Holdet 1n nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Ida Holm Espersen, Karin Pedersen
Hold 2025 nf-n (1n nf, 1n nfb, 1n nfg, 1n nfk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klima og vindyrkning.
Titel 2 Kemiske byggesten
Titel 3 Vin
Titel 4 Vin og klima - kemi
Titel 5 Kost og sundhed
Titel 6 Kost og sundhed - kemi - fedtstoffer
Titel 7 Kost og sundhed
Titel 8 Kemisk mængdeberegning
Titel 9 Vand og miljø
Titel 10 Vand og miljø - kemi
Titel 11 Vand og miljø
Titel 12 Kemiske reaktion
Titel 13 Enkeltfagligt forløb
Titel 14 Vand og miljø

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klima og vindyrkning.

Fællesfagligt forløb (Vin).
Martin Vahl: Klimazoner og plantebælter.
Finde, aflæse og tolke hydrotermfigurer.
Årstidsvariationer, Jordens aksehældning og jordens bane om solen.
Opvarmning af land og hav og albedo af forskellige overflader.
Trykforskelle og vinde. Termisk tryk, Sø- og landbrise.
Corioliskraft og det globale vindsystem.
Luftfugtighed, skyer og nedbør.
Skytyper og nedbørstyper.


Eksperimentelt arbejde, samt feltarbejde:
Besøg på vingård og feltarbejde (Måling af lufttryk, vindhastighed og temperatur i forskellig højde, både i selve vingården, ved læhegnet og udenfor læhegnet).
Albedoforsøg (farvernes betydning)  
Chillfactor´(vinds betydning for nedkøling)








Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vingårdsbesøg 01-10-2025
Gæring - vin 09-10-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer. - natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kemiske byggesten

De kemiske byggesten
Atomets opbygning, Det periodiske system, Elektronstruktur, Metaller og ikke-metaller, tilstandsformer
Du skal lære:
For at kunne forstå hvorfor og hvordan kemiske forbindelser opstår er det en forudsætning af forstå hvordan atomer er opbygget. Det periodiske system uddyber atomernes opbygning i forhold til hinanden og i forhold til hvordan de vil indgå i kemiske forbindelser. Kendskab til selve systemet i det periodiske system skal gøre det nemmere at forstå hvorfor atomerne indgår i kemiske forbindelser. Så forståelsen af faget ligger i stor grad i forståelse af det periodiske system.
Stikord: Grundstof og kemisk forbindelse – Symbol for grundstof – Tilstandsformer – Atomets opbygning - Atomets elementarpartikler – Bohrs atommodel – Elektronkonfiguration – Det periodiske system – hovedgrupper – perioder – metaller og ikke-metaller – ædelgasser

Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 11-14 + 26-27 + 31-37
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vin

Cellers organeller (mikroskopi af eukaryote celler)
Transport i cellen (Osmose forsøg)
Gæring (æblevin)
Fotosyntese
Respiration
Bakterieceller (udpladning af bakterier)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vin og klima - kemi

Vin
Kemiske reaktioner og afstemning af reaktionsskemaer. Molekylforbindelser, elektronparbindinger, elektronprikformler og stregformler. Vi anvender molekylbyggesæt.

Carbonhydrider: opbygning og navngivning af alkaner

Alkoholer: Ethanol – navngivning, opbygning, tilstandsformer, kogepunkt, destillering, ethanols densitetskurve, densitet, alkoholprocent.

Du skal lære:

En stor del af de kemiske forbindelser er opbygget ved at de holdes sammen ved at deles om elektroner. Dem kalder vi molekyler. Vi ser på forskellige molekylers opbygning. Vi ser hvordan sammensætning af C, H og O giver karakteristiske molekyler som vand, alkohol og olie.

Vi arbejder med molekylet ethanol som vi til hverdag kender som alkohol.
Kemiske reaktioner opskrives meget systematisk i reaktionsskemaer.

