Holdet 3d hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Emil Achton Vincents, Emma Karoline Jørgensen
Hold 2023 hi/d (1d hi, 2d hi, 3d hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. EKSAMENSEMNE: Besættelsen (intro)
Titel 2 2. EKSAMENSEMNE: Romerriget
Titel 3 3. DHO - Køn og klasse
Titel 4 4. EKSAMENSEMNE: Holocaust og andre folkedrab
Titel 5 5.  EKSAMENSEMNE: Dansk kolonialisme og slaveri
Titel 6 6. EKSAMENSEMNE: Vikingetid, myter og historiebrug
Titel 7 7. EKSAMENSEMNE: Kinas udvikling fra kejserrige...
Titel 8 8. EKSAMENSEMNE: Dansk identitet, nationbuilding..
Titel 9 9. EKSAMENSEMNE: Den Kolde Krig
Titel 10 Tilladte hjælpemidler til eksamenen
Titel 11 10. EKSAMENSEMNE: Menneskerettigheder fra...
Titel 12 11. Kronologi forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. EKSAMENSEMNE: Besættelsen (intro)

I forløbet "Intro til historie: Danmarks besættelse" får eleverne dels en introduktion til historiefagets og dets metode og begreber, og dels en introduktion til Danmarks besættelse med fokus på samarbejdspolitikken. For hvorfor valgte Danmark at samarbejde med Tyskland? Hvilke fordele og konsekvenser havde det, og hvad skete der da samarbejdet ophørte? I forløbet har vi også kort snakket om de mere langsigtede konsekvenser for Danmark og har bl.a. snakket om historiebrug i forbindelse med Anders Fogh Andersens tale om at gå ind i Irak-krigen i 2003.

Problemstillinger som er gennemgået i forløbet:

Intro til faget historie
* Hvad er historie?
* Hvad er kildekritik?
* Al historie er samtidshistorie
* Historiebrug
* Historiebrug vs. samarbejdspolitikken

Besættelsen
• 9. april - hvad skete der og hvad var baggrunden?
* Hvorfor valgte den danske stat samarbejde med besættelsesmagten?
• Hvad var samarbejdspolitikken - hvilke fordele og ulemper var der, og hvordan så senere generationer på den (Fogh vs. Kirchhoff)
• Hvordan udviklede modstandskampen sig i årene 1940-45? Hvem gjorde modstand og hvordan?
• Hvordan er samarbejdspolitikken blevet brugt til at legitimere Irak-krigen? (Fogh - politisk historiebrug)

Kilder vi har arbejdet med under forløbet:
- Kære engelske ven (flyverblad), 1940'erne.
- "Slagsmålet på NGH" (opdigtet kildesæt til intro til kildeanalyse).
- Statsminister Buhl om den danske sabotage, 1942.
- Christmas Møllers sabotagetale, 1942.
- "Fogh dæmoniserer historien" af historiker HANS KIRCHHOFF, 16. oktober 2003 Information (beskåret).
- Anders Fogh Rasmussen (Venstre) om samarbejdspolitikken 29. august 2003.


Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. EKSAMENSEMNE: Romerriget

I dette forløb bliver eleverne introduceret til Romerriget og dets 3 perioder: Kongeriget, Republikken og Kejserdømmet. Forløbet fokuserer på politiske og kulturelle aspekter og forandringer i Romerriget såsom patron/klient forhold, hvordan et valg foregår i republikken, Romerrigets opståen, overgangen fra republik til kejserdømme, m.m. I forløbet indgår et rollespil hvor eleverne skal føre valgkamp og udvælge en konsul (valg i republikken). Vi har i forløbet fokuseret på det Vestromerske imperium.


Problemstillinger/formål gennemgået i forløbet:
- Hvad var Romerriget og hvornår eksisterede det?
- Hvorfor er det overhovedet noget som folk stadig interesserer sig for?
- Hvordan gik Rom fra bystat til imperium? Og hvad menes der med at Rom førte "del og hersk" politik?
- Hvordan fungerede det politiske system i republikken - særligt valgkamp og stemmeprocessen?
- Hvordan var det romerske samfund opbygget?
- Hvordan var livet i den romerske republik for forskellige borgere?
- Hvorfor faldt republikken (nævn flere grunde) og hvilken rolle spillede Cæsar i dette?
- Kunne forholde sig kritisk til filmiske fremstillinger af historien og vurdere deres værdi (Gladiator)
- Hvad er Pax Romana?
- Hvorfor tillod man Augustus’ enevælde?
- Var Augustus historieskabt eller historieskabende?
- Hvorfor faldt det Vestromerske imperium til sidst? (årsagsforklaringer)

Kilder vi har arbejdet med i forløbet:
- "Romerne var bare bedre" - artikel fra 16. DECEMBER 2006 (https://www.b.dk/kultur/romerne-var-bare-bedre )
- "Den lille bog om at stille op til valg" af Cicero Quintus, ca. 1. århundrede f.kr. (uddrag).
- Dio Cassius: Bedømmelse af mordet på Cæsar, ca. 44 f.v.t.
- Filmen Gladiator af Ridley Scott, 2000 (Fokus: historiebrug).


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. DHO - Køn og klasse

I dette forløb arbejdes i samarbejde med dansk med fokus på den sidste halvdel af 1800-tallet.

Der arbejdes med to delemner i forløbet, henholdsvis køns- og klassekampen på dette tidspunkt i fortiden. Mere præcist arbejdes der med arbejderklassens og kvindernes vilkår i samfundet, samt hvad bevægelserne ønskede at opnå.

I forløbet introduceres begreberne periodisering, brud og kontinuitet, ligesom arbejdet med historiefagets analysebegreber trænes.

Centrale problemstillinger i forløbet er:
- Hvad kendetegnede arbejdernes og kvinders liv i slutningen af 1800-tallet?
- Hvorfor ændres synet på køn og klasse i netop 1800-tallet?
- I hvilken grad var udviklingen i sidste halvdel af 1800-tallet udtryk for brud eller kontinuitet?

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. EKSAMENSEMNE: Holocaust og andre folkedrab

I dette forløb bliver eleverne introduceret for begrebet "folkedrab" og holocaust. Forløbet tager teoretisk udgangspunkt i Stantons 10 stadier af et folkedrab, og eleverne lærer om Holocaust ud fra teoriens principper. Derudover indgår også et gruppeprojekt om et selvvalgt folkedrab, hvor eleverne har fokus på formidling.

Problemstillinger/formål gennemgået i undervisningen:
- Hvorfor gør regeringen emnet obligatorisk i gymnasieskolen?
- Hvad er et folkedrab og hvilke stadier kan det deles op i? (Stantons 10 stadier)
- Hvordan kan et folkedrab undgås?
- Hvad går nazismens raceideologi ud på og hvilken indvirkning havde den på holocaust? - Hvordan så eugenik ud i dansk perspektiv? (eugenik som videnskab i starten af 1900tallet)
- Forstå optakten til holocaust og den tidlige diskrimination af jøderne – hvad skete der rent lovgivningsmæssigt og hvilken effekt havde det på jødeforfølgelserne og det senere folkedrab?
- Hvordan spillede holocaust ind i oprettelsen af staten Israel?
- Hvilke historiske årsager er der til at Danmark støtter Israel i Israel/Palæstina konflikten?
- Hvordan foregik holocaust (folkedrabet) i praksis?
- Hvorfor skete Holocaust? (årsagsforklaringer)
- Hvorfor er holocaust stadig relevant at arbejde med i dag? Hvilke forskellige syn er der på holocaust i nutiden? (kollektiv erindring + Holocaust benægtelse)
- Formidle et valgfrit folkedrab + begrunde formidlingsvalget (her har I selv lavet problemstillinger)

Kilder vi har arbejdet med i forløbet:
- To antisemitiske billeder fra en tysk billedbog til børn fra 1936
- Scene fra filmen Jojo Rabbit: https://www.youtube.com/watch?v=bVf00Sji2aY
- Billede af "Hitlers bunker" (lavet til parkeringsplads), nutidigt.
- Billede af synagogen i KBH med en armeret betjent udenfor, ca. 2016.
- Udvalgte citater fra politikere omkring regeringens udspil om obligatorisk Holocaust undervisning, 2022.
- En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935: https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4553
- Uddrag af Nürnberg-lovene, 1935 fra folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-nurnberg-lovene
- Filmen Schindlers liste instrueret af Steven Spielberg, 1993 (Fokus: fremstilling).
- Virtuel rundvisning i Auschwitz/Birkenau https://panorama.auschwitz.org/?_gl=1*1434pyo*_ga*MjEyNzk0MDY5NS4xNzY1NDkzMDY1*_ga_ES4EZDDBMD*czE3NzgyMjMyNTgkbzQkZzAkdDE3NzgyMjMyNTgkajYwJGwwJGgw  (Fokus på kz-lejren som eringdringssted)

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. EKSAMENSEMNE: Dansk kolonialisme og slaveri

I dette forløb får eleverne et overblik over Danmark som slavenation med særligt fokus på de Dansk Vestindiske øer. Forløbet har et primært dansk fokus, men præsenterer også kort eleverne for de mere brede perspektiver såsom:
- Opdagelsen af den nye verden, samt den portugisiske og spanske imperialisme der startede der
- Den transatlantiske slavehandel, samt hvordan man blev slave, søfarten, samt ens liv som slave på plantager i Caribien og Amerika.
I forløbet indgår filmen "Viften" og afsluttedes med en diskussion om hvorvidt Danmark burde undskylde for slaveriet.
Vigtige begreber til forløbet: Imperialisme, kolonialisme, koloni, slaveri, hierarkisk(/racistisk" menneskesyn, trekantshandelen, historisk undskyldning

Problemstillinger som er blevet arbejdet med i forløbet:
- Hvilke årsager har gjort det muligt for europæerne at kunne erobre "Den nye verden"?
- Hvad vil det sige at have et "cyklisk historiesyn" og hvordan har det spillet ind?
- Hvilke grunde var der til at Danmark blev en slavenation?
- Hvordan foregik slavehandelen mellem europæerne og afrikanerne? Hvem indfangede slaverne og hvordan kom de til slaveforterne på kysten?
- Hvordan blev man som afrikaner slave?
- Hvad er en slave og hvordan var deres leveforhold?
- Hvad var trekantshandelen?
- Hvilket menneskesyn havde europæerne og hvilken rolle spillede det for deres syn på slaveriet?
- Hvordan gjorde slaver oprør på overfarten fra Afrika?
- Hvad var straffen for oprør og hvad fortæller det om slaveejernes syn på slaverne?
- Hvorfor afskaffede Danmark slavehandlen? Og senere også selve slaveriet?
- Hvem var den vigtigste aktør i afskaffelsen af slaveriet i Danmark? Har synet på dette ændret sig?
- Bør Danmark undskylde for slaveriet?

Kilder vi har arbejdet med i forløbet:
- Brev fra Bernt Jensen Mørch (en slavehandler), 1777: https://historieportalen.systime.dk/?id=407
- Fire billeder fra afsnittet ”Danmark kommer med”: https://historieportalen.systime.dk/?id=412
- Tabel over årsagerne til man blev slave: https://historieportalen.systime.dk/?id=413
- Billedkavalkade - 29 billeder om trekantshandelen (elever har skulle matche billede med tekst - en slags puslespil).
- Forbuddet mod slavehandel 1792 – To versioner (tekst A fra https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/danmarks-kolonier/dansk-vestindien/ og B fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-negerhandelen-1792/ )
- Slaveriets ophævelse – to versioner (tekst C: "Nu er I frie!"  og tekst B: "Vi tog friheden")
- Viften instrueret af Frederikke Aspöck, 2023 (film).
- Kathrine Storgaard Carlsen: "Slaveefterkommer: Danmark bør se sin fortid i øjnene", 17. juli 2010.
- "Hvis Danmark undskylder for slaveriet, kan det ødelægge vores selvbillede" - Berlingske, 2017: https://www.berlingske.dk/arkiv/hvis-danmark-undskylder-for-slaveriet-kan-det-oedelaegge-vores-selvbillede?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqeB1KoECKqyb-_bgLVHcj34zW2FLHXU5vo3OKgoisVICZCBAmBuGorc&gaa_ts=69c38a2a&gaa_sig=cxGrWHCRKUpw9wV_F1Jm-ApQLwoMVKYyXVKKQ6J8cefYvpOM6BredCESIxSHqmXSMAa--wPDQXDfU_2O_vxuaw%3D%3D
- "Giver det mening at undskylde for slaveriet i Dansk Vestindien?" - Kristeligt Dagblad, 2017: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/giver-det-mening-undskylde-slaveriet-i-dansk-vestindien
- "Undskyldning for slaveri deler historikere" - Kristeligt Dagblad, 2013: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/undskyldning-slaveri-deler-historikere


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 6. EKSAMENSEMNE: Vikingetid, myter og historiebrug

I dette forløb har eleverne arbejdet med vikingetiden med særligt fokus på myter vs. virkelighed, samt historiebrug. Eleverne har fået en basal viden omkring vikingetidens samfund, krigere, kvinder i tiden og overgangen til kristendom.
I løbet af forløbet er eleverne desuden blevet præsenteret for en række genstande (replika) fra vingetiden, og vi har diskuteret forskellen på at analysere en kilde som levn vs. beretning.

Problemstillinger vi har arbejdet med i forløbet:
- Hvordan så samfundet ud i vikingetiden?
- Hvad er levn og beretning?
- Hvad var kvinders rolle i samfundet? (særligt fokus på dronning Thyra)
- Hvorfor tog vikingerne på togt?
- Hvilke myter findes om kvindelige krigere, og hvad kan vi sige med sikkerhed? (Særligt fokus på gravfund fra Birka m.m.)
- Kan man sige at vikingetiden var globaliseret? (i hvilken grad?)
- Hvordan forstod vikingerne verden? (historicitet + mytologi)
- Hvorfor overgik man til kristendommen? (Harald Blåtand + statsdannelse)
- Er der forskel på den almindelige opfattelse af vikinger i dag og historikernes? + hvordan man kan ændre den fælles erindring?

Kilder vi har arbejdet med i forløbet:
- Et dronebillede af ringborgen Trelleborg, ca. 2010
- Et billede af "skjoldmøen Lagertha fra Tv-serien Vikings", ca. 2013.
- Carl Emil Doeplers kostumetegning til karakteren Hunding til opsætningen af Wagner-operaen Nibelungens Ring i 1876
- Rekonstruktion af to vikingedragter lavet i samarbejde med nationalmuseet, ca. 2021.
- 3 eksempler på historiebrug i vikingetiden: "Holger Danske Vågner" (islamkritisk tegning), Gøl-manden (reklame), det danske pas med Jellingestenen.
- Et uddrag af Bayeux tapetet, 1066
- 2 fremstillinger af dronning Thyra: en fremstilling fra 2022: https://www.dr.dk/drtv/se/paa-sporet-af-dronningerne_-thyra-danebod-ca-900_950_283609 og en fremstilling fra 2023: https://www.dr.dk/drtv/se/gaaden-om-thyra_-runernes-hemmelighed_408876 fra 05:00-17.38 (fokus på ændring i historieforskning og nye teorier)
- kampscene fra serien ”Vikings”: https://www.youtube.com/watch?v=TTYz439cA5w (fokus på at diskutere historisk korrekthed)
- Ahmad al-Tartushi om handelspladsen Hedeby, ca. 950
- Uddrag af Ibn Fadlans beskrivelse af skandinaver ved Volga-floden, ca. 922
- Billede af Jellingestenen, ca. 965
- Uddrag af Erik den Rødes saga om vølven Torbjørg og sejdritualet, 1200-tallet

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. EKSAMENSEMNE: Kinas udvikling fra kejserrige...

Forløbet "Kinas udvikling fra kejserrige til supermagt" tager eleverne gennem Kinas udvikling fra kejsertiden frem til nutiden. Forløbet har følgende tematiske nedslag:
- Afslutningen af kejsertiden og mødet med de vestlige kolonimagter (+ kort om Opiumskrigene)
- GMD vs. KKP i starten af 1900tallet
- KKPs overtagelse af Kina efter 2. Verdenskrig
- Maos Kina (Det Store Spring Fremad + Kulturrevolutionen)
- Studenteroprør i 1980'erne
- Nutiden
Forløbet er bygget op om principperne for "undersøgende undervisningen" og der har derfor været særligt stor fokus på at eleverne selv har undersøgt kildemateriale og lavet problemstillinger, som de så har arbejdet ud fra. Forløbet er startet med en teaser for det undersøgende arbejde som har lydt på; hvordan kan det lade sig gøre at indføre et socialt kreditsystem i Kina i dag? Denne problemstilling har eleverne vundet tilbage til i slutningen af forløbet hvor vi har diskuteret historiske årsagsforklaringer ud fra forløbets gennemgåede materiale.

Overordnede problemstillinger vi har arbejdet med i forløbet:
- Hvordan var traditionel kinesisk kultur + konfucianisme?
- Hvordan foregik mødet mellem Kina og de vestlige kolonimagter og hvilke konsekvenser fik disse møder? (Hint hint: opiumskrigene)
- Hvordan foregik overgangen fra kejserdømme til republik? (revolutioner, GMD, KKP)
- Hvorfor valgte KKP at kollektivisere landbruget og socialisere industrien i 1950'erne?
- Hvilke konsekvenser havde KKPs socioøkonomiske modernisering af Kina for den kinesiske befolkning (udgangspunkt i Det Store Spring Fremad)?
- Hvad er kulturrevolutionen og hvad skete der under den?
- Hvordan var Kinas politiske situation efter Mao Zedong?
- Hvad var forskellen mellem Mao og Dengs forhold til ungdommen i deres respektive samtid?
- Kan fortiden (massakren på Den Himmelske Fredsplads) bruges til at løse problemer i nutiden/fremtiden (demonstrationerne i Hongkong)?
- I hvilken grad kan Kina ses som en ny økonomisk supermagt og hvorfor bekymrer det de vestlige lande?
- Hvordan kan det lade sig gøre at indføre et socialt kreditsystem i Kina i dag?

Kilder vi har arbejdet med i forløbet:
- Nanjing-traktaten, 1842.
- Uddrag af bogen ”Den farefulde Klippetop” af Xianfeng Wang, 1999.
- Kinesisk plakat der illustrerer det store spring fremad, 1959.
- Mao Zedong: ”Tale afholdt på en konference med provinsernes og kommunernes komités sekretariat”, 2. februar, 1959.
- Længe leve proletariatets revolutionære oprørs ånd – manifest fra rødgardister, 1966.
- Billede af kvindelige rødgardister, 1966.
- Billede af rødgardist, ca. 1960’erne.
- Overskrift og rubrik fra artikel i magasinet HISTORIE af Else Christensen, 2022.
- Den femte modernisering: Demokrati, Wei Jingshengs vægavis på demokrativæggen 1978.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. EKSAMENSEMNE: Dansk identitet, nationbuilding..

Forløbet " Dansk identitet, nationbuilding og 1864" omhandler begrebet nationbuilding i forskellige geografiske og tidsmæssige områder med Danmark som primære fokus.
Kernebegreber: nationalisme, nationalromantik, nationalliberal, stat vs. nation, kernekultur, manifest kultur, nationbuilding, national identitet, forestillede fællesskaber, 1. Slesvigske Krig, 2. Slesvigske Krig

Forløbet vil lave følgende historiske nedslag:
- Dansk identitet i 1800-tallet med særligt fokus på 1864
- Nationbuilding I Nazityskland 1933-45

Følgende problemstillinger vil berøres i forløbet:
- Hvad kendetegner den danske nationale identitet i dag?
- Hvordan og hvorfor skabes en dansk identitet i 1800-tallet?
- Hvilken rolle spiller de slesvigske krige for den danske identitet i 1800-tallet?
- Hvordan bliver de Slesvigske krige brugt i debatten om dansk identitet og politik i "nutiden"? (Bornedals "1864" som case)
- Hvordan skaber Hitler en særlig tysk national identitet fra 1933-1945?
- I hvilken grad kan den danske nationbuilding i 1800-tallet sammenlignes med den tyske under nazismen?

Kilder vi har arbejdet med i forløbet:
- "Nu er det Arnes tur" - Valgplakat fra Socialdemokratiet, 2019.
- "Vores Danmark - der er så meget vi skal passe på" - Valgplakat fra Dansk Folkeparti, 2016.
- Kort uddrag af Jyske Lov, 1241.
- Trelleborg Ringborg, 900-tallet.
- Jellingestenene, 950-ca.965.
- Bluetooth logoet, 1994.
- "Der er et Yndigt Land", 1819.
- 5 nationalromantiske malerier
- Uddrag af: Orla Lehmann: "Tale ved Casino-mødet", 1848.
- To små uddrag af Peter Yding Brunbech: Debatindlæg – Historien på TV, TEMP – Tidsskrift for Historie, 2015 (kritik af Bornedals 1864).
- DR-dokumentar: Det Splittede Danmark
https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Det%20splittede%20Danmark&orderby=title&SearchID=b8382953-563b-4896-bd26-4791f16428c8&index=1

I forløbet træner eleverne at anvende historiefaglige metoder og teorier i forskellige kontekster, og der er fokus på at styrke elevernes egen reflektionsevne i forhold til at forstå, hvordan centrale aktører kan påvirke både fortid og nutid gennem bevidst brug af fortiden.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. EKSAMENSEMNE: Den Kolde Krig

I dette forløb har eleverne arbejdet med den kolde krig, dens grundlag, konsekvenser og udfald. Eleverne har arbejdet med forskellige nedslag i den kolde krig, og har desuden lært om de to ideologier: kommunisme og liberalisme. Forløbet er afsluttet med en kort perspektivering til i dag med fokus på Ukrainekrigen og Putins historiebrug i hans krigserklæring fra 2022.
Stikord: Ideologikamp, Monroe doktrinen, Truman doktrinen, Cuba krisen, planøkonomi, det fri marked, kold krig vs. varm krig, proxykrige/stedfortræderkrige.

Problemstillinger som er arbejdet med i forløbet:
- Hvordan var situationen mellem de allierede efter 2. Verdenskrig, og hvilken økonomisk situation stod Europa i?
- Hvad startede Den Kolde Krig?
- Hvad var Monroe,- og Truman doktrinen og hvilken effekt havde disse på den kolde krig?
- Hvorfor blev Berlinmuren opført?
- Hvilke syn havde vestsiden og østsiden på Berlinmuren i samtiden?
- Hvad er en stedforstræderkrig?
- Kunne redegøre overfladisk for de vigtigste nedslag i den kolde krig (fx. forskellige stedfortræderkrige: Koreakrigen 1950-53 og Vietnamkrigen 1950’erne-1975, Opstanden i Ungarn i 1956, Rumkapløbet, Berlinmuren, Cubakrisen, Våbenkapløb og atomtruslen, Afspænding og Helsinki-processen)
- Hvad er forskellen på Liberalisme og Kommunisme og hvilke fordele og ulemper har de to ideologier haft i historisk øjemed?
- Hvilke årsager var der til Den Kolde Krigs afslutning og Sovjets fald?
- Hvorfor "vandt" Vesten den kolde krig og hvilke konsekvenser medførte Vestens sejr i den kolde krig?
- Er krigen i Ukraine en form for ny kold krig, eller trækker krigen blot tråde til en fælles erindring om Øst vs. Vest?

Kilder vi har arbejdet med i forløbet:
- Uddrag af Jaltakonferencen, 1945.
- Uddrag af Trumandoktrinen, 1947.
- Uddrag af Marshallplanen, 1947.
- Statistik over flygtningeproblemet fra DDR til Vesttyskland (årene 1949-1961).
- Vesttysk historiebog om bygningen af muren, 1971.
- Østtysk historiebog om bygningen af muren, 1971.
- "Kold Krig nedslag" - Kildesamling om stedfortræderkrige og kapløb, ca. 1950-1975.
- Ronald Reagan om kampen mod kommunisme og totalitarisme, 1982 (fra Fokus 3).
- Generalsekretær Mikhail Gorbatjovs udtalelser på et politibereaumøde 30 april, 1987.
- Gorbatjov i en tale til den franske nationalforsamling, 3. oktober, 1985.
- Uddrag fra Putins krigserklæring mod Ukraine - d. 24 februar 2022


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne̶
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tilladte hjælpemidler til eksamenen

Til eksamenen er det strengt forbudt at bruge internettet til at søge rundt! Det er også strengt forbudt at bruge chatbot eller anden form for AI. I må kun bruge nedenstående hjemmeside til selve eksamenen. I skal kopiere det nedenstående link ind i et word dokument inden eksamenen, for I må heller ikke tilgå Lectio under selve eksamenen.

Alt I måtte have brug for på Lectio og Edulife skal downloades INDEN eksamenen går i gang. Er i først inde i eksamenslokalet må I ikke længere tilgå andet end det link som står herunder. Husk at I heller ikke må bruge OneNote! Har i noter der, skal de altså også kopieres over i word INDEN eksamenens start.

Husk at det er tilladt at medbringe bøger, noter, og lign. Det skal bare være downloadet/printet først så I kan tilgå det offline.


HistoriePortalen - vores grundbog
https://historieportalen.systime.dk/?id=1


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 10. EKSAMENSEMNE: Menneskerettigheder fra...

I dette diakrone forløb: "Menneskerettigheder fra middelalder til i dag" får eleverne et overblik over menneskerettighedernes historie fra den spæde start i middelalderen til de universelle menneskerettigheder vi ser i dag. Der er i forløbet særligt stor fokus på menneskerettighedernes udvikling gennem perioderne: middelalder, oplysningstid, imperialismen og afkoloniseringen efter 2. Verdenskrig. Eleverne bliver desuden præsenteret for forskellige typer af rettigheder, samt begreberne erklæring, konvention og national lovgivning.

Problemstillinger som eleverne har arbejdet med i forløbet:
- Hvordan kan middelalderens love ses som forgængere til de moderne menneskerettigheder?
- Hvilke idealer er vigtige i oplysningstiden og hvilken indvirkning har de haft på den videre udvikling af menneskerettigheder?
- Hvilken indvirkning havde kolonisering, imperialisme og senere afkolonisering på menneskerettigheder? (rettigheder for hvem? + Den hvide mands byrde)
- Hvordan udvikler menneskerettighederne sig efter 2. Verdenskrig med fokus på FN’s menneskerettighedserklæring og hvorfor?
- Diskutere fordele og ulemper ved universelle menneskerettigheder (fx brud på menneskerettighederne og politiske dilemmaer)
- Hvordan ser det ud med menneskerettighederne i dag?
- Diskutere menneskerettighedernes udvikling i dag på et globalt plan med udgangspunkt i Præsident Trumps regering

Kilder vi har arbejdet med i forløbet:
- Uddrag af Erik Klippings håndfæstning, 1282
- Uddrag af Kongeloven, 1665
- Uddrag af den franske menneskerettighedserklæring, 1789 (fra Fokus 3)
- Uddrag af den danske grundlov, 1849 (version fra 1950)
- Jules Ferry forsvarer imperialismen, 1885
- Uddrag af FNs menneskerettighedserklæring, 1948 (fra Fokus 3)
- Billeder til brud på menneskerettigheder (Tankman - massakren på Den Himmelske Fredsplads, Pussy Riot, Guantanamo, Protester over VM i Qatar, Berlinmuren, Elizabeth Eckford)
- Maria Oien: "Ny Trump-politik fjerner Oscar-skuespillers børnebog fra hylderne", 2024.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer