Holdet 3a hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Emil Achton Vincents
Hold 2023 hi/a (1a hi, 2a hi, 3a hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Intro til historie
Titel 2 2. Demokrati - fra Antikken til i dag
Titel 3 3. DHO - Køn og klasse
Titel 4 4. Europa og de andre
Titel 5 5. Holocaust
Titel 6 6. National identitet 1 og 2 (Irland og Danmark)
Titel 7 7. Vestens fjender
Titel 8 8. Ideologiernes kamp
Titel 9 9. Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Intro til historie

I dette forløb introduceres eleverne til, hvordan man arbejder i historiefaget, herunder:
- historiefaget handler om at undersøge, hvorfor folk tænkte og handlede som de gjorde i fortiden, mens faget ikke handler om at afgøre, hvem der var gode og onde.
- kildekritiske begreber som 1./2. håndskilde / samtidig / tendens

Forløbet opgives ikke til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Demokrati - fra Antikken til i dag

I dette forløb arbejdes med udviklingen af demokrati som begreb. Der arbejdes begrebshistorisk med fokus på at forstå, hvordan opfattelsen af begrebet har ændret sig over tid.

Forløbet vil lave følgende nedslag:
- Demokrati i Antikken
- Oplysningstidens demokrati
- Demokrati i dag og i fremtiden

Eleverne vil i forløbet oparbejde kompetencer til at forholde sig kritisk og reflekterende til dem selv og det samfund de lever i ved at blive opmærksom på begrebers og tilstandes foranderlighed.

Konkrete læringsmål:
- Definere demokrati og autokrati som styreformer
- Få kendskab til begrebshistorie og til at begreber kan skifte betydning over tid
- Anvende begreberne brud og kontinuitet til at forklare og diskutere historisk udvikling
- Forstå hvad der kendetegnede styreformerne i Antikken
- Analysere forskellige kildetyper med fokus på træning af historiefaglige analysebegreber
- Analysere oplysningsfilosoffernes betydning for udviklingen af demokrati
- Diskutere hvilken rolle demokrati som styreform vil spille i fremtiden
- Reflektere over menneskets historiebevidsthed

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den romerske republik - screencast 11-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. DHO - Køn og klasse

I dette forløb arbejdes i samarbejde med dansk med fokus på den sidste halvdel af 1800-tallet.

Der arbejdes med to delemner i forløbet, henholdsvis køns- og klassekampen på dette tidspunkt i fortiden. Mere præcist arbejdes der med arbejderklassens og kvindernes vilkår i samfundet, samt hvad bevægelserne ønskede at opnå.

I forløbet introduceres begreberne periodisering, brud og kontinuitet, ligesom arbejdet med historiefagets analysebegreber trænes.

Centrale problemstillinger i forløbet er:
- Hvad kendetegnede arbejdernes og kvinders liv i slutningen af 1800-tallet?
- Hvorfor ændres synet på køn og klasse i netop 1800-tallet?
- I hvilken grad var udviklingen i sidste halvdel af 1800-tallet udtryk for brud eller kontinuitet?

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Europa og de andre

Forløbet handler om, hvordan europæerne gennem historien har opfattet sig selv i forhold til resten af verden.
Forløbet tager udgangspunkt i Middelalderens kulturmøde i forbindelse med korstogene for derefter at fokusere på europæernes "opdagelse" og kolonisering af resten af verden fra 1492 og frem.

I forløbet arbejdes med, hvad der kendetegnede europæernes mentalitet samt med hvilke konsekvenser kulturmøderne fik både for europæerne selv og beboerne i de områder, som europæerne kom til.

Der arbejdes ligeledes med Danmarks rolle i kolonialismen samt med, hvordan fortiden som kolonimagt erindres i Danmark.

Der arbejdes med følgende nedslag:
- Korstogene og kristendommens betydning i Middelalderen
- De første opdagelser og behandlingen af de indfødte.
- Kolonialismen i 1600- og 1700-tallet (særligt fokus på Danmark)
- Afkoloniseringen 1945 og frem

Forløbet er tonet i forhold til den sproglige studieretning, da mentalitet, fordomme og stereotyper netop er centrale elementer i de kulturmøder, som eleverne arbejder med i deres respektive sprogfag.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kildeanalyse: Behandlingen af de indfødte 07-10-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Holocaust

Dette forløb tager udgangspunkt i holocaust som historisk begivenhed med fokus på at belyse årsagerne til, at det fandt sted.

I forløbet arbejdes med nazisterne magtovertagelse og diskussionen om, hvor længe det var nazisternes plan at udrydde jøderne.
Der arbejdes ligeledes med Stantons 10 faser i et folkedrab samt med at kunne definere, hvad et folkedrab er.

Derudover vil følgende problemstillinger være i centrum for forløbet:
- Hvad kendetegnede den nazistiske ideologi og det nazistiske samfund i Tyskland fra 1933-1945?
- Hvordan foregik holocaust?
- Hvorfor skete Holocaust?
- I hvor høj grad bakkede den tyske befolkning op om holocaust?
- Hvilken udvikling skete der i behandlingen af jøderne i Tyskland fra 1933-1945?
- Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med holocaust i dag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. National identitet 1 og 2 (Irland og Danmark)

I dette forløb arbejder vi med national identitet i både Irland og Danmark. Det er egentlig to forløb, der er slået sammen til et.

Forløbet fungerer også som optakt til en studietur til Dublin og Belfast, og flere moduler bruges derfor også på at få en forståelse for irsk og nordirsk historie i 1900-tallet med sætligt fokus på Påskeoprøret og de følgende konflikter i Irland i 1920'erne samt på The Troubles i Nordirland.

Teoretisk arbejdes der med Andersons teori om forestillede fællesskaber samt Gellners teori om nationalisme som politisk ideologi.

I den del af forløbet, der handler om Danmark er der fokus på 1800-tallet med særligt fokus på nederlaget i Napoleonskrigene, nationalromantikken, de nationalliberale og krigen i 1864.

I forløbet har vi også analysere tre sange, som er blevet sammenlignet med fokus på at belyse hvordan og hvorfor de fremstiller Danmark så forskelligt:
- Shubidua - Danmark (1978)
- Natasja - Gi' mig Danmark tilbage (2007)

Centrale problemstillinger i forløbet er:
- Hvad er de centrale elementer i den irske og danske nationale identitet?
- Hvornår blev Danmark til Danmark?
- Hvordan kan man forklare, at den særlige irske og danske identitet blev til på netop den måde på netop det tidspunkt?
- Hvilke aktører har været vigtige i skabelsen af dansk national identitet?
- Hvilken rolle spiller krigen i 1864 for dansk national identitet?
- Hvorfor er der forskellige fortolkninger af, hvad der kendetegner den særlige danske identitet?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Vestens fjender

Vesten, med USA og Europa i spidsen, har længe været verdens dominerende magter, både hvad angår økonomi, idéer, militær og kultur, men denne verdensorden er ved at ændre sig, og flere forhold gør, at vestens dominans er truet.

Dette forløb fokuserer først på at karakterisere Vesten som begreb for derefter at analysere, hvordan Rusland og Kina forsøger at skabe en alternativ verdensorden, hvis udgangspunkt ikke længere er Vesten.

I dette forløb arbejdes med følgende centrale problemstillinger:
- Hvad menes egentlig med betegnelsen ”Vesten” og eksisterer ”Vesten” stadig som samlet enhed?
- Hvilke handlemuligheder har vesten i den nye verdensorden?
- Hvad kendetegner Putins anti-vestlige politiske projekt?
- Hvilken rolle spiller fortiden i Putins politiske projekt for Rusland?
- Hvad vil Putin opnå med krigen i Ukraine?
- I hvillen grad kan Kinas økonomiske fremdrift udfordre Vestens position i den globale verdensorden?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Ideologiernes kamp

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer