Holdet 1op muC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1op muC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2012/13 - 2025/26
Institution	Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau	Musik C
Lærer(e)	Ida Bruun Clausen
Hold	2025 muC-op (1op muC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Temaforløb 1: Rytmer, groove og folkemusik
Titel 2	Temaforløb 2: Toner, melodier og klassisk musik
Titel 3	Temaforløb 3: Form, lyd og rytmisk musik
Titel 4	Særligt studeret område: Dansk rap i 20'erne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Temaforløb 1: Rytmer, groove og folkemusik Formål: at lære om og få en forståelse teoretisk og fysisk for rytmeparametret i musik, samtidig med at eleverne lærer om folkemusik , specifikt gennem to typer af verdensmusik og deres særegne rytmiske egenart. Faglige mål: - Rytme: puls, tempo, feeling: swing/lige, nodeværdier, optakt, bindebue, punktering, taktart - Groove: lave en grooveanalyse ostinat, pulsmarkering (lige på), modrytme, lift/ off-beat (og-slag), rytmisk sammenfald, komplementærrytmik - Definition af folkemusik - Verdensmusik : cubansk son , amerikansk blues - Introduktion til formanalyse - Træne egenkompetence på instrument og evne til at indgå i et sammenspil Indhold: -Forløbet tog tematisk udgangspunkt i folkemusikken og havde fokus på det rytmiske parameter. Holdet arbejder med rytmer både praktisk med klappeøvelser og opbygning af grooves på gulv og i sammenspil samt teoretisk med nodeværdierne og nedskrivning af rytmer. Eleverne lærte først om nodeværdier, takt og taktart i teori og praksis for til sidst i forløbet at kunne lave en basal grooveanalyse. Vi dykkede ned i den cubanske son ift. Historie, instrumentation, form og clavesrytmik og i den amerikanske blues ift. Kultur, tekst og form. Parallelt hermed arbejdede vi med introduktion til instrumenterne og sammenspil samt sang et udvalg af enstemmige fællessange.. Materiale: Baggrundsstof: Johannes Grønager: C-nøglen: s.43-45 + 53, 55 Susanne Christiansen & Mette Rigtrup Haaning: Inspirationsmateriale til musik C, s. 28-30 + 32-35 (om Son) Numre til analyse: Grooveanalyse af Oye Como va Formanalyse af "El Cuarto de Tula" (Buena Vista Social Club) Sammenspilsnumre: OneRepublic: Love Runs Out (bas, trommer, klaver, vokal) Santana: Oye como Va (bas, trommer, vokal, klaver, div. percussion) Omfang: 10 moduler
Indhold	Kernestof: Lektier: Læs om nodeværdierne i C-nøglen. Læsefokus: hvad hedder nodeværdierne og hvor lang tid varer de? Grønager Johannes: C- nøglen, Systime; sider: 44-45 Lektie: Læs s. 1-2 i kompendiet og svar på læsefokusspørgsmål: Hvordan kan man definere folkemusik? Hvad er etnisk musik? Lektie: øv at klappe rytmen i fællesbreaket i "oye como va" - hør lydfilen Oye como va fællesbreak.mp3 Titel groove_Begrebsdefinition.docx Lektie: Lyt til groovet (de forskellige rytmer i de forskellige instrumenter) i Oye como va og øv fællesbreaket. Santana - Oye Como Va (Audio) Lektie: Læs s. 7-8 i kompendiet mens du streger vigtige ord og sætninger under.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Temaforløb 2: Toner, melodier og klassisk musik Formål: Gennem arbejdet med den klassiske musiks historie at lære om toner og hvordan disse kan skaber melodier og harmonier. Faglige mål: - Toner, nodesystem, G og Fnøgle, fortegn - Intervaller (fokus på konsonans og dissonans og tertser), - Skala, dur, mol, grundtone, ledetone og tonearter - Akkorder (treklange) - Klassisk musik: definition, musikhistorie, partiturlæsning, melodisk analyse, formanalyse, programmusik vs. Absolut musik - Musikhistorien fra middelalder til moderne tid med fokus på komponistens stilling igennem tiden (fra håndværker til kunstner) - Barokkoncerten: instrumentation, tutti/soli, dynamiske betegnelser (terassedynamik), rondoform (omkvædsform): ritornel/episode Indhold: Holdet arbejdede med at lære toner, nøgler, intervaller, skalaer, akkorder teoretisk og praktisk, parallelt med gennemgang af den klassiske musikhistorie med fokus på komponistens stilling igennem tiden. Vi lavede et nedslag på barokmusikken og gennemgik "Forår" af Vivaldi med fokus på form, kontraster, hvordan programmusikken kom til udtryk i de musikalske virkemidler og med basal melodisk analyse af ritornellet. I forbindelse med fællessange trænede holdet at finde tonearten ud fra de faste fortegn og sluttonen. I praktisk musik øvede holdet Materiale:: Susanne Christiansen & Mette Rigtrup Haaning: Inspirationsmateriale til musik C s. 38-41 + 44-45 + 60 Finn Gravesen (red.) fra Musikken har ordet, Gads forlag: "Brev fra Beethoven til en forlægger" Musikipedia.dk Jakob Jensen "Klassisk musikhistorie" Lærerproduceret ppt om den klassiske musikhistorie Grønager Johannes: C- nøglen, Systime; sider: 8-13, 21-22, 30-33 Numre til analyse: Antonio Vivaldi: 1. sats af "Forår" fra koncerten "De fire årstider" Praktisk musik: Pumped up Kicks: bas, guitar, klaver, trommer, vokal Shaka Loveless "Ikke mere tid tilbage" - SAB-kor Rasmus Seebach "Lidt i fem": klaver, bas, trommer, vokal Omfang: 10 moduler
Indhold	Kernestof: Grønager Johannes: C- nøglen, Systime; sider: 7-13, 21-22 Lektie: Læs om tonerne og nodesystemet sådan at du kan svare på: 1) hvor mange forskellige stamtoner har vi og hvad hedder de? 2)hvordan virker nodesystemet og G-nøglen? Læs om f-nøglen og om fortegnene i bogen. Svar på: hvad bruger man f-nøglen til og hvordan virker den? Hvilke fortegn har vi og hvad gør de ved stamtonerne? Lektie: Læs om durskalaerne. Læsefokus: hvad er en skala? Hvor på klaveret er der halvtonetrin mellem de hvide tangenter? læsefokus: hvad er intervaller? hvor mange har vi, og hvad hedder de?
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Temaforløb 3: Form, lyd og rytmisk musik Formål: At eleverne får et overordnet indblik i den rytmiske musiks historie. At eleverne får en grundlæggende forståelse for hvordan et pop-rock nummer er sammensat samt hvilke virkemidler det anvender. Faglige mål: • Mediering og ophavsret, • Autenticitet vs. kommerciel • Overblik over den rytmiske musikhistorie 1950-1990 • Formled og formtyper: popform • Teorien om hitskabelonen (Henrik Marstal) • Definition af populærmusik • Break, hook • Instrumentation: forgrund eller akkompagnement: akkorder, riff, fill, ostinat, call/response, medstemme, modstemme, pumpebas • Soundanalyse: rumklang, ekko, tremolo, distortion, chorus, wauv-wauv • Analyse af udtryksfelt: musik, tekst og billede Indhold: Forløbet startede induktivt med at eleverne gennemgik deres eget forbrug af musik, hvor de streamer, hvor meget kunstnerne tjener på streaming samt hvilke kunstnere de oplever som autentiske og som kommercielle. Herefter arbejdede vi med karakteristika ved de enkelte formled og formtyper. I den forbindelse lærte holdet om teorien om hitskabelonen. Parallelt hermed holdt læreren et oplæg om rockens historie. Holdet trænede sammenspil samt sang et udvalg af enstemmige fællessange. Materiale: Baggrundsstof: Susanne Christiansen & Mette Rigtrup Haaning: Inspirationsmateriale til musik C, s. 69-70 + 74 Jakob Jensen: populærmusikhistorie Jakob Jensen: Nogle begreber til analyse af rytmisk musik Numre til analyse: Shawn Mendes "Stitches" (formanalyse ift. Hitskabelonen) Sammenspil: Chris Isaak: Wicked Game, Annika: Luk mig ind Omfang: 10 moduler
Indhold	Kernestof: Som eksamensemne kan vi vælge meget frit blandt fx genrer (filmmusik, blues, hiphop osv.), tidsperioder (fx 1950'erne,1990'erne osv.), kunstnere (fx Michael Jackson, Ed Sheeran osv.), temaer fx (Coverversioner, protestmusik, sort musik osv.). Kom med
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Særligt studeret område: Dansk rap i 20'erne Formål: At eleverne får en forståelse for musikalske kendetegn ved dansk rap i 20'erne samt den historiske baggrund for genren med rødder i 80'ernes hiphop. At reflektere over autenticitet versus kommercialitet i nutidig dansk rap og undersøge den fankultur der knytter sig til visse kunstnere. Faglige mål: • Hiphoppens og rappens historie • Viden om genrens typiske musikalske træk som samples, layerings, beat, flow • Viden om rappens undergenrer: festrap, bevidst rap, statusrap, hardcore rap • Diskussion af autenticitet versus kommercialitet i genren • Viden om udviklingen af den "brune rap" i Danmark og brugen af autotune som markør • Viden om de danske rappere: Artigeardit, Branco og Tessa • Fankultur og identitet • Analyse af udtryksfelt • Repetition af analyse af form, instrumentation og sound, groove, melodik. Indhold: Materiale: Sammenskrevet materiale om rap og hiphop fra Søren Lund-Olsen og Thomas Meesenburg: Rap. Historie og analyse, Systime 2013 og https://thomashammer.dk/wp-content/uploads/2022/03/Om-autotune.pdf + https://thomashammer.dk/wp-content/uploads/2025/01/Om-postetnisk-urban-musik-i-DK.pdf Om Branco og nummeret "Hundo": Splittet til atomer - Podcast på DR P3: https://www.dr.dk/lyd/p3/splittet-til-atomer/splittet-til-atomer-2021/branco-hundo-13332195506 Om Artigeardit: DR P3 - Artigeardit: “Jeg rapper ikke om dyre biler før jeg har dem” \| Upcoming Har Artigeardit lavet årets mest ægte hit? Om Tessa: DR TV P3: Tessas succes, episode 4: Engletårer og sjakalinas https://www.dr.dk/drtv/se/tessas-succes_-engletaarer-and-sjakalinas_487920 Numre til analyse: Artigeardit og Kesi: Er her (2021) - tekst, lyd og video Artigeardit x KESI – Er Her Branco: Hundo (2020) - tekst, lyd og video Branco - HUNDO Tessa: Engletårer (2023) - tekst, lyd Engletårer Metode: Primært deduktiv, Klasseundervisning, par- og gruppearbejde Omfang: 13 moduler
Indhold	Kernestof: Lektie: lyt til Brancos nummer "Hundo" og til podcasten om samme nummer (25 min)Splittet til atomer \| Branco: Hundo \| Lyt som podcast \| DR LYD Lektie: I skal have lavet analysen af form og instrumentation færdig til i dag.
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb