|
Titel
4
|
Den iscenesatte virkelighed
Forløb med primærfokus på iscenesættelse af virkeligheden i især dokumentargenren, men også i journalistikken. Kan vi altid regne med, at det vi bliver præsenteret for som seere og læsere er sandheden?
Introduktion til faktagenrernes særlige kontrakt med seeren, begrebet dobbeltkontrakt, balancen mellem fakta og fiktion, introduktion til filmiske virkemidler og hermed også autenticitetsmarkører (fakta-/fiktionskoder). Der tages udgangspunkt i kapitlet om dokumentaren (kap. 5) fra Håndbog til dansk (læst).
Vi taler om medieetik - hvad "må" man som dokumentarist og journalist, og hvad er presseetiske regler for noget?, og om ophavsret.
Forløbet indeholder foredrag med den omdiskuterede krigsfotograf Jan Grarup.
Værklæsning:
Kandis for livet, Jesper Dalgaard, 2022
Jan Grarups essay, Turist i mit eget mareridt, Politiken, 07/04 2019: https://politiken.dk/internationalt/art7108313/Turist-i-mit-eget-mareridt
Klip fra:
Luksusfælden
Operation X, Hashpusherne, TV2, 00-05:09
Limbo – når sabbatår er fucked, DR, 2019, episode 1, 00-4:10
Eskimo Diva, 2015, 00-6:20
Ung, nøgen og udstillet, DR, 2016, 00-4:30
Drengene på kanten, DR, 2015, afsnit 1, 00-06:45
Historien bag historien: De perfekte piger, DR, 2015, 00-4:36
Hele afsnit af tv-dokumentarer:
Operation X - Narret til porno, TV 2, 2006
På røven i Nakskov, E01, TV 2, 2015
TVTVTV! om iscenesættelse (afsnit 40) DR2, 2011 (minus programanmeldelse til sidst i udsendelsen)
I forløbet arbejdes der med:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
samt:
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
|