Stikord: Reaktionsskemaer og afstemning af reaktionsskemaer –Densitet – Molekyler – elektronparbinding/kovalent binding – Elektronprikformler og stregformler - ædelgasstruktur/oktet – strukturformel – organisk kemi – carbonhydrider – alkaner – Navngivning af alkaner – Ethanols opbygning – Destillering – Pyknometer – Elektronegativitet – Polaritet – polær og upolær – Stoffers blandbarhed – Homogen og heterogen – Hydrofil og hydrofob – Sikkerhedsdatablad – Methanol og ethanol – Alkoholers polaritet

Forsøg
• Sukkerregnbuen
• Destillering af vin
• Bestemmelse af ethanolindholdet i vin

Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 15-21 + 47-52 + 87-97 + 118-124 + 126-128
• https://www.youtube.com/watch?v=thiJ1TOBcH8
• https://www.gymnasiekemi.com/c7.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kost og sundhed

Bakterier
Bakterievækst (forsøg)
Sygdomsfremkaldende bakterier
Kostens sammensætning (makromolekyler: fedt, protein og kulhydrat)
Energiprocentfordeling (besøg på McDonalds)
Fordøjelsen (forsøg med spytamylase)
Enzymer
Sundhedsparametre (BMI, THR, Fedtprocent mm) (forsøg)
KRAM faktorer
Livsstilssygdomme
Blodsukkerregulering
Blodkredsløbet
Hjertet og lunger (Dissekttion af hjerte)
Åndedrætssystemet
Vitalkapacitet (vitalkapacitetens sammenhæng med højde, øvelse)
Motion og puls (forsøg med forskellige påvirkninger på pulsen
DNA og gener
Nedarvning
Blodtyper (test af blodtyper)
PTC smagere (forsøg)
Proteinsyntesen
Mutationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kost og sundhed - kemi - fedtstoffer

Fedtstoffer

Molekylforbindelser, molekylers form og elektronegativitet, Elektronprikformler, stregformler og zig-zag formler. Polære og upolære stoffer og disses blandbarhed.

Fedt i kosten består primært af den type fedtstoffer, som hedder triglycerider. I skal lære om opbygningen af triglycerider. Triglycerider indeholder fedtsyrer. Der findes både mættede og umættede fedtsyrer og I skal lære om forskellen på disse. I skal lave forskellige forsøg hvor vi undersøger fedtstoffers smeltepunkter i forhold til hinanden og undersøge fedtindholdet i forskellige fødevarer

Chokolade indeholder også fedt/triglycerider. Chokolades polaritetsforhold undersøges ved et simpel forsøg.

Du skal lære:
Stoffers blandbarhed afgøres af stoffernes indbyrdes polaritet. Du skal lære hvordan man bestemmer om et stof er polært eller upolært.

Triglycerider er det fedtstof som vi spiser. Du skal lære om opbygningen af mættede og umættede fedtstoffer og om hvorfor de har forskellige smeltepunkter. Du skal lære at ekstrahere fedtstof ud af en fødevare, ud fra viden om stoffernes polariet

Stikord: Elektronegativitet – Polaritet – polær og upolær – Stoffers blandbarhed – Homogen og heterogen – Hydrofil og hydrofob – Sikkerhedsdatablad – Methanol og ethanol – Alkoholers polaritet – triglycerider – Fedtstoffers smeltepunkt – tilstandsformer – Mættet og umættet fedt – enkelt- og dobbeltbindinger - ekstraktion

Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 47-52 + 62-67 + 73-74 + 95 + 108-109
• PP om triglycerider
Forsøg:
• Stoffers polaritet 1 – vand, heptan, ethanol – pletten på kluden
• Stoffers polaritet 2 - tyggegummi chokolade og chili
• Stoffers polaritet 3 - Alkoholer
• Smeltepunkter for fedt
• Undersøgelse af fedtstoffer i melorme/chips, https://www.youtube.com/watch?v=LlmBBZhQlkg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kost og sundhed

Befolkningstilvækst
Den demografiske transitionsmodel (faser)
Befolkningspyramider
Erhvervsudvikling (primære, sekundære, tertiære erhverv)
Bæredygtighed
FN’s verdensmål
Naturressourcer
Oliedannelse
Vedvarende energi
Sult og tørke betydning for befolkning (mad til milliarder)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kemisk mængdeberegning

Kemisk mængdeberegning
Kemisk mængdeberegning, stofmængde, molarmasse, masse, densitet, volumen, stofmængdekoncentration

Du skal lære:
Kemiske reaktioner opskrives meget systematisk i reaktionsskemaer.
Du skal lære at lave kemisk mængdeberegning i relation til reaktionsskemaer. Du skal fremstille opløsninger med korrekt koncentration.
Stikord: Reaktionsskemaer og afstemning af reaktionsskemaer – mængdeberegning; n, m, M – stofmængde, masse, molarmasse, Stofmængdekoncentration, volumen.

Forsøg
• n, m, M – afvejning af 0,1 mol
• Fremstilling af opløsninger

Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 15-21 + 47-52 + 87-97 + 118-124 + 126-128
• https://www.youtube.com/watch?v=thiJ1TOBcH8
• https://www.gymnasiekemi.com/c7.html
• Molarmassen kort film: https://www.youtube.com/watch?v=_GgIsBUqd_g
• Stofmængde og molarmasse simpel præcis film: https://www.youtube.com/watch?v=6C1CSb41r6E
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vand og miljø

Vandets kredsløb
Vandbalance
Grundvand
Vandforbrug
Vandforurening
Floder
Erosion
Sult og tørke
Grønlandspumpen (forsøg)
Vandmiljøplaner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vand og miljø - kemi

Vand og miljø
Ioner og salte
Dannelse af ioner ud fra hovedgruppe-atomer, dannelse af salte/ionforbindelser, tungt og letopløselige salte, saltes opløselighed i vand, mættet og umættet opløsning. Bestemmelse af salt i havvand, titreringsmetoden ved anvendelse af standardkurve og ved støkiometrisk beregning, næringssalte og vandmiljø, fosfat, kemiske reaktioner og reaktionsskemaer
Stikord: Ioner og salte – Ionforbindelse – ædelgasstruktur – ladning – Saltes opløselighed i vand – masseprocent – stofmængdekoncentration c - volumen V – stofmængde n – Saltes egenskaber – Frysepunktssænkning – opløselighed og udfældning – fældningsreaktioner – let og tungtopløselige salte – forurenet vand – titrering – titrator – titrand - indikator
Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 135-139 + 140-142 + 146-151 + 166-175
Forsøg:
• Frysepunktssænkning
• Er vandet forurenet?
• Saltindholdet i havvand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Frysepunktssænkning 29-01-2026
Fremlæggelse Sahel -PP 23-02-2026
Er vandet forurenet 04-03-2026
Saltindholdet i Havvand 12-03-2026
Små forsøg med syrer ... 20-04-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Vand og miljø

Økosystemer
Abiotiske og biotiske faktorer
Fødenet og energistrømme
Fotosyntese og respiration
Biodiversitet
Kulstofkredsløbet
Søen som økosystem
Forurening af vandmiljø
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kemiske reaktion

Kemiske reaktioner - Syrer og baser, redox
Definition af syrer og baser, syre-base reaktion, pH. Stofmængdekoncentration, volumen og stofmængde.
Introduktion til redoxreaktioner, spændingsrækken, metallers reaktion med syrer

Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 189-194 + 198-201-203 + 205-206 + 231-236
Forsøg
• Små forsøg med syrer og pH
• Små forsøg med metaller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Enkeltfagligt forløb

Kaffe
Pladetektonik
Landskabsdannelse
istider

Satelitfoto og nedsivning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Vand og miljø

Vand og miljø
Ioner og salte
Dannelse af ioner ud fra hovedgruppe-atomer, dannelse af salte/ionforbindelser, tungt og letopløselige salte, saltes opløselighed i vand, mættet og umættet opløsning. Bestemmelse af salt i havvand, titreringsmetoden ved anvendelse af standardkurve og ved støkiometrisk beregning, næringssalte og vandmiljø, fosfat, kemiske reaktioner og reaktionsskemaer
Stikord: Ioner og salte – Ionforbindelse – ædelgasstruktur – ladning – Saltes opløselighed i vand – masseprocent – stofmængdekoncentration c - volumen V – stofmængde n – Saltes egenskaber – Frysepunktssænkning – opløselighed og udfældning – fældningsreaktioner – let og tungtopløselige salte – forurenet vand – titrering – titrator – titrand - indikator
Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 135-139 + 140-142 + 146-151 + 166-175
Forsøg:
• Frysepunktssænkning
• Er vandet forurenet?
• Saltindholdet i havvand
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer