Holdet 2h olC (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Tobias Østergaard Bang
Hold 2025 olC-h (2h olC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Styreformer og historie
Titel 2 skulptur
Titel 3 Medea
Titel 4 Platon
Titel 5 Homers Helte

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Styreformer og historie

Kernestof
Herodot: I.1-15. / 26-46. / 53-54. / 84-91.+ III. 39-43 og 122, 80-83. 132-125 ca. 53 sider. Herodots historie I - Bog I-IV, oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø, Gyldendal 2016.
Thukydid: Uddrag fra Perikles gravtale 2.34-42, 44 - 45. ca. 8 sider. (https://www.klassikerforeningen.dk/wp-content/uploads/GRAVTALEN.pdf)
Cicero (Resp. 1.36, 69-70; 2.2-3, 21). Overs. F. Blatt o.a.: Ciceros filosofiske skrifter, bnd. 1 Kbh. (1969). Lettere sprogligt revideret og annoteret af Jesper Rosenløv. Ca. 2 sider.

Perspektiverende materiale
”Friedrich Schillers ballade “Polykrates’ ring” oversat af Helle Gjellerup. AIGIS 9,2. s. 1 -5. Ca. 1. sider.
Sammenlagt = ca. 64 sider.

Sekundærlitteratur
Oldportalen. ”Herodot og historiegenren”. https://oldportalen.systime.dk/?id=440#c2433
Mogens Herman Hansen. Kilder til Demokratiet i Athen. Hans Reitzels Forlag. s. 27-30.

Film:
What did democracy really mean in Athens? - Melissa Schwartzberg
https://www.youtube.com/watch?v=0fivQUlC7-8

I dette forløb har vi arbejdet med prosaens opståen, vi har fokuseret på historiegenren og har på den måde haft fokus på Herodot, Thukydid og Cicero.
Vi har undersøgt hvordan Herodot fremstiller den gode leder, ved at have læst uddrag fra Kroisoshistorien, logien om Polykrates samt ”Forfatningsdebatten i Perserriget.”
Herudover har vi læst uddrag af Thukydid (Perikles gravtale) samt Ciceros beskrivelse af den romerske statsforfatning.

Vi har haft et særligt fokus på hvordan Herodot og Thukydid bruger Mythos og Logos samt fordele og ulemper ved styreformerne; monarki, demokrati, oligarki samt den romerske statsforfatning.

Eleverne er herudover blevet gjort bekendt med begreber som: Até, Moira, Nemesis, Hybris, Xenia, Kleos, Demokrati, Tyranni, Monarki og Oligarki.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 skulptur

Forløbet har haft til formål at introducere den græske skulptur samt hvordan denne har været med til at forme nutidens opfattelse af det ideelle menneske.

På den måde har eleverne været introduceret til begreber som: Perlelokkehår, kouros, kore, sneglehuskrøller, arkaisk smil, heroisk nøgenhed, frontalitet, aksial symmetri, indridset og formet muskler, streng stil, det prægnante øjeblik, idealmennesket, kontrapost, vådt og tungt draperi, karyatide, alexanderkrølle, åben inspireret mund, barok, rokoko, naturalisme samt romersk virisme.


Græsk skulptur
Primærskulpturer
Alle skulpturer er fra ppt.
Arkaisk skulptur
Auxerre koren, ca. 650. BC
Methuemhet, ca. 650. BC
New York Kouros, ca. 590-580. BC
Berlinergudinden /kore, ca. 570. BC
Moschophoros, ca. 560. BC
Tenea Kourus, ca. 560. BC
Anavyssos kouros, ca 530. BC
Rayet hovedet, ca 530. BC
Karyatiderne på Sifniernes skatkammer, ca. 530-525. BC
Kouros Aristodikos, ca. 520-500. BC

Tidlig klassisk
Kritiosdrengen, ca. 480 BC
Tyrandræberne, ca. 477 BC
Myrons diskoskaster, ca. 455 BC
Spydbæreren (Doryphoros), romersk kopi af græsk original af Polyklet, ca. 440BC (old til alle tider)

Højklassisk og senklassisk tid
Varvakeion Athene (mulig romersk kopi af Athenestatuen af Phidias til Partenon i Athen. Ca 430-20) ca, 200-250AD
Erechteion Karyatide, ca. 420BC (
Praxiteles’ Afrodite i Knidos, ca. 350BC  
Praxiteles’ Hermes med Dionyssosbarnet ca. 350BC

Hellenistisk
Buste af Alexsander den Store (Glyptoteket), ca. 320BC
Rodiske Helios, ca. 200BC
Athene, Gaia og Alkyoneos scene fra Gigantomakhien fra Pergamon altret til Zeus, ca. 160-150BC
Romers kopi af Den døende Galler, ca. 60-40BC
Laookon gruppen, ca. 1. århundrede BC
Gruppe af Pan, Amor og Afrodite, ca. 100BC
Romersk kopi af hellenistisk skulptur der viser barn der kvæler en gås, ca. 110-160AD
Ældre dame der går fra markedet, ca. 200-100BC
Terme bokseren, ca. Bokseren på Palazzo Massimo, ca. 100-0BC

Romersk
Buste af Pompejus den store, ca. 50 BC
Primaportastatuen, ca. tidligst 20 BC
Togatus Barberini, ca. 0-100 AD.  
ca. 3 sider.


Perspektiv  
Michelangelos David (ppt. til Tidlig klassisk)
Berthel Thorvaldsen – Jason og det gyldne skind – 1828
Christian Lemmerz - Adam Kadmon – 1998
Plakat OL Berlin – 1936
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Medea

Euripides. Medea. i oversættelse af Marcel Lysgaard Lech. Vers 1-1413. Ca. 47,1 sider.

Perspektiverende materiale
Tove Ditlevsen Jalousi fra kvindesind ca. 1 side.
Sidste 02:21 min af Pier Paolo Pasolinis Medea ca. 05 sider.
Sys Bjerres "Malene" ca. 1. side.
Athena Farrokhzad: Moral ifølge Medea(2019) uddrag 1. i Nye perspektiver - Antikken i et nyt årtusinde. 2025, systime. s. 51 - 52.
Sammenlagt ca. 52,1 sider

I dette forløb har vi læst Euripides Medea, med et særligt fokus på kvinden i tragedien Medea. I denne sammenhæng er eleverne blevet bekendtgjort med kønsroller i det antikke Athenske samfund, herunder hvordan denne kønsrollerne var inde for oikos, samt hvordan oikosset udgjorde en væsentlig samfundsstruktur i det Athenske samfund. Herudover er eleverne blevet bekendtgjort med det antikke teater samt analyseret Medea med udgangspunkt i Aristoteles tre enheder.


Særlige begreber: (Teatrets opbygning, Harmatia, Oikos, Xenia, Aristoteles tre enheder (stedets, tidens og handlingens), tragediens opbygning (Stasimon, Exodos etc.). kønsroller i antikken, samt forholdet mellem barbarer og hellenere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Platon

Kernestof
Menon – Q.E.D kap. 1 - 4, 12 - 15, 41 - 42. ca. 9 sider.
Uddrag af Staten "Hulelignelsen" ideernes verden (side 163-170 i Kend dig selv). ca. 8 sider.
Sammenlagt 17 sider

Dokumentar:
Sandheden om Athens demokrati(2011) (E02)

Målet med dette forløb er at eleverne skal kunne forklare den dialektiske sokratiske metode (Maieutik) og hvilken rolle doxa, apori og episteme spiller i denne metode.
Herudover har eleverne læst Platons hulelignelse med fokus på fænomenernes og ideernes verden.

Eleverne er blevet introduceret til Platon og dennes brug af Sokrates og dennes dialektiske metoder, dermed er leverne blevet introduceret til begreber og teorier som: Dialektik, Retorik, Maieutik, Doxa, Apori, Episteme, Ideernes og fænomenernes verden og sokratisk ironi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Homers Helte

Kernestof:
Homers Iliade (Due, Gyldendal):
- 1. sang vv. 1-427
- 3. sang vv. 328-382
- 6. sang vv. 369-502
- 22. Sang v. 215-413
Vergils Æneiden (Due, Gyldendal)
-2. sang vv. 13 - 56, 145 - 295

Perspektiverende materiale:
Ny branding kampagne om Forsvaret (2024)
https://www.forsvaret.dk/da/nyheder/2024/ny-branding-kampagne-om-forsvaret/
Uddrag af filmen Troy af Wolfgang Peterson (2004)
Supplerende materiale:
Oldportalen. Vergil, vergil og eposgenren. systime. web.https://oldportalen.systime.dk/?id=330
Øe Ann Bolbjerg mfl. Oldbogen. Columbus, 2025. print s. 11 - 18.

Igennem forløbet har eleverne fået overblik over genretræk ved helteeposset, værkets komposition, homeriske stiltræk og forholdet mellem mennesker og guder.
kleos, oikos, polis, do ut des, teofani.

Derudover har vi i dette forløb arbejdet ud fra to temaer, nemlig helteidealer og
vrede. Først og fremmest har vi afdækket begrebet ’helt’ i homerisk sammenhæng
sammenlignet med elevernes helteopfattelse i dag. Vi har haft særligt fokus på
Achilleus, Agamemnon, Hektor og Paris. Achilleus har dog naturligvis været vores gennemgående figur.
Foruden undersøgelse af den homeriske helt, har vi løbende undersøgt hvordan
vreden som følelse påvirker Achilleus’ handlinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer