Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Næstved Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Kent Bo Pedersen
|
|
Hold
|
2023 hi/x (1x hi, 2x hi, 3x hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Intro til historie - besættelsen
I dette forløb arbejder vi først og fremmest med at forstå, hvordan man arbejder med historie i gymnasiet. Vi træner at læse historiske kilder og vi lærer et par centrale fagbegreber, som kommer til at følge faget i alle tre år på gymnasiet.
Rammen for dette er en af de mest omdiskuterede perioder i danmarkshistorien, nemlig besættelsen 1940-1945.
Centrale læringsmål:
- Hvad er en kilde?
- Hvordan analyserer man en kilde?
- Hvordan opfattes besættelsestiden efter krigen og i dag?
- Var det rigtigt, at Danmark valgte at samarbejde med tyskerne under besættelsen?
OBS! I forbindelse med dette forløb har vi brugt materiale fra www.historieportalen.gyldendal.dk, hvorfor eleverne gerne må tilgå denne hjemmeside under eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Første verdenskrig
Forløbet tager udgangspunkt i forløbet '1. verdenskrig' fra historieportalen. Det er klassens andet forløb, hvorfor nye historiefaglige begreber bliver introduceret, ligesom andre repeteres.
Centrale læringsmål
- Hvilke årsager udløste 1. verdenskrig?
- Hvilken karakter havde krigen og hvilke forhold var der i skyttegravene.
- Hvilken karakter havde krigen på hjemmefronten, og hvilken rolle spillede propaganda heri.
- Hvad ønskede sejrherrerne i Versailles-traktaten, og hvilke konsekvenser fik den for Tyskland?
- Hvordan portrætteres 1. Verdenskrig i dag? (Spillet Battlefield 1, samt filmen 'Intet nyt fra Vestfronten')
OBS! I forbindelse med dette forløb har vi brugt materiale fra www.historieportalen.gyldendal.dk, hvorfor eleverne gerne må tilgå denne hjemmeside under eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. DHO: Køn og klasse gennem historien
DHO-forløb: Køn og klasse gennem historien
Faglige mål:
● Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
● Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
● Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
● Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
● Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
● Politiske og sociale revolutioner
● Historiefaglige metoder og teorier
Særligt DHO-fokus: (Fra læreplanen)
- Et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.
- Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- Historiefagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Middelalderen
I dette forløb har eleverne arbejdet med den europæiske middelalder med fokus på samfundets opbygning, religionens rolle, som kortogenes betydning. Derudover har eleverne arbejdet med synet på middelalderen.
Forløbet blev rundet af med fokus på overgangen til renæssancen samt reformationen.
Centrale læringsmål:
Forklare hvordan middelalderen opfattes og bruges i dag.
Forklare religionens rolle i middelalderen.
Forklare begreberne verdslig og gejstlig magt.
Forklare feudalisme og den feudale trekant.
Forklare synet på korstogene i vores nutid, med inddragelse af historiebrug.
Redegøre for ’Renæssancen’
Forklare hvad reformationen var – med inddragelse af udvalgte teser fra Martin Luther.
Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Drømmen om Amerika
Forløbet er et overblik af USA’s historie, periodiseret fra Uafhængighedskrigen i slutningen af 1700-tallet, og frem til borgerkrigen i slutningen af 1800-tallet. Forløbet er inddelt i tre overordnede temaer: Grundlæggelsen af USA, mødet med indianerne, og slavespørgsmålet og den amerikanske borgerkrig. Vægten er lagt på det første tema, hvor mange pointer grundlægges og bruges undervejs i forløbet.
Centrale læringsmål
Forklare årsager til og resultatet af den amerikanske revolution.
Forklare hvordan det kontinentale USA blev skabt.
Forklare begreberne Push og Pull.
Forklar Frontier-tesen og Manifest Destiny.
Redegøre for slaveriets rolle i 1800-tallets USA.
Forklare årsager til den amerikanske borgerkrig.
Forklar forskellige syn på ’Den Amerikanske Borgerkrig’, med inddragelse af begrebet historiebevidsthed.
Faglige mål: Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Styreformer og sport i antikken
I dette forløb har eleverne arbejdet med styreformer og sport i antikken. Dette har de gjort ved at undersøge demokratiets position i dag, for dernæst at undersøge demokrati i antikkens Grækenland og republikken i Romerriget. Sideløbende har de desuden set på sportens rolle i samme periode, for at undersøge sammenhængen mellem styreform og sport. Afrundingsvis har de undersøgt samme sammenhæng i moderne tid med fokus på Mussolini og Putin.
Derudover har klassen i forløbet set filmen 'Gladiator' for at undersøge dets portrættering af styreform og sport i Romerriget, samt forholdt sig kritisk til filmen.
Centrale læringsmål
Forklare forskellige holdninger til demokrati og autokrati.
Hvad kendetegnede demokratiet i Athen i Antikken?
Hvilke holdninger var der til det athenske demokrati?
Forstå hvilke rolle sporten spillede i antikkens Grækenland.
Hvad kendetegnede den romerske republiks styreform?
Forstå hvilken rolle sport, herunder gladiatorkampe, spillede i Romerriget.
Forstå begreberne hård og blød magt, og anvende dem i sammenspillet mellem sport og politik i Rusland, ift. Ruslands invasion af Ukraine.
Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7. Holocaust og andre folkedrab
I forløbet har eleverne arbejdet med at forstå nazificeringen af Tyskland 1933-1945 i forhold til at undersøge og kunne forklare jødeforfølgelserne og holocaust.
Eleverne præsenteres for Stantons 10 stadier i forhold til folkedrab.
Derudover har eleverne kort arbejdet med folkedrabet i eks-Jugoslavien i 1990'erne.
Centrale læringsmål:
Diskutere hvorfor man skal have man skal have om holocaust i gymnasiet i 2024.
Forklare hvordan antisemitismen kom til udtryk i 1930’erne Tyskland.
Redegøre for hvordan holocaust foregik i praksis, og hvorfor det skete.
Forklare hvordan Holocaust erindres i dag.
Forklare hvordan folkedrabet foregik i Bosnien, og bruge statons stadier til at forklare folkedrabet.
Forklare hvad der skete ved Srebrenica i juli 1995, samt hvordan det fremstilles i eftertiden.
Faglige mål:
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
OBS! I forbindelse med dette forløb har vi brugt materiale fra www.historieportalen.gyldendal.dk, hvorfor eleverne gerne må tilgå denne hjemmeside under eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8. National identitet og erindring
I forløbet arbejdet eleverne med begrebet national identitet, hvad dette dækker over og diskuterer hvorvidt der er en unik dansk identitet. Til at belyse dette vil vi kigge på hvornår begrebet opstår og hvordan det er blevet anvendt gennem tiden. Dertil arbejder vi med Benedict Andersons teori om forestillede fællesskaber (imagined communities) til at problematisere national identitet og anvendelsen af begrebet såvel politisk som i det daglige. Herudover arbejdes der med hvad der definerer den danske nationale identitet, og hvordan den forandres over tid.
Anden halvdel af forløbet har et erindringshistorisk fokus, hvor vi gennem forskellige nedslag vil diskutere hvordan erindringen er blevet skabt og forandret. Disse nedslag hjælper desuden til at forstå hvordan den danske nationale identitet er blevet dannet, idet der arbejdes med vikingetiden, genforeningen i 1920 og besættelsen 1940-1945.
Centrale læringsmål:
-Hvad er national identitet?
-Er der en særegen dansk identitet?
-Hvad kendetegner i så fald den danske identitet før og nu?
-Hvad er erindringshistorie?
-Hvordan erindres 1864 og hvorfor?
- Hvordan erindres genforeningen i 1920 og hvorfor?
- Hvordan erindres besættelsen 1940-1945 og hvorfor?
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
9. Kold Krig: Berlin og DDR
Forløbet omhandler den kolde krig, hvor det bl.a. dykkes ned i konfliktens begyndelse og afslutning.
Derudover er der fokus på samfundet i DDR, sportens rolle i DDR og Berlins særlige position under den kolde krig.
Centrale læringsmål:
- Hvorfor starter og slutter den kolde krig?
- Hvad kendetegner den kolde krig?
- Hvilke forskelle var der mellem livet i øst og vest?
- Hvad er propaganda, og hvilken rolle OL spillede under den kolde krig?
- Hvilken betydning havde Berlin under den kolde krig?
- Hvilke årsager var der til Berlinmurens fald og den kolde krigs afslutning?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
10. Kinas revolutionære ungdom
Forløbet handler om den kinesiske selvforståelse, undersøgt gennem landets turbulente og kaotiske moderne historie, hvor der er særligt fokus på ungdommens historiske rolle i det kinesiske samfund.
Centrale læringsmål:
Forklar, hvad der kendetegnede Kina under kejserriget.
Forklare hvordan det var at være barn i det konfucianske samfund i kejsertiden
Forklare hvilken rolle de unge spillede i skiftet fra kejserrige til republik i Kina
Redegør for Kulturrevolutionen med inddragelse af Rødgardisternes rolle.
Hvilken rolle spillede de unge for Deng Xiaoping?
Hvilken rolle spiller nationalisme og de unge i det moderne Kina?
OBS! I forbindelse med dette forløb har vi brugt materiale fra www.historieportalen.gyldendal.dk, hvorfor eleverne gerne må tilgå denne hjemmeside under eksamen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
11. Forbrydelse og straf
Hvorfor straffer vi som vi gør? Hvad er grunden til, at der findes fængsler?
I forløbet beskæftiger eleverne sig med forbrydelse og straf i gennem Danmarks historie. Dette gøres ved at dykke ned flere steder i historien, hvor der kigges på, hvordan forbrydelse og straf har ændret sig, om man har straffet med bagud- eller fremadskuende formål, hvorfor og hvilke konsekvenser dette har haft.
Klassen har som afslutning på forløbet besøgt politimuseet.
Centrale læringsmål
Forklare hvordan man straffede forbrydere i 1700-tallet.
Forklare hvilke rolle Christian 4.’s tugthuse spillede i udviklingen af forbrydelse og straf.
Forklare hvilke rolle Horsens Tugthus og Forbedringshuset Vridsløselille spillede i udviklingen af forbrydelse og straf.
Forklare retsopgøret og hvilken rolle forbrydelse og straf spillede efter 2. Verdenskrig.
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62105578841",
"T": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62105578841",
"H": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62105578841"
}