Holdet 2p ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution X - Mulernes Legatskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Bas Kanthavanam, Poul Steiner Jensen, Thomas Ohnesorge
Hold 2025 ks/p (1p ks, 1p ks/hi, 1p ks/re, 1p ks/sa, 2p ks, 2p ks/hi, 2p ks/re, 2p ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sa-enkeltfaglig: identitet og senmodernitet
Titel 2 Enkeltfagligt: Buddhisme
Titel 3 Flerfagligt: Islam i Danmark
Titel 4 sa:enkeltfaglig: Folketingsvalg 2026
Titel 5 Flerfagligt: Den danske Velfærdsstat

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sa-enkeltfaglig: identitet og senmodernitet

Enkeltfagligt samfundsfagligt forløb:

Begreber og teori:
Giddens teori om det senmoderne samfund
Ziehes teori om den kulturelle frisættelse og de tre reaktionsmønstre
Ulrich Becks teori
Identitetsdannelse
Udfordringer for unge i det senmoderne samfund.

Materialet er taget fra Luk Samfundet Op (2. udg.), Columbus af Thor Banke Hansen o.a.. Der er arbejdet med kapitel 3 & 4.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Flerfagligt: Islam i Danmark

RELIGION:

I religionsdelen af dette tværfaglige forløb  har klassen arbejdet med islam med særlig vægt på islam i dagens Danmark. Centrale islambegreber og relevante religionsfaglige begreber blev inddraget undervejs

Islambegreber og forestillinger, som eleverne er blevet undervist i:

- Islams historiske baggrund
- Muhammed som profeternes segl
- Hijra
- Polyteisme, monoteisme, panteisme
- Uvidenhedens tid
- Ummah
- Kalifat
- Koran
- Mekkaåbenbaringer/Medinaåbenbaring
- Hadith og Sunna
- Islams dogmer og trosforestillinger, herunder gudsopfattelse og menneskesyn
- Islam rituelle dimension - herunder især bønnen og debatten om bederum på danske universiteter.
- Sharia
- Muamalat
- Fiqh
- Euroislam
- Ghettoislam
- Dar al-harb
- Dar al- islam
- Dar as-shahada
- Sharia og holninger til sharia

Fagbegreber, teorier/modeller, som eleverne er blevet undervist i:
- Jan Hjärpes model
- Integrationsmodeller
- Van Genneps overgangsritualmodel
- Metodisk ateisme
- Teksanalyse
- Indefra/udefra
- Makismalisme/minimalisme
-  Samuel Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød
- Teori om "os og dem" med med afsæt Niklas Luhmans systemteori

Baggrundsmateriale læst i religionsdelen:

- "Hadith" fra Gads religionsleksikon. https://www.religion.dk/leksikon/H>  
- "Os og dem" i: Hans Wagner m.fl.: Begrebsnøglen, systime: ss, 82 - 84
- Muhammedtegninger fra lex.dk

Tekster læst i forløbet:
-  Hizb ut-Tharir kalder muslimerne til at bruge deres stemme, men ikke til folketinget!, 1015
-  Naveed Baig: Det er en muslimsk pligt at deltage aktivt i samfundet, religion.dk 2011
-  K. Parwani: Løgnen om den perfekte profet må dø, så islam kan få en åndleig vækkelse. Dagbladet information.
- Sura 1. 1-7
- Sura 2,177
- Sura 74: Tildækket
- Aminah Tønnsen: Musliske bedetider er fleksible, religion dk. 2007
- Det er glædeligt, at Københavns Universitet lukker bederum og tager ansvar, Kristeligt Dagblad 2025
- Imam Raed Hliehel om kvinders påklædning
- Muhammedtegningerne skal ikke være obligatoriske i undervisningen.docx
- Derfor bør Muhammedtegningerne være obligatoriske i skolen.docx
- Imam til kvinder: - I må ikke arbejde sammen med mænd.
- Interview med Malika om Islam i Diaspora.
- Interview med Aminah Tønnsen om tørklædet

Tv-klip:
Mathias Tesfaye om bederum: https://nyheder.tv2.dk/video/2022-07-01-forbud-mod-at-bede-skaber-debat-6308916307112


Samfundsfag:
I samfundsfag er der blevet arbejdet med muligheder og udfordringer ved indvandringen til Danmark.
Vi har arbejdet med identitetsdannelse hos indvandrere.
Integrationsdebatten i Danmark
Vælgernes og politikernes syn på indvandring.
Økonomiske og sociale omkostninger ved indvandringen.

Fagbegreber:
Thomas Hylland Eriksens teori
Yvonne Mørks strategier
De tre former for integration.
Værdi- og fordelingspolitik
Stigmatisering af minoritets grupper
Goffmans teori.
De tre erkendelser i den danske integrationspolitik
Traditionelle vs moderne vs senmoderne samfund og værdier.  
Materiale: Tema 2 i "Samfundsfag på Tværs", Systime af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 sa:enkeltfaglig: Folketingsvalg 2026

Samfundsfag

Begreber og teorier:

De tre klassiske ideologier og socialliberalismen herunder menneskesyn, stats- og samfundssyn
Det politiske kompas
Strøms Teori
Molins model
Kendetegn ved demokratiet som styreform og modsætningerne i form af autokrati og teokrati.
Der er arbejdet konkret med Folketingsvalget og valgkampen 2026.


Fagligt materiale: Luk Samfundet Op 2.udg.Columbus kapitel 6 og 7 af Thor Banke Hansen o.a.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Flerfagligt: Den danske Velfærdsstat

Flerfagligt forløb om den danske velfærdsstat.


Samfundsfag:
- Ulighed
- Bourdieus teori
- Bernsteins sprogkoder
- Velfærdsmodeller
- Velfærdsstatens udfordringer
- Finans-, penge- og strukturpolitik
- Kendetegn ved en sund økonomisk udvikling og konjunkturforløb
- Det økonomiske kredsløb.

Materiale: Samfundsfag på Tværs Tema 4: Ulighed i Velfærdsstaten. Systime af Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge.

Religion:
I religionsdelen i dette flerfaglige forløb om velfærdsstaten har klassen arbejdet med forholdet mellem kristendom og velfærdsstat. På grundlag af klassiske og repræsentative tekster har vi undersøgt om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den kristne etik, Luthers tanker og velfærdsstat.  

Baggrundsmateriale:
• Maria Madsen (m.fl.): KS-bogen, 2. udg., columbus; sider: 196-200, 202-213, 224-225
• Andreas Bonne Sindberg (m.fl.: ”Velfærd og kristendom” i: Kampen for det gode samfund, systime.

Dokumentar:
• ”Fem skarpe om Luther”, i: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=reformation&orderby=title&SearchID=183aed79-863f-4b11-af7d-05f78c06183d&index=2
• ” At skabe et luthersk samfund - betydningen af Luthers Lille Katekismus og De Ti Bud i Danmark efter reformationen”, i: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/at-skabe-et-luthersk-samfund-betydningen-af-luthers-lille-katekismus-og-de-ti-bud-i-danmark-efter

Tekster
• Den apostolske trosbekendelse
• 1.mosebog kap. 1-3: Verdenskabelsen og syndefaldsmyten
• 1.Mos. 17.1-26: Omskærelsen
• 2.Mos.19.1-25; 20.1-21
• Matt. 5.17-48: Bjergprædiken
• Lukas. 10.25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
• Luther: Hvad er virkelig gode gerninger?
• Kurt E Larsen: Velfærdsstaten udspringer af kristendommen, fra: Kristeligt dagblad, 14.10.2006
• Jens Fabricius Møller: Velfærdsstaten er ingen luthersk opfindelse, fra: Kristeligt dagblad, 14.09.2016
• Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom, i: Allan Poulsen: Kristendom i nutid, Gyldendal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 81 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer