Holdet 2024 3g2h Re - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Mulernes Legatskole
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Bas Kanthavanam
Hold 2024 3g2h Re (3g2h Re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 INFO VEDR. EKSAMEN TIL EKSAMINAND OG CENSOR
Titel 2 Introduktion til religion B
Titel 3 Helligsteder og pilgrimsvandring i dag
Titel 4 Hinduismen
Titel 5 Kristendom og fundamentalisme
Titel 6 Scientology
Titel 7 Feltarbejde i København
Titel 8 Mystik og Sufisme
Titel 9 Religionsrapport

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 INFO VEDR. EKSAMEN TIL EKSAMINAND OG CENSOR

VIGTIG INFO VEDR. EKSAMEN TIL EKSAMINAND OG CENSOR

PRØVEFORM (EKSAMINAND)
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens projekt, jf. pkt. 3.2., og en opgave med et ukendt bilagsmateriale og spørgsmål til det udarbejdede projekt.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af projektet med inddragelse af de udleverede spørgsmål. Maksimalt ti minutter af eksaminationstiden bruges på behandling af projektet.

Eksaminationen former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i eksaminandens analyse af den trukne opgave.


HJÆLPEMIDLER TIL EKSAMEN (EKSAMINAND)
Det er tilladt at anvende hjælpemidler under prøven, også digitale hjælpemidler (dvs. du må gerne tage din computer med til prøven). Men det er forbudt at gå på nettet under prøven. Enhver form for kommunikation med omverdenen under prøven medfører bortvisning fra eksamen!

MOBILTELEFON (EKSAMINAND)
Det er ikke tilladt at medbringe mobiltelefon til prøven. Mobiltelefonen skal deponeres et sted uden for forberedelses- og eksamenslokalet.

TILLADTE NETSTEDER TIL PRØVEN (EKSAMINAND OG CENSOR)
Til prøven giver jeg eksaminanden lov at tilgå holdets Onenote. Ingen andre netsteder tillades under prøven!

DOKUMENTARER (Eksaminand)
Dokumentarerne i UVB kan i tilgå via dette link https://mitcfu.dk/mm/. Jeg har lånt materialerne hjem til Jer, så I kan gense dem forud for eksamen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til religion B

I dette korte introduktionsforløb blev eleverne introduceret til religion b med særligt fokus på, hvad der adskiller religion b fra religion c. Fx den teoretiske dimension, som er et særkende for religion.

Eleverne blev i introforløbet præsenteret for de klassiske religionsteoretikere/religionskritikere: Tylor, Frazer, Freud, Durkheim, Eliade, Marx, Nietzsche, Dawkins og Dennet. De bemeldte teoriers styrker og svagheder blev naturligvis drøftet.

Foruden de klassiske teorier blev eleverne også introduceret til tre religionssociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse: Deprivationsteori, Rational choice teori og socialiseringsteori

Der stilles ikke et særskilt spørgsmål i dette introforløb, men det forventes, at eleverne anvender viden og begreber fra dette forløb på de andre gennemførte forløb.

Begreber som eleverne er blevet introduceret til:
• Metodisk ateisme
• Makismalisme
• Minimalisme
• Ninian Smarts model
• Etic/emic
• Religionsfænomenologi
• Religionssociologi

LÆST STOF:
• Dorte Thelander Motzfeld: Religion, systime: side 17-31
• Hans Wagner et. al: Begrebsnøglen til religion, systime: side 11-12, 88-89, 120-121
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Helligsteder og pilgrimsvandring i dag

FAGLIGE MÅL OG FOKUS
I dette forløb om helligsteder har klassen arbejdet med stedets betydning for den religiøse praksis samt selvforståelse. Klassen har læst teorier, der forklarer:
• Hvad der kendetegner helligsteder
• Hvordan og hvorfor helligsteder skabes
• Helligstedernes funktioner – historisk såvel som i dag
• Hvorfor nutidens mennesker bliver draget af helligsteder og pilgrimsvandringer til helligsteder
• Hvordan man undersøger og studerer helligsteder
• Hvorfor helligsteder kan være genstand for debat og i nogle tilfælde føre til konflikt
• Forholdet mellem helligsteder og politik   

Den metodiske tilgang har været en veksling mellem religionsfænomenologi og religionssociologi, idet vi både har inddraget Eliade, Durkheim og feltarbejdsteorier.

I forløbet har klassen lavet feltarbejde og rumanalyse i to kirker i Odense: Skt. Knuds Kirke (Protestantisk), Sct. Albani Kirke (Katolsk). Dertil kommer feltarbejde i København ifm. holdets studietur. Her besøgte vi Mariakirken på Vesterbro, Vor Frue Kirke, Frederiks kirke, Scientology-kirken og Davids Samling.  I Frederiks kirke lavede eleverne en tilbundsgående rumanalyse af kirken. I Scientology-kirken og David samling fik vi en rundvisning.    

FAGBEGREBR
• Helligsted
• Tabu
• Sakralisering
• Relikvie
• Axis mundi
• Imago mundi
• Profan
• Sakral
• Pilgrim
• Pilgrimsteder

LÆST STOF:
Baggrundsstof:
• Dorte Thelander Motzfeld: Religion, systime: side 147-153, 156-164
• Hans Wagner et. al: Begrebsnøglen til religion, systime: side 25-30
• ”Hindunationalismen” i: Allan Poulsen: Hinduismen, 2. udgave, systime 2022, Side 161 – 162
• ”Feltarbejde og analyse – en sociologisk undersøgelse af det hellige rum’, i: Lise Ludvigsen(2009): De store kristne kirkesamfund – rum og ritual, s. 17-19
• Jesper Østergaard: Det religiøse ritual: en vej til kontakt med guderne, s. 79-87. I: Knox-Seith (red): Pilgrimsspor.
• Mette Skov Hansen: Nutidens pilgrim søger svar i fortidens vandring. I: Kristeligt Dagblad. 16.07.2019

Tekster:
• Mircea Eliade: Tempel, basilika, katedral. i: Jeppe Sinding Jensen: Det er religion – en historisk mosaik, Gads Forlag 2003
• Emil Durkheim: Om sakralisering, i: Jeppe Sinding Jensen: Det er religion – en historisk mosaik, Gads Forlag 2003, s.136-137
• En tur til Eyüp, i: Dorte Thelander Motzfeld: Religion, systime
• Dansk Folkepartis kampagneplakat: ”NEJ til stormoskeer i danske byer!”
• ’Tempel som helligt rum. I: Sadhu Amrutvijaydas: Mandir - faith, form, and function. Swaminarayan Aksharpith, 2014. s. 7-12. Oversat fra engelsk af Jens Toft , i: Toft, Jens ( m.fl.): Varanasi – hinduismens brændepunkt, systime
• "Pludselig bliver benene slået væk under en", s. 60-63., i: Lise Ludvigsen: Religion i det senmoderne samfund, systime 2011

Videoklip:
‘The Ayodhya Story: From Ram Lalla’s Glimpse in 1949 to Babri Masjid Demolition in 1992 | The Quint’. url: https://www.youtube.com/watch?v=hfkgAKWOjuw ( set 5.maj 2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hinduismen

FAGLIGE MÅL OG FOKUS

I dette hinduismeforløb har holdet arbejdet med centrale sider af den hinduistiske lære, forestillinger og praksisformer med særligt afsæt i Shankaras Advaita-Vedanta filosofi.  Dertil læste vi et længere uddrag af bhagavadgita som hovedværkslæsning med fokus på frelselæren og samkhya-filosofien.
For at forklare askesen inden for hinduismen har vi arbejdet en smule med sannyasin-bevægelsen med fokus på deres mål og metoder. For et give en bredere forståelse af sadhuernes hellige status i Indien, har vi inddraget Max Webers teori om karisma og Mary Douglas’ teori om rent og urent.
Endelig har holdet også arbejdet intensivt med det hinduistiske kastesystem med henblik på principperne og forestillinger vedr. kastesystemet. For at opnå en dybere forståelse af kastesystemets renhedssyn har vi inddraget Mary Douglas’ teori om rent og urent. En teori som eleverne skal kunne gøre redefor samt bruge på relevante cases/tekster.

LÆST STOF

Baggrundsstof:
• Allan Poulsen: Hinduismen, systime; sider: 22-34, 56-60, 91-108,
• Bas Kanthavanam: Mary Douglas' teori og rent og urent, i: Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasium og HF,  s. 47-51. nr. 3. 2023
• Hans Wagner et. al: Begrebsnøglen til religion, systime: side 29-30,34-36
• Olesen, Bjarne Wenicke (m.fl.) Varanasi - hinduismens brændpunkt, systime 2015, ss. 75-99
• Fibiger, Marianne(2018): ’Østliggørelsen af Vesten i en globaliseret verden’. Pp. 32- 39 i: Religion – Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. Nr. 1. 2018
• ’Advaita vedanta’, i: religion.dk. url. https://www.religion.dk/leksikon/advaita-vedanta

Tekster:
• Michaels: Ritualet for den hellige tråd, i: Allan Poulsen: Hinduismen, 2014; sider: 169-171
• Manus Lovbog:Kasteregler (10.4-8, 10.46-50, 10.51-56), pp.175-176, i: Allan Poulsen: Hinduismen, 2014; sider: 175-176
• Erik Reenberg: Bhagavadgita, Systime; sider: 8-37 (Hovedværkslæsning)
• Rg-Veda: Purushahymnen, pp. 174-175, i: Allan Poulsen: Hinduismen, 2014
• Maitrayaniya-Upanishad: Krop og forgængelighed, i: Allan Poulsen: Hinduismen, 2014: pp. 75-99
• Brihadaranyaka-Upanishad: Atman
• ”Eck: Darshan”. i: Allan Poulsen: Hinduismen, 2014, pp.144-145
• ”VHP: Kastesystemet i dag”, pp. 177-178, i: Allan Poulsen: Hinduismen, 2014



SUPPLERENDE MATERIALE:

Allan Poulsen: Hinduismen, systime; sider: 40-50, 68-73, 115-118

Videoklip:
• ’Why Are Indians Against Inter-Community Marriage?’ url: https://www.youtube.com/watch?v=x9-sZzA06gU
• ‘Challenging India's caste system’, url: https://www.youtube.com/watch?v=Jthue7ha9oo
• ‘ Struggle for India's lower-caste Hindu priests’, url: https://www.youtube.com/watch?v=DYr8ms8hbw4
• Dokumentar: ”Indiens hellige mænd”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kristendom og fundamentalisme

FAGLIGE MÅL OG FOKUS:

I dette forløb om kristendom og fundamentalisme har vi, efter en kort repetition af den formative kristendom fra religion c, kigget på tre forskellige tilgange til kristendom: Fundamentalistisk kristendom, moderne kristendom og den radikale kristendom. For at opnå en bredere forståelse af de forskellige kristendomstyper har vi arbejdet med klassiske såvel som repræsentative tekster.

Teoretisk ramme:
Som teoretisk ramme for forløbet har vi benyttet os af følgende:
a) fundamentalisme-teorien fra Følner og Lunds bog: Fundamentalisme i kristendom og islam. I denne forbindelse drøftede vi også, hvor broget begrebet og teorien om fundamentalisme er. Vi har derfor både kigget på den klassiske fundamentalisme-forståelse, hvor fundamentalisme associeres med en insisteren på bibelens ufejlbarlighed, og så har vi kigget på den lidt mere sociologisk-inspireret fundamentalisme-forståelse, der har fokus på kampmotivet.  
b) Afmytologisering og eksistensteologi (Bultmann og P.G.Lindhardt)
c) Teori om religiøse fællesskaber (Kirke, sekt, kult og denomination)
d) Beckfords model (den ydre og indre dimension)

LÆST STOF
Baggrundsstof:
• Jens Forman: De kristnes religion, pp. 21 – 29, 40-46
• Hanne Følner & Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, systime 2008; sider: 21-29, 188-195
• Hans Wagner et. al: Begrebsnøglen til religion, systime: side 104-107

Tekster:
• Den apostolske trosbekendelse
• Samtale med P.G.Lindhardt
• 1.Mos. 17.1-26: Omskærelsen
• 2.Mos.19.1-6; 20.1-21
• Markusevangeliet. 14.12-17
• Rom. 5.12-18: Adam og Kristus
• 1. Korintherbrev 14.34-36
• Første Timotheusbrev 2.9-15
• Knud Gjesing: Genuin kristen og historisk kristendom, i: Jens Forman: De kristnes religion, pp. 150- 151
• Poul Langagergaard: Genuin kristendom. Nix!, i: Jens Forman: De kristnes religion, pp. 152
• To opgaver i en svær tid, i: Hanne Følner & Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, systime 2008; 107-108

Videoklip og dokumentar:
• “Filip mener ikke, at kvinder kan være præster”, url: https://www.dr.dk/nyheder/indland/filip-mener-ikke-kvinder-kan-vaere-praester-hvis-der-blev-ansat-en-kvindelig-praest
• “ Præsten Meghan flygtede fra en kirke i Gudhjem efter kønsdiskrimination”, . Url: https://www.dr.dk/nyheder/indland/praesten-meghan-flygtede-fra-kirke-i-gudhjem-efter-koensdiskrimination
• ” Emma er udstødt af sin familie og venner”, i: https://www.youtube.com/watch?v=g9GB9n3SYl0
• “Indre Missions ungdom”, DR2 2018 i: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=031810152130
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Scientology


FAGLIGE MÅL OG FOKUS
I dette forløb har klassen arbejdet med en af vor tids mest omdiskuterede religioner: Scientology. På baggrund af indefra-tekster og religionsfaglige fremstillinger har vi undersøgt væsentlige sider af Scientology. Forløbet fungerede også som en feltarbejdecase, idet vi besøgte Scientology kirken ifm. vores studietur til København.

FORLØBETS OPBYGNING
Forløbet bestod af tre dele:

• Del 1: Hvad er Scientologys religionshistoriske baggrund?
• Del 2: Hvem er L.Ron Hubbard og hvad er myten om Hubbard?
• Del r: Hvad tror scientologer på (den dogmatiske dimension) og hvordan praktiserer de deres religion (den rituelle)?  
• Del 4: Hvorfor er Scientology genstand for debat?

Forløbet faldt i fire dele. I del 1 og 2 arbejdede klassen med L.Ron Hubbard baggrund og Scientologys forhistorie med fokus på dianetikken. I del 3 arbejdede klassen med Scientologys lære, forestillinger og praksisformer. I del 4 kiggede vi på forholdet mellem Scientology og nutidens samfund.  

FORLØBETS TEORETISKE RAMME
• Max Webers teori om karismatisk ledelse


KERNESTOF: Væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion

FAGLIGE MÅL:
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

• karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

• karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

• karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier

LÆST STOF

Baggrundsmateriale
• Dorthe Refslund Christensen: Scientology – en ny religion. Munksgaard: ss: 15-20, 28 -34, 45, 51, 56 -60, 67-69, 71-75

Tekster
• ”Barndommen”, s. 22, i: Dorthe Refslund Christensen: Scientology – en ny religion. Munksgaard
• ”Theta-MEST-teorien” ss. 32-33, i: Dorthe Refslund Christensen: Scientology – en ny religion. Munksgaard
• ”Faktorerne, Scientologys skabelsesberetning, i: Dorthe Refslund Christensen: Scientology – en ny religion. Munksgaard:
• ”The Weeper: Græderen”. s. 47, i: Dorthe Refslund Christensen: Scientology – en ny religion. Munksgaard:
• “Scientologs rapport, preclear nr. 13”. s 48, i: Dorthe Refslund Christensen: Scientology – en ny religion. Munksgaard:
• “ Hvordan foregår en auditingsession?”, s.64. i: Dorthe Refslund Christensen: Scientology – en ny religion. Munksgaard:
• ”Hvordan ville man beskrive tilstanden Opererende Thethan". Scientology.dk url: https://www.scientology.dk/faq/operating-thetan/how-would-you-describe-the-state-of-operating-thetan.html>
• Hvad går Scientologys søndagssamling ud på? fra. Scientology.dk. Url: https://www.scientology.dk/faq/inside-a-church-of-scientology/what-are-scientology-sunday-services.html  
• ”Dynamikkerne”, fra Scientologys hjemmeside. url: https://www.scientology.dk/what-is-scientology/basic-principles-of-scientology/eight-dynamics.html
• Scientology kirke. https://www.scientology.dk/what-is-scientology/inside-a-church-scientology.html
• Freewinds. https://www.scientology.dk/churches/freewinds/

SUPPLERENDE:
• Klip fra Scientologys hjemmeside om auditering, url: https://www.scientology.dk/what-is-scientology/an-introduction-to-auditing.html
• Tv2-dokumentar: Danmark ifølge Bubber: Scientology
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Feltarbejde i København

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mystik og Sufisme

FORLØBETS FOKUS OG MÅL
I dette sufismeforløb har holdet arbejdet med islamisk mystik, sufismen. Vi startede dog med en kort opsummering af islams teologiske grundtanker (de seks trosartikler, de fem søjler) og udvalgte islam typologier (Sekularisme, traditionalisme, salafisme og islamisme).
Herefter dykkede vi ned i fænomenet mystik med fokus på:
a) Religionsvidenskabelige teorier om mystik
b) Hvad der karakteriserer en mystisk oplevelse samt
c) Teknikker og metoder
Herefter arbejdede vi intensivt med sufismen.

FORLØBETS OPBYGNING:
1. Grundlæggende sider af islam
• Kort gennemgang af Islams gudsopfattelse og frelsesyn
2. Mystik - teorier om mystik og den mystiske oplevelse generelt
• Teorier om fænomenet mystik
• Teorier om den mystiske oplevelse med særligt fokus på, hvad der fremmer den mystiske oplevelse (metoder)
3. Sufisme - den islamiske mystik
• Sufismens religionshistoriske baggrund
• Sufismens karaktertræk og kendetegn
• Sufismens metoder
• Sufismen i Danmark
• Sufismen til debat


Metode
• Tekstanalyse
• Ritualanalyse


LÆST STOF

Baggrundsmateriale:
• Deniz Kitir (m.fl): Tyrkiet – historie, samfund og religion, systime 2013, sider: 118 -121,124-125
• Dorte Thelander Motzfeld: Religion, systime; sider: 125-142
• Jesper Sørensen: Kognitiv religionsvidenskab, pp.  116-118, 120-121, i: Birgit Andersen: Religion & psykologi, systime 2013
• Kate Østergaard: Islam – danske verdensreligioner, gyldendal. Sider: 173-176, 178, 187
• Preben Brock Jacobsen: Islam i medierne, Systime; sider: 27 -29, 31-3236-49

Tekster:

• Sura 74: tildækket
• Sufitekst af Rabi’a”(uddrag), s. 44, i : Johannes Pedersen: Sufisme – udvalgte tekster til islamisk mystik, 2006
• ”Al-Dunayad”. s. 45. i:  Johannes Pedersen: Sufisme – udvalgte tekster til islamisk mystik, 2006
• ”Al-Halladj”, s. 45-46, i:  Johannes Pedersen: Sufisme – udvalgte tekster til islamisk mystik, 2006
• ”Hadra”, i: Kate Østergaard: Islam, ss. 185-186
• "Musik og dans som hjælpemidler i det religiøse liv", I: Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, ss. 115-118
• "Historien om sufien der så indad", 77-78. I: Djelaleddin Rumi: Der er vinduer mellem menneskenes hjerter - udvalgte lærehistorier fra Mathnawi
• "Historien om Bayazidz valfart", 53-55. I: Djelaleddin Rumi: Der er vinduer mellem menneskenes hjerter - udvalgte lærehistorier fra Mathnawi

Dokumentar:
Kristian Leth: ”Den anden dimension”. DR2 dokumentar om sufisme i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Religionsrapport

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer