Holdet 2023 hi/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Julie Andersen-Mølgaard, Patrik Hegelund Petersen
Hold 2023 hi/t (1t hi, 2t hi, 3t hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Besættelsen
Titel 2 2. Demokrati - fra antikken til i dag
Titel 3 3. DHO - Køn og klasse
Titel 4 4. Middelalderen
Titel 5 5. Holocaust og andre folkedrab
Titel 6 6. Europa og de andre
Titel 7 7. Kina
Titel 8 8. Oplysningstid, Revolutioner og menneskerettig.
Titel 9 9. Skabelsen af Danmark
Titel 10 10. Den kolde krig - ideologiernes kamp
Titel 11 11. Kronologisk overbliksforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Besættelsen

Intro til historie og Besættelsen

Hvad er historie?
Intro til faget historie
- Hvad er historie?
- Al historie er samtidshistorie
- Repræsentativitet

Historiebrug/Brug af historie
- Kontekstualisering - jf. samarbejdspolitikken og senere tiders brug heraf

Besættelsen
• 9. april - hvad skete der og hvad var baggrunden?
• Samarbejdspolitikken - fordele og ulemper samt senere tiders syn herpå
• Modstandskampen 1940-45
• Værnemagere - hvem, hvorfor og hvor mange
• Befrielsen og retsopgøret
• Politisk historiebrug og besættelsen

Basal kildekritik og begreber hertil
- Primær kilde
- Sekundær kilde
- Afsender
- Tendens

Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Demokrati - fra antikken til i dag

I dette forløb arbejdes med udviklingen af demokrati som begreb. Der arbejdes begrebshistorisk med fokus på at forstå, hvordan opfattelsen af begrebet har ændret sig over tid.

Forløbet vil lave følgende nedslag:
- Demokrati i Antikken
- Oplysningstidens demokrati
- Demokrati i dag og i fremtiden

Eleverne vil i forløbet oparbejde kompetencer til at forholde sig kritisk og reflekterende til dem selv og det samfund de lever i ved at blive opmærksom på begrebers og tilstandes foranderlighed.

Konkrete læringsmål:
- Definere demokrati og autokrati som styreformer
- Få kendskab til begrebshistorie og til at begreber kan skifte betydning over tid
- Anvende begreberne brud og kontinuitet til at forklare og diskutere historisk udvikling
- Forstå hvad der kendetegnede styreformerne i Antikken
- Analysere forskellige kildetyper med fokus på træning af historiefaglige analysebegreber
- Analysere oplysningsfilosoffernes betydning for udviklingen af demokrati
- Diskutere hvilken rolle demokrati som styreform vil spille i fremtiden
- Reflektere over menneskets historiebevidsthed

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

I forløbet indgår følgende kilder, fremstillinger og supplerende materiale: (Findes i studieplanen eller via links)

Fremstillinger:
Anders Hassing: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet, 2011 (Brugt som forløbets grundbog)

Fremstillingsmateriale fra Historieportalen.dk:
(Følgende afsnit:)
https://historieportalen.systime.dk/?id=159
https://historieportalen.systime.dk/?id=160
https://historieportalen.systime.dk/?id=165
https://historieportalen.systime.dk/?id=1260
https://historieportalen.systime.dk/?id=1254#c3640
https://historieportalen.systime.dk/?id=1262
https://historieportalen.systime.dk/?id=1268
https://historieportalen.systime.dk/?id=1269
https://historieportalen.systime.dk/?id=1270
https://historieportalen.systime.dk/?id=1271
https://historieportalen.systime.dk/?id=1272
https://historieportalen.systime.dk/?id=1273
https://historieportalen.systime.dk/?id=1274
https://historieportalen.systime.dk/?id=1276

Kilder:
Perikles' gravtale, 430 f.v.t.
Athenernes statsforfatning, 425 f.v.t
Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp, 64 f.v.t
Bøndernes klager: https://historieportalen.systime.dk/?id=1315
(Uddrag) Menneskerettighedserklæringen, 1789 - Findes i forløbets grundbog

Supplerende materiale:
DR Explainer: Er USA's demokrati truet?, 2022
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-usas-demokrati-truet_348609

Folketinget: Om demokratiet
https://cdnapisec.kaltura.com/html5/html5lib/v2.101/mwEmbedFrame.php/p/2158211/uiconf_id/41529191/entry_id/0_4n4k9fp3?wid=_2158211&iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_4n4k9fp3&flashvars%5bstreamerType%5d=auto

Kristeligt Dagblad: Her er de lande i verden med mest og mindst demokrati, 2020
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/demokrati

Kristeligt Dagblad: Foruroligende udvikling: Demokratiet er på tilbagetog i hele verden, 2022
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/foruroligende-udvikling-demokratiet-er-paa-tilbagetog-i-hele-verden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 3. DHO - Køn og klasse

I dette forløb arbejdes i samarbejde med dansk med fokus på den sidste halvdel af 1800-tallet.

Der arbejdes med to delemner i forløbet, henholdsvis køns- og klassekampen på dette tidspunkt i fortiden. Mere præcist arbejdes der med arbejderklassens og kvindernes vilkår i samfundet, samt hvad bevægelserne ønskede at opnå.

I forløbet introduceres begreberne periodisering, brud og kontinuitet, ligesom arbejdet med historiefagets analysebegreber trænes.

Centrale problemstillinger i forløbet er:
- Hvad kendetegnede arbejdernes og kvinders liv i slutningen af 1800-tallet?
- Hvorfor ændres synet på køn og klasse i netop 1800-tallet?
- I hvilken grad var udviklingen i sidste halvdel af 1800-tallet udtryk for brud eller kontinuitet?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder

I forløbet indgår følgende kilder, fremstillinger og supplerende materiale:
(Findes i studieplanen eller via links)

Fremstillinger:
(Forløbets grundbog. Givet til eleverne online som et kompendie)
Udpluk fra Carl-Johan Bryld, Danmark -tider og temaer, Systime: https://danmark.systime.dk/index.php?id=200

Kilder:
Kort passage fra Njals Saga, 1200-tallet

Kort passage fra "Den højes tale"

Indskrift fra Sjørupstenen

Af Pige-Speilet: Læsebog for Pigebørn i Almueskolerne (1797)

Christian Christensen om fattigdom i 1880'erne (Ca. 1960) https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_Christensen_om_fattigdom_i_1880'erne

Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 2. maj 1872

'Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed' - tale af Johanne Meyer, 1888

Carl Ploug: "Om kommunal valgret til kvinder", 1888

Det Socialdemokratiske Arbejderpartis 1888-program

Supplerende materiale:
Sofie Lindes tale til Comedy galla
https://nyheder.tv2.dk/video/2022-07-03-se-sofie-lindes-tale-fra--zulu-comedy-galla-6309056136112

Hjemmesiden https://klassesamfund.dk/

Kristelig Dagblad: (Debat om skjoldmøer)
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/svaerdslag-paa-kranium-beviser-kvinder-var-krigere-i-vikingetiden

Videnskab.dk: (Debat om skjoldmøer)
https://videnskab.dk/naturvidenskab/arkaeologer-om-kvindelig-vikingekriger-slaa-koldt-vand-i-blodet/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 4. Middelalderen

Dette forløb tager udgangspunkt i mødet mellem de kristne og muslimske samfund i Middelalderen under korstogene, og der trækkes linjer frem til perioden efter angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 og frem til i dag.

I forløbet arbejdes især med:
- Hvad gik korstogene ud på? Og hvorfor blev de startet?
- Hvilke motiver var der til at tage på korstog?
- Hvilke forskelle og ligheder er der mellem kulturmøderne mellem de kristne og muslimske samfund i Middelalderen og i dag?
- Hvordan kan forholdet mellem de to kulturer forklares?
- Hvorfor opstår konflikter mellem de to kulturer i Middelalderen og fra 2001-2023?
- Hvilken rolle spiller selve det religiøse i konflikterne?
- Hvordan bruges korstogene med et nutidigt/samtidigt formål? (historiebrug)

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

I forløbet indgår følgende kilder og fremstillinger: (Findes i studieplanen eller via links)

https://historieportalen.systime.dk/?id=369#c1058 (Forløbets grundbog)

Fulcher af Chartres (1101-1128): Pave Urbans tale i Clermont, 1095

Pia Friis Leth (2001): "Korstoget her for nylig" https://www.information.dk/2001/10/korstoget-nylig

Ridley Scott (2005): "Kingdom of Heaven" (Film)

Thomas F. Madden, Ridley Scott’s Kingdom of Heaven (2005) https://www.nationalreview.com/2005/05/onward-pc-soldiers-thomas-f-madden/?fbclid=IwAR3wCx9Dg74GChyqVC6CnnJ2ffkpmL1cxxDZamfxHndBgzC8wEEjMAmBjcg

Birthe Pedersen, Tobias Stern Johansen, Johan Varning Bendtsen. Terror er religionskrig mod Vesten – men ikke kun (2020) https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/terror-er-religionskrig-mod-vesten-men-ikke-kun

https://www.ordbogen.com/da/mobile/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Holocaust og andre folkedrab

Dette forløb tager udgangspunkt i holocaust som historisk begivenhed for derefter at skifte fokus til folkedrabet i Bosnien.

I forløbet arbejdes med Stantons 10 faser i et folkedrab samt med at kunne definere, hvad et folkedrab er.

Derudover vil følgende problemstillinger være i centrum for forløbet:
- Hvad kendetegnede den nazistiske ideologi og det nazistiske samfund i Tyskland fra 1933-1945?
- Hvordan foregik holocaust?
- Hvorfor skete Holocaust?
- Hvorfor opstod der konflikter i kølvandet på Jugoslaviens sammenbrud i starten af 1990'erne?
- Hvilke årsager er der til folkedrabet i Bosnien?
- Hvilke ligheder og forskelle er der på folkedrabet i Bosnien og holocaust?
- Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med holocaust i dag?
- Hvordan kan folkedrab undgås i fremtiden?

Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Europa og de andre

Forløbet handler om europæernes møde med resten af verden fra 1492 og frem. I forløbet arbejdes med, hvad der kendetegnede europæernes mentalitet samt med hvilke konsekvenser kulturmøderne fik både for europæerne selv og beboerne i de områder, som europæerne kom til.

Der arbejdes ligeledes med Danmarks rolle i kolonialismen samt med, hvordan fortiden som kolonimagt erindres i Danmark.

Der arbejdes med følgende nedslag:
- De første opdagelser og behandlingen af de indfødte.
- Kolonialismen i 1600- og 1700-tallet (særligt fokus på Danmark)
- Afkoloniseringen 1945 og frem

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Kina

I dette forløb arbejdes med Kinas nyere historie fra 1949 og frem til i dag.
Tiden frem til 1949 berøres dog også som optakt.

Umiddelbart har forløbet et aktørfokus i og med, at der fokuseres på, hvordan de forskellige ledere har påvirket Kina i deres respektive regeringsperioder. Der er dog også fokus på samfundets strukturelle udvikling.

Derudover har forløbet et diakront fokus, da der arbejdes med at kunne forklare, hvordan Kina har udviklet sig siden Mao kom til magten i 1949.

Centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegnede GMD og KKP?
- Hvad kendetegnede Kina i kejserriget?
- Hvordan har det kinesiske samfund udviklet sig fra 1949 til i dag?
- Hvilke konsekvenser fik Maos reformer for det kinesiske samfund?
- Hvilke forskelle og ligheder var der mellem Maos og Deng Xiaopings Kina?
- Hvordan er OL i Beijing et udtryk for Kina som ny supermagt?

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.

I forløbet indgår følgende kilder og fremstillinger: (Findes i studieplanen eller via links)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Oplysningstid, Revolutioner og menneskerettig.

(Forløbet er ikke kørt af PHP)

Forløbet starter med en gennemgang af oplysningstiden med dens vigtige personer nye tanker og opfindelser. Med afsæt i oplysningens samfundstanker bliver den den franske revolution gennnemgået  denne kan således ses som begyndelsespunkt, til den europiske debat om  menneskerettigheder.

Kærnestof:

politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Skabelsen af Danmark

Dette forløb handler om, hvornår Danmark blev skabt som stat og nation?
Hvorfor skete det netop på tidspunkt?
Og hvilken rolle spiller fortiden for danskernes opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk i nutiden?

Følgende problematikker vil berøres i forløbet:
- Hvad kendetegner den danske nationale identitet?
- Hvordan skabes en dansk identitet i 1800-tallet?
- Hvilken rolle spiller de slesvigske krige for den danske identitet i 1800--tallet?

Herudover er der arbejdet med Ole Bornedals "1864", hvor fokus primært har været på, at Ole Bornedal i 1864-serien portrætterer nationalismen meget negativt. Kan man derved hævde, at nationalismen som ideologi altid vil skabe krig og konflikter?
I den forbindelse er situationen i Danmark i midten af 1800-tallet blevet sammenlignet med Tyskland i 1930'erne.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

I forløbet indgår følgende kilder og fremstillinger: (Findes i studieplanen eller via links)

Forestillede fællesskaber. En meget kort introduktion til Benedict Anderson
(https://baggrund.com/2016/02/07/forestillede-faellesskaber-en-meget-kort-introduktion-til-benedict-anderson/ )

Jellingstenene, ca. 950-965

Jyske Lovs fortale, marts 1241

Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land", 1819

Kristian Iversen og Ulla Nedergård Perdersen; Danmark - mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014 (side 29-40)

Uddrag fra A.D. Jørgensens '40 fortællinger af fædrelandets historie' (1882)

Uddrag fra Rikke Agnete Olsens ’41 fortællinger om folk i fædrelandets historie’ (2004)

Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet 20. marts 1848

Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel s. 58-63

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/2014-12-01/ole-bornedals-%E2%80%9D1864%E2%80%9D-druknede-i-symboler-og-morale

Jon Faber, 2013: "Den særlige danske nationale identitet"

Agnes Gads dagbog 1864

Otto Bache: Soldaternes hjemkomst til København, 1849 (1894)

1864 - Da Danmark næsten gik under (Jyllands-Posten, 2014)

Tidligere DR-chef indrømmer: »1864« var et slag mod DF (2016)

https://historieportalen.systime.dk/?id=1517 (Nationalsocialismen i Tyskland)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Den kolde krig - ideologiernes kamp

Forløbet omhandler den kolde krig med særligt fokus på konfliktens begyndelse og afslutning.
Derudover arbejdes med den ideologiske modsætning mellem øst og vest, Cubakrisen, Vietnamkrigen og Berlinmuren.

Metodisk arbejdes blandt andet med årsagsforklaringer og periodisering.

Der er særligt fokus på:
- periodisering af konflikten, herunder en diskussion af i hvilket omfang den kolde krig stadig er i gang.
- Udviklingen i Tyskland under den kolde krig
- Forståelse af de to samfundsorganiseringer i henholdsvis USA og Sovjetunionen.
- Begreber som bipolaritet og unipolaritet
- Årsagsforklaring af særligt den kolde krigs begyndelse og afslutning
- Udviklingen efter den kolde krigs afslutning - en ny verdensorden

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

I forløbet indgår følgende kilder og fremstillinger: (Findes i studieplanen eller via links)

Palle Roslyng-Jensen (2004): "Hvorfor er den kolde krig relevant?" i Noter, 163.

Jalta-konferencen (1945)

Trumann-doktrinen (1947)

Om "Begyndelsen på Den Kolde Krig 1945-1955" i Den kolde krigs verden: https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=148

George Kennans syn på Sovjetunionen (1946)

Nikolai Novikovs syn på USA (1946)

Carl-Johan Bryld (2019): "Verden efter 1914" s. 153-157 + 169-174
Carl Johan Bryld (2002): "Den nye verden" s. 25-26

Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961

Warszawapagtlandene om Berlinmuren, 1961

Vesttysk historiebog om bygningen af muren (1971)

Østtysk historiebog om bygningen af muren (1971)

John F. Kennedys tale i Berlin (1963)

David Horowitz (1965): uddrag af "The Free World Colossus" (revisionistisk syn på årsagerne til Den Kolde Krig.)

Thomas A. Bailey (1964): uddrag af "A Diplomatic History of the American People" (traditionalistisk syn på årsagerne til Den Kolde Krig.)

Om "Cubakrisen" i Den kolde krigs verden: https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=143

Ted Sorensen om krisebeslutningen i Det Hvide Hus (1963)

Kort over de russiske missilers rækkevide fra Cuba https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=165#c457

Khrusjtjovs erklæring om krisen (1962)

Kennedys erklæring om krisen (1962)

Om Murens fald i Fokus 3 s. 27-32 (2007)

Peter Frederiksen (2021): "De globale udfordringer" i Vores verdenshistorie 3. s. 270-274
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer