|
Titel
11
|
11. Muskler og træning
I dette forløb har vi arbejdet med musklens opbygning, kontraktion, aerob og anaerob energiomsætning og fibertyper. Blodkredsløbet/iltens vej til musklerne. Sundhed og livsstilssygdomme. Aerob og anaerob træning, træning af muskeludholdenhed og muskelstyrke. Indirekte testning af iltoptagelse.
Som led i forløbet har eleverne deltaget i "Hjerteblod", som er et forløb udviklet af SDU, hvor de målte og undersøgte fysisk sundhedstilstand. I et fysiologisk laboratorium på LIFE Campus skulle eleverne udføre fysiologiske målinger, og diskutere, hvordan forskellige træningstyper påvirker deres sundhed.
De undersøgte også, hvilke træningstyper der motiverer dem, og diskuterede, hvilke former for fysisk aktivitet der er hensigtsmæssige for den enkelte. Til sidst formulerede de motionsanbefalinger til forebyggelse af livsstilssygdomme.
Følgende fagbegreber blev gennemgået: Eleverne arbejder med følgende fagbegreber i forløbet: Anaerob effekt, anaerob kapacitet, hjerte-kar-sygdomme, kardiovaskulær fitness, RPE (Rate of Perceived Exertion – Borgs skala), maksimal iltoptagelse (VO2max), metabolisk fitness, muskel-skelet-fitness, osteoporose og type 2-diabetes.
De overordnede læringsmål fra hjerteblod var, at eleverne efter forløbet kan følgende:
Analysere og diskutere data fra fysiologiske undersøgelser af iltoptagelse, springhøjde, grebsstyrke og sprinthastighed gennem opstilling og test af hypoteser.
Forklare sammenhænge mellem fysisk aktivitet, motivation og sundhed.
Argumentere for og formidle viden om hensigtsmæssige motionsformer for den enkelte på baggrund af forskning og egne undersøgelser.
Kernestof:
Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, muskler og arbejdsfysiologi.
Eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder.
Forsøg:
- Springhøjde
- Grebsstyrke
- Sprint
- VO2-max
- Wingate
- Kropssammensætning (muskel-, fedt- og knoglemasse)
|