Holdet 1q nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Karin Pedersen, Morten Pape Nielsen, Trine Lundstrøm
Hold 2025 nf-q (1q nf, 1q nfb, 1q nfg, 1q nfk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kemiske byggesten
Titel 2 Vindyrkning på Lolland-Falster (geografi)
Titel 3 Vin og klima - biologi
Titel 4 Vin og klima - kemi
Titel 5 Kost og sundhed - kemi - fedtstoffer
Titel 6 Sundhed og befolkningsudvikling (geografi)
Titel 7 Kost og sundhed - Biologi
Titel 8 Kemisk mængdeberegning
Titel 9 Vand og miljø
Titel 10 Genetik 1 - Biologi
Titel 11 Vandets kredsløb og nedbørsdannelse (geografi)
Titel 12 Vand og miljø - Biologi
Titel 13 Kemiske reaktion
Titel 14 Genetik og genteknologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kemiske byggesten

De kemiske byggesten
Atomets opbygning, Det periodiske system, Elektronstruktur, Metaller og ikke-metaller, tilstandsformer
Du skal lære:
For at kunne forstå hvorfor og hvordan kemiske forbindelser opstår er det en forudsætning af forstå hvordan atomer er opbygget. Det periodiske system uddyber atomernes opbygning i forhold til hinanden og i forhold til hvordan de vil indgå i kemiske forbindelser. Kendskab til selve systemet i det periodiske system skal gøre det nemmere at forstå hvorfor atomerne indgår i kemiske forbindelser. Så forståelsen af faget ligger i stor grad i forståelse af det periodiske system.
Stikord: Grundstof og kemisk forbindelse – Symbol for grundstof – Tilstandsformer – Atomets opbygning - Atomets elementarpartikler – Bohrs atommodel – Elektronkonfiguration – Det periodiske system – hovedgrupper – perioder – metaller og ikke-metaller – ædelgasser

Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 11-14 + 26-27 + 31-37
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vindyrkning på Lolland-Falster (geografi)

Vindyrkning på Lolland-Falster (geografi)

Litteratur:
Bacchus – en temabog om vin (Ole Frost Nielsen m. fl.): Side 6-21
Alverdens Geografi (Elsebeth Sanden m. fl.): Side 29-33, 48-60, 255-263.
Artikel: Vindyrkning i køligt klima, side 9-22

Georapport: Vindyrkning på Lolland og Falster.
  
Centrale problemstillinger:
Hvordan er mulighederne for vindyrkning på Falster sammenlignet med subtropiske områder og sammenlignet med resten af Danmark ?


- Hvilke temperaturer kendetegner tempereret klima og hvilke temperaturer kendetegner subtropisk klima?
- Hvorfor der er forskel på temperaturerne i Danmark og i Sydeuropa
- Hvorfor er Lolland et godt vindyrkningssted i Danmark i forhold til temperatur, nedbør og sen frost.
- Hvordan er den jyske højderyg dannet og hvilken rolle spiller den for vejret på Lolland.
- Hvordan kan man som vinavler arbejde med sin vingård så den tager højde for at vi mangler lidt varme ift. læhegn, klipning, jordbund mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vin og klima - biologi

Vin:
- Eukaryote celler
- Gæring
- Membrantransport
- Osmose
- Nervesystemet
- Euforiserende stoffer

Øvelser:
- Iagttagelse af celler
- Osmose og kartoffelceller
- Det kontrollerede gæringsforsøg
- Vinfremstilling
- Besøg på vingård
- Miniprojekt om euforiserende stoffer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Vin og klima - kemi

Vin
Kemiske reaktioner og afstemning af reaktionsskemaer. Molekylforbindelser, elektronparbindinger, elektronprikformler og stregformler. Vi anvender molekylbyggesæt.

Carbonhydrider: opbygning og navngivning af alkaner

Alkoholer: Ethanol – navngivning, opbygning, tilstandsformer, kogepunkt, destillering, ethanols densitetskurve, densitet, alkoholprocent.

Du skal lære:

En stor del af de kemiske forbindelser er opbygget ved at de holdes sammen ved at deles om elektroner. Dem kalder vi molekyler. Vi ser på forskellige molekylers opbygning. Vi ser hvordan sammensætning af C, H og O giver karakteristiske molekyler som vand, alkohol og olie.

Vi arbejder med molekylet ethanol som vi til hverdag kender som alkohol.
Kemiske reaktioner opskrives meget systematisk i reaktionsskemaer.

Stikord: Reaktionsskemaer og afstemning af reaktionsskemaer –Densitet – Molekyler – elektronparbinding/kovalent binding – Elektronprikformler og stregformler - ædelgasstruktur/oktet – strukturformel – organisk kemi – carbonhydrider – alkaner – Navngivning af alkaner – Ethanols opbygning – Destillering – Pyknometer – Elektronegativitet – Polaritet – polær og upolær – Stoffers blandbarhed – Homogen og heterogen – Hydrofil og hydrofob – Sikkerhedsdatablad – Methanol og ethanol – Alkoholers polaritet

Forsøg
• Sukkerregnbuen
• Destillering af vin
• Bestemmelse af ethanolindholdet i vin

Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 15-21 + 47-52 + 87-97 + 118-124 + 126-128
• https://www.youtube.com/watch?v=thiJ1TOBcH8
• https://www.gymnasiekemi.com/c7.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kost og sundhed - kemi - fedtstoffer

Fedtstoffer

Molekylforbindelser, molekylers form og elektronegativitet, Elektronprikformler, stregformler og zig-zag formler. Polære og upolære stoffer og disses blandbarhed.

Fedt i kosten består primært af den type fedtstoffer, som hedder triglycerider. I skal lære om opbygningen af triglycerider. Triglycerider indeholder fedtsyrer. Der findes både mættede og umættede fedtsyrer og I skal lære om forskellen på disse. I skal lave forskellige forsøg hvor vi undersøger blandbarhed og polaritet af stoffer i forhold til hinanden og undersøge fedtindholdet i forskellige fødevarer

Chokolade indeholder også fedt/triglycerider. Chokolades polaritetsforhold undersøges ved et simpel forsøg.

Du skal lære:
Stoffers blandbarhed afgøres af stoffernes indbyrdes polaritet. Du skal lære hvordan man bestemmer om et stof er polært eller upolært.

Triglycerider er det fedtstof som vi spiser. Du skal lære om opbygningen af mættede og umættede fedtstoffer. Du skal lære at ekstrahere fedtstof ud af en fødevare, ud fra viden om stoffernes polariet

Stikord: Elektronegativitet – Polaritet – polær og upolær – Stoffers blandbarhed – Homogen og heterogen – Hydrofil og hydrofob – Sikkerhedsdatablad – Methanol og ethanol – Alkoholers polaritet – triglycerider – Fedtstoffers smeltepunkt – tilstandsformer – Mættet og umættet fedt – enkelt- og dobbeltbindinger - ekstraktion

Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 47-52 + 62-67 + 73-74 + 95 + 108-109
• PP om triglycerider
Forsøg:
• Stoffers polaritet 1 – vand, heptan, ethanol – pletten på kluden
• Stoffers polaritet 2 - tyggegummi chokolade og chili
• Stoffers polaritet 3 - Alkoholer
• Smeltepunkter for fedt
• Undersøgelse af fedtstoffer i melorme/chips, https://www.youtube.com/watch?v=LlmBBZhQlkg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sundhed og befolkningsudvikling (geografi)

Befolkning og sundhed

Litteratur:
Alverdens Geografi (Elsebeth Sanden m. fl.): Side 83-100, 131,133.
- Filmklip: Video om demografisk transition i Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=HSDndyRhcoE
- Befolkningspyramide for Danmark: https://extranet.dst.dk/pyramide/pyramide.htm#!v=2&c=
Georapport: Demografisk transition og befolkningspyramider

Centrale pointer:
- Hvordan passer Blackers demografiske transitionsmodel på udviklingen i Danmark?
- Hvordan har kost, hygiejne og medicin påvirket befolkningsudviklingen i Danmark fra 1700-tallet til i dag?
- Hvilke sundhedsmæssige udfordringer har danskerne i dag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Kemisk mængdeberegning

Kemisk mængdeberegning
Kemisk mængdeberegning, stofmængde, molarmasse, masse, densitet, volumen, stofmængdekoncentration

Du skal lære:
Kemiske reaktioner opskrives meget systematisk i reaktionsskemaer.
Du skal lære at lave kemisk mængdeberegning i relation til reaktionsskemaer. Du skal fremstille opløsninger med korrekt koncentration.
Stikord: Reaktionsskemaer og afstemning af reaktionsskemaer – mængdeberegning; n, m, M – stofmængde, masse, molarmasse, Stofmængdekoncentration, volumen.

Forsøg
• n, m, M – afvejning af 0,1 mol
• Fremstilling af opløsninger

Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 15-21 + 47-52 + 87-97 + 118-124 + 126-128
• https://www.youtube.com/watch?v=thiJ1TOBcH8
• https://www.gymnasiekemi.com/c7.html
• Molarmassen kort film: https://www.youtube.com/watch?v=_GgIsBUqd_g
• Stofmængde og molarmasse simpel præcis film: https://www.youtube.com/watch?v=6C1CSb41r6E
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vand og miljø

Vand og miljø
Ioner og salte
Dannelse af ioner ud fra hovedgruppe-atomer, dannelse af salte/ionforbindelser, tungt og letopløselige salte, saltes opløselighed i vand, mættet og umættet opløsning. Bestemmelse af salt i havvand, titreringsmetoden ved anvendelse af standardkurve og ved støkiometrisk beregning, næringssalte og vandmiljø, fosfat, kemiske reaktioner og reaktionsskemaer
Stikord: Ioner og salte – Ionforbindelse – ædelgasstruktur – ladning – Saltes opløselighed i vand – masseprocent – stofmængdekoncentration c - volumen V – stofmængde n – Saltes egenskaber – Frysepunktssænkning – opløselighed og udfældning – fældningsreaktioner – let og tungtopløselige salte – forurenet vand – titrering – titrator – titrand - indikator
Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 135-139 + 140-142 + 146-151 + 166-175
Forsøg:
• Frysepunktssænkning
• Er vandet forurenet?
• Saltindholdet i havvand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Frysepunktssænkning 30-01-2026
Arbejd selv d. 27/2 27-02-2026
Er vandet forurenet 10-03-2026
Saltindholdet i havvand 08-04-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Genetik 1 - Biologi

Særfagligt forløb om genetik
- Genetiske grundbegreber
- DNA
- Proteinsyntesen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Vandets kredsløb og nedbørsdannelse (geografi)

Vandets kredsløb og nedbørsdannelse (geografi)

Litteratur:
Alverdens Geografi (Elsebeth Sanden m. fl.): Side 29-35, 39-42, 40-42, 65-81, 255-256, 262.
Geojournaler: Hvorfor blæser vinde (vindkammer)? og
Vandets kredsløb og kondensationskammer (stigningsregn)

Centrale pointer:
Hvordan fungerer vandets kredsløb?
Hvordan dannes konvektionsregn/varmetordenregn?
Hvordan dannes stigningsregn?
Hvordan dannes termiske høj og lavtryk?
Hvordan er israndsbakkerne i Jylland dannet og hvilken indflydelse har det på nedbørsmønstret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Kemiske reaktion

Kemiske reaktioner - Syrer og baser, redox
Definition af syrer og baser, syre-base reaktion, pH. Stofmængdekoncentration, volumen og stofmængde.
Introduktion til redoxreaktioner, spændingsrækken, metallers reaktion med syrer

Litteratur
• Egebo, Lone Als, I gang med kemien, side 189-194 + 198-201-203 + 205-206 + 231-236
Forsøg
• Små forsøg med syrer og pH
• Små forsøg med metaller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer