Holdet 1q bkC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Lise Etting Maxner
Hold 2025 bkC-q (1q bkC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Øjnene og hjernen
Titel 2 Forløb 2: Rum og dybde
Titel 3 Forløb 3: Lys
Titel 4 Forløb 4: Farver
Titel 5 Forløb 5: Komposition
Titel 6 Forløb 6: Skulptur
Titel 7 Forløb 7: Eksamensprojektet
Titel 8 Forløb 8: Arkitektur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Øjnene og hjernen

BESKRIVELSE
I dette forløb introduceres eleverne til arbejdet i billedkunstfaget med et overordnet fokus på, hvordan øjnene og hjernen arbejder sammen om at skabe forståelse af vores visuelle omverden. Vi arbejder med optiske illusioner og undersøger, hvordan oplevelsen af noget unheimlich kan forekomme, når vi ikke helt ved, hvad det er, vi kigger på. Desuden arbejder vi med tessellationer, gestaltlove og pareidolia.

TEORI
- Gestaltlove og pareidolia
- Optiske illusioner
- Tessellationer
- Das Unheimliche og uncanny valley
- Geometriske og organiske former

ANALYSE
- Form: Analyse af geometriske og organiske former og diverse optiske illusioner samt en forståelse af, hvordan dybde skabes i flade værker
- Indhold: Tessellationer, das unheimliche, abstrakte motiver, optiske illusioner
- Kontekst: Hvordan kunsten kan udfordre menneskets opfattelse af virkeligheden

PRAKSIS
- Eleverne skal indsamle planter, hamre dem i stykker på at stykke akvarelpapir og bruge de resulterende farver til at skabe pareidolia. Eleverne skal derefter male formerne om med akvarelmaling og evt. tilføje konturer og andre detaljer med tusch
- Eleverne skal tegne en Penrose-trekant og kan også prøve at tegne en dobbelt Penrose-trekant, hvis de har tid
- Eleverne skal lave forskellige slags tessellationer i karton

PROFESSIONELLE KUNSTVÆRKER
- Fliser i Nasrid-Paladserne i Alhambra, Spanien (1300-tallet)
- Otte hoveder (1922) af M.C. Escher
- Loftet i Hafez’ grav i Shiraz, Iran (1935)
- Day and night (1938) af M.C. Escher
- Belvedere (1958) af M.C. Escher
- Ascending and descending (1960) af M.C. Escher

TEKSTER OG ANDET KILDEMATERIALE
- Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse, “Gestaltpsykologi og pareidolia,” Teori til Analyse og Praksis i Billedkunst, Praksis Forlag A/S, 2021, s. 123-126. (3 ns.)
- Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse, “Das Unheimliche,” Teori til Analyse og Praksis i Billedkunst, Praksis Forlag A/S, 2021, s. 64-67. (3 ns.)
NORMALSIDER I ALT: 6

I ELEVERNES PORTFOLIO
1 - Velkomstportræt
2 - Pareidoliaværk
3 - Penrose-trekanten
4 - Fotos af tessellationer
5 - Værker med tessellationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Rum og dybde

BESKRIVELSE
Dette er et af holdets fire forskellige forløb om visuelle virkemidler, og i dette forløb lærer eleverne om rum og dybde. Der bliver undervist i relevant teori og begreber, og denne viden kontekstualiseres, når eleverne læser om og analyserer værker fra renæssancen, kubismen og enkelte andre perioder. Eleverne laver tegneøvelser med fokus på henholdsvis renæssancens realisme og kubismens fladhed.

TEORI
- TAP-metoden
- Illusionsrum, herunder blandt andet linearperspektiv
- Simultanperspektiv
- Renæssancen
- Kubisme

ANALYSE
- Form: Enkeltværkanalyse af opbygningen af rum i værker fra forskellige perioder
- Indhold: Religiøse motiver, hverdagsmotiver, hvordan eksperimenter med form kan være indhold
- Kontekst: Hvordan kunsten er en reaktion på den kunst, der kommer før, og på det samfund, den skabes i

PRAKSIS
- Tegneøvelser efter professionelle værker med fokus på at forstå basisformer, lys og skygger i værkerne for derefter at kunne tilføje detaljer
- Tegneøvelse hvor renæssanceværket Venus’ Fødsel laves om til et værk med simultanperspektiv

PROFESSIONELLE KUNSTVÆRKER
- Stela af Aafenmut (ca. 924-889 f.v.t.) fra antikkens Egypten
- Tronende Madonna med barn (ca. 1270) Ukendt kunstner
- Jomfru med barn (1426) af Masaccio
- Den idéelle by fra Urbino (ca. 1480) Ukendt kunstner
- Venus’ fødsel (1485) af Sandro Botticelli
- Kristus overdrager nøglerne til Himmerriget til Sankt Peter (1481-82) af Pietro Perugino
- Den idéelle by (ca. 1490) af Francesco di Giorgio
- Den Sidste Nadver (ca. 1495-98) af Michelangelo
- Skolen i Athen (1509-11) af Rafael
- Adams skabelse (1511) af Michelangelo
- En grahøj fra oldtiden ved Raklev på Rejsnæs (1839) af J.Th. Lundbye
- Europabroen (1876) af Gustave Caillebotte
- Gade i Paris, regnfuld dag (1877) af Gustave Caillebotte
- Saint Lazare-banegården (1877) af Claude Monet
- Soveværelset i Arles (1888) af Vincent van Gogh
- Skriget (1893) af Edvard Munch
- Reparation af sejlet (1896) af Joaquín Sorolla
- Husene ved l’Éstaque (1908) af Georges Braque
- Pige med Mandolin (1910) af Pablo Picasso
- Landskab (1913-14) af Jean Metzinger
- Kvinde med guitar (1915) af Lyubov Popova
- Sommeren (1916) af Jean Metzinger
- Bord ved et vindue (1917) af Jean Metzinger
- Studie af sonate til Dukas (Portræt af Maria de Senger) (1918) af Alice Bailly
- Portræt af kvinde med hat (1961) af Pablo Picasso

TEKSTER OG ANDET KILDEMATERIALE
- Henrik Scheel Andersen, ”Opbyggelse af illusionsrum,” Billedkunst - Metode, kronologi og tema, Systime, s. 20-27. (3,5 ns.)
- Henrik Scheel Andersen, "Renæssancen (1400- og 1500-tallet)," Billedkunst - Metode, kronologi og tema, Systime, s. 105-108, l. 4. (1 ns.)
- Jonas Wolter, ”Kubismen og verden set fra andre synsvinkler” + ”Kubismens udvikling og dens betydning” + ”Kubismens hovedregler,” Kunst i Teori og Praksis, Tidernes Forlag, 2022, s. 45-51. (3 ns)
NORMALSIDER I ALT: 4

I ELVERNES PORTFOLIO
6 - Guidet tegneøvelse med Venus’ Fødsel
7 - Analyse af linearperspektiv
8 - Selvstændig tegneøvelse med Venus’ Fødsel
9 - Guidet tegneøvelse med Husene ved l’Estaque
10 - Skitse til værk med simultanperspektiv
11 - Færdigt værk med simultanperspektiv
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Lys

BESKRIVELSE
Dette er et af holdets fire forløb om visuelle virkemidler, og i dette forløb lærer eleverne om lys og skygge. Der bliver undervist i relevant teori og begreber, og der tages udgangspunkt i et kunsthistorisk overblik, som inkluderer barok, romantik og vitalisme. Elevernes nye viden kontekstualiseres, når de arbejder med maleri og fotografi, hvor der på forskellige måder fokuseres på lys. Desuden benyttes den kunsthistoriske viden og de nye begreber til at introducere eleverne til værkanalysens forskellige elementer.

TEORI
- TAP-metoden
- Begreber til beskrivelse og analyse af lys
- Barokken i Italien + Hollandsk Guldalder
- Romantikken i Danmark og til dels i Frankrig, Tyskland og England
- Impressionismen i Frankrig
- Skagensmalerne i Danmark
- Vitalisme

ANALYSE
- Form: Lys og skygger som dramatisk effekt, noget der kan fremhæve detaljer og som symbolsk virkemiddel
- Indhold: Religiøse motiver i barokken, livet på landet og naturen hos romantikerne, Skagensmalerne og vitalisterne. Desuden en forståelse af, at form (i dette tilfælde lys) kan fungere som indhold i forskellige perioder og stilretninger
- Kontekst: Hvordan kunsten er en reaktion på den kunst, der kommer før, og på det samfund, den skabes i

PRAKSIS
- Eleverne skal tage fotografier, hvori der indgår forskellige form- og indholdsmæssige kendetegn fra barokkens kunst. Kendetegnene fordeles ved lodtrækning. Eleverne skal selv være med på billederne, vælge rekvisitter og finde en passende lokation. De må gerne foretage billedredigering efterfølgende
- Eleverne skal skabe et maleri af et træ i solnedgang/-opgang, hvor der er fokus på lys og skygger. Eleverne skal følge en bestemt teknik, men må selv vælge farver, nuancer, stil m.m. Der males med akrylmaling på lærred
- Eleverne skal tage minimum fire fotografier af lys udenfor og indenfor, idet de studerer lys og skygger med samme slags fokus som Skagensmalerne, særlig Anna Ancher

PROFESSIONELLE KUNSTVÆRKER
- Adams skabelse (1515) af Michelangelo
- Judith halshugger Holofernes (ca. 1598-99) af Caravaggio
- Sankt Matthæus’ kaldelse (1599-1600) af Caravaggio
- Beundring af barnet (ca. 1619-21) af Gerard van Honthorst
- Judith halshugger Holofernes (ca. 1620) af Artemisia Gentileschi
- Judith og hendes tjenestepige (1625) af Artemisia Gentileschi
- Rufferen (1625) af Gerard van Honthorst
- Den hellige familie (1640) af Rembrandt van Rijn
- Mælkepigen (ca. 1657-58) af Johannes Vermeer
- Pige med perleørering (1665) af Johannes Vermeer
- Kvinde og hendes tjenestepige med et brev (ca. 1667) af Johannes Vermeer
- Landskab med stente, Møn (1810) af C.W. Eckersberg
- Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk (ca. 1815-16) af C.W. Eckersberg
- Familien Nathanson (1818) af C.W. Eckersberg
- Vandreren over tågehavet (1818) af Caspar David Friedrich
- Kridtklipper på Rügen (1818) af Caspar David Friedrich
- Medusaflåden (1818-19) af Théodore Géricault
- Friheden fører folket på barrikaderne (1830) af Eugène Delacroix
- Ild til havs (1835) af J.M.W. Turner
- Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro (1838) af Christen Købke
- En gravhøj fra oldtiden ved raklev på Refsnæs (1839) af J.Th. Lundbye
- Den Blå Rigi, solopgang (1842) af J.M.W. Turner
- En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord (1843) af J.Th. Lundbye
- Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde (1847) af J.Th. Lundbye
- Indtryk. Solopgang (1872) af Claude Monet
- Sommerdag ved Skagen Sønderstrand (1884) af P.S. Krøyer
- Studie til sypigens hoved (1890) af Anna Ancher
- Syende fiskerpige (1890) af Anna Ancher
- Solskin i den blå stue (1891) af Anna Ancher
- Sommeraften på Skagen Sønderstrand (1893) af P.S. Krøyer
- Reparation af sejlet (1896) af Joaquín Sorolla
- Den druknede (1896) af Michael Ancher
- Vibeke Krøyer i Skagen Plantage (1899) af P.S. Krøyer
- Badende drenge en sommeraften ved Skagens strand (1899) af P.S. Krøyer
- Hestene rides i bad (1900) af Michael Ancher
- Sølvbrudeparret Michael og Anna Ancher (1905) af P.S. Krøyer
- Sankt Hansblus på Skagen Strand (1906) af P.S. Krøyer
- Husene ved l’Estaque (1908) af Georges Braque
- Spadseretur langs kysten (1909) af Joaquín Sorolla
- Hestebadet (1909) af Joaquín Sorolla
- Badende børn på Skagen strand (1909) af J.F. Willumsen
- Edith på stranden. Forarbejde til Badende børn (1909) af J.F. Willumsen
- Pige på stranden (1910) af Joaquín Sorolla
- Solen (1910-11) af Edvard Munch
- En bjergbestigerske (1912) af J.F. Willumsen
- Forårsfrost (1919) af Elioth Gruner

TEKSTER OG ANDET KILDEMATERIALE
- Henrik Scheel Andersen, ”Barokken (1600-tallet),” Billedkunst - Metode, kronologi og tema, Systime, s. 114-116. (1 ns.)
- Henrik Scheel Andersen, ”Romantik, første halvdel af 1800-tallet” + ”Maleri,” Billedkunst - Metode, kronologi og tema, Systime, s. 117-120. (2 ns.)
- Jonas Wolter, ”Barok 1600-1750,” Kunst i Teori og Praksis, Tidernes Forlag, 2022, s. 247. (0,5 ns.)
- Jonas Wolter, ”Romantik 1800-1890,” Kunst i Teori og Praksis, Tidernes Forlag, 2022, s. 248-249. (0,5 ns.)
- Skagen Museum, ”Anna Ancher: Introduktion,” https://www.youtube.com/watch?v=lTU3LNEZapk  (1 ns.)
- Statens Museum for Kunst, ”Anna Ancher og lyset,” https://www.youtube.com/watch?v=eNpLThiJJXA  (3 ns.)
NORMALSIDER I ALT: 8

I ELEVERNES PORTFOLIO
12 - Tidslinje
13 - Barokfotografier
14 - Lysmaleri med begreber
15 - Fotos af lys
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Farver

BESKRIVELSE
Dette er et af holdets fire forløb om visuelle virkemidler, og i dette forløb lærer eleverne om farver. Der bliver undervist i teori og begreber i henhold til Ittens farvecirkel, og denne viden kontekstualiseres, når eleverne læser om og analyserer værker fra pop art-perioden. Eleverne skaber desuden deres eget pop art-værk, hvor de skal overveje farvevalg i forhold til kold/varm-kontrast eller komplementærkontrast.

TEORI
- Ittens farvecirkel
- Kontrastpar: Kold/varm-kontrast og komplementærkontrast
- Pop art

ANALYSE
- Form: Farvekontraster, forskellige grader af dybde
- Indhold: Samfundskritisk kunst, populærkultur, hverdagsmotiver, kendisser, tegneseriefigurer
- Kontekst: Hvordan kunsten er en reaktion på den kunst, der kommer før, og på det samfund, den skabes i

PRAKSIS
- Pop art-inspireret portrætmaleri. Eleven vælger selv et fotografi at skitsere og male efter, et kontrastpar og fire farver. Der males med gouache, og eleverne skal blande sig frem til de valgte farver, da kun primærfarverne er til rådighed. Til sidst bruges sort sprittusch til at tegne konturerne op og understrege det tegneserieagtige, flade pop art-look.

PROFESSIONELLE KUNSTVÆRKER
- Stela af Aafenmut (ca. 924-889 f.v.t.) fra antikkens Egypten
- Venus’ fødsel (1485) af Sandro Botticelli
- Mælkepigen (ca. 1657-58) af Johannes Vermeer
- Den Blå Rigi (1842) af J.M.W. Turner
- Indtryk, solopgang (1872) af Claude Monet
- Solskin I den blå stue (1891) af Anna Ancher
- Soveværelset i Arles (1899) af Vincent van Gogh
- Husene ved l’Estaque (1908) af Georges Braque
- Solen (1910-11) af Edvard Munch)
- Sommeren (1916) af Jean Metzinger
- Takka Takka (1962) af Roy Lichtenstein
- The Dream (1963) af Rosalyn Drexler
- Jackie Kennedy II (1965) af Andy Warhol
- Marilyn Monroe (1967) af Andy Warhol
-  Ntombi Twala af Swaziland (1985) af Andy Warhol

TEKSTER OG ANDET KILDEMATERIALE
- Henrik Scheel Andersen, "Pop art, 1960," Billedkunst - Metode, kronologi og tema, Systime, s. 143-147. (2 ns.)
- Jonas Wolter, ”Popkunst 1950-1980,” Kunst i Teori og Praksis, Tidernes Forlag, 2022, s. 255. (0,5 ns)
NORMALSIDER I ALT: 2,5

I ELVERNES PORTFOLIO
16 - Portræt med noter om farver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Komposition

BESKRIVELSE
Dette er et af holdets fire forskellige forløb om visuelle virkemidler, og i dette forløb lærer eleverne om komposition. Der bliver undervist i relevant teori og begreber, og denne viden kontekstualiseres, når eleverne analyserer værker fra tidligere forløb.

TEORI
- Kompositionstyper og geometriske former
- En smule genopfriskning af tidligere gennemgået kunsthistorie
- Abstrakt kunst

ANALYSE
- Form: Enkeltværkanalyse af opbygningen af kompositionen i værker fra forskellige kunsthistoriske perioder
- Indhold: Dette afhænger af de forskellige kunsthistoriske perioder, vi trækker tidligere gennemgåede værker fra
- Kontekst: Hvordan kunsten er en reaktion på den kunst, der kommer før, og på det samfund, den skabes i

PROFESSIONELLE KUNSTVÆRKER
- Den hellige familie (1503-06) af Michelangelo
- Judith halshugger Holofernes (ca. 1598-99) af Caravaggio
- Rufferen (1625) af Gerard van Honthorst
- Kvinde og hendes tjenestepige med et brev (ca. 1667) af Johannes Vermeer
- Friheden leder folket på barrikaderne (1830) af Eugène Delacroix
- En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs (1839) af J.Th. Lundbye
- Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde (1847) af J.Th. Lundbye
- Indtryk, solopgang (1872) af Claude Monet
- Solskin i den blå stue (1891) af Anna Ancher
- Sommeraften på Skagen Sønderstrand (1893) af P.S. Krøyer
- Den druknede (1896) af Michael Ancher
- De ti største, nr. 3, Ungdommen (1907) af Hilma af Klint
- Pige på Stranden (1910) af Joaquín Sorolla
- Tetid (1913-14) af Alice Bailly
- Sommeren (1916) af Jean Metzinger
- Intersecting lines (1923) af Wassily Kandinsky
- Komposition med rød, blå og gul (1930) af Piet Mondrian
- Orange and tan (1954) af Mark Rothko
- Untitled (1964) af Lee Krasner
- The Dream (1963) af Rosalyn Drexler
- Jackie Kennedy II (1965) af Andy Warhol

TEKSTER OG ANDET KILDEMATERIALE
- Henrik Scheel Andersen, ”Åbne og lukkede kompositioner”, ”Statisk og dynamisk komposition”, ”Det gyldne snit”, ”Hierarkisk og additiv komposition,” Billedkunst - Metode, kronologi og tema, Systime, s. 7-17. (3 ns.)
NORMALSIDER I ALT: 3
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Skulptur

BESKRIVELSE
Formålet med forløbet er at udvide elevernes forståelse af menneskekroppens rolle i kunsthistorien, herunder hvordan kroppen er blevet afbildet, fortolket og oplevet i forskellige kontekster.
Eleverne introduceres til skulptur og skulpturanalyse, og vi beskæftiger os med aktuelle emner som body image, race og køn. Forløbet sætter skarpt på brug af både teori og analyse i forståelsen af kunstværker og forbereder således eleverne til eksamensprojektet. Samtidig laves der praksis med skulpturer i stentøjsler. Herudover inkluderer forløbet et museumsbesøg på Fuglsang Kunstmuseum, hvor eleverne laver praksis og guides rundt i museets faste udstilling, som strækker sig fra romantikken til nutiden. Adskillige af værkerne er også brugbare i sammenhæng med andre forløb.

TEORI
- Antikken: Arkaisk og klassisk stil
- Renæssancen
- Nyklassicisme
- Skulpturanalyse
- Proportionslære

ANALYSE
- Form: Enkeltværkanalyse og tværværksanalyse
- Indhold: Forskellige repræsentationer af menneskekroppen gennem kunsthistorien
- Kontekst: Hvordan specifikke teoretiske og samfundsmæssige vinkler kan skabe særligt tydelige forbindelser mellem kunstværker og det samfund, de skabes i. Her har der været fokus på køn og race

PRAKSIS
- Tegning efter Polyklets proportionslære
- Buste i stentøjsler inspireret af arkaisk, klassisk, renæssance- eller nyklassicistisk stil
- Eksperimenter med modeller i træpap (også brugbart i Forløb 8 om arkitektur)

PROFESSIONELLE KUNSTVÆRKER
- Venus fra Willendorf (ca. 30.000-25.000 f.v.t.)
- Venus fra Dolnì Věstonice (ca. 29.000-25.000 f.v.t.)
- Kouros, statue af ung mand (ca. 540 f.v.t.)
- Spydbæreren (450-440 f.v.t.)
- Diskoskasteren (460-450) af Myron
- Venus fra Milo (ca. 100 f.v.t.) af Alexandros fra Antiokia
- David (1430-1469) af Donatello
- David (1501) af Michelangelo
- Udsigt fra Sørup til Fredensborg Slot (ca. 1782) af Jens Juel
- Jason med det gyldne skind (1802-03) af Bertel Thorvaldsen
- Møns Klint. Udsigt til Sommerspiret (1809) af C.W. Eckersberg
- Parti fra Møns Klint (1852) af P.C. Skovgaard
- Parti fra Iselingen Skov (1861) af P.C. Skovgaard
- Forårsfåreklipning på Lolland (1878) af Joakim Skovgaard
- Roerne tages op (1890) af L.A. Ring
- Den Lille Havfrue (1913) af Edvard Eriksen
- Afgang! (1918) af Jais Nielsen
- Vandmoderen (1920-21) af Kai Nielsen
- Allison Lapper pregnant (2005) af Marc Quinn
- Han (2012) af Elmgreen og Dragset
- A Subtlety (or the Marvelous Sugar Baby, an Homage to the unpaid and overworked Artisans who have refined our Sweet tastes from the cane fields to the Kitchens of the New World on the Occasion of the demolition of the Domino Sugar Refining Plant) (2014) af Kara Walker
- Reaching out (2020) af Thomas J. Price
- Agape (2021) af Aske Jonatan Kreilgaard
- Secret Pathway to Freedom (2021) af Jeanette Ehlers og Halima Afi Cassells
- Fuglsang x Lea Porsager (2026) af Lea Porsager (iscenesættelse af egne og andres værker)

TEKSTER OG ANDET KILDEMATERIALE
- Henrik Scheel Andersen, ”Grækenland 750-330 f.Kr.”, ”Maleri”, ”Skulptur,” Billedkunst - Metode, kronologi og tema, Systime, s. 97-100. (2 ns.)
- Jonas Wolter, ”Samme historie - forskellige fortolkninger,” Kunst i Teori og Praksis, Tidernes Forlag, 2022, s. 191-193. (1,5 ns)
- Jonas Wolter, ”Renæssance 1400-1530,” Kunst i Teori og Praksis, Tidernes Forlag, 2022, s. 246. (0,5 ns)
- Jonas Wolter, ”Analyse af Skulptur,” Kunst i Teori og Praksis, Tidernes Forlag, 2022, s. 276. (1 ns)
NORMALSIDER I ALT: 5

I ELEVERNES PORTFOLIO
17 - Polyklet-tegning
18 - Buste i stentøjsler
19 - Model i træpap fra Fuglsang Kunstmuseum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Eksamensprojektet

BESKRIVELSE
Formålet med dette forløb er, at eleverne skærper deres evner til at arbejde fagligt, selvstændigt og undersøgende i forhold til et større billedkunstfagligt emne.
Eleverne skal hver især vælge et underemne, finde relevant teori og kunstnerisk inspiration, benytte deres analytiske færdigheder til at forstå emnet og deres praktiske færdigheder til at producere et værk, som viser deres forståelse og undersøgelse af emnet. Eleverne skal desuden dokumentere deres praktiske proces og blive klar til at kunne præsentere forløbet og værket til den mundtlige eksamen.
Det overordnede emner for eksamensprojektet er ”Identitet og parafraser”. Eleverne arbejder individuelt, men må gerne lade sig inspirere af hinanden.

TEORI
- Parafraser
- Videnskabsteori i billedkunstfaget, herunder TAP-metoden
- Hver elev vælger en eller flere fagligt relevante tekster, som belyser elevens selvvalgte underemne

ANALYSE
- Hver elev vælger den fagligt relevante analytiske tilgang, som passer bedst til elevens eksamensprojekt
- Eleven skal kunne analysere eget værk samt de valgte inspirationsværker ved hjælp af relevant analytisk tilgang

PRAKSIS
- Hver elev vælger den fagligt relevante værktype, som passer bedst til elevens eksamensprojekt
- Elevens selvstændige værk skal forene teoretisk og analytisk viden om elevens selvvalgte underemne og det selvvalgte materiale

PROFESSIONELLE KUNSTVÆRKER
- Hver elev finder og udvælger selv et eller flere professionelle kunstværk(er), der med faglig relevans kan fungere som inspirationskilde(r) for elevens selvstændige værk. Mindst et af disse værker skal være skabt inden for de seneste 20 år, og der skal være et værk, som parafraserer et ældre værk

TEKSTER OG ANDET KILDEMATERIALE
- Hver elev vælger en eller flere fagligt relevante tekster, som belyser elevens selvvalgte underemne (ca. 5 ns.)
NORMALSIDER I ALT: 5

I ELEVERNES PORTFOLIO
20 - Eksamensværk
21 - Proces til eksamensværket
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Arkitektur

BESKRIVELSE
Formålet med forløbet er at gøre eleverne i stand til at foretage basal analyse af klassisk, moderne og senmoderne arkitektur, samt at kunne sammenligne de tre overordnede stilistiske udtryk. Der fokuseres særligt på triumfbuer, og elevernes viden kontekstualiseres, når de bygger deres egne triumfbuer.

TEORI
- Kunsthistorisk overblik med fokus på klassisk og moderne arkitektur samt kort gennemgang af senmoderne arkitektur

ANALYSE
- Basal arkitekturanalyse

PRAKSIS
- Eleverne laver skitser til egne triumfbuer og bygger dem derefter i 3D

PROFESSIONELLE KUNSTVÆRKER
- Titus-buen (81) i Rom, Italien
- Konstantinbuen (ca. 315) i Rom, Italien opført af Konstantin Den Store
- San Andrea-kirken (1472-1790) i Mantua, Italien af arkitekten Leon Battista Alberti
- Villa Rotunda (1566-69) i Vicenza, Italien af arkitekten Andrea Palladio
- Porte Saint-Denis (1672) i Paris, Frankrig af arkitekten François Blondel
- Brandenburger Tor (1788-91) af arkitekten Carl Gotthard Langhans
- Triumfbuen ved Carrousel (1806-08) i Paris, Frankrig af arkitekterne Charles Percier og Pierre François Léonard Fontaine
- Villa Savoye (1928-31) i Poissy, Frankrig af arkitekten Le Corbusier
- Den tyske pavillon (1929) i Barcelona, Spanien af arkitekten Mies van der Rohe
- La Grande Arche de la Défense (Menneskehedens Triumfbue) (1985-89) i Paris, Frankrig af arkitekterne Johan Otto von Spreckelsen og Erik Reitzel
- Cloud Gate (2004-2006) i Chicago, USA designet af kunstneren Anish Kapoor
Følgende bygninger i Nykøbing F.
- Biblioteket
- Langgade 16 (1580, ombygning 1987)
- Slotsgade 1 (1883, ombygning 2004)
- Langgade 6 (1886, ombygning 1975)
- Langgade 5 (1900, ombygning 2020)
- Kongensgade 5 (1905, ombygning 1979)
- Kongensgade 31 (1911)
- Kongensgade 19 (1912)
- Torvet 7 (1920)
- Thorsensvej 27 (1927)
- Vestensborg Allé 11 (1930)
- Torvet 3 (1935, ombygning 2002)
- Nørre Boulevard 23 (1937)
- Vestensborg Allé 59 (1937)
- Nybrogade 3 (1938)
- Nybrogade 4 (1939)
- Langgade 11 (1970, ombygning 2011)
- Vestensborg Allé 1 (1940, ombygning 2005)
- Vestensborg Allé 2 (1982)

TEKSTER OG ANDET KILDEMATERIALE
- Jonas Wolter, ”Arkitektur,” Kunst i Teori og Praksis, Tidernes Forlag, s. 286. (0,5 ns.)
- Jørgen Holdt Eriksen , Sophie Holm Strøm og Henrik Oxvig, ”Rum i arkitektur, by og have,” Grundbog i Kunst og Arkitektur, Systime, s. 21-23. (2 ns.)
- Jørgen Holdt Eriksen , Sophie Holm Strøm og Henrik Oxvig, ”Senmodern,” Grundbog i Kunst og Arkitektur, Systime, s. 47-52. (4 ns.)
NORMALSIDER I ALT: 6,5

Ekstra tekster
- Jonas Wolter, ”Analyse af arkitektur,” Kunst i Teori og Praksis, Tidernes Forlag, s. 279.
- Henrik Scheel Andersen, ”Arkitekturanalyse,” Billedkunst - Metode, kronologi og tema, Systime, s. 80-81.

I ELEVERNES PORTFOLIO
22 - Skitse til egen triumfbue
23 - Model af egen triumfbue
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer