og Profetens Sædvand
- Svar på spørgsmål om definition af bidaah
- Satiretegning: illustration fra Weekendavisen, 14. marts 2019
- Satiretegning: Louvre Attack
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 KSR 2: Kulturmøder (FF).

Forløb 2: Kulturmøder (flerfagligt).
Formål:

- At eleverne får kendskab til grundlæggende sider af islam som religion med særligt fokus på dennes fremtrædelsesformer i Danmark.

- At eleverne med udgangspunkt i en given tekst kan anvende Jan Hjärpes model til karakteristik af religiøse udøvere.


Faglige fokuspunkter:
- De 6 trosartikler:
1. Gud som alvidende, almægtig og udelelig (tawhid) skaber af alting.
2. Profeterne og Muhammed som profeternes segl.
3. Bøgerne – Koranen som Guds åbenbaring.
4. Englene og deres funktioner som sendebud, skrivere og hjælpere.
5. Dommedag og genopstandelsen, hvor man kan ende i paradis eller helvede. Martyrer går forud og kommer direkte i super-himlen.
6. Forudbestemmelsen – menneskets liv er forudbestemt af Gud, men det er op til mennesket at træffe de rigtige valg og følge Guds vilje.

- Handlingers betydning: Halal og haram.

- Profetens Muhammed betydning før og nu.

- Sharia = Vejen til Gud (består både af tro, handlinger, ritualer, leveregler og moral/etik).

- De 5 søjler:
1. Trosbekendelsen.
2. Bøn.
3. Faste.
4. Almisse.
5. Pilgrimsrejse til Mekka.

- 4 kilder til sharia (hvor kigger man, når man ikke ved, om noget er rigtigt eller forkert):
o 1. Koranen.
o 2. Profetens Sunna (hadith-litteraturen).
o 3. Analogi.
o 4. Enighed.

- Jan Hjärpes model:
o Modernist eller traditionalist.
o Sekularist eller teokrat.
o Religiøst engagement.

- Kulturmuslimer.

- Jihad – at anstrenge sig: særligt ordets jihad og sværdets jihad.

- Splittelse imellem sunni- og shiamuslimer.

- Kalifat og kalif (en islamisk stat).


Baggrundsmateriale (alt kan findes i udleverede bøger eller på Lectio):

- ”Islam” fra s. 126-145 i KS-bogen, Columbus, 2020.

- ”Overblik over forholdet mellem jødedom, kristendommen og islam” (kopiark).

- ”Læs om forskellige former for jihad” fra Grundbog til Religion C, 2013.

- ”Læs om hvad et kalifat er” (kopiark).

- ”Overblik over Jan Hjärpes model” (kopiark).


Analysemateriale (alt er udleveret i kopiform eller som links og ligger på Lectio):

- ”Knap en million indvandrere bor i Danmark” bragt i Kristeligt Dagblad d. 24. september 2024 af Tobias Bundolo.

- Perkerdansk (2015) afsnit 7 om ”nye danskere” med muslimsk baggrund (lånt på CFU).

- ”Arvesynd er en central forskel mellem kristendom og islam” bragt i Kristeligt Dagblad d. 16. januar 2019 af Steen Skovsgaard.

- Sura 56, vers 1-56 om dommedag fra Koranen.

- ”Udvalgte hadithtekster om tilgivelse” fra Muslimernes religion af Jens Forman, Systime, 2006.

- ”Den kvindelige danske imam – ildsjælen der ville reformere islam” , DR2, 2019 (lånt på CFU).

- ”Grunde til at fravælge tørklædet” bragt på religion.dk d.8. juli 2024 af Aminah Tønnsen.

- Sura 24, vers 31 og Sura 33, vers 59 om tildækning fra Koranen.

- Uddrag fra ”Hizb -ut-Tahrir Definitionen” fra Hizb ut-Tahrirs hjemmeside. Skrevet i 1953.

- ”Victors hellige krig – fra højskoleelev til hellig kriger” (2016), TV2 (set på CFU).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 KSS 3 – Enkeltfaglig: Politik og ideologi

Fagligt fokus og formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i, hvordan ideologier og politiske partier har udviklet sig i Danmark, og hvordan politiske beslutninger bliver til. Eleverne skal forstå sammenhængen mellem ideologi, værdipolitik og samfundsudvikling, og de skal kunne analysere partiers politiske strategier og positioner i et demokratisk system.
Forløbet træner elevernes evne til at:
• redegøre for grundlæggende politiske ideologier og deres betydning for dansk politik
• forklare partiernes udvikling fra klassepartier til catch-all partier
• analysere konkrete politiske beslutningsprocesser i Danmark
• anvende Molins model og den parlamentariske styringskæde til at forstå politiske dynamikker
• reflektere over magtforhold mellem politikere, interesseorganisationer og erhvervsliv

Fagligt indhold:
Forløbet tager udgangspunkt i politiske ideologier og deres rolle i moderne dansk politik. Eleverne arbejder tematisk med eksempler på politiske beslutninger og interessemodsætninger i Danmark.
Der arbejdes med:
• Ideologiernes historiske fremkomst og klassekampens betydning (via udsnit af Historien om Danmark)
• Partiernes ideologiske rødder og udviklingen fra klassepartier til catch-all partier
• Fremkomsten af værdipolitik og partiernes placering på den fordelings- og værdipolitiske akse
• Analyse af aktuelle politiske temaer, fx skat, arveafgift og indvandringspolitik
• Anvendelse af Molins model til at forklare partiernes adfærd og politiske prioriteringer
• Den parlamentariske styringskæde og magtforhold i beslutningsprocessen
• Undersøgelse af et konkret lovforslag, herunder betydningen af høringssvar fra organisationer og interessegrupper

Centrale begreber, teorier og modeller:
• Ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme)
• Klassepartier og catch-all partier
• Værdipolitik og fordelingspolitik
• Molins model
• Den parlamentariske styringskæde
• Magt og interesseorganisationer
• Demokrati og politisk deltagelse
• Globalisering og national beslutningsmagt

Arbejdsformer:
Forløbet kombinerer klasseundervisning, gruppearbejde og casebaseret læring. Eleverne arbejder både med historiske og aktuelle kilder, herunder film, partiprogrammer, nyhedsartikler og lovforslag.
Der anvendes:
• filmklip (Historien om Danmark) som historisk ramme
• analyser af partiers politiske kommunikation
• gruppearbejde om konkrete lovforslag og høringssvar
• elevdiskussioner og refleksion over magt og demokrati i praksis

Materialer:
• Luk samfundet op! (4. udgave), s. 100–151
• Historien om Danmark (DR, afsnit om industrialisering og klassekamp)
• Aktuelle partiprogrammer og artikler fra fx DR, Altinget, Politiken, Folketingets hjemmeside

Progression og kompetenceudvikling:
Forløbet styrker elevernes:
• Faglige kompetencer: forståelse af ideologier, partier og beslutningsprocesser
• Analytiske kompetencer: anvendelse af Molins model og styringskæden i konkrete cases
• Refleksive kompetencer: evne til at diskutere politiske holdninger og magtforhold i et demokratisk samfund
• Metodiske kompetencer: analyse af kilder, partiprogrammer og høringssvar
• Skriftlige kompetencer: udarbejdelse af korte analyser og refleksionstekster

Evaluering:
Elevernes udbytte vurderes løbende gennem:
• mundtlig deltagelse i klassediskussioner
• korte skriftlige analyser (fx anvendelse af Molins model på et aktuelt parti)
• refleksionsopgaver om ideologier og magt
• evt. en afsluttende fremlæggelse af en case om et aktuelt lovforslag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 KSR 3: Kristendom (EF).

Forløb 3: Kristendom (enkeltfagligt).

Formål:
- At eleverne får kendskab til grundlæggende sider af kristendommen og dennes nutidige fremtrædelsesformer.


Faglige fokuspunkter:
- Biblen: Det gamle testamente (GT) og Det nye testamente (NT).

- Jødernes aftale med Gud: Moseloven og de 10 bud.

- Kristne grundmyter:
o Oprindelsesmyten (Skabelsesberetningen).
o Problemmyten (Syndefaldet).
o Løsningsmyten (Frelsen ved Jesus Kristus).

- Synd og arvesynd.

- Frelse ved tro.

- Reformationen ved Martin Luther: Protestantismens løsrivelse fra den katolske kirke.

- Kulturkristendom

- Jan Hjärpes model:
o Modernist eller traditionalist.
o Sekularist eller teokrat.

- Fundamentalistisk bibellæsning.

- Ritualer: Dåb og nadver.


Baggrundsmateriale (alt kan findes i udleverede bøger eller på Lectio):

- "Hvad tror de kristne på?" af Marie-Louise Ebert Lauritsen og Mikkel Pedersen s. 196-217 i KS-bogen, Columbus, 2015.

- ”Læs om hvad en myte er” (kopiark).

- ”5 skarpe om de kristne skrifter” fra DR Undervisning (link: https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe-om-kristendommen).

- ”De dominerende kristne retninger” fra Grundbog til Religion C, Systime.


- ”Kristendom basis1”, Religionsnørden, Youtube (link: https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE).

- ”Protestantisk kristendom”, Religionsnørden, Youtube (link: https://www.youtube.com/watch?v=WjFrOiFep4M).

- ”Læs om kendetegn ved ritualer” (kopiark).

- ”Læs om Jan Hjärpes model” fra Begrebsnøgle til religion – teori og metode, Systime.

- ”Læs om fundamentalistisk bibellæsning” fra Begrebsnøgle til religion – teori og metode, Systime.


Analysemateriale (alt er udleveret i kopiform eller som links og ligger på Lectio):

- Afsnit 3 af So fucking special i USA, DR1, 2013 (lånt på CFU).

- Statistik over ”Kirkelige handlinger”, Danmarks Statistik, 2025 (link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/folkekirke/kirkelige-handlinger).

- Statistik over ”Medlemmer af folkekirken” Danmarks Statistik, 2026 (link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/folkekirke/medlemmer-af-folkekirken).

- ”Verdens skabelse”, Første Mosebog kapitel 1, Det gamle testamente.

- ”Adam og Eva”, Første Mosebog kapitel 2, Det gamle testamente.

- ”Syndefaldet og uddrivelsen fra Edens have”, Første Mosebog kapitel 3, Det gamle testamente.

- ”Åbenbaringen på Sinaj”, Anden Mosebog kapitel 19, Det gamle testamente.

- ”De 10 bud”, Anden Mosebog kapitel 20, Det gamle testamente.

- ”Davidssønnens fredsrige”, uddrag fra Esajas bog kapitel 1, Det gamle testamente.

- ”Retfærdighed ved tro på Jesus Kristus” (Kapitel 3 vers 21-31) og ”Adam og Kristus” (kapitel 5 vers 12-21), Paulus’ brev til Romerne, Det nye testamente.

- ”Jesu død” (kapitel 27 vers 45-66) og ”Jesu opstandelse” (kapitel 28 vers 1-20), Matthæusevangeliet, Det nye testamente.

- Episode 1 af De unge præster, DR, 2016 (link: https://www.dr.dk/drtv/se/de-unge-praester_52117).
- Sæson 2 episode 5: ”Kommer homoseksuelle i helvede?” fra Signe Molde på udebane, DR, 2022 (link: https://www.dr.dk/drtv/serie/signe-molde-paa-udebane_220756).

- ”Dåben er ikke et rygmærke” skrevet af Lars Sandbeck og bragt i Kristeligt Dagblad d. 1. juli 2023.

- Uddrag fra ”Moderniseringer løser ikke dåbstallet” bragt af Henrik Højlund i Kristeligt Dagblad d. 18. november 2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 KSS 4 – Flerfaglig: Det gode samfund

Fagligt fokus og formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår forståelse for den danske velfærdsmodel, dens grundlæggende principper og de aktuelle udfordringer, den står overfor i en globaliseret og økonomisk foranderlig verden.
Eleverne skal kunne redegøre for velfærdsstatens opbygning, økonomiske styring og politiske grundlag samt diskutere samspillet mellem ideologi, økonomi og samfundsmæssige prioriteringer.
Forløbet træner elevernes evne til at:
• forklare og sammenligne forskellige velfærdsmodeller
• anvende centrale økonomiske begreber og modeller til at analysere velfærdsstatens udfordringer
• diskutere strukturpolitiske og økonomiske virkemidler i dansk politik
• reflektere over ideologiernes betydning for den økonomiske politik

Fagligt indhold:
Forløbet introducerer eleverne til de klassiske velfærdsmodeller (den universelle, den liberale og den korporative) og sætter fokus på den danske velfærdsmodel. Der arbejdes med aktuelle dilemmaer som finansiering, arbejdskraftmangel, demografiske udfordringer og ulighed.
Eleverne diskuterer:
• hvordan velfærdsstaten kan tilpasses nye samfundsforhold
• hvilke strukturpolitiske virkemidler og reformer, der kan sikre vækst og bæredygtighed
• hvordan forskellige ideologier påvirker synet på statens rolle, skat og omfordeling
Forløbet kobles med grundlæggende økonomiske mål og styringsinstrumenter, herunder finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik. Eleverne arbejder med, hvordan økonomisk politik kan anvendes til at stabilisere og udvikle dansk økonomi.

Centrale begreber, teorier og modeller:
• Velfærdsmodeller: universel, liberal og korporativ
• Velfærdsprincipper: stat, marked og civilsamfund
• Velfærdstrekanten
• Økonomiske mål: vækst, beskæftigelse, betalingsbalance, inflation og miljø
• Økonomiske styringsinstrumenter: finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik
• Det økonomiske kredsløb
• Ideologi og økonomisk politik

Arbejdsformer:
Forløbet gennemføres som en kombination af klasseundervisning, gruppearbejde og case-baseret analyse.
Der anvendes:
• diagram- og modelarbejde med det økonomiske kredsløb
• analyser af aktuelle politiske reformer og debatter
• diskussioner af ideologiske holdninger til velfærd og økonomisk styring
• refleksionsopgaver og korte policy-analyser

Materialer:
• KS-bogen, s. 168–195
• Supplerende materiale: artikler fra fx Finansministeriet, DR, Altinget og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Progression og kompetenceudvikling:
Forløbet udvikler elevernes:
• Faglige kompetencer: forståelse af velfærdsstatens opbygning og økonomiske grundlag
• Analytiske kompetencer: anvendelse af økonomiske modeller og begreber i samfundsanalyse
• Refleksive kompetencer: evne til at vurdere politiske og ideologiske perspektiver på velfærd
• Skriftlige kompetencer: formulering af korte økonomiske analyser og vurderinger

Evaluering:
Elevernes udbytte vurderes gennem:
• mundtlige diskussioner og gruppearbejde
• skriftlige øvelser med anvendelse af økonomiske modeller
• evt. afsluttende fremlæggelse eller refleksion over velfærdens udfordringer i Danmark


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 KSH: Det gode samfund

Dette forløb er det andet flerfaglige forløb. Forløbet har i historie fokus på velfærdsstatens udvikling fra 1800-tallets begyndelse til i dag. Der har været en vis tyngde på industrialiseringen og anden halvdel af 1800-tallet. Forløbet er blevet afsluttet med et flerfaglig projekt, hvor eleverne i grupper har udarbejdet en synopsis på baggrund af ukendte bilag og derefter været til en mundtlig prøve.

FOKUSOMRÅDER:
- Synet på fattige i begyndelsen af 1800-tallet
- Hjælp til fattige i begyndelsen af 1800-tallet
- Synet på fattige i anden halvdel af 1800-tallet
- Hjælp til fattige i anden halvdel af 1800-tallet
- Økonomisk krise og Kanslergadeforlig
- Velfærdsstatens guldalder
- Oliekrisen
- 1980’ernes velfærdspolitik
- Dovne-Robert og Fattig-Carina

KERNESTOF:
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

MATERIALER:
Spillefilm: Hvordan vi slipper af med de andre(2007)
KS-bogen, 2, udgave, s. 154-167
Dokumentar: Ludere, lommetyve og lirekassemænd(1): 1800-1840: med ondt skal ondt fordrives, DR, 2015
Uddrag af Grundloven kap. 8
Christian Christensen, ”Om af fattigdom i 1880’erne”, ca. 1960, fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_Christensen_om_fattigdom_i_1880'erne
Dokumentar: Ludere, lommetyve og lirekassemænd(2): 1849-1880: Der skal ydes før der kan nydes, DR, 2015
Youtube-kanal for Forsorgsmuseet i Svendborg https://www.youtube.com/@Forsorgmuseet herunder udvalgte videoer om Fattiggården
Hjemmeside for Forsorgsmuseet i Svendborg: https://forsorgsmuseet.dk/om-museet/
Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm, Danmark i Verden, Columbus, s. 121-138
Kilder til industrialiseringen:
- F. Ulrik, Om Peder Madsens gang, 1871
- Lov om arbejde i fabrikker(1901)
- En samling af data vedr. industrialisering i Nykøbing F
Uddrag af: Regulativ for Politiets Tilsyn med Offentlige Fruentimmere i Kjøbenhavn, 1877, fra: https://danmarkshistorien.lex.dk/Regulativ_for_Politiets_Tilsyn_med_offentlige_Fruentimmer_i_Kj%C3%B8benhavn,_9._marts_1877
Historien om Danmark(9): Det svære demokrati, 39:00 – 45:00
Kildesæt om Kanslergadeforlig
- Uddrag fra Folketingsdebatten d. 30. januar 1933 om lovforslag om udsættelse af overenskomsterne.
- Statistik, Folketingsvalg 1935
- Valgplakat, Korservative, Folketingsvalget 1935
- Uddrag af Mette Frederiksens åbningstale ved Folketingets åbning 4. oktober 2022
DR-program: I den bedste mening - Gutterne fra Livø, 2011
Kildesæt om SU:
- Uddrag af: Kommissorium for udvalget vedrørende uddannelsesstøtte, 21. juni 1965
- Statistik: SU-satser 1975-2021
- Tobias Pagh, ”Hej skatteborger, jeg har været på safari for dine penge”, 2. december 2025, Politiken
Om Schlüter-regeringen: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/schlueter-regeringerne-1982-1993-velfaerdsstatens-redning-eller-undergang
"Dengang arbejdsløsheden var en gave", Politiken 24. maj 2012 https://www.information.dk/indland/2012/05/dengang-arbejdsloesheden-gave?fbclid=IwAR052oodRnchQARmVEIx7mzrsBEOR1A_N2GtQbOHeS4ew9AtM_ObhyVcuGg Dovne Robert: Robert Nielsen i Aftenshowet med Joakim B. Olsen, https://www.youtube.com/watch?v=fAtfA9G9hEI
Lisette K. Jespersen, ”Her er Carinas budget”, 29. november 2011, Ekstra Bladet, https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article4062920.ece
Materialer fra det flerfaglige afsluttende projekt:
- Uddrag af program for det socialdemokratiske arbejderparti 1876
- Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930’erne
- Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd vores valg, 2005
- Statistik over udviklingen i Danmarks BNP pr. indbygger(1960-2024)
- Gælder buddet om næstekærlighed kun vores ukrainske naboer?
- Satiretegning, Roald Als, reaktion på Velfærdskommissionens rapport
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 KSR 4: Det gode samfund (FF).

Forløb 4: Det gode samfund (flerfagligt).

Formål:
- At eleverne bliver i stand til at diskutere, om det danske samfund er sekulariseret eller ej og på hvilke punkter.

- At eleverne får kendskab til grundlæggende etiske principper i kristendommen og reflekterer over disses indflydelse på opbygningen af det danske velfærdssamfund.

- At eleverne får kendskab til pligtetisk og nytteetisk tænkemåde, kan analysere en tekst ved brug af disse begreber og kan anvende disse i forhold til etiske dilemmaer relateret til det danske velfærdssamfund.


Faglige fokuspunkter:
- Sekularisering: Er Danmark er sekulariseret land?

- Kristen etik:
o Næstekærlighed.

o Jesu Bjergprædiken.

o Det dobbelte kærlighedsbud: ”Elsk gud og din næste som dig selv.”

o Den gyldne regel: ”Behandl andre som du selv vil behandles”.

o Lignelsen om den barmhjertige samaritaner: Hvem er ens næste?

- Sekulær etik:
o Pligtetik: Hvordan afgør man her om en handling er god?

o Nytteetik: Hvordan afgør man her om en handling er god?


Baggrundsmateriale (alt kan findes i udleverede bøger eller på Lectio):

- "Det etisk gode samfund” s. 217-228 + 232-233 i KS-bogen, Columbus, 2015 (OBS: Vi har IKKE arbejdet med situationsetik, og vi har IKKE arbejdet med Karl Marx' religionskritik.).

- ”Læs om sekularisering” fra Klar til KS, Columbus, 2020.

- ”Er næstekærlighed en individuel pligt eller en social forpligtelse?” fra Grundbog til Religion C, Systime, 2013.

- ”Overblik over nytte- og pligtetik” (kopiark).


Analysemateriale (alt er udleveret i kopiform eller som links og ligger på Lectio):

- ”Danmark er igen et kristent land” bragt i Kristeligt Dagblad d. 15. december 2022 af Philip Christoffersen.

- Uddrag fra Kapitel 5 ”Bjergprædikenen” (vers 1-2, vers 17-43), kapitel 7 ”Den gyldne regel” (vers 12) og kapitel 22 ”Det største bud i loven” (vers 32-40), Matthæusevangeliet, Det nye testamente.

- ”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner” (Kapitel 10 vers 25-37), Lukasevangeliet, Det nye testamente.

- ”Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste” bragt i Kristeligt Dagblad d. 6. oktober 2015 af Anna Rask Pedersen.

- ”Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste” bragt i Kristeligt Dagblad d. 9. oktober 2015 af Marie Louise Poulsen.

- "Velfærdsstaten er en kristen opfindelse" af Erik Bjerager bragt i Kristeligt Dagblad d. 11. april 2003.

- ”Det er socialdemokrater, der har skabt velfærdssamfundet – ikke kirken” af Mette Gjerskov bragt på nyhederne.tv2.dk d. 9.juli 2015.

- ”Nytteetikkens udbredelse korrumperer vores samfund” Bragt i Kristeligt Dagblad d. 23. oktober 2023 af Sigri M. Gaïni.

- ”Psykiatrien er blevet en produktionsvirksomhed” bragt i Kristeligt Dagblad d. 12. november 2022 af Rasmus Fahrendorff.

- Annoncer:
o ”De mest nedslidte fortjener også en værdig pension”, Socialdemokratiet.
o ”Nu er det Arnes tur”, Socialdemokratiet.
o ”Det skal kunne betale sig at arbejde!”, Venstre.

- ”S-pensionsplan koster en halv folkeskole årligt” bragt i Berlingske d. 8. marts 2026 af Frederik M. Juel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer