Holdet 2h3g psC3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Catrine Scholle
Hold 2025 psC3-2h3g (2h3g psC3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ensomhed, unges udfordringer og stress
Titel 2 Udvikling og livsforløb
Titel 3 Læring i den moderne digitaliserede verden
Titel 4 Fordomme, diskrimination og ekstremisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ensomhed, unges udfordringer og stress

Formål: Eleverne skal kunne redegøre for udvalgt relevant teori til belysning af ensomhed, identitet og identitetsprocesser, inddrage sociale mediers rolle for identitetsprocesser. Derudover skal eleverne analysere og diskutere ungdommen som livsperiode og dens udfordringer. Eleverne skal kunne forholde sig undersøgende til én af de store livsudfordringer i ungdomsperioden: stress, og udarbejde problemstillinger til emnet samt analysere og diskutere årsager og håndtering af stress i ungdomslivet. De skal sætte sig ind i naturterapi som alternativ terapiform.

Kernestofområder:
Personlighedspsykologi
Socialpsykologi
Udviklingspsykologi

Supplerende fagområde:
Eksistentiel psykologi
Neuropsykologi

Indhold: Ensomhed, identitet, identitetsprocesser, ungdom som livsperiode, Anthony Giddens, personlig og social identitet, narrativ, refleksivt selv, Kenneth Gergen, relationelt fænomen, multiple selv, sam-handling, identitetslandkort, sociale medier, flertalsmisforståelser, ansigtsløs kommunikation,  stress som livsudfordring, akut og kronisk stress, konsekvenser af stress, faktorer der skaber stress, Holmes & Rahes stress-score-skema, fysiologiske/psykiske/adfærdsmæssige symptomer, individuelle forskelle i modtagelighed for stress, Karasek & Theorell krav-kontrol-model, Carl Rogers ideal- og realjeg, Anthonovsky - OAS, Seligman - pessimistisk/optimistisk forklaringsstil, Siegrist Anstrengelse-belønning-ubalance-model, The big Five personlighedstyper, håndtering af stress, copingstrategier - aktiv/passiv og emotions-/problemfokuseret coping, Lazarus def. på stress, ungdomshjerne og risikovillighed, myelinisering, synapseforbindelser, plastisk hjerne, pandelapper, hippocampus, Steinberg - teori om modningsmæssige ubalance - socio-emotionalt netværk / kognitiv kontrolnetværk, naturterapi, afhængighed

Materiale:

Intro om ensomhed:
Klement, Ida (2009): Ensomhed smitter. Fra Kristeligt Dagblad
Richter, Lise (2011): Ensomhed har konsekvenser for alle. Fra Information.dk
Svendsen, Lars (2017): Ensomhedens filosofi. Forlaget Klim. s.18 og s.27-28 (om de tre former for ensomhed)
Dokumentar om ensomhed:
Fra CFU: Indenfor Ensomhed. Norsk dokumentar fra DR3 (50 min)

Kernestof:
Riisager, Magnus (2021): PsykC. Grundbog i psykologi på c-niveau.
Frydenlund. Kapitel 5 s. 145-158, 160nederst-162, 164-174 øv.m s.176-191

Tefft/Williams/Grabowski 2012): Arkivstudie/observationsundersøgelse om færdselsuheld blandt unge bilister, naturterapi

Uddrag af artikel. "Jeg har fundet ud af, at jeg overhovedet ikke er karriere-menneske". Information, 2.december 2016

Uddrag af debatindlæg: "Lægen sagde, at jeg havde en svær depression, men jeg havde bare en dårlig dag". Information, 30.juni 2018

Prentice & Miller (1993): Spørgeskemaundersøgelse om flertalsmisforståelse vedrørende lysten til at indtage alkohol.

Brev til Børnetelefonen. Pige 18 år. Kilde: Børnetelefonen

Spørgeskemaundersøgelsen af Statens Institut for folkesundhed (2014). Stress blandt unge i Danmark. Statistik.

Wiborg m.fl. (2008): Rotteforsøg, stress kan påvirke hippocampus.

Albertsen m.fl. (2001): Spørgeskemaundersøgelse/tværsnitsundersøgelse om sammenhænge mellem stressniveau og oplevelse af sammenhæng (OAS)

Uddrag af klumme: "Jeg gik ned med stress som 22-årig". Eurowoman 17.juni 2015

Selvfundne artikler fra internettet om naturterapi

Selvfundne artikler fra internettet om stress og ungdom


Ca. 50 ns.

Metoder: lærerstyret undervisning, elev-elev undervisning, individuelt arbejde

Evaluering: opsamling med analyse af undersøgelser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Udvikling og livsforløb

Formål: Eleverne skal demonstrere, redegøre for, analysere og reflektere over menneskets udvikling og samfundets, familiens, genetikkens og institutionaliseringens betydning for udviklingen. Eleverne skal lære at se problematikkerne fra forskellige psykologiske tilgangsvinkler og fra et individ-, socialt og kulturelt perspektiv.

Kernestofområder:
Udviklingspsykologi,
Personlighedspsykologi,
Socialpsykologi
Kulturpsykologi

supplerende områder:
Neuropsykologi, genetik, epigenetik

Indhold: Genetik, forældrerelationer, institutionalisering, social og følelsesmæssig udvikling, påvirkning af grupper og venskaber, samfundsmæssige og kulturelle påvirkninger, resiliens, sårbarhed og håndtering af svære livs-udfordringer

Den dynamiske systemteori, Dion Sommer

"14-årige Camilla bliver mobbet på nettet", tv2.dk, 19.marts 2015

Evolutionspsykologi, Darwin, genetisk disponering

Wedekind m.fl. 1995: Eksperiment om instinktive duftpræferencer og valg af partner

Femfaktormodellen - OCEAN (også kaldet The big five)

Tvillingestudier (genetik/miljø)

Epigenetikken og miljøets indflydelse på vores gener

Fischer, forskning og forsøg med hanmus, epigenetiske ændringer i afkom

Tilknytning, Ainsworth/Bowlby, fremmedsituationstesten = strange situation experiment - tryg og utrygge tilknytninger

Case: Anne, et år. Kilde. Morten Ejrnæs og Merete Monrad, 2010

Sterns teori om forældre-barn-interaktioner, lagdelt model

Livet i daginstitutioner, dobbeltsocialisering, leg

Heckman-kurve 2016 (tidlig indsats over for socialt udsatte børn

Personaletæthed i daginstitutioner, normering

Cederblad og Höök 1974-77, svensk undersøgelse af institutionsbørns urin i forbindelse med ændring i normering

Gruppetilhørsforhold og venskaber, Erikson personlig og social identitet

Social identitetsteori, Tajfel & Turner 1970´erne

Interview undersøgelse i London (2002), Social identitetsskabelse blandt unge i Brixton. Af Howarth

Effekter af venskaber og sociale bånd
-Vanessa Boute (2007), interview undersøgelse, venskaber på Uni
-Australsk længdesnitsundersøgelse 2005, dødsfald i forhold til venskaber
-Sheldon Cohen m.fl., forkølelsesstudie, eksperiment

Hofstedes kulturelle dimensioner

Sårbarhed og resiliens (individ-, socialt og kulturelt plan)

Banduras sociale-lærings-teori, rollemodeller

Undersøgelse i Cameron om prævention

Kauai-undersøgelsen, prospektiv længdesnitsundersøgelse
"
Rovdyret sidder stadig i mig", Interview med Lisbeth Zornig

Materiale:
Riisager, Magnus (2021): PsykC. Frydenlund, s. 42-54øv., 55-87, 93-100 (40 ns)

Dokumentar "Min barndom i helvede" med Lisbeth Zornig (ca. 60 min)
Youtubeklip "Stil face experiment" (1:33 min)
Youtubeklip "Strange situation experiment" (5 min)
Dokumentar "Hvem passer vores børn" DR.dk (ca. 60 min)
Artikel: Ikke alene men ensom (casestudie)
Dokumentar "Er du mors lille dreng"
Artikel: Kys og kram
Foredrag med Lisbeth Zornig (90 minutter)

I alt ca. 60 ns.

Metoder:
Lærerstyret undervisning, par- og gruppearbejde, fremlæggelser

Evaluering: skriftligt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Læring i den moderne digitaliserede verden

Formål: Eleverne skal arbejde med psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse og for tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden. De skal kunne redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og
undersøgelser, samt kunne formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof og dertil kunne udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag. Eleverne lærer at inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger og de kan demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning. Sluttelig vil eleverne vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger.

Kernestofområder:
Kognitionspsykologi
Socialpsykologi
Kulturpsykologi

Supplerende fagområde:
Neuropsykologi

Indhold: Læring som kognitiv proces, opmærksomhed (selektiv og delt), switchtasking og multitasking, hukommelsen, Multilagermodel over hukommelsen, sansehukommelse, arbejdshukommelse, langtidshukommelse, mobilens indflydelse på læring, motivation, Berlyne - indre og ydre, Ryan & Deci Selvbestemmelsesteori, Katzelson - kontekstafhængig motivation, Banduras mestringsfornemmelse/self-efficacy (tidligere erfaringer, observation af rollemodeller, feedback fra andre, evne til at forstå/kontrollere egne følelser), Blooms SOLO-taksonomi, dobbeltprocesteori (Kahneman), kognitive bias (aktør-observatør-favorisering, gamblerfejlslutning, tilgængelig-information-bias, ankereffekten, bekræftelsestilbøjelighed), tænkningens udfordringer i en digital tidsalder (konformitet, fake news, polarisering, ekkokamre), sociale processer, kulturelle forskelle i kognition (analytisk vs. holistisk kognition), Nisbett - forskellige sociale orienteringer

Videoklip: Simon & Chabris forsøg fra 1999 - opmærksomhed "Gorilla og boldspil" (ca 2 min)


Ward, Duke, Gneezy & Bos (2017): Felteksperiment om tilstedeværelsen af ens smartphone i undervisningen.

Artikeluddrag "På efterskolen lægger eleverne mobiltelefonen fra sig". Kristeligt dagblad, 2019

Hembrooke /Gay (2003): Felteksperiment om betydningen af brug af internettet til søgning i en undervisningssituation.

Gingerich & Lineweaver (2014). Laboratorieeksperiment relateret til skrivning af sms´er i en undervisningssituation.

Baddeley & Hitch (1974): Model over arbejdshukommelsens elementer (den centrale diagent, den auditive kanal, den visuelle kanal)

George Miller: Arbejdshukommelsens kapacitet, 7+/- 2

Artikeluddrag: Lærere glemmer at arbejde med eleveres hukommelse. Fra Kristeligt Dagblad, 2011

Artikel "10 minutter om dagen hjælper hukommelsen". Fra Videnskab.dk, 2018

Fugl, Maria (2009): Det, jeg sanser, husker jeg. Fra Asterisk nr. 45

Foerde m.fl. (2006). Eksperiment om indflydelsen af switchtasking på læring. Laboratorieeksperiment

Katznelson m.fl.: Undersøgelse  af eleveres motivation. Aalborg universitet. Spørgeskemaundersøgelser og interviews.

Wisnewski m.fl. (2018): Interviewundersøgelse relateret til autonomiaspektet af selvbestemmelsesteorien

Artikeluddrag: Gladere og klogere børn: Udeskole er et stort hit. Fra JydskeVestkysten, 2019

Mocanu m.fl. (2015): Undersøgelse relateret til bekræftelsestilbøjelighed på sociale medier. Observation af digital adfærd

Materiale:
Riisager, Magnus: PsykC. Grundbog til psykologi på C-niveau. Frydenlund, s. 101-119, 121midt, 124-137, 139-141, 142nederst-144 (ca. 35 ns.)

Artikel: Det, jeg sanser, husker jeg. Asterisk, nr. 45, 2009, dpu.dk, videnomlaesning.dk. Hentet fra iBogen Psykologiens Veje. (5 ns)

Artikel: Sådan skaber vi den bedste undervisning.
Jonas Salomonsen Nyhedsredaktør, 09 april 2015 Børn & Unge

Artikel: Hukommelse er vigtigere end intelligens for børns læring. Kristelig Dagblad, nov. 2011.

Artikel: Vygotsky. Zone for nærmeste udvikling. Hentet fra iBogen Psykologiens Veje. (1 ns)

Afsnit om Piaget i Psykologiens Veje, 2017 udgaven, s. 183-193 (10 ns)

Metoder:
Lærerstyret undervisning, gruppearbejde, innovativt projektarbejde, elevfremvisninger, lille empirisk arbejde (dataindsamling - hukommelseseksperiment på skolen)

Evaluering: prøveeksamen

I alt ca. 60 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fordomme, diskrimination og ekstremisme

Formål: Eleverne skal med psykologisk faglig viden analysere kilderne til udvikling af fordomme og radikalisering og konsekvenserne af dem, reduktion eller eleminering af fordomme, gruppedynamikker og udvikling af ekstremisme og radikalisering. Temaet ses ud fra både individuelle faktorer og gruppepsykologiske faktorer. Derudover inddrages ondskabsteori og kulturelle forskelle i syn på fordomme, diskrimination og ekstremisme.

Kernestofområder:
Socialpsykologi
Personlighedspsykologi
Udviklingspsykologi
Kognitiv psykologi

Supplerende område:
Neuropsykologi

Indhold: Fordomme, diskrimination, ekstremisme, radikalisering, gruppepolarisering, stereotyper, kilder til fordomme: evolutionspsykologi, socialpsykologi (Social-kognitiv læringsteori, bekræftelsesbias - kognitive bias), neuropsykologi (Harris & Fiske 2006 - hjerneaktivitet), mediernes psykologi - diskurs, strukturel/institutionel diskrimination, kontaktteori Gordon Allport, "jigsaw classroom" Elliot Aronson, social identitetsteori Taifel & Turner, gruppepolarisering James Stoner, Sunsteins laboratorieeksperiment i Colorado om politiske holdninger, social sammenligningsteori Festinger (om anerkendelse), teorien om informationsmæssig indflydelse, Kritik af Sherifs Robbers Cave.
Faktorer, der øger risiko for radikalisering, faktorer i ekstremistiske miljøer som intensiverer radikalisering, diskurser, moralsk frakobling (Bandura), Fænomenet Incel, vejene ud af ekstremisme
Harris & Fiske (2006): Hjerneskanninger, neuropsykologisk undersøgelse af hjerneaktiviteten i fordomme.

Artikeluddrag: Folkeskolen har ikke plads til den gode muslim. Fra Information, 2014

Eyssel/Kuchenbrandt (2012). Gruppetilhørsforholds betydning for vurdering af robotter (laboratorieeksperiment)

Sunstein m.fl. (2007): Laboratorieeksperiment om gruppepolariseringseffekt i forhold til politiske synspunkter.

Horgan m.fl. (2016): Interviewundersøgelse (casestudie) om vejen ind i og ud af ekstremisme (Sarahs historie)

Artikeluddrag (casestudie): Den sommer Ahmed blev radikaliseret. Fra Berlingske 2015

Materiale:
Riisager, Magnus (2021). PsykC. Grundbog til psykologi på c-niveau. Frydelund, s. 192-196, 198øv, 200nederst-205, 207-208, 210-214øv, 217-221 midt (ca. 25 ns)

Robbers Cave (youtube) (5 min)

Dokumentar "Kulter, tabuer og ekstrem tro" fra CFU (60 min)

I alt ca. 50 ns.


Metode: lærerundervisning, pararbejde, gruppearbejde

Evaluering: prøveeksamen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer