Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Næstved Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Helene Reinholdt Jørgensen
|
|
Hold
|
2023 hi/z (1z hi, 2z hi, 3z hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro og besættelsen
Dette forløb er en lille introduktion til historiefaget. Fokus i forløbet er på besættelsen.
Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.
Hvad er historie?
Intro til faget historie
- Hvad er historie?
- Myte og realitet
- Repræsentativitet
Historiebrug/Brug af historie
Synspunkter på samarbejdspolitikken og senere tiders brug heraf
Besættelsen
• 9. april - hvad skete der og hvad var baggrunden?
• Samarbejdspolitikken - fordele og ulemper samt senere tiders syn herpå
• Modstandskampen 1940-45
• Værnemagere - hvem, hvorfor og hvor mange
• Befrielsen
Basal kildekritik og begreber hertil
- Primær kilde
- Sekundær kilde
- Afsender
- Tendens
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Romerriget
I dette forløb arbejder vi med romerriget med fokus på at forstå
- samfundets opbygning og hierarki, herunder styreform og ændringer i samme
-den romerske by, dens institutioner og kulturinstitutioner, boligens indretning og familien
- slavernes rolle i og betydning for det romerske samfund
- Augustus og hans plan
- Romerrigets opløsning og i den forbindelse med brud og kontinuitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
3
|
Køn og klasse
I dette forløb arbejdes i samarbejde med dansk med fokus på den sidste halvdel af 1800-tallet.
Der arbejdes med to delemner i forløbet, henholdsvis køns- og klassekampen på dette tidspunkt i fortiden. Mere præcist arbejdes der med arbejderklassens og kvindernes vilkår i samfundet, samt hvad bevægelserne ønskede at opnå.
I forløbet introduceres begreberne periodisering, brud og kontinuitet, ligesom arbejdet med historiefagets analysebegreber trænes.
Centrale problemstillinger i forløbet er:
- Hvad kendetegnede arbejdernes og kvinders liv i slutningen af 1800-tallet?
- Hvorfor ændres synet på køn og klasse i netop 1800-tallet?
- I hvilken grad var udviklingen i sidste halvdel af 1800-tallet udtryk for brud eller kontinuitet?
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Åbenhed og omgængelighed
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Det katolske årtusinde - Europæisk middelalder
I forløbet arbejder vi med fokus på middelalderen. I forløbet kommer vi ind på:
- Kirkens rolle og magt
- Feudalisme
- Magt og samfund i middelalderen
- Korstog
- Renæssance og reformation (internationalt og i Danmark)
Faglige mål
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Europæisk ekspansion og tilbagetrækning
I forløbet har vi fokus på:
o De store opdagelser – mål, midler og konsekvenser
o Europæiske imperier
o Imperialisme
o Afkolonisering
Faglige mål
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kolonialisme m.m..docx
-
Kolonialisme, imperialisme og afkolonisering
-
Ulrik Grubb, Birgitte Holten mm: Europa & de andre historier på tværs, Gyldendal; sider: 80-83, 98-103, 109-114, 123-128, 153-156, 158-160, 162, 179-183
-
En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia.docx
-
Jumbobog.pdf
-
Analysestafet svar.pdf
-
The Atlantic Slave Trade: Crash Course World History #24
-
Der er ingen lektier til modulet, men medbring meget gerne bogen "Europa og de andre"
-
Arbejdsspørgsmål.docx
-
Spørgsmål til 5.3.docx
-
Spørgsmål til kilde 5.1.docx
-
Den franske premierminister Jules Ferry forsvarer imperialismen.docx
-
K4-modellen - analyseskema.docx
-
2z historie Kolonisering, imperialisme og afkolonisering.pptx
-
Mappe til ppt
-
Spørgsmål til lektien_.docx
-
Kildeanalyse.doc
-
Hvad er en revolution? | Historieportalen
-
Reformer | Historieportalen
-
Beskriv med brug af nedenstående skema det materialistiske og idealistiske syn på revolutioner og Edwards og Davis syn på revolutioner.docx
-
Kolonisternes utilfredshed med englænderne.docx
-
KILDE 26.docx
-
KILDE 27.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
6
|
Drømmen om Amerika
Forløbet er et overblik af USA’s historie, periodiseret fra Uafhængighedskrigen i slutningen af 1700-tallet, og frem til borgerkrigen i slutningen af 1800-tallet. Forløbet er inddelt i tre overordnede temaer: Grundlæggelsen af USA, mødet med indianerne, og slavespørgsmålet og den amerikanske borgerkrig. Vægten er lagt på det første tema, hvor mange pointer grundlægges og bruges undervejs i forløbet. Derudover ser vi i forløbet på, hvilken rolle USAs grundlæggelse spiller i USA i dag.
Nogle af de vigtigste læringsmål fra modulerne:
- Forklare årsag og effekt.
- Forholde sig kildekritisk til film og samtidige kilder.
- Forstå forskellige begreber, herunder historiebevidsthed, push/pull, kollektiv erindring, og benytte den i en historiefaglig kontekst.
Faglige mål: Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
Dansk demokrati og velfærd
Dette forløb tager udgangspunkt i Danmark med fokus på udviklingen af det danske demokrati fra 1850erne og velfærdsstaten fra slutningen af 1800-tallet til i dag.
Vi arbejder med begrebet national identitet - herunder kollektiv erindring m.m.
Vi arbejder med udgangspunkt i følgende problemstillinger:
Hvad er national identitet?
Hvilken betydning har national identitet?
Hvordan har national identitet udviklet sig?
Hvordan kobles national identitet til demokratiseringsprocessen i Danmark?
Hvordan hænger velfærdsstaten sammen med dansk national identitet?
Hvorfor opstod velfærdsstaten?
Hvilke tiltag bliver indført for at hjælpe de svageste i samfundet?
Hvilke forandringer i samfundet har påvirket velfærdsstaten og hvordan har velfærdsstaten påvirket samfundet?
Hvilke aktører og strukturer har påvirket velfærdsstatens udvikling?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Holocaust og andre folkdrab
I dette forløb arbejder vi med begrebet "folkedrab" og holocaust. Forløbet tager teoretisk udgangspunkt i Stantons 10 stadier af et folkedrab, og eleverne lærer om Holocaust ud fra teoriens principper. Derudover indgår også et lille gruppeprojekt om et selvvalgt folkedrab.
Problemstillinger/formål gennemgået i undervisningen:
- Hvad er et folkedrab og hvilke stadier kan det deles op i? (Stantons 10 stadier)
- Hvordan kan et folkedrab undgås?
- Hvad går nazismens raceideologi ud på og hvilken indvirkning havde den på holocaust?
- Forstå optakten til holocaust og den tidlige diskrimination af jøderne – hvad skete der rent lovgivningsmæssigt og hvilken effekt havde det på jødeforfølgelserne og det senere folkedrab?
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
9
|
Kold krig
I forløbet arbejder vi med verdenshistorie i det 20.århundrede. I forløbet er der fokus på den kolde krig, hvor vi træner kendskab til forskellige samfundsformer samt en række begreber så som demokrati, diktatur, totalitarisme, planøkonomi, kommunisme og lign.
I forløbet trænes arbejdet med kildekritik og eksamenslignende materiale.
Kernefaglige punkter:
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kilder:
Trumandoktrinen, 1947 (uddrag)
Præsident Reagans tale om "Det Onde Imperium" 8. marts 1983 (uddrag)
"Kan DDR reddes?", Samtale mellem Gorbatjov og Krenz, 1989
Elevvenlig udgave af Fukuyamas og Huntingtons teorier
Kildesæt om Berlinmuren:
Vesttysk historiebog om bygning af muren, 1971
Østtysk historiebog om bygning af muren, 1971
Flygtningeproblemet - statistik over vestberlins rolle som flugtvej
Referat af samtale mellem Ulbricht og Khrustsjov om Berlin, 1960
Fra Khrustsjovs erindringer: Om Berlinmuren, 1974
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
10
|
Kina
Forløbet tager eleverne gennem Kinas udvikling fra kejsertiden frem til nutiden. Forløbet har følgende tematiske nedslag:
- Afslutningen af kejsertiden og mødet med de vestlige kolonimagter (+ kort om Opiumskrigene)
- GMD vs. KKP i starten af 1900tallet
- KKPs overtagelse af Kina efter 2. Verdenskrig
- Maos Kina (Det Store Spring Fremad + Kulturrevolutionen)
- Studenteroprør i 1980'erne
- Nutiden
Forløbet har fokus på "undersøgende undervisningen" og der har derfor været særligt stor fokus på at eleverne selv har undersøgt kildemateriale og lavet problemstillinger, som de så har arbejdet ud fra. Forløbet er startet med en teaser for det undersøgende arbejde som har lydt på; hvordan kan det lade sig gøre at indføre et socialt kreditsystem i Kina i dag? Denne problemstilling har eleverne vundet tilbage til i slutningen af forløbet hvor vi har diskuteret historiske årsagsforklaringer ud fra forløbets gennemgåede materiale.
Overordnede problemstillinger vi har arbejdet med i forløbet:
- Hvordan var traditionel kinesisk kultur + konfucianisme?
- Hvordan foregik mødet mellem Kina og de vestlige kolonimagter og hvilke konsekvenser fik disse møder? (Hint hint: opiumskrigene)
- Hvordan foregik overgangen fra kejserdømme til republik? (revolutioner, GMD, KKP)
- Hvorfor valgte KKP at kollektivisere landbruget og socialisere industrien i 1950'erne?
- Hvilke konsekvenser havde KKPs socioøkonomiske modernisering af Kina for den kinesiske befolkning (udgangspunkt i Det Store Spring Fremad)?
- Hvad er kulturrevolutionen og hvad skete der under den?
- Hvordan var Kinas politiske situation efter Mao Zedong?
- Hvad var forskellen mellem Mao og Dengs forhold til ungdommen i deres respektive samtid?
- Kan fortiden (massakren på Den Himmelske Fredsplads) bruges til at løse problemer i nutiden/fremtiden (demonstrationerne i Hongkong)?
- I hvilken grad kan Kina ses som en ny økonomisk supermagt og hvorfor bekymrer det de vestlige lande?
- Hvordan kan det lade sig gøre at indføre et socialt kreditsystem i Kina i dag?
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
11
|
Danmark i verden
I dette forløb arbejder vi med Danmarks internationale placering i perioden fra 1914-i dag. Vi berører bl.a. fodnotepolitkken under den kolde krig, Danmarks indsats i det tidligere Jugoslavien og forholdet i USA. Vi diskuterer Danmarks udenrigspolitiske strategi med udgangspunkt i begreberne: neutralitet, tilpasning og aktivisme. Derudover komme vi ind på realistisk og idealistisk udenrigspolitik.
I forløbet kommer vi også ind på erindringspolitik og analyse af historiske fremstillinger.
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Kilder læst i forløbet:
"Danmarks handlemuligheder set fra tre udenrigsministre: Erik Scarvenius, 1948, Per Hækkerup (1965), Per Stig Møller (2003)"
Bjarne Jes Hansen "Vi voksne kan også være bange", 1978
Forside og bagside til bogen Niels Jæger: De historiske svigt, 1999
Fodnotepolitikken: DIISs redegørelse, 2005 (Uddrag)
Ole Kjeld Hansen: "Operation Bøllebank"
Jan Øberg: Lydstaten Danmark, 2002
Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948: https://www.forsvaret.dk/da/side/kastellet/monumentet/
Carneys tale i Davos, 2026 (uddrag)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
12
|
Kronologiforløb
I forløbet arbejder vi med udgangspunkt i bekendtgørelsens krav om et kronologiforløb. Eleverne træner i forløbet arbejde med kilder samt kronologisk overblik set i forhold til det 3. årige forløb i historie. Materialet i forløbet vil være skemaer over perioderne samt tidligere læst materiale fra de forskellige forløb. Derudover arbejder vi med historiesyn, periodisering herunder brud og kontinuitet samt historisk bevidsthed.
Fra Bekendtgørelsen:
I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud og kontinuitet i den historiske udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62105581435",
"T": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62105581435",
"H": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62105581435"
}