Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Næstved Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Michael Bruus Hansen
|
|
Hold
|
2023 hi/c (1c hi, 2c hi, 3c hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Antikken
Gennemgang af antikkens verden,
Faglige punkter:
Romerriget.
De græske bystater.
Dagligdag og religion
Kernestof:
Antikkens samfund.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Middelalder og Korstog
Gennemgang af europæisk middelalder og kulturmøder
Faglige punkter:
Kildehåndtering.
Historisk overblik.
Middelalderens samfund og verdensbilledet.
Den feudale magtstruktur.
Trosliv i middelaldren.
Kulturmøder i form af korstog
Kernestof:
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Renæssancen og reformationen
Faglige punkter:
Overgangen fra middelalder
Bykultur handel
Kunst og tanker.
Forskellen på protestantisk og katolsk kristendom
Kernestof:
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Industrialisering
Det nye forløb handler om industrialisering. Vi ser på eksempler fra England og USA, hvor der sker en opblomstring af industrialisering, opdagelse af ny teknologi, fabriksindustri, urbanisering etc.
Vi ser på, hvordan Danmark tager industrialiseringen til sig i midten af 1800-tallet - på fabrikker i byerne, starten på et omfattende jernbanenet, begejstring for den nye videnskab etc. Vi ser også på industrialiseringens bagside; fx stor fattigdom og forurening i byerne, børnearbejde og social ulighed - og den politiske udvikling og arbejdernes organisering i fagforeninger og politiske partier i slutningen af 1800-tallet.
Kernestof:
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Renæssancen og reformationen
Faglige punkter:
Overgangen fra middelalder
Bykultur handel
Kunst og tanker.
Forskellen på protestantisk og katolsk kristendom
Kernestof:
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Oplysningstid, Revolutioner og menneskerettigheder
Forløbet starter med en gennemgang af oplysningstiden med dens vigtige personer nye tanker og opfindelser. Med afsæt i oplysningens samfundstanker bliver den den franske revolution gennnemgået denne kan således ses som begyndelsespunkt, til den europiske debat om menneskerettigheder.
Kærnestof:
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ideologiernes kamp
Med udgangspunkt i europæisk historie i 1900 bliver der gennemgået bud på "det gode samfund".
Faglige punkter:
Kommunismen og dens fald.
Liberalisme.
Kulturradikalisme
Kernestof:
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Imperialisme
Forløbet starter med at omhandle de første kolonier og slaveriet for så at omhandle de store Imperier og hvilke aftryk disse har sat på verden.
Kærnestof:
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Danmarks tilblivelse og nationalisme
Faglige punkter:
Første tegn på statsdannelse
Vikingetiden
Omvendelse til kristendommen
Hvad er danskhed
Hvad er nationalisme bare en social konstruktion?
Kernestof:
Danmarks tilblivelse
National identitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Danmarks tilblivelse og nationalisme
Faglige punkter:
Første tegn på statsdannelse
Vikingetiden
Omvendelse til kristendommen
Hvad er danskhed
Hvad er nationalisme bare en social konstruktion?
Kernestof:
Danmarks tilblivelse
National identitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Kina
Vi ser på Kina i dynastitiden men har fokus på Mao og hans reformering af landet og hvordan hans betydning er for Kina den dag i dag.
Faglige punkter:
Kina i kejsertiden.
Maos vej til magten.
Kina under Mao.
Det kinesiske samfund i dag.
Kernestof:
politiske og sociale revolutioner
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og –formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Det globale samfund
Dette forløb starter beskæftiger sig med Damarks rolle i verdens særligt efter murens fald. Her kommer vi ind på hvorledes dansk udenrigspolitik har ændret sig.
Kærnestof:
globalisering
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
13
|
Velfærdsstaten
Velfærdsstaten
I forløbet arbejder vi med velfærdsstaten. Vi ser på baggrunden og udviklingen af velfærdsstaten. I forløbet trænes kildekritik, informationssøgning, faglig diskussion m.m. Forløbet afsluttes med et lille eksamenslignende projekt.
I forløbet arbejdes med fokus de faglige mål:
Urbanisering
Industrialisering
Samfundsklasser og levevilkår
Kernefaglige stof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Opsamling
Opsamling og eksamensforberedelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62105569879",
"T": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62105569879",
"H": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62105569879"
}