Holdet 2023 hi/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jonathan Majgaard, Marie-Louise Kristensen, Sune Rugbjerg
Hold 2023 hi/q (1q hi, 2q hi, 3q hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Besættelsen - intro til historie
Titel 2 Det katolske årtusinde
Titel 3 Køn og klasse - DHO-forløb
Titel 4 Natur og samfund
Titel 5 Kinas moderne historie
Titel 6 Det romerske samfund - antik
Titel 7 Nazisme og Holocaust
Titel 8 Hekse
Titel 9 Kolonisering, imperialisme og afkolonisering
Titel 10 Revolutioner
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Besættelsen - intro til historie

Intro og besættelse

Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Fokus
Intro til faget historie
• Hvad er historie?
• Al historie er samtidshistorie
Brug af historie
• Eleverne arbejder med udstilling og formidling af historie (deres egen, deres forældres og besættelsestidens historie)
• Historiebrug vs samarbejdspolitikken
Besættelsen
• 9. april - hvad skete der og hvad var baggrunden?
• Samarbejdspolitikken - fordele og ulemper samt senere tiders syn herpå
• Modstandskampen 1940-45
• Værnemagere - hvem, hvorfor og hvor mange
• Befrielsen og retsopgøret
• Politisk historiebrug og besættelsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Det katolske årtusinde

Det katolske årtusinde + R & R (Renæssance og Reformation)
Europæisk middelalder - den gudsgivne verden
- Periodisering
- Kirkens rolle og magt i samfundet: Den Gudsgivne verden
- Feudalismen: Den svage statsmagt - årsag og virkning
- Kirken, kongen og adlen i kamp om magten
- Den sorte død - konsekvenser og opfattelser af sygdommen og dens årsager
- Sociale forhold i middelalderen

Renæssance og reformation (internationalt og i Danmark)
- Fokus på få centrale kendetegn, årsager og følger - der arbejdes med de to perioder i forlængelse af middelalderforløbet

Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Køn og klasse - DHO-forløb

Køn og klasse gennem tid

Vi har arbejdet med køn og klasse som tema i et Danmarkshistorisk oversigtsforløb med følgende nedslag i: Nutid, Vikingetid, Middelalder, Renæssance og Oplysningstid og med særligt fokus på køn og klasse i 18-tallet og især omkring det moderne gennembrud. Der har været fokus på begreber som: Patriarkalsk, aktør og struktur, brud og kontinuitet og repræsentativ samt dikron/synkron.

Faglige mål:
● Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
● Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
● Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
● Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
● Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
● Politiske og sociale revolutioner
● Historiefaglige metoder og teorier

Særligt DHO-fokus: (Fra læreplanen)
- Et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.
- Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- Historiefagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Natur og samfund

Når vi forsøger at forstå mennesker, deres samfund, og forskelligheden af dem, er naturen som direkte påvirkningsfaktor et vigtigt perspektiv. Samtidigt kan man også sige at menneskene og deres samfund i høj grad påvirker det miljø de er en del af. For at forstå disse sammenhænge dybere skal vi i forløbet undersøge forskellige tidspunkter og steder i verdenshistorien (med udgangspunkt i europæisk historie).
Sideløbende med dette fokus introduceres eleverne for forskellige historiesyn, og hvad de kan bruges til i forhold til at forstå historien om menneskets plads i naturen.
Formålet med forløbet er overordnet at gøre eleven i stand til at diskutere forskelle mellem, årsager til, og konsekvenser af samfundenes afhængighed af naturen på forskellige tidspunkter og steder i historien.

De historiske perioder vi undersøger og sammenholder er:
Oldtiden: flodkulturer i “Den frugtbare Halvmåne”
Antikkens kulturer (hovedsagligt den græsk og romerske)
Europæisk middelalder
Den europæiske ekspansion i 1500-tallet
Industrialiseringen i 1700- og 1800-tallet
Vore dages globaliserede samfund

Problemstillinger for forløbet
Hvad betyder naturen i den undersøgte historiske sammenhæng for samfundets udformning og livet i det?
Hvilken betydning har naturgrundlaget og udnyttelsen af det for historiens udvikling?
Hvilken betydning har menneskets aktivitet på naturens udvikling?
Hvilken betydning har ændringer i jordens klima for historiens udvikling? (fortid og nutid)

Hvad er historiesyn og hvad er "historiens motor"?
Hvilke historiesyn har vi set eksempler på i forløbets indhold?
Hvordan kan man sige at forløbet overordnet set har et øko-historisk perspektiv?


Faglige mål 2017-bek. Eleverne skal kunne:
1 redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2 redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3 analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
4 skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
5 reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
8 formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof historie 2017-bek. Eleverne skal have indgående kendskab til
1 hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
2 forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
3 forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
5 stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
11 historiebrug og -formidling
12 historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kinas moderne historie

En vigtig del af enhver kinesers identitet i dag er tanken om, at de som kinesere er borgere i verdens ældste land med 5000 års sammenhængende historie. Selvom arkæologien og historievidenskaben i dag har stillet spørgsmålstegn ved, om Kina har været én samlet stat op gennem hele sin historie, så er der ingen tvivl om, at den kinesiske civilisation og kultur er en af de ældste i verden.

Kina og kinesernes selvforståelse som "verdens ældste civilisation" er vigtig at have for øje, hvis man ønsker at forstå det kinesiske samfund og dets befolkning i dag.

Dette forløb søger at give en indsigt i netop denne kinesiske selvforståelse ved at undersøge Kinas turbulente og kaotiske moderne historie og derigennem kortlægge, hvordan Kina kunne gå fra at være verdens ældste kejserrige til at blive en ny politisk og økonomisk supermagt på under et hundred år.
(beskrivelse kopieret fra https://historieportalen.systime.dk/?id=1807)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det romerske samfund - antik

Eleverne skal have indblik i den romerske historie, med fokus på det romerske samfund udvikling fra republik til imperium.
Dertil skal eleverne lære om det romerske samfund opbygning, de forskellige samfundsklasser, republikkens konstruktion og overgangen til kejserdømme.
Vi skal diskutere slaveri i antikken og sætte slaveinstansen op over for billedet af det civiliserede Rom.
-Hvad er Rom?
-Hvad er den romerske republik?
-Hvorfor og hvordan bliver Rom et kejserdømme?
-Hvilke årsager leder til romerrigets undergang?

Faglige mål: Eleverne skal kunne:
1 Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2 Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
11 Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. ’

Kernestof:
1 Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
3 Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde


Titel 8 Hekse

Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid.

Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet og forsøger at indkredse den "typiske danske heks". Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud – og hvordan blev de opfattet i samtiden. Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Men i folketroen eksisterede heksen stadig. I lang tid som en egentlig trussel, men senere overleveret som en skikkelse i eventyr fra 1800-tallet.


Faglige mål 2017-bek. Eleverne skal kunne:
1 redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2 redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3 analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
5 reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
6 anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
8 formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof historie 2017-bek. Eleverne skal have indgående kendskab til
1 hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
2 forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
11 historiebrug og -formidling

Fra bekendtgørelsen afsnit 2.2
...Der skal indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.
Hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kolonisering, imperialisme og afkolonisering

Verdenskortets inddeling i stater og de store økonomiske forskelle som findes i verden i dag skyldes selvfølgeligt fortidens magtstrukturer.
I Syd- og Nordamerika er de mest udbredte sprog hhv spansk og engelsk. Portugisisk er officielt sprog i Brasilien og på Fillipinerne. I Australien og Tasmanien er engelsk det dominerende sprog, ligesom at omkring ¾ af befolkningen der stammer fra de britiske øer. På Grønland og Færøerne taler en stor andel dansk, foruden deres nationalsprog.

Når du i dag bruger din computer eller telefon, spiser mad eller tager tøj på, er det du forbruger skabt i en anden del af verden, og grunden til at du bruger det skyldes også en anden tid. Vi siger almindeligvis at det skyldes globalisering, og det er én forklaring, men en anden tilhørende forklaring er den europæiske ekspansion, kolonialisme, imperialisme, og efterfølgende afkolonisering.

I dette forløb skal vi undersøge forløbet og konsekvenserne af europæernes ofte voldelige møde med resten af verdens indbyggere i de fænomener som kaldes hhv."kolonialismen" og "imperialismen".

Vi skal se på disse historiske fænomener, og forsøge at forbinde dette aspekt af fortiden til vores liv i Danmark i 2018. Formålet med forløbet er at få viden om kolonialismen, imperialismen, afkoloniseringen, og de konsekvenser som disse har haft for den verdensorden vi lever i nu.

Spørgsmål til forløbet indbefatter
Hvilken begivenhed var kolonialismen?
Hvilke konsekvenser havde kolonialismen i Europa og i de koloniserede områder i samtiden?
Hvad er imperialisme og hvad er sammenhængen mellem kolonialisme og imperialisme i den europæiske historie?
Hvordan udartede den europæiske imperialisme sig, og hvorfor afsluttedes den?
Hvordan har Danmark deltaget i  imperialismen?
Hvordan sluttede imperialismen?
Hvilken betydning har fortidens ulige forhold for nutidens forhold?

Faglige mål 2017-bek. Eleverne skal kunne:
1 redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
2 redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
3 analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
9 formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof historie 2017-bek. Eleverne skal have indgående kendskab til
1 hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
4 kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
6 nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
10 globalisering
12 historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 10 Revolutioner

Formålet med forløbet er at forstå fænomentet "revolutioner" i en historiefaglig sammenhæng. Forløbet indledes med en overordnet definition af begrebet, og eleverne finder eksempler på forskellige typer af revolutioner. Herefter fokuseres der på sociale og politiske revolutioner, og der opstilles en model til at forstå sociale og politiske revolutioner som et generelt fænomen. Dette gøres i forbindelse med fælles undersøgelse af:
- Den amerikanske revolution og uafhængighedskrig
- Den Franske Revolution
- Den Russiske Revolution 1917

Som afslutning på forløbet undersøger holdet i grupper en selvvalgt revolution, set i det perspektiv som den opstillede model kan give.

Faglige mål:
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestoffet er:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Overblik, kontinuitet, brud og periodisering

Oversigtsforløb hvor eleverne overfladisk kommer igennem stoffet fra de foregående forløb og forstår dem i forhold til historiens lange linjer. Der er fokus på kontinuitet og brud

I undervisningsbekendtgørelsen til historiefaget i stx står der følgende:
"I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiserings-principper."

Derfor skal vi i forløbet repetere viden om historien som I har fået undervisning i, og reflektere over den i forhold til sig selv og nutiden. Og så skal I arbejde med kildeanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer