Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Rune Meidell2024, Simon Højland
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ideologi og partier
Titel 2 Grundforløb: køn og ligestilling
Titel 3 #2 Økonomi og velfærd
Titel 4 3 Demokrati
Titel 5 4 Kulturmøder (sociologi 1)
Titel 6 Medier, demokrati og meningsdannelse
Titel 7 Valg i USA
Titel 8 Kriminalitet og straf
Titel 9 Dansk økonomi
Titel 10 FF: SRO
Titel 11 Sociologi: Identitetsdannelse det senmoderne
Titel 12 Dansk politik og KV25
Titel 13 International politik - Ny verdensorden?
Titel 14 EU og DK
Titel 15 #0: Tilladte hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ideologi og partier

I dette forløb er fokus på de forskellige politiske ideologier og partier i Danmark. Eleverne stifter bekendtskab med en
ideologis tre bestanddele samt introduceres for de tre klassiske ideologier: Konservatisme, liberalisme og socialisme.
Forskellige ideologiske forgreninger introduceres herefter kort. Fokus vil her være på ideologiernes menneskesyn,
samfundsopfattelse og statens rolle. Efterfølgende arbejder eleverne med på fordelings- og værdipolitik - herunder
placering af partierne efter henholdsvis en fordelingspolitisk og værdipolitisk "højre-venstreskala". Eleverne møder også
forskellige parti- og vælgertyper. Endelig introduceres eleverne for to modeller for partiadfærd – Downs og Molins model,
hvor eleverne skal analysere, hvordan et politisk standpunkt opstår.
Forløbet afsluttes med et mindre projekt, hvor eleverne fordeles på politiske partier og præsenterer partiets politik,
ideologi og anvender begreber og viden fra forløbet.

Centrale begreber:
Ideologiers "er/bør"-dimension, ideologier som enten regressive eller progressive, de overordnede historiske ideologier;
liberalisme, konservatisme og socialisme, ideologiske forgreninger, fordelings- og værdipolitik, partiadfærd (Molins
model).

Faglige mål:
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶  formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶  politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder

Grundbog: Luk samfundet op 4. udgave side 100-120
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb: køn og ligestilling

Forløbet er elevernes første møde med samfundsfag på STX. Forløbet giver eleverne en introduktion til faget, hvor det
overordnet emne er køn og ligestilling. Undervejs i forløbet er eleverne blevet præsenteret for flere faglige perspektiver
på emnet, ligesom de er blevet introduceret for en basalviden om metode.
Eