Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Mulernes Legatskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Bas Kanthavanam, Poul Steiner Jensen, Thomas Ohnesorge
Hold 2024 ks/p (1p ks/hi, 1p ks/ks, 1p ks/re, 1p ks/sa, 2p ks/re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sa- enkeltfaglig: Klimakrisen og Danmark
Titel 2 Grøn danmarkshistorie
Titel 3 Re enkeltfagligt: Buddhisme og senmodernitet
Titel 4 Velfærdshistorie
Titel 5 Flerfaglig: Den danske velfærdsstat
Titel 6 Mellemøstens historie
Titel 7 Sa - enkeltfaglig: Dansk politik hvem bestemmer?
Titel 8 Re enkeltfagligt: Etik og aktiv dødshjælp
Titel 9 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sa- enkeltfaglig: Klimakrisen og Danmark

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grøn danmarkshistorie

Enkeltfagligt forløb i historie

Grundbog: Poul Steiner Jensen: Den grønne Danmarkshistorie, Systime. Heri
- Kapitel 4: "Landbrugsnaturen og det døde hav"
- Kapitel 5: "Klimakrisen"

Fokus
- Vi undersøger hvordan dansk landbrug frem til ca. 1970 har indvundet land og bestræbt sig på at dyrke stadig mere intensivt uden hensyntagen til miljøet
- Vi undersøger hvordan den opkommende miljøbevægelse sammen med en mere miljøbevidst offentlighed fra o. 1970 har forsøgt at regulere landbruget
- Vi ser hvordan landbrugets dyrkning går ud over naturen - og undersøger hvilke løsning som er blevet taget i anvendelse for at begrænse miljøødelæggelserne

Vi sammenligner landbrugsreguleringen med tiltagene i nutidens klimakrise
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Re enkeltfagligt: Buddhisme og senmodernitet

DET FAGLIGE MÅL OG FOKUS
I dette buddhismeforløb har klassen arbejdet med væsentlige sider af den buddhistiske religion. I forløbet har vi gennemgået:
• Den formative periode med vægt på buddhismens lære og forestillinger
• Buddhismens rituelle og praktiske dimension med vægt på meditation
• Buddhismen munkefællesskab og munkenes rolle i samfundet
• Buddhismen i Vesten med fokus på, hvorfor vesterlændinge tilsyneladende bliver draget af buddhismen. Og for at belyse dette spørgsmål har vi trukket på relevante religionssociologiske teorier samt begreber.

DET OVERORDNEDE FAGLIGE SPØRGSMÅL:
Hvorfor bliver vesterlændinge draget af en gammel østasiatisk religion, der forkynder minimalistisk livsførelse?

PLAN FOR FORLØBET
• Buddhismens religionshistoriske rødder
• Buddhismens myter
• Buddhismens lære og forestillinger
• Buddhismens ritualer og praksisformer
• Buddhismens i det senmoderne samfund/Vesten

FORLØBETS FAGLIGE MÅL
• disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
• redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
• karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
• karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
• karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

BAGGRUNDSMATERIALE:

Grundbogen til religion C: s. 143-153, 156-162
KS-bogen:  s. 57-61
"Karma og samara", fra: Gadsreligionshistorisk leksikon.

Dokumentar:
- "Buddhas budbringer", BBC Dokumentar om buddhismen. url: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=030401241930
- Buddha og milliardæren., TV2 dokumentar. url: https://www.dr.dk/studie/religion/buddhisme

Tekster:

- Nanna Hyldgaard Hansen: Jeg vil gerne elske alle levende væsener lige højt
- Pamela Logan: Øjenvidne til en tibetansk himmelbegravelse
- Benerasprædiken
- Tibetansk livshjul (Illustration)
- "Buddhistisk Meditation" fra. Buddha.dk
- Udana 80-81: "Nirvana"
- Milindhapanha 270-271: Nirvana er usammensat
- Jens Vilstrup: Når man tror på tvivlen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdshistorie

Grundbog:
Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech og Iben Helqvist: Kampen om det gode samfund, Systime
Heri kapitel 1.2: "Den gode stat - fra natvægterstat til velfærdssamfund"

Fokus på
- 1890'erne: De første velfærdsordninger og deres fokus på at bringe værdige, arbejdsduelige tilbage på arbejdsmarkedet.
- 1930'erne: Kanslergadeforlig og Steinckes socialeform. Løses konflikter af godhed eller for at undgå konflikt?
- 1960'erne: Velfærdsstaten. Universelle velfærdsordninger. Hvorfor og med hvilke konsekvenser?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Flerfaglig: Den danske velfærdsstat

RELIGION

I religion har klassen arbejdet med kristendom og dens virkningshistorie med særligt fokus på, hvorvidt  reformationen har haft betydning for udviklingen af velfærdstankerne i Danmark.

Grundsbogsmateriale + dokumentan

• Maria Madsen: KS-Bogen: s. 196-216
• "Kristendom og velfærdsstaten" fra. Det gode samfund, url: https://detgodesamfund.systime.dk/  

• Reformations virkninger i samfund og kultur, fra. Danmarkshistorien.dk url: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationens-virkninger-i-samfund-og-kultur-1523-1660
• "At skabe et luthersk samfund - betydningen af Luthers Lille Katekismus og De Ti Bud i Danmark efter reformationen", fra. Danmarkshistorien.dk, url: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/at-skabe-et-luthersk-samfund-betydningen-af-luthers-lille-katekismus-og-de-ti-bud-i-danmark-efter
Tekster:

• Matt.12.1-8: Aksplukningen på sabbatten + helbredelsen af manden med den visne hånd.
• Lukasevangeliet 15. 11 – 32: Lignelsen om den fortabte søn
• Matt. 15.1-20: Spørgsmålet om rent og urent
• Luk. 10.25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
• Galaterbrev 5.2-12: Kristus eller omskærelse
• Martin Luther: Hvad er virkelig gode gerninger?
• Niels Kærgaard: Religion, politik og velfærdsstat, 2015, Kristeligt dagblad
• H.L.Martensen: Socialisme og christendom (1874)
• Søren Krarup: Kristendom og næstekærlighed, i: Allan Poulsen: Kristend i nutid, gyldendal.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mellemøstens historie

Enkeltfagligt forløb i historie

Grundbog: Poul Steiner Jensen: Mellemøsten i virkeligheden, Systime

Fokus på
- Osmannerriget og sultanen. Nedarvet magtdistance.
- Kolonitiden. Had/kærligheds-forholdet til Europa.
- De selvstændige mellemøststater. Statsmagten kuppes af et netværk
- Det arabeiske forår. Befolkningerne gør oprør mod uretfærdighed
- Oliestaterne. Økonomisk udvikling og politisk kontrol.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Re enkeltfagligt: Etik og aktiv dødshjælp

DET FAGLIGE FOKUS OG MÅL

I dette enkeltfaglige forløb har klassen arbejdet med etik og aktiv dødshjælp. I løbet af forløbet blev eleverne introduceret til begrebet etik og udvalgte etik-teorier, som eleverne anvendte på cases, der havde aktiv dødshjælp som omdrejningspunkt.

DEN FAGLIGE PROBLEMSTILLING?
Hvorfor vil debatten om aktiv dødshjælp ikke dø?

PLAN FOR FORLØBET:
• Introduktion til etik
• Udvalgte etiske teorier
• Nytteetik  
• Pligtetik
• Tabuetik
• Situationsetik
• Præcisering af begreber vedr. aktiv dødshjælp som fænomen
• Anvendelse af etik-teorier på cases og tekster, som har aktiv dødshjælp som omdrejningspunkt.

LÆST STOF

Baggrundsstof:
• Poul Storgaard Mikkelsen: Den optimale behandling – om medicinsk etik, 2. udg. Systime: s. 13 – 18
• Stig F. Sørensen: Perspektiver på religion. Frydenlund. S. 182 – 185

Tekster:
• Jan Vagn Jakobsen: ”Nej til aktiv dødshjælp og assisteret selvmord” blev bragt på Altinget.dk d. 1. marts 2017, url: https://www.altinget.dk/artikel/debat-nej-til-aktiv-doedshjaelp-og-assisteret-selvmord-i-danmark
• Thomas Søbirk Petersen: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark. 2017. url: https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/aktiv-doedshjaelp-og-doeende/en-samtale-om-aktiv-doedshjaelp/blog-sobirk
• Henrik Gade: Friheden til livet overgår den enkeltes vilje. Derfor kan vi ikke legalisere aktiv dødshjælp. Dagbladet Information 14.12.2022.


Supplerende:
• ”5 skarpe om Løgstrup”, url: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000025239&s=43110490&n=1&o=hits
• Dokumentar: ”Debatten der ikke vil dø” - en film om aktiv dødshjælp. Det Etiske Råd. url: https://www.youtube.com/watch?v=C_lqP0ywHmM
• Horisont i DR om aktiv dødshjælp. url: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=Aktiv%20d%C3%B8dshj%C3%A6lp&orderby=title&SearchID=c7944b1d-b91b-4c05-ace3-04397517624a&index=1
• DR Dokumentar: Må Mathilde dø?. url: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000103225&s=43418636&n=1&o=hits
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,71 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer