Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Næstved Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Peter Ellegaard
|
|
Hold
|
2023 hi/y (1y hi, 2y hi, 3y hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Besættelsen - intro til historie
Intro og besættelse
Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.
Fokus
Intro til faget historie
• Hvad er historie?
• Myte og realitet
• Al historie er samtidshistorie
Brug af historie
• Eleverne arbejder med udstilling og formidling af historie (deres egen, deres forældres og besættelsestidens historie)
• Historiebrug vs samarbejdspolitikken
Besættelsen
• 9. april - hvad skete der og hvad var baggrunden?
• Samarbejdspolitikken - fordele og ulemper samt senere tiders syn herpå
• Modstandskampen 1940-45
• Værnemagere - hvem, hvorfor og hvor mange
• Befrielsen og retsopgøret
• Politisk historiebrug og besættelsen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Middelalderen - Den Gudsgivne verden
Middelalder - den Gudsgivne verden + R & R (Renæssance og Reformation)
Europæisk middelalder - den gudsgivne verden
- Periodisering
- Kirkens rolle og magt i samfundet: Den Gudsgivne verden
- Feudalismen: Den svage statsmagt - årsag og virkning
- Kirken, kongen og adlen i kamp om magten
- Den sorte død - konsekvenser og opfattelser af sygdommen og dens årsager
- Sociale forhold i middelalderen
Korstoge: Årsager og virkninger
- Baggrund for korstogene
- Forløb og effekter af korstogene
- Kristendom og islam (lidt om de to religioner)
- Det første korstog - årsager, forløb og konsekvens
- Fjendebilleder i middelalderen - og i nutiden (belyst ved kilder)
- Korstogene belyst ud fra nutidige perspektiver i Vesten og Mellemøsten
- Forsøg på at forstå middelaldermenneskets tankegang med brug af kilder, Monthy Python og Darren Oldridge forunderlige forklaringer af middelalder menneskets logik i artiklen "Guds straf"
Renæssance og reformation (internationalt og i Danmark)
- Fokus på få centrale kendetegn, årsager og følger - der arbejdes med de to perioder i forlængelse af middelalderforløbet
Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Køn og klasse - DHO-forløb
Køn og klasse gennem tid
Vi har arbejdet med køn og klasse som tema i et Danmarkshistorisk oversigtsforløb med følgende nedslag i: Nutid, Vikingetid, Middelalder, Renæssance og Oplysningstid og med særligt fokus på køn og klasse i 18-tallet og især omkring det moderne gennembrud. Der har været fokus på begreber som: Patriarkalsk, aktør og struktur, brud og kontinuitet og repræsentativ samt dikron/synkron.
Faglige mål:
● Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
● Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
● Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
● Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
● Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
● Politiske og sociale revolutioner
● Historiefaglige metoder og teorier
Særligt DHO-fokus: (Fra læreplanen)
- Et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.
- Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- Historiefagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Antikken: Romerne
Antikken Romerne
Forløb med udgangspunkt i Historieportalen og Europas vej (pdf).
Eleverne skal have indblik i den romerske historie, med fokus på det romerske samfunds udvikling fra republik til imperium.
Dertil skal eleverne lære om det romerske samfund opbygning, de forskellige samfundsklasser, republikkens konstruktion og overgangen til kejserdømme.
Vi skal diskutere slaveri i antikken og sætte slaveinstansen op over for billedet af det civiliserede Rom.
-Hvad er Rom?
-Hvad er den romerske republik?
-Hvad er ”del og hersk politikken”
-Hvordan og hvorfor blev Rom til en supermagt i Antikken
-Hvorfor og hvordan bliver Rom et kejserdømme?
-Hvilke årsager leder til Romerrigets undergang?
-Fokus er på at forstå det romerske samfund i senrepublikken/tidlig kejsertid: Aktør - struktur, Brud - kontinuitet
Faglige mål: Eleverne skal kunne:
· Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
· Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
· Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
· Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
· Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Holocaust og andre folkedrab
Forløbsbeskrivelse:
• Emnet Holocaust og andre folkedrab italesættes – hvorfor skal vi arbejde med det?
• Eleverne præsenteres for Stantons 8 stadier i forhold til folkedrab. Derefter arbejder vi med at forstå nazificeringen af Tyskland 1933-1945 i forhold til at undersøge og kunne forklare jødeforfølgelserne og holocaust. Vi ser Schindlers liste.
• Derefter arbejde vi med Palæstinakonflikten - IKKE for at forstå dens kompleksiteter og opnå viden om konfliktens historie men med fokus på:
- Er der tale om folkedrab (Hamas angreb og Israels angreb i Gaza og på Vestbredden) samt konfliktens betydning for debatten om Palæstinakonflikten i Danmark ovenpå terrorangrebet i okt. 2023
Vi har efterfølgende været i biografen og se "No other Land" og talt om den i forhold til konflikten
Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Holocaust og andre folkedrab
• Historiebrug og –formidling
• Historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Dansk slavehistorie
Dansk slavehistorie
Kort intro til slavehandel via fokus på de store opdagelser
• Portugisernes og spaniernes opdagelsesrejser til den 'nye' verden
• Hvornår og hvordan fandt koloniseringen sted?
• Hvordan kunne så få kolonister underlægge sig så store områder?
• Historiesyn som forklaringsmodel - indianernes cykliske historieforståelse overfor europæernes lineære historiesyn
• Hvordan så spanierne og portugiserne på indianerne?
• Hvilke konsekvenser fik erobringerne for indianerne?
• Hvilken betydning har koloniseringen for nutidens Syd- og Mellemamerika?
Danmarks slavehistorie
• Arbejde med lektie og kilder til Danmarks slavehandel
• Opstilling af hypoteser om årsager til Danmarks fortid som slavenation med brug af faglig viden, begreber og kilder
• Fokus på hvordan afrikanerne blev slaver (Eleverne laver lommefilm med centrale aktører fra slavehandlen)
• John Greene: Crash course in history – Atlantic slave trade - vi udleder hovedpointer
• Ophævelsen af slavehandlen og slaveriet
- Hvorfor blev slavehandlen ophævet
- Myten om den særlige danske humanisme (Historiebrug og historicitet)
- Årsager til at slaveriet blev ophævet i Dansk Vestindien
- Hvorfor blev De dansk Vestindiske øer solgt i 1917
• Bør Danmark sige undskyld for slaveriet? (Historiebrug og historicitet)
• Nutidsperspektivering: Busten af Frederik d. 5, der smides i Nyhavn og BLM – tekster herom
• Eleverne udarbejder problemstillinger til forløbet med fokus på perioden ca. 1800-1917 inkl. nutidsperspektivering
Faglige mål
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Historiebrug og -formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
Oplysningstid og revolutioner
Oplysningstid og revolutioner
Overordnet fokus: Hvordan påvirker oplysnings(tiden) samfund og hvorfor opstår revolutioner
- Hvad kendetegner oplysningstidens tanker, filosoffer og værdier
- Hvorfor opstod disse ideer og tanker
- Hvad kendetegnede enevælden og hvordan harmonerede denne styreform med oplysningstidens idealer?
- Hvorfor opstod den amerikanske og franske revolution - hvilke konkrete og overordnede faktorer var afgørende?
- Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de store revolutioner?
- På hvilke måder og hvor høj grad revolutionerede "de store revolutioner" samtidens samfund
- Hvordan påvirkede revolutionerne Danmark?
- Teoretiske forklaringer af revolutionerne og deres betydning for eftertiden: Hvorfor endte idealerne om menneskerettigheder med terror og Napoleon?
- Teoretisk forklaring af revolutioner: Materialistisk (Marx), Idealistisk, Edward, Davis
- Det arabiske forår: Hvad udløste revolutionerne - og hvor store er forandringerne?
- Revolution i Iran 2022-2024?
Faglige mål
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
8
|
Imperialisme og afkolonisering
Fagligt fokus
- Definitioner på kolonialisme og imperialisme og periodisering (1870-1914 + afkoloniseringen)
- Årsager til imperialismen: Politiske, økonomiske, teknologiske, mentalitetshistoriske, militære, mission, geografiske etc.
- Imperialismens logikker - europæernes syn på de “indfødte”, konkurrence om kolonier etc.
Imperialismen i Afrika, Asien og Amerika
Brud og kontinuitet, historicitet
Afkoloniseringen og dens følger i Afrika og Asien
Findes imperialismen stadig (kulturimperialisme/økonomisk imperialisme?)
Synet på fortiden (historiebrug og historicitet)
Faglige mål
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
9
|
Dansk national identitet
Dansk national identitet
Vi arbejder med begrebet national identitet, hvad begrebet dækker over og diskuterer om der er en unik dansk identitet. Vi undersøger, hvornår national identitet opstår og hvordan det er blevet anvendt gennem tiden. Dertil arbejder vi med Benedict Andersons teori om forestillede fællesskaber (imagined communities), til at problematisere national identitet og anvendelsen af begrebet såvel politisk som i det daglige. Herudover arbejdes der med hvad der skaber og definerer den danske nationale identitet, og hvordan den forandres over tid.
Anden halvdel af forløbet har et erindringshistorisk fokus, hvor vi gennem forskellige nedslag diskuterer, hvordan erindringen er blevet skabt og forandret. Som led heri besøger vi Frederiksborg nationalhistoriske museum og arbejder med vores viden i forhold til museets formål og formidling af dansk identitet. I forløbet har vi særligt fokus på nutiden og nationale værdier (herunder demokrati), 1864 og genforeningen/afståelsen/delingen i 1920.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Centrale problemstillinger
- Hvad er national identitet?
- Er der en særegen dansk identitet?
- Hvad kendetegner i så fald den danske identitet før og nu?
- Hvad er erindringshistorie og hvordan kan begrebet kollektiv erindring og andre erindringshistoriske begreber anvendes i forståelsen af national identitet?
- Hvordan erindres 1864 og hvorfor?
- Hvordan erindres genforeningen i 1920 og hvorfor?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
10
|
Kina - riget i midten
Kina - riget i midten (forløb udenfor vestlig kulturkreds)
Vi arbejder med den kinesiske historie fra kejsertiden til 2024 med fokus på
Kejsertiden og republikken
- Hvornår var kejsertiden
- Kejserens position
- Konfucianismens værdier i forhold til familie, samfund og styreform
- Det svage Kina ca. 1800-1949
- Hvorfor var Kina svagt: Styreform, oprør, Imperialisme, japanernes angreb, kinesernes syn på sig selv
Maos Kina 1949-1976
- Borgerkrigen i 1930’erne og 1940’erne
- Maos magtovertagelse i 1949 og årsagerne hertil
- Hvad er kommunisme i Kina/Maoisme
- Jordreformerne i 1940’erne: baggrund, formål og konsekvenser
- Det store spring fremad: Baggrund, formål og konsekvenser
- Kulturrevolutionen: Baggrund, formål og konsekvenser
Det moderne Kina
- Kinas udvikling 1976-1989
- Deng Xiaopings økonomiske reformer
1989
- Årsager til studenteroprøret
- Hvorfor reagerede styret som det gjorde
1989-2024
- Kinas økonomiske og politiske udvikling de seneste 30-35 år
- Konfucianismens betydning i dag i Kina + partiets holdning hertil
- 1989: Ville styret reagere lige sådan i dag
- Hvad taler for/imod demokratisering
- Kinas Økonomiske og militære udvikling
- Kina vs Danmark og omverdenen
Centrale problemstillinger
- Hvilken betydning har konfucianismen for skiftende kinesiske magthavere?
- Bliver Kina et demokrati i fremtiden?
- Hvad karakteriserer styreformen under Mao Zedong; Deng Xiaoping og Xi Jinping?
- Udgør Kina en treussel for Danmark og Vesten?
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Pensum:
- Kina på tærsklen til det 21. Årh., s. 7-45 og 68-71 af J. P, Fage-Madsen, forlaget Lee 1991
- Historieportalen:
Kapitel 5 Reformer og demokratibevægelse (1978-89) Opgøret med maoismen og Deng Xiaopings reformer - 'Så længe katten kan fange mus' – markedsøkonomi i et kommunistisk land
Kapitel 6 Kina i dag – en ny supermagt? (1990-2019) Fra marxisme til nationalisme – den politiske udvikling 1990-2019- En succeshistorie? – Kinas økonomiske udvikling siden 1990- Nationalister og skjulte systemkritikere – de unge kinesere i dag
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
11
|
Kold krig og dansk sikkerhed 1945-2026
Den kolde krig og dansk sikkerhed 1945-2026
Kold krig
Særligt fokus på konfliktens ideologiske modsætninger og på at forstå, hvorfor den Kolde Krig startede og sluttede. Fokus på den kolde krig opstart og de to stormagters ageren i 1980'erne samt på Berlinmurens- og Sovjetunionens fald.
Konkrete mål
- Hvad gik den Kolde Krig ud på?
- Hvad kendetegnede den Kolde Krig?
- Hvad var stedfortræderkrige?
- Hvorfor forblev den Kolde Krig kold?
- Hvilken rolle spillede Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov i den Kolde Krigs afslutning
- Hvilke årsager var der til Berlinmurens fald og til Sovjetunionens sammenbrud
Danmarks sikkerhed
- Dansk sikkerhedspolitik ca. 1945-2026
- Neutralitetspolitik? Tilpasningspolitik? Aktivisme?
- Idealisme og realisme i forhold til dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
- Periodiseringer: Neutralitetspolitik/aktivisme eller tilpasning
- Murens fald og én verdensorden
- Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i 2020'erne
Ukraine krigen 2022-2025
- Ukraine krigen 2022 - hvad handler den om og hvordan påvirker den Danmark, EU, NATO og USA
- Danmarks sikkerhedspolitiske situation 2025-26
- Valget af Trump og dansk sikkerhedspolitik (fokus på Grønland / Trumps brud (?) med den liberale og regelbaserede verdensorden
Eleverne skal kunne diskutere periodiseringsprincipper, med inddragelse af overvejelser om brud og kontinuitet, samt aktør- og strukturforhold.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
{
"S": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62105580574",
"T": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62105580574",
"H": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62105580574"
}