Holdet 2023 hi/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Johannes Normann Andersen, Simon Rom Gjerø
Hold 2023 hi/r (1r hi, 2r hi, 3r hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Besættelsen - samarbejde og modstand
Titel 2 2. Samfund og slaver i det antikke Rom
Titel 3 3. Holocaust og andre folkedrab
Titel 4 4. Køn, klasse og industrialiering
Titel 5 5. Sport og Politik
Titel 6 6. Forbrydelse og straf i Danmark
Titel 7 2. Slaveri - fra Rom til København
Titel 8 0. Grønland - Nu(uk) er det nok?
Titel 9 7. Ideologiernes kamp og Den Kolde Krig
Titel 10 8. Vi er Danskerne!
Titel 11 0. De lange linjer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Besættelsen - samarbejde og modstand



Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Hvad er historie?
Intro til faget historie
- Hvad er historie?
- Myte og realitet
- Historiens genstandsfelt
- Repræsentativitet

Historiebrug/Brug af historie
Synspunkter på samarbejdspolitikken og senere tiders brug heraf

Besættelsen
• 9. april - hvad skete der og hvad var baggrunden?
• Samarbejdspolitikken - fordele og ulemper samt senere tiders syn herpå
• Modstandskampen 1940-45
• Værnemagere - hvem, hvorfor og hvor mange
• Befrielsen og retsopgøret

Problemstillinger:
- Hvordan husker vi modstandskampen?
- Hvordan husker vi samarbejdspolitikken?
- Hvordan er besættelsen blevet historiebrugt?


Basal kildekritik og begreber hertil
- Primær kilde
- Sekundær kilde
- Afsender
- Tendens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Samfund og slaver i det antikke Rom

FORLØBET KOBLES TIL FORLØBET: Slaveri fra Rom til Kafala, der afvikles i 2.g.

Der bruges to moduler på at belyse konteksten omkring det antikke Rom. Styringsform, magtforhold og størrelse. Dette gøres for at undersøge følgende 3 spørgsmål om slaveri:
- hvilken rolle det havde?
- hvilket syn der var på slaveri?
- hvilket syn der var på slaven?

Ydermere præsenteres eleverne for 3 definitioner af slaveri.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Holocaust og andre folkedrab

Forløbsbeskrivelse:
• Emnet Holocaust og andre folkedrab italesættes – hvorfor skal vi arbejde med det?
• Eleverne præsenteres for Stantons 8 stadier i forhold til folkedrab. Derefter arbejder vi med at forstå nazificeringen af Tyskland 1933-1945 i forhold til at undersøge og kunne forklare jødeforfølgelserne og holocaust. Vi ser Schindlers liste.
• Derefter arbejde der med folkedrabet i Bosnien - årsag, forløb og konsekvenser med brug af Stanton og fokus på Srebrenica-massakren

Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Køn, klasse og industrialiering

Køn og klasse gennem tid

Vi har arbejdet med køn og klasse som tema i et Danmarkshistorisk oversigtsforløb med følgende nedslag i: Nutid, Vikingetid, Middelalder, Renæssance og Oplysningstid og med særligt fokus på køn og klasse i 18-tallet og især omkring det moderne gennembrud. Der har været fokus på begreber som: Patriarkalsk, aktør og struktur, brud og kontinuitet og repræsentativ samt dikron/synkron.

Faglige mål:
● Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
● Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
● Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
● Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
● Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
● Politiske og sociale revolutioner
● Historiefaglige metoder og teorier

Særligt DHO-fokus: (Fra læreplanen)
- Et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.
- Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- Historiefagets identitet og metoder.

Til eksamen vil forløbet tage udgangspunkt i køn og klasse-forhold under industrialiseringen, hvor DHO-delen af forløbet ligeledes havde sit fokus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Sport og Politik

Sport og Politik -

Forløbet kigger på spændingsfeltet mellem sport og politik fra antikken til i dag. Rammen er de olympiske lege, men med det formål at klæde eleverne på til at kunne diskutere, hvad Dannmark skal gøre, når der afholdes idrætsbegivenheder i lande som ikke har samme værdier som os eller har kontroversielle menneskerettighedsforståelser. Løbende i forløbet har vi diskuteret aktuelle sportspolitiske hændelser såsom; Viktor Axelsens flytning til Dubai, palæstinensisk flag i Parken, “6 Kings Slam", UAE cykelhold, Saudi Arabiens indtog i sporten og endelig de +100 kvinders åbne brev til FIFA. Eleverne har igennem forløbet arbejdet med Hans Bondes begreber: politikmonopol, modpolitik og overpolitisering samt blevet præsenteret for begreberne sportswashing og politisering samt staters brug af hhv. blød- og hård magt. Ydermere er begreber som historiebrug og brud/kontinuitet blevet benyttet, men det har ikke været fokus for forløbet.


Forløbets problemstilling:
Skal sport og politik være adskilt og kan det?
Hvordan er sporten historisk blevet brugt i politiske formål?
Hvad skal Danmark gøre, når der afvikles idrætsbegivenheder i lande, der ikke har samme værdier som os?
Hvad skal atleter gøre eller ikke gøre?

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Forbrydelse og straf i Danmark

Hvorfor straffer vi som vi gør? Hvad er grunden til, at der findes fængsler? Og hvorfor må vi ikke længere bruge fysiske afstraffelser såsom pisk og gabestok? Forløbet strækker sig over 10 moduler, hvor eleverne skal beskæftige sig med forbrydelse og straf i gennem Danmarks historie. Dette gøres ved at dykke ned flere steder i historien, hvor der kigges  på, hvordan forbrydelse og straf har ændret sig, om man har straffet med bagud- eller fremadskuende formål, hvorfor og hvilke konsekvenser dette har haft. Ydermere præsenteres eleverne for Durkheim og Foucaults tanker om straf - hhv. syndebukteorien og tankerne om overvågning.


Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


Fokus:
Hvorfor straffer vi?
Hvilke forbrydelse blev straffet og hvordan?
Hvorfor straffer vi på den måde vi gør?
Har årsagen til straf ændret sig gennem historien - og hvorfor?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 2. Slaveri - fra Rom til København

FORLØBET KOBLES TIL KLASSENS FORLØB OM SLAVERI I ANTIKKEN FRA 1g.

Et diakront forløb, der kigger på slaveriets historie fra antikken til i dag. Hvorfor er der slaver? Hvem er slaver? Hvilken rolle spiller slaveriet? Hvad er synet på slaver? Hvorfor afskaffes det? Hvorfor spiller det en rolle i dag? Skal vi sige undskyld?  Det er hovedspørgsmålene vi igennem forløbet stiller til de givne perioder, der dykkes ned i. Forløbet starter i antikken, går gennem den transatlantiske slavehandel, menneskesynet på den nye verden, slaveriet i USA samt afskaffelse af denne og endeligt med slaveri og synet på dette i dag. Alt ovenstående har vi kigget på med følgende begreber i hånden:
- brud og kontinuitet
- aktør og struktur
- samt tre teoretikerens definitioner af slaveri

Kernestof:
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-globalisering

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 7. Ideologiernes kamp og Den Kolde Krig

Fokus i forløbet lægger på at have kendskab til nogle af de centrale begivenheder under den kolde krig, forståelsen af forskellen mellem de to samfundssystemer, evnen til at analysere historiefagligt materiale med særligt fokus på retorik og ordvalg.
Derudover arbejdes der med at diskutere den kolde krigs begyndelse og afslutning, samt vurdere om den kolde krig overhovedet er afsluttet. Herunder Danmarks internationale placering.

Fokuspunkter i forløbet:
- Ideologiske forskelle
- Årsager til kold krigs udbrud
- Berlin-muren (Hvorfor den bygges)
- Proxykrige
- Afslutningen på den kolde krig
- Anskuelse af perioden som systemkonflikt eller sikkerhedsdilemma
- Trække spor til nutiden. Sluttede den kolde krig overhovedet?


Problemstillinger:
- Hvilke årsager lå bag den kolde krigs udbrud?
- Hvorfor kan den kolde krig betegnes som en ideologisk konflikt?
- Hvorfor sluttede den kolde krig?
- Sluttede den?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 8. Vi er Danskerne!

Forløbet under national identitet forskellige geografiske og tidsmæssige områder med Danmark som primære fokus.
Begreber: nationalisme, nationalromantik, stat vs. nation, kernekultur, manifest kultur, hofstedes løgmodel, national identitet, forestillede fællesskaber, opfundne traditioner (hobspawn) og primordalisme.

Forløbet vil lave følgende historiske nedslag:
- Udviklingen af dansk national identitet med fokus på 1800-tallet og de slesvigske krige 1864
- Kort fokus på sportshold- og begivenheders betydning for national følelse
- Kort fokus på national identitet i Bosnien med fokus på krigen i 90erne.

Følgende problematikker vil berøres i forløbet:
- Hvad kendetegner den danske nationale identitet i dag?
- Hvordan og hvorfor skabes en dansk identitet i 1800-tallet?
- Hvilken rolle spiller de slesvigske krige for den danske identitet i 1800-tallet?
- Hvordan bliver de Slesvigske krige brugt i debatten om dansk identitet og politik i "nutiden"? (Bornedals "1864" som case)
- Hvilke betydning havde national idenitet for konflikten på Balkan?
- Hvilken betydning kan et sportslandshold have på et lands selvforståelse og nationale identitet?

I forløbet træner eleverne at anvende historiefaglige metoder og teorier i forskellige kontekster, og der er fokus på at styrke elevernes egen reflektionsevne i forhold til at forstå, hvordan centrale aktører kan påvirke både fortid og nutid gennem bevidst brug af fortiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer