Holdet 2r ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Mulernes Legatskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jesper Dahl Jensen, Per Haystrup Feddersen
Hold 2025 ks/r (1r ks, 1r ks/hi, 1r ks/re, 1r ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb: Danmark i 1800-tallet (historie)
Titel 2 Identitetsdannelse (samfundsfag)
Titel 3 Særfagligt forløb - Buddhisme
Titel 4 Forløb: Kulturmøder (historie)
Titel 5 Forløb: Kulturmøder (samfundsfag)
Titel 6 Kulturmøder - fokus på Islam i Danmark
Titel 7 Forløb: Modstandsbevægelsen (historie)
Titel 8 Forløb: Velfærdsmodeller (samfundsfag)
Titel 9 Etik
Titel 10 Forløb: Rødstrømpebevægelsen
Titel 11 Forløb: Feminisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb: Danmark i 1800-tallet (historie)

Forløbet omhandlede primært to emner: Kampen og Slesvig-Holsten og industrialiseringen med den tilhørende arbejderkamp. Første del var meget fokuseret på ideen om nationalisme og hvad det ville sige at være dansker dengang. Vi gennemgik treårskrigen og 1864 og hvilke konsekvenser det fik for Danmark som nation. I forhold til industrialiseringen fokuserede vi på arbejdernes forhold i byerne, både boligforhold, familieforhold og arbejdsforhold. Vi dækkede den spirende arbejderbevægelse og dennes umiddelbare kulmination med slaget på Fælleden og Socialdemokratiets indtog i folketinget.

Faglitteratur:
- Busk, Katrine Charlotte. Danmark i 1800-tallet. Systime. 2023.
o Kompendium baseret på uddrag fra bogen
- Arbejdermuseet. ”Børn på fabrik – baggrunden for den første fabrikslov”. 18.09.2025. https://arbejdermuseet.dk/bibliotek-arkiv/plads-til-os-alle/lidt-arbejde-skader-ikke-om-boernearbejde/boern-paa-fabrik-baggrunden-for-den-foerste-fabrikslov/

Kilder:
- Orla Lehmanns tale 'Danmark til Ejderen', 28. maj 1842. https://danmarkshistorien.lex.dk/Orla_Lehmanns_tale_'Danmark_til_Ejderen',_28._maj_1842
- ”Dengang jeg drog afsted” af Peter Faber, 1848. https://graenseforeningen.dk/kildesamling/dengang-jeg-drog-afsted
- Arbejdermuseet. ”Målet er fuldt” af Louis Pio, 1872. https://arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2026/01/kilde-1-Maalet-er-fuldt.pdf
- Arbejdermuseet. ”Politidirektør Crone 3. maj 1872 til Justitsministeren”. https://arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2026/03/kilde-2-Politidirektoer-Crone-3.-maj-1872-til-Justitsministeren.pdf
- Arbejdermuseet. ”To politirapporter fra 5. maj 1872”. https://arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2026/03/kilde-6-To-politirapporter-fra-5.-maj-1872.pdf
- Arbejdermuseet. ”Thorvald Niss’ lykønskningsbrev”. https://arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2026/03/kilde-7-Thorvald-Niss-lykoenskningsbrev-5.-maj-1872.pdf
- Arbejdermuseet. ”Berlingske Tidende 6. maj 1872”. https://arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2026/01/kilde-9-Berlingske-Tidende-6.-maj-1872.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitetsdannelse (samfundsfag)

Dette forløb beskæftigede sig med forskellige former for identiteter og hvordan en persons identitet bliver dannet i løbet af deres opvækst. Det inddrager flere forskellige teoretikere og berør bl.a. familietyper, nationalisme og social kontrol. Forløbet munder ud i et mindre projekt om det senmoderne samfund og individet plads i dette samfund.

Kernebegreber
Traditionelle samfund, moderne samfund, senmoderne samfund, urbanisering, primær/sekundær socialisering,  formelle/uformelle normer, sociale arenaer, multisocialisering, Denciks familietyper, jeg-identitet, personlig/social/kollektiv identitet, Hofstedes løgmodel, national identitet, nationalisme, ren/blandet/kreolsk identitet, assimilation, segregation, pluralistisk integration, social kontrol, Goffman, setting, frontstage, backstage, face, Giddens. Aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet

Materiale
• Brøndum og Hansen: Luk samfundet op!, 3. udgave, Columbus, 2017.
• Kapitel 2: Identitet i forandring
• Kapitel 3: Samfund og Individ

Supplerende materiale
- Artikel: ”Nej, dit barn går ikke i stykker af at komme i institution”, Aarhus Universitet, 17.03.2022
- Artikel: ”Vi mærker, føler og kigger indad for at mestre livet. Men måske ser vi nu ’psykologiseringens’ slagside”. Information, 30.12.2023
- Artikel: ”Analyse: To ud af tre unge er bange for at vælge forkert i livet”. DUF, 20.06.2019
- Artikel: ”Danskernes mistillid til politikerne vokser. Det skyldes flere ting”. Kristeligt Dagblad, 11.10.2022
- Artikel: ”Radikalisering på teenageværelset: I tre måneder fulgte vi et lukket, højreekstremt onlinefællesskab”. Information, 18.03.2023
- Kronik: ”Krigen og besættelsen har drevet en kile ind mellem mig og folk, jeg holder af”. Information, 9.03.2024
- Artikel: ”Ny undersøgelse: Jøder i Danmark oplever udbredt antisemitisme”. DR Nyheder, 21.09.2025
- Artikel: ”BESKÆFTIGELSE KAN FOREBYGGE NEGATIV SOCIAL KONTROL”. Kvinfo, 18.09.2023
- Debatindlæg: ”Morten Messerschmidt: I Danmark taler vi ikke længere om folkesjæl. Det gør man på Færøerne”. Kristeligt Dagblad, 12.08.2025
- Hjemmeside: ”Stram udlændingepolitik”. Dansk Folkeparti, 17.10.2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Særfagligt forløb - Buddhisme

Med udgangspunkt i kapitlet om buddhisme i Grundbogen til Religion C er der arbejdet med buddhismen som særfagligt forløb.
Fokus har været på at få et begrebsapparat omkring buddhismen specifikt, men også nogle værktøjer til generelt arbejde med religionsfaget i KS.
Der er arbejdet med de grundlæggende religionsfaglige termer: Myte, dogme, ritual, askese, samt en bred vifte af buddhistiske begreber, herunder karma, samsara, nirvana, De 4 ædle sandheder, middelvejen, Sangha, Dharma, Spiros buddhisttyper, forskellige buddhistiske retninger m.m.
Buddhismens opståen, historiske udvikling og nutidige skikkelser i både øst og vest er behandlet samt forskelle på etniske buddhister og konvertitbuddhister. Dette er sat i sammenhæng med det senmoderne samfund og hvordan buddhismen kommer til udtryk både blandt herboende "etniske" buddhister og danske konvertitter.

Tekstarbejde:
Benaresprædikenen, Buddhas budbringere (film), Uddrag fra Milindapande om Personlig identitet, Buddhistisk meditation fra Grundbogen til Religion c, Buddha er Cool, Buddha og milliardæren (film), Fed fed lykke til alle. Som afslutning er der desuden holdt en prøveeksamen med et uddrag af Milindapanda og "Buddha, Buddha Cool" og et uddrag fra Nettos avis - Fundet i religionslærernes del og stjæl dropbox.

Fra bekendtgørelsen:

Faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt            analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning

Kernestof - Det her tæller som de udvalgte sider af yderligere én religion udover kristendom og Islam
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb: Kulturmøder (historie)

Dette forløb var et tværfagligt forløb hvor vi beskæftigede os med indvandringen til Danmark. I historie fokuserede vi på de forskellige grupper af indvandrere, der kom til Danmark i løbet af den sidste halvdel af det 20. århundrede og hvordan de hver især blev modtaget, opfattet og påvirkede samfundet. Vi kigger på den politiske udvikling på indvandringsområdet fra gæstearbejderne, der blev inviteret til landet og op til grundlæggelsen af Dansk Folkeparti og 11. september 2001.

Faglitteratur:
- Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge. Den Ny Indvandring. Systime, 2021.
o Kapitel 2-5

Kilder:
- DR. ”Indvandringens Historie”. Afsnit 4-5, 2003. https://www.dr.dk/drtv/episode/indvandringens-historie_-gaesterne-der-blev_428323
- ”Mogens Glistrup i Focus (1971)”. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=aDfjsoCqzv4
- Velkommen Mustafa - kronik af direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970. https://danmarkshistorien.lex.dk/Velkommen_Mustafa_-_kronik_af_direkt%C3%B8r_Jens_Fisker,_Dansk_Arbejdsgiverforening,_1970
- ”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=ciJaWEjpvHs
- “Rystelserne fra terrorangrebet i New York nåede helt til Danmark – og de kan stadig mærkes”. Information. 11.09.2021
- ”Anne Baastrups tale til mindehøjtidlighed efter 11. september”. Danske Taler. 13.09.2001. https://www.dansketaler.dk/tale/mindehoejtidlighed-efter-119
- “President Obama on Death of Osama bin Laden”. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=ZNYmK19-d0U
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb: Kulturmøder (samfundsfag)

Forløb: Kulturmøder (samfundsfag)
Antal moduler: 10

Dette forløb var et tværfagligt KS-forløb om indvandring til Danmark. Samfundsfagsdelen beskæftigede sig meget med kommunalvalget 2025 og hvordan indvandring spillede en rolle til det valg, hvilket også gjorde det muligt at snakke om valgkampsmetoder. Forløbet bygede meget videre på identitetsdannelsesforløbet men fokuserede mere på kollektive identiteter og mødet mellem dem, ligesom vi kiggede mere grundigt på integrationsstrategier.

Kernebegreber
Push/pull-faktorer, arbejdspligt, kommunalvalg, valgtest, fordelingspolitik, værdipolitik, modborger, internalisering, outsidergruppe vs etableret gruppe, social konstruktion, forestillet fællesskab, integrationsstrategier, senmodernitet, Axel Honneths teori om anerkendelse

Materialer
- Nikolajsen og Ohnesorge: Samfundsfag på tværs, 1. udgave, Systime, 2021.
o Kapitel 3: Indvandringens konsekvenser

Supplerende materiale
- Artikel: ”Socialdemokratiske borgmestre i opråb: Vi vil ikke tage imod flere ukrainske flygtninge”. DR Nyheder, 18.01.2026
- Data: ”De nationale målsætninger”. Det Nationale Integrationsbarometer, 18.01.2026
- Artikel: ”USA langer hårdt ud efter Europa med ny strategi”. TV2 Nyheder. 06.12.2025
- Data: ”Valgresultater KV25”. DR Nyheder. 30.11.2025
- Pressemeddelelse: ”Ny aftale indfører arbejdspligt”. Udlændinge- og Integrationsministeriet, 13.10.2023
- Lydklip: ”Kandidatfesten - Ishøj Kommune Spidskandidatdebat”. DR Nyheder. 14.11.2025
- Lydklip: ”Tiden”. Dr Nyheder. 12.11.2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøder - fokus på Islam i Danmark

En del af forløbet blev varetaget af vikar grundet barsel/sygdom

Ud fra kapitlet om islam i Grundbogen til Religion C er der arbejdet med "Islam I Danmark" under den samlede overskrift "Kulturmøder".

I arbejdet er vi kommet rundt om en række generelle religionsfaglige begreber: Minimalisme, maksimalisme, Teokrati, Åbenbaring, sekularisme, Axis Mundi, Minoritet/majoritet, Hagiografi, Profet, Monoteisme, Dogmatik, Pilgrimsvandring, Sakral/profan, Myte, Ritual, Kultdrama og lovreligion. Begreber som integration, assimiliation og segregation er kun indirekte behandlet i forbindelse med arbejdet med Hjärpes islamtyper.
En række begreber fra Islam er også gennemgået: Tawhid, Kaba, moske, Imam, wudu, Ghusl, Sharia, Fiqh, Shura, Fawta, Koran, Hadith, Sunna, Ummah, Hijra, Kalifat, Kalif, Haram, Jihad, Muamalat, Ibadat, Sunni og shia, de 6 trosartiker og de 5 søjler, Mekkas og Medinas betydning.
Der er desuden arbejdet med de forskellige måder at "være muslim på" (Hjärpe) og i tekstarbejdet har vi belyst flere af de stereotypiske synspunkter. For at anskueliggøre dette yderligere er der arbejdet med en minitemaforløb om Sharia med inddragelse af adskillige tekster.

Tekstarbejde: Tekster fra Grundbogen til religion C, Al-Fatiha, Koran/hadith tekster om de 5 søjler, "Ramadan er lige om hjørnet og som muslim er jeg begejstret",  Eksamensspørgsmål om bønnen, "Muslim: Det er glædeligt, at Københavns universitet lukker bederum og tager ansvar", Youtubevideo om valfarten, Hadith - Troens hovedpuntker, Korancitater om himmel og helvede, Islamsvar.dk, "Vi tror på sekulær islam", "Hizb ut-Tahrir om synet på samfundet", "De utro skal stenes", "Imam afviser sharia".

Fra bekendtgørelsen -

Kernestoffet: Islam

De faglige mål er nogenlunde de same som i foregående forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb: Modstandsbevægelsen (historie)

Dette forløb beskæftigede sig med besættelsen i Danmark under 2. verdenskrig med særligt fokus på modstandsbevægelsen og deres forskellige aktiviteter. Der var et fokus på at sætte sig ind i, hvad der drev modstandsfolkene til at yde modstand. Forløbet dækker den spæde begyndelse og frem til befrielsen og retsopgøret, der fulgte. I slutningen af forløbet skrev eleverne en større skriftlig opgave.

Faglitteratur:
- Sørensen, Jakob. Modstandsbevægelsen. Systime, 2019.
o Kompendium baseret på uddrag fra bogen
- ”Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945”. LEX. https://danmarkshistorien.lex.dk/Forhandlings-_og_samarbejdspolitikken_under_bes%C3%A6ttelsen,_1940-1945
- DR. ”Historien om Danmark”. Afsnit 9. 2017. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_584078
- Arbejdermuseet. ”Besættelse og Samarbejdspolitik”. 12.01.2026. https://arbejdermuseet.dk/bibliotek-arkiv/plads-til-os-alle/med-eller-uden-loven-reform-eller-revolution/besaettelse-og-samarbejdspolitik/
- ”Nationalsocialisme”. LEX. 18.01.2026. https://lex.dk/nationalsocialisme
- ”Om Churchill-Klubben”. Aalborg Katedralskole. 26.01.2026. https://katedralskolen.dk/skolens-rammer/skolens-historie/churchill-klubben/om-churchill-klubben/
- ”Modstandsfolkene er fortællingen om kampen mellem det gode og det onde”. DR Nyheder. 20.02.2017.
- ”Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943”. LEX. 26.01.2026. https://danmarkshistorien.lex.dk/J%C3%B8deaktionen_og_evakueringen_af_danske_j%C3%B8der_i_oktober_1943
- Abildgaard, Andreas. “Auschwitz: Fra toget til gaskammeret”. Historienet. 26.01.2026. https://historienet.dk/krig/2-verdenskrig/holocaust/auschwitz-fra-toget-til-gaskammeret
- ”De lovløse: Kongen af Vesterbro – afsnit 1”. DR. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/kongen-af-vesterbro-6640504564283
- ”De store modstandsorganisationer – et lynkursus”. Nationalmuseet. 03.03.2026. https://modstand.natmus.dk/OrganisationsLynkursus.aspx

Kilder:
- ”OPROP - fra den tyske besættelsesmagt 9. april 1940.” LEX.  https://danmarkshistorien.lex.dk/OPROP_-_fra_den_tyske_bes%C3%A6ttelsesmagt_9._april_1940
- “Kongen og regeringens proklamation af Danmarks besættelse 9. april 1940”. LEX. https://danmarkshistorien.lex.dk/Kongen_og_regeringens_proklamation_af_Danmarks_bes%C3%A6ttelse_9._april_1940
- Diverse billeder og artikler fra Illegal Presse. https://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/52#/_
- Fri Presse. "Jeg har dræbt nogle stikkere". 1944. https://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/42#/reference?reference=156
- ”Frihedsbudskabet 4 Maj 1945. Johannes G Sørensen fra BBC..wmv”. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=78pDhZb8hZo
- Film: Walter, Anders. ”Når Befrielsen Kommer”.  2023.
- ”Gunnar Dyrberg i interview med Peter Øvig Knudsen” i Peter Øvig Knudsen: Efter drabet – beretninger om modstandskampens likvidering, Gyldendal, 2001
- ” Interview med Jørgen Jespersen” i Peter Øvig Knudsen: Efter drabet – beretninger om modstandskampens likvidering, Gyldendal, 2001
- Christian Ulrik Hansen: Sidste brev, Vestre Fængsel 23. Juni 1944. Her efter Jørgen Røjel: Modstandsgruppen Hvidsten. Samleren, 1998. s. 91-92.
- ”Frihedsrådets pjece ’Er De nazist?’”. Frit Danmarks Hvidbog, bd.2 (1946) s.187-88.
- Tegler, Hans Edvard. Kæmp for alt, hvad du har kært. Gyldendal, 1945.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb: Velfærdsmodeller (samfundsfag)

I dette forløb beskæftigede vi os med forskellige velfærdsmodeller. Vi tog udgangspunkt i Mazlows behovspyramide for at illustrere, hvilke behov borgerne i et samfund skulle have opfyldt, hvorefter eleverne blev præsenteret for forskellige måder at indrette samfundet på. Vi Berørte også kort det tre store ideologier og deres relation til de forskellige velfærdsmodeller.

Kernebegreber
Mazlows behovspyramide, stat, marked, civilsamfund, institutioner, familie, universel/residual/kooperativ velfærdsmodel, markedsøkonomi, omfordeling, liberalisme, konservatisme, socialisme, flad/progressiv skat,

Materiale
• Brøndum og Hansen: Luk samfundet op!, 3. udgave, Columbus, 2017.
• Kapitel 8.0-8.2: Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark
• Kapitel 9.0-9.2: Velfærdsstat eller konkurrencestat

Supplerende materiale
• Lærerproduceret materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Etik

Ud fra et kompendium sammensat af en kollega er der arbejdet med (primært sekulær) etik, med abort som overordnet moralsk case.

Kursisterne har arbejdet på at reflektere over deres egen moral og etik og derefter har vi koblet den til etiske teorier.

Der er arbejdet med Utilitarismen og deontologien (nytteetikken og pligtetikken). Tabuetikken er desuden inddraget for at give nuancer og klare tråde til religiøs etik.  Interdependans-etik er udeladt grundet tidspres.

Undervejs er der behandlet forskellige etiske problemer, eksempelvis det klassiske trolley-problem og homoseksuelle vielser.

Gennem oversigtsmateriale er der arbejdet med Bentham, Kant og Scmidt (Tabuetik)

Forløbet fungerede desuden som et mini-projekt hvor kursisterne først så en tekst med tilhørende spørgsmål på redegørende, analyserende og diskuterende niveau for så bagefter at skulle opstille netop 3 spørgsmål til en tekst valgt af underviseren. En lignende øvelse er lavet i KS-Sa og KS-hi som munder ud i en fælles fremlæggelse for underviserne på den sidste undervisningsdag.

Tekstarbejde:
"Har 40 år med fri abort ændret vores syn på livet" og "Det er tabubelagt ikke at føle skyld over abort"

Faglige mål:
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Metode:
-̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
Kernestoffet:
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb: Rødstrømpebevægelsen

Dette forløb er en del af et tværfagligt projekt til at slutte skoleåret af. Efter et kort introduktion til først ungdomsoprøret og derefter rødstrømpebevægelsen specifikt bliver eleverne sat til at lave en fremlæggelse baseret på nogle udleverede kilder.

Faglitteratur
- Sørensen, Astrid Elkjær. ”Ungdomsoprøret 1968”. Faktalink. 2018. https://faktalink.dk/emner/ungdomsoproret-1968
- ”Lejrens Historie”. Femø Kvindelejr. 29.04.2026


Kilder
- ”Demonstration for ligeløn - 8. april 1970”. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=40CITsp-Us8
- "Rødstrømpe-Manifest". I "Søsterskab! Artikler fra den amerikanske kvindebefrielse". 1971, s. 256-58
- Sachs, Jette: "Fri abort?", Frie Kvinder 1, 1967, s. 4-6. Fundet på Kvinfo.dk
- "Lis Møllers tale d. 24.2. 1967 i Folketinget ved førstebehandlingen af lovforslag vedr. svangerskab" i "Folketingstidende 1966-67", sp. 1992-96. Fundet på Kvinfo.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb: Feminisme

Dette forløb er en del af et afsluttende tværfagligt forløb for året, hvor eleverne skal lave et eksamenslignende projekt. De har fået en kort introduktion til emnet, bl.a. basal viden om feminismebølger og feministiske ideer, hvorefter de skal bruge den viden i deres projekt til at analysere noget ikke-behandlet materiale med henblik på at lave en fremlæggelse.

Kernebegreber
Feminismebølger, formel/reel ligestilling, løngab, horisontal/vertikal kønsopdeling, produktivt/reproduktivt arbejde,

Materiale:
• Ohnesorge og Nikolajsen: Samfundsfag på tværs, Systime, 2021. S. 60-68

Supplerende materiale
• Artikel: ”Feminisme: Fra stemmeret til crop tops – Bliv klogere på de 4 feminismebølger her”. Woman, 11.10.2023
• Kronik: ”Kvinder fik lov om samtykke. Nu skal mænd have ret til juridisk abort”. Politiken, 24.08.2024
• Lærerproduceret materiale og slides
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer