Holdet 3s hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Julie Andersen-Mølgaard
Hold 2023 hi/s (1s hi, 2s hi, 3s hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Danmark under Anden Verdenskrig
Titel 2 Forløb 2: Drømmen om Rom
Titel 3 Forløb 3: Optakt til DHO (køn og klasse)
Titel 4 Forløb 4. Da europæerne indtog verden
Titel 5 Forløb 5: Drømmen om Amerika
Titel 6 Forløb 6: Sygdomshistorie: Pest, bylder og sygepl
Titel 7 Forløb 7: Danmark 1989-2001
Titel 8 Forløb 3: Optakt til DHO
Titel 9 Forløb 8: Afghanistan efter 11. september 2001
Titel 10 Forløb 9: Holocaust og andre folkedrab
Titel 11 Forløb 10: Den Kolde Krig og hverdagen
Titel 12 Forløb 11: Hvem var de?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Danmark under Anden Verdenskrig

I forløbet ”Danmark under besættelsen (1940-1946)” har vi gennem emnerne Danmark og Anden Verdenskrig arbejdet med kronologisk gennemgang af et emne, metode og indledende øvelser med teoretiske tilgange til historiefaget.

Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige fokuspunkter:
• Søge information

Almene (tværfaglige) fokuspunkter:
• Analytiske evner

Personlige fokuspunkter:
• Selvstændighed
• Selvtillid

Sociale fokuspunkter:
• Samarbejdsevne

Arbejdsformer:
• Forelæsninger
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde

Pensum:
Følgende afsnit fra https://historieportalen.systime.dk:
• Krigsudbruddet september 1939
• Den 9. april 1940 Operation Weserübung
• Besættelsen bekendtgøres overfor befolkningen
• Chok og forvirring
• Det storpolitiske spil den 9. april 1940
• Danmark og det besatte Europa
• Samarbejdspolitikken tager form
• Det økonomiske samarbejde
• Rationering og eksport til Tyskland
• Dansk-tysk samkvem
• Mørklægning og censur
• Telegramkrisen
• Det endelige brud i 1943
• Departementschefstyret
• Jødeaktionen efteråret 1943
• Frihedsrådet dannes
• Modstanden militariseres
• Stikkerlikvideringer
• Politiets internering
• Den tyske modterror
• Kriminalitet og begyndende opløsning
• ”Maj 1945”
• ”Retsopgøret”

Kauffeldt, Søren og Lasse Nielsen: Den lille hjælper til historie. København: Columbus (2024). S. 74-78, 82-84.

Warring, Anette: Tyskerpiger. Under besættelse og retsopgør. København: Gyldendal (2017). S. 70-73, 101, 175 og 193-196  

De forbandede år 1. Space Rocket Nation. Spætt Film og Vulkan Film (2020). 153 minutter. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUFILM1136643&s=48547221&n=3&o=hits.

Min mor var tyskertøs (E01), DRKultur (2016). 30 minutter. https://mitcfu.dk/mm/player/?booking=3698763.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Drømmen om Rom


I forløbet ”Drømmen om Rom” har klassen arbejdet med Romerriget ud fra især social- og kulturhistoriske emner samt historiebrug. Forløbet er bygget op over følgende temaer: introduktion til republik og romersk politik, familie/slægt, slaver, gladiatorkampe (som eksempel på ”underholdningsindustrien”), religion og arven efter Rom.


Faglige mål:
·         Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
·         Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
·         Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
·         Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
·         Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


Arbejdsformer:
• Forelæsninger
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde

Pensum:
Følgende afsnit fra historieportalen.dk (https://historieportalen.systime.dk/?id=153):
• Myten om Roms grundlæggelse
• Res Publica
• Embedsmandssystemet
• De politiske embeder
• Senatet og folkeforsamlingen
• Klientsystemet
• Slaver
• Slaveoprør
• Circus Marximus
• Teater
• Gladiator- og dyrekampe
• Kilde 2: Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp

Carlsen, Jesper: ”Det julisk-claudiske dynasti: Augustus (27 f.v.t-14 e.v.t.)” i: Romerrigets historie – fremstillinger og kilder. København: Systime (2015). iBog, s. 139.

Carlsen, Jesper: ”Far, mor og børn” i: Romerrigets historie – fremstillinger og kilder. København: Systime (2015). iBog, s. 155.

Madsen, Peter Lund: ”Romerriget” i: Hjernekassen på P1. DR Lyd, P1 (22/11 2021). Minut 00.00 – 20.00. https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-paa-p1/hjernekassen-paa-p1-2021/hjernekassen-paa-p1-romerriget-11542101471
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Optakt til DHO (køn og klasse)

Gennem et kronologiforløb fra vikingetiden til 1915 arbejder eleverne med udvalgte nedslag i Danmarks-historien omkring emnerne køn og klasse. Eleverne introduceres også til den historiske metode og be-grebspar såsom aktør, struktur og periodisering.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner


Pensum:
Henningsen, Peter og Ulrik Langen: Hundemordet i Vimmelskaftet – og andre fortællinger fra 1700-tallets København. København: Politikens Forlag (2011). Side 9, 20-25 og billedet på side 28.

Parby, Jakob Ingemann: ”Enevældens København vred sig af rangsyge” i: Politiken Historie. 3/6 2019.  https://politikenhistorie.dk/art7249890/Enev%C3%A6ldens-K%C3%B8benhavn-vred-sig-af-rangsyge.

Chakravarty, Dorthe og Hanne Mortensen: ”Kvindesag i verden” i: De danske kvinders historie. Aarhus: Systime (2014). iBog. Side 176. https://kvinder.systime.dk/?id=176.
Chakravarty, Dorthe og Hanne Mortensen: ”Kvinders ægteskabelige rettigheder før grundloven” i: De danske kvinders historie. Aarhus: Systime (2014). iBog. Side 235. https://kvinder.systime.dk/?id=235.

”Den nye stærke samfundsklasse” på: Historieportalen.dk.https://historieportalen.systime.dk/?id=1329

Andersen, Linda Nørgaard og Katrine Noes Sørensen: Slaget på Fælleden. Gør din pligt – kræv din ret! Kø-benhavn: Skoletjenesten, Arbejdermuseet (2009). Side 3-6.

Andersen, Linda Nørgaard og Tanja Sprenger: Kvinders valgret – frihed, lighed og stemmeret. København: Skoletjenesten, Arbejdermuseet (2010). Side 1-5.

Adam Holm: “Kvindelige statuer – har de et formål?” i: Kampen om historien. DR Lyd P1. 2/4 2024. MInut 00.00 – 30.00. https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kampen-om-historien-kvindelige-statuer-har-de-et-formaal-11032415142.

”Markante kvinder #4: Mor Sigbrit” i: Kongerækken. Politiken Historie. 31 minutter.
”Storbyen #2” i: Industrialiseringen og moderniteten. Kaffeklubben, podtail. 17/1 2021. https://podtail.com/podcast/kaffeklubben/storbyen-2-industrialiseringen-og-moderniteten/

”Det socialdemokratiske Arbejderpartis 1888-program”.

”Hvad er kvindesagen?” i: Hvad vi vil. Årgang 1, 14/7 1888.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4. Da europæerne indtog verden

I dette forløb arbejder eleverne europæiske opdagelsesrejsende. Forløbet starter i 1492 med Columbus og har undervejs fokus på imperialisme og spørgsmålet om europæiske kolonimagter. Forløbet slutter af med at koncentrere sig om Danmark som kolonimagt med fokus på Dansk Vestindien og Grønland.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Pensum:

Følgende afsnit fra Historieportalen.dk:
• ”Synet på de andre”
• ”Den hvide mands byrde”
• ”Brev fra en slavehandler”
• ”Den transatlantiske slavehandel i tal”
• ”Salgsværdig og salgsmetoder”
• ”Begyndende debat i Danmark”
• ”Afviklingen af kolonierne”
• ”Første Verdenskrig og afkoloniseringen”
• ”Anden Verdenskrig og Forenede Nationer”
• ”Ny interesse for øerne”
• ”Overdragelsen 1917”

Frederiksen, Peter: ”Forudsætninger og motiver for opdagelserne” i: Vores verdenshistorie. København: Columbus (2026). iBog. S. 207. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=207.

Frederiksen, Peter: ” Christopher Columbus” i: Vores verdenshistorie. København: Columbus (2026). iBog. S. 242. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=242.

Europa koloniserer verden. Nationalmuseet. Minutter: 06.34. https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk.

”Kolonien 1:3 – Statsministerens godnatsang”i: Bakspejl. DR Lyd. 23/5 2022. Minutter: 42.00. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2022/bakspejl-kolonien-1-3-statsministerens-godnatsang-11162211066.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Drømmen om Amerika

Forløbet er et overblik over USA’s historie, periodiseret fra Uafhængighedskrigen i slutningen af 1700-tallet og frem til borgerkrigen i slutningen af 1800-tallet. Forløbet er inddelt i tre overordnede temaer: 1) grundlæggelsen af USA, 2) grundlæggelsen af den amerikanske identitet og nationalitet med fokus på indianere og europæiske emigranter og 3) slavespørgsmålet, hvor den amerikanske borgerkrig indgår. Vægten er lagt på emne 2, der derigennem forbinder forløb 4 og 5.

Nogle af de vigtigste læringsmål fra modulerne:
- Metodens mange muligheder, herunder kilders forskellige form, og kildekritik ift. film og samtidige kilder
- Årsagsforklaring
- Forstå og anvende forskellige teoretiske begreber, herunder historiebevidsthed, push/pull, kollektiv erindring
- Forklare forskellen på myter og historie, samt komme eksempler på myter, samt brugen af disse i USA.

Faglige mål: Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Pensum:

Dobat, Anders: ”Vikingetiden bliver til i 1800-tallet” på: Historieportalen.dk. https://historieportalen.systime.dk/?id=253

Dyring, Rikke Mosegaard: “Kapitel 5: Europæernes drøm – de danske udvandrere” i: Den amerikanske drøm. Frederiksberg: Frydenlund (2026). S. 34-46.

Frederiksen, Peter: ”Den Amerikanske revolution” i: Vores verdenshistorie 2. Columbus (København) 2020. S. 84-92.  

Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 2. Columbus (København) 2020. S. 232 – 238.

Poulsen, Niels Bjerre: ”De indianske kulturers forfald” i: USA – Historie og identitet. Aarhus: Systime (2022) S. 36-41.

Poulsen, Niels Bjerre: ”I bomuldens rige” i: USA – Historie og identitet. Aarhus: Systime (2022) S. 56-59.

Poulsen, Niels Bjerre: ”Veje til sammenbrud” i: USA – Historie og identitet. Aarhus: Systime (2022) S. 67-74

Ukendt: ”Jellingestenen”. Nationalmuseet. https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/monumenterne-i-jelling/jellingstenen/. Tilgang: 6/5 2026.

Holm, Adam: ”Louis Pio – fra international socialist til sydstatsracist” i: Kampen om historien. DR Lyd P1. 19/2 2023. Minut 00.00 – 30.00. https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/louis-pio-fra-international-socialist-til-sydstatsracist-11032315512

Holm, Adam: ”Hvad har amerikanerne lært af Borgerkrigen?” i: Kampen om historien. DRLyd P1. 22/10 2024. https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/hvad-har-amerikanerne-laert-af-borgerkrigen-11032415432. Minutter: 55.00.

Leifer, Tore: ”#52: De træer, de drypper endnu - sporerne fra 1864” i: Portræt. Frederiksborg. Minutter: 37.41. https://dnm.dk/podcast-tore-leifer/soldater-2/.

Genforeningen 1920 - Kort fortalt. Dansk Mindretals Historie. 2017. Minutter: 03.11. https://www.youtube.com/watch?v=o64wdVcA_fY.

Rejsen til Amerika – de danske udvandrere (1). DRKultur. 2017. Minutter: 29.00. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Rejsen%20til%20Amerika%20-%20de%20danske%20udvandrere%20(1)&orderby=title&SearchID=64b65fa8-2887-4bde-8729-8c0c0d7eb4ec&index=1

12 Years A Slave. Regency Enterprises. 2013. Minutter: 135. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=3&page=1&pageSize=6&search=titel:%2012%20Years%20a%20Slave&orderby=title&SearchID=3a9fd522-2059-41f5-a9ef-a981226afa3c&index=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Sygdomshistorie: Pest, bylder og sygepl

Titel: Sygdomshistorie: Pest, bylder, vacciner og sygeplejersker
I dette forløb arbejder eleverne med sygdomshistorie ud fra et dansk perspektiv. Forløbet starter med middelalderens pest og slutter med corona. Fokus på tværs af tid er epidemier, og igennem en undersøgelse af primært statens og sekundært befolkningens ageren under en epidemi arbejder eleverne både med social og politisk historie. Det metodiske fokus i forløbet er normative kilder og en diskussion om deres muligheder og begrænsninger.

Undervisningen på skolen er blevet understøttet af en ekskursion til Medicinsk Museion.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder.

Pensum:
Arnika Skydsgaard, Morten: Koppeepidemier og -vaccination i Danmark i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 7. maj 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Koppeepidemier_og_-vaccination_i_Danmark. https://danmarkshistorien.lex.dk/Koppeepidemier_og_-vaccination_i_Danmark.

Jensen, Jeppe: ”Sygeplejen i Danmark” i: Veje til velfærdsstaten. København: Columbus (2026). iBog. S. 172.

Nyegaard, Niels: Aids-epidemien i Danmark, ca. 1981-1996 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 7. maj 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Aids-epidemien_i_Danmark,_ca._1981-1996. https://danmarkshistorien.lex.dk/Aids-epidemien_i_Danmark,_ca._1981-1996.

Olling, Anders: "Koppe-epidemi førte til vaccinationspas i 1800-tallet" i: Politiken Historie #16. 6 /4 2021.  https://politikenhistorie.dk/art8161774/Koppe-epidemi-f%C3%B8rte-til-vaccinationspas-i-1800-tallet.

Ukendt: ”Pesten – den store dræber” i: Historieportalen.dk. 2021. https://historieportalen.systime.dk/?id=348&loopRedirect=1.

Bach, Huxi: ”Den spanske syge” i: Ubegribeligt. DR Lyd. P1. Minuttal: 57. https://www.dr.dk/lyd/p1/ubegribeligt/ubegribeligt-2025/ubegribeligt-den-spanske-syge-11162505027.

"Afsnit 2. En ny behandling ændrer alt" i: Bøssepesten og dens pionerer - 40 år med aids i Danmark. AIDS-Fondet. 17/12 2021. Minutter: 42.00. https://podcasts.apple.com/gb/podcast/afsnit-2-en-ny-behandling-%C3%A6ndrer-alt/id1603406794?i=1000546989485.

Arnika Skydsgaard, Morten: “Epidemiernes Danmarkshistorie”, Aarhus Universitet. 2021. Minutter: 17.29. https://www.youtube.com/watch?v=CgXUbmqn988.

Indberetning fra Horsens by om foranstaltninger imod den spanske syge, 1919 fra Sundhedsstyrelsen, Oplysninger om influenzaen i Danmark, 1919. Rigsarkivets digitale arkiv. Adgang: 7/5 2026.  https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/04/Rigsarkivet_Kilde_indberetning_Horsens_den-spanske-syge_1919.pdf.

Christian 4.s pestforordning, 15. januar 1625 i: Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 7. maj 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_4.s_pestforordning,_15._januar_1625.

Takkekort til Søren Brostrøm under Covid 19-epidemien i Danmark, 2020 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 7. maj 2026 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Takkekort_til_S%C3%B8ren_Brostr%C3%B8m_under_Covid_19-epidemien_i_Danmark,_2020. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/takkekort-til-soeren-brostroem-under-covid-19-epidemien-i-danmark-2020

”Udvidelser af restriktioner til hele landet”. Indenrigs- og sundhedsministeriet.  15/12 2020. https://www.ism.dk/nyheder/2020/december/udvidelse-af-restriktioner-til-hele-landet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Forløb 7: Danmark 1989-2001

Eleverne undersøger Danmarks udvikling fra murens fald i 1989 (og dermed en ny verdensorden) til 2001, der med angrebet på World Trade Center indleder en ny æra i Danmark og internationalt. Forløbet har hovedsagligt to ben: 1) undersøgelsen af den historiske udvikling og 2) metode, nemlig arbejdet med forskellige kildegrupper, og hvad det kan bidrage med i den historiske analyse. Undervejs i forløbet arbejder eleverne også med historie som transnationalt og de forskellige historiske felter/områder: socialhistorie, kulturhistorie og politisk historie.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhængen mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer?
- Politiske og sociale revolutioner
- Historiefaglig metode

Pensum:

Bryld, Carl-Johan: ”Miljøproblemernes udfordringer. Danmark – temaer.” i: Danmark – tider og temaer. Digital Danmarkshistorie. Aarhus: Systime (2013). iBog. S. 739.  

Hansen, Jens Gjesse og Andreas Munk: ”Uffe Ellemann opfandt ikke ”if you can’t join them …” i: dr.dk. 26/6 2012. https://www.dr.dk/sporten/fodbold/uffe-ellemann-opfandt-ikke-if-you-cant-join-them.

Kauffeldt, Søren og Lasse Nielsen: ”Periodisering” i: Den lille hjælper til historie. København: Columbus (2024). S. 74-75.

Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge: ”Kapitel 5: Indvandring og integration (1993-2001)” i: Den ny indvandring. Aarhus: Systime (2021).

Petersen, Rasmus Kjærgaard og Jakob Buhl Jensen: ”Danmark og den nye verdensorden. Kapitel 10: Tiden efter 1992 – mod lysere tider” i: Danmark i Europa. Grundbog til Danmarks historie. Aarhus: Systime (2021). iBog. S. 254.

Petersen, Rasmus Kjærgaard og Jakob Buhl Jensen: ”En aktiv småstat. Kapitel 10: Tiden efter 1992 – mod lysere tider” i: Danmark i Europa. Grundbog til Danmarks historie. Aarhus: Systime (2021). iBog. S. 252.

Petersen, Rasmus Kjærgaard og Jakob Buhl Jensen: ”Økonomi og velfærd i forandring. Kapitel 10: Tiden efter 1992 – mod lysere tider” i: Danmark i Europa. Grundbog til Danmarks historie. Aarhus: Systime (2021). iBog. S. 250.

Petersen, Rasmus Kjærgaard og Jakob Buhl Jensen: ” Gang i 90’erne. Kapitel 10: Tiden efter 1992 – mod lysere tider” i: Danmark i Europa. Grundbog til Danmarks historie. Aarhus: Systime (2021). iBog. S. 249.


“I skyggen af EM 1992” i: Bakspejl. DR Lyd. 2/11 2020. Minutter: 26.00. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/i-skyggen-af-em-1992-11162111003.

”Jihadisternes hævn” i: Bakspejl. DR Lyd. 19/10 2020. Minutter: 36.00. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/bakspejl-jihadisternes-haevn-11162111001.

”Popsøstrenes hemmelighed” i: Genstart. DR Lyd. 12/3 2025. Minutter: 27.00. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/popsoestrenes-hemmelighed-11802550113.

Vild med Dance – lyden af 90’erne: The power of Dub-i-Dub. DR2. Minutter: 27.03. https://www.dr.dk/drtv/se/vild-med-dance-_-lyden-af-90erne_-the-power-of-dub_i_dub_258841.


Berlinmuren fald – 12. november 1989. P3 Essensen. 29/10 2015.  https://www.youtube.com/watch?v=WiXVFoI5fVc.

Jackson, Michael: “They Don’t Care About Us (Prison Version” (1995). Minutter: 04.53. https://www.youtube.com/watch?v=t1pqi8vjTLY&rco=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 8 Forløb 3: Optakt til DHO

Gennem et kronologiforløb fra vikingetiden til 1915 arbejder eleverne med udvalgte nedslag i Danmarks-historien omkring emnerne køn og klasse. Eleverne introduceres også til den historiske metode og be-grebspar såsom aktør, struktur og periodisering.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner

Pensum:
Henningsen, Peter og Ulrik Langen: Hundemordet i Vimmelskaftet – og andre fortællinger fra 1700-tallets København. København: Politikens Forlag (2011). Side 9, 20-25 og billedet på side 28.

Parby, Jakob Ingemann: ”Enevældens København vred sig af rangsyge” i: Politiken Historie. 3/6 2019.  https://politikenhistorie.dk/art7249890/Enev%C3%A6ldens-K%C3%B8benhavn-vred-sig-af-rangsyge.

Chakravarty, Dorthe og Hanne Mortensen: ”Kvindesag i verden” i: De danske kvinders historie. Aarhus: Systime (2014). iBog. Side 176. https://kvinder.systime.dk/?id=176.
Chakravarty, Dorthe og Hanne Mortensen: ”Kvinders ægteskabelige rettigheder før grundloven” i: De danske kvinders historie. Aarhus: Systime (2014). iBog. Side 235. https://kvinder.systime.dk/?id=235.

”Den nye stærke samfundsklasse” på: Historieportalen.dk.https://historieportalen.systime.dk/?id=1329
Andersen, Linda Nørgaard og Katrine Noes Sørensen: Slaget på Fælleden. Gør din pligt – kræv din ret! Kø-benhavn: Skoletjenesten, Arbejdermuseet (2009). Side 3-6.

Andersen, Linda Nørgaard og Tanja Sprenger: Kvinders valgret – frihed, lighed og stemmeret. København: Skoletjenesten, Arbejdermuseet (2010). Side 1-5.

Adam Holm: “Kvindelige statuer – har de et formål?” i: Kampen om historien. DR Lyd P1. 2/4 2024. MInut 00.00 – 30.00. https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kampen-om-historien-kvindelige-statuer-har-de-et-formaal-11032415142.

”Markante kvinder #4: Mor Sigbrit” i: Kongerækken. Politiken Historie. 31 minutter.
”Storbyen #2” i: Industrialiseringen og moderniteten. Kaffeklubben, podtail. 17/1 2021. https://podtail.com/podcast/kaffeklubben/storbyen-2-industrialiseringen-og-moderniteten/

”Det socialdemokratiske Arbejderpartis 1888-program”.

”Hvad er kvindesagen?” i: Hvad vi vil. Årgang 1, 14/7 1888.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 8: Afghanistan efter 11. september 2001

I dette forløb arbejder eleverne med Afghanistan ud fra en primært politisk historisk vinkel. Forløbet bygger videre på forløb 7, der også har berørt udviklingen af politik. Derudover binder metode (oral history) også de to forløb sammen. I forhold til teori har eleverne i dette forløb arbejdet med etnocentrisme og eurocentrisme.

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier

Pensum:

Branner, Hans m.fl.: Afghanistan, Taleban og det internationale samfund – kampen om det afghanske folks fremtid. København: Columbus (2021). S. 33-34, 44-49, 66 – 68 og 98-102.

Damsgård, Puk: ”DR er taget med Taliban på charmeoffensiv i pigeskole: ”Dæk dit ansigt til””. 31/8 2021. https://www.dr.dk/nyheder/udland/dr-er-taget-med-taliban-paa-charmeoffensiv-i-pigeskole-daek-dit-ansigt-til.
Henriksen, Hans Henrik, Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard: ”Talebans tilbagekomst” i: Danmark i krig. København: Columbus (2026). S. 58-61.
Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: ”Hvad er erindringshistorie? Kapitel 1: Erindringshistorie - en teoretisk ramme” i: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. København: Columbus (2020). iBog. S. 162.
Jessen, Lisbeth og Mette Marie Yde: ”Kvinderne er de første tabere i det nye Afghanistan” i: Politiken. 24/7 2021.
Müller, Thea Deleuran og Alexander Jonassen: ”Hvordan kunne det gå så stærkt? Sådan skyllede Taliban ind over Afghanistan”. DR.DK. 17/8 2021. https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvordan-kunne-det-gaa-saa-staerkt-saadan-skyllede-taliban-ind-over-afghanistan
Schulz, Rasmus Bragh: ”Taliban erobrede Afghanistan på rekordtid. Hvordan kunne det gå så galt så hurtigt?” TV2.dk. 14/12 2021. https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-08-15-taliban-erobrede-afghanistan-paa-rekordtid-hvordan-kunne-det-gaa-saa-galt-saa.

8: Anders Fogh Rasmussen om Krigen mod terror – og Danmark, 2002 i: Historieportalen.dk. https://historieportalen.systime.dk/?id=1806.

Efter 20 års krig: Hvem kontrollerer nu Afghanistan? P3 Essensen. 27/5 2021. Minutter: 11.29. https://www.youtube.com/watch?v=QjB1E8u28a4&t=508s.

Janus Metz: Armadillo. Fridthjof Film (2010). Minut 29.20 – 39.19.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 9: Holocaust og andre folkedrab

I dette forløber arbejder eleverne med Holocaust. Fokus er på årsagerne, udviklingen og eksekveringen af folkedrabet under Anden Verdenskrig. Til sidst i forløbet arbejder eleverne med Bosnien.
Den teoretiske ramme for forløbet er Stantons teori om folkedrab.

Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Holocaust og andre folkedrab
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Pensum:
”Danske jøders skæbne i Theresienstadt – ghettoen” i: Hitlers Æselører. 14/11 2023. Minuttal: 00.00-30.00. https://podcasts.apple.com/ca/podcast/danske-j%C3%B8ders-sk%C3%A6bne-i-theresienstadt-ghettoen/id1014910609?i=1000634782080.
”1992-1995. Bosnien”. Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien.

Bak, Sofie Lene: ”Kapitel 2 : Nazisme, racisme og antisemitisme". Historieportalen.dk. https://historieportalen.systime.dk/?id=1522.

Bak, Sofie Lene: ”Kapitel 5. I ly af krigen: Masseudryddelse.” Historieportalen.dk. https://historieportalen.systime.dk/?id=1536.

Bjørnlund, Matthias: ”Stanton: Folkedrab som stadier”. Folkedrab.dk (2024). https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier


Tixell, Klara: Danske børn i Theresienstadt. Erindret og beskrevet af Klara Tixell i 1950. Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/theresienstadt/vidensbyrd/klara_tixells_beretning_om_danske_boern_i_theresienstadt.pdf. Tilgang: 28/9 2025. Et uddrag (JMO).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 10: Den Kolde Krig og hverdagen

I dette forløb arbejder eleverne med hverdagshistorie og forskellige aktørers handlerum under emnet Den Kolde Krig. Forløbet starter med en ekskursion til et kold krigsanlæg på Stevns (Stevnsfortet). Tilbage på skolen arbejder eleverne i første omgang med Den Kolde Krigs kernepunkter: konflikt og vigtige begivenheder. Disse moduler efterfølges af et fokus på danskernes hverdag under Den Kolde Krig, f.eks. amerikanisering og ferier. Forløbet slutter af med en diskussion om, hvorvidt eleverne lever i en ny Kold Krig.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Pensum:
Andersen-Mølgaard, Julie: Turen gik til Vesttyskland. Danske turister i Vesttyskland 1949-1969. Odense: Syddansk Universitetsforlag (2022). S. 33-34, 121, 123 – 126 og 127 – 128.

Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge: ”Kapitel 3: Cubakrisen – på randen af atomkrig” i: Den Kolde Krigs Verden. Systime (Aarhus), 2022. S. 45-54.  

Holm, Adam: ”Den Kolde Krig – kamp om Danmarks sjæl” i: Kampen om historien. DRLyd P1. 11/6 2024. Minut: 00.00 – 30.00. https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/den-kolde-krig-kamp-om-danmarks-sjael-11032415242.

Holm, Adam: ”Amerikaniseringen af Danmark” i: Kampen om historien. DRLyd P1. 10/1 2023. Minut 00.00 – 11.00 og 22.00 – 31.00. https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/amerikaniseringen-af-danmark-11032315022

Linstow, Lea: ”1:4 – Røre ved køkkenbordene” i: Fredskvinder. DR P1. 2023. 29 minutter https://www.dr.dk/lyd/p1/fredskvinder/fredskvinder-1/1-4-roere-ved-koekkenbordene-11032306301.

Groes, Lis: Vi har utrolig meget at lære af amerikanerne, maj 1952. https://danmarkshistorien.azurewebsites.net/danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lis-groes-vi-har-utrolig-meget-at-laere-af-amerikanerne-maj-1952.html.

Hvis krigen kommer. Statsministeriet. Januar 1962.

Jaltakonferencen, februar 1945.

Marshallplanen, 5. juni 1947.

Ronald Reagan om kampen mod kommunisme og totalitarisme.

Stammheim. Kurort im Schwarzwald – Kreis Calw. Buchdruckerei Stammheim. 26. 6. 1961.

Trumandoktrinen, 12. marts 1947.

6. Generalsekretær Mikhail Gorbatjovs udtalelser på et politbureaumøde 30. april 1987.

8. Gorbatjov i en tale til den franske nationalforsamling, 3. oktober 1985.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 11: Hvem var de?

I dette forløb arbejder eleverne med repetition af pensum i historie gennem en kronologisk udvikling over udvalgte emner. Undervejs i forløbet inddraget også en repetition af historiefagets teori og metoder, herunder visuel historie.
Repetitionen af pensum understøttes også med en ekskursion til Frederiksborg Slot, hvor de fleste forløb repeteres gennem udvalgte værker på slottet.  

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- ̶forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- ̶kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- ̶politiske og sociale revolutioner


Pensum:
Dobat; Andres: ”Kapitel 1. Vikingetiden til diskussion” i: Historieportalen.dk. https://historieportalen.systime.dk/?id=242

Dobat; Andres: ”Kapitel 3. Verden bliver større” i: Historieportalen.dk: https://historieportalen.systime.dk/?id=244

Kauffeldt, Søren og Lasse Nielsen: ”Struktur/aktør” i: Den lille hjælper til historie. København: Columbus (2021). S. 82 og 83.

Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge: ”Den sovjetiske krig i Afghanistan 1979-1989” i: Den Kolde Krigs Verden. Aarhus: Systime (2022). S. 33-36.

Pedersen, Rasmus Kjærgaard m.fl. “ Kapitel 2: Gud, kirke og konge – Hvem skal bestemme? 1000-1536”, i: Danmark i Europa – Grundbog til Danmarks historie. Aarhus: Systime (2021). iBog.  S. 141, 189 og 191.

Pedersen, Rasmus Kjærgaard m.fl. “Kapitel 3: Nybrud og Kontinuitet 1536-1660”, i: Danmark i Europa – Grundbog til Danmarks historie. Aarhus: Systime (2021). iBog.  S. 167 og 169.

Barrett, Sigurd: ”Afsnit 7: Gorm og Harald Blåtand” i: Sigurds Danmarkshistorie. 10/6 2017. Minutter: 00.00-12.00.

Holm, Adam: ”Afghanistan – imperiernes kirkegård” i: Kampen om historien. 24/8 2021. DRLyd P1. Minutter: 00.00-28.00. https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2021/afghanistan-imperiernes-kirkegaard-11032115342

Leifer, Tore: ”#15: Direktørens Frederiksborg – vejen fra søen” i: Portræt. Frederiksborg Slot. Minutter: 34.03. https://frederiksborg.dk/podcast-tore-leifer/ullatofte1/


Lyberth, Naja: Tale. 6/6 2023.
5. Ibn Fadlans beskrivelse af skandinaver ved Volga-floden, ca. 922 i: Historieportalen.dk. https://historieportalen.systime.dk/?id=249.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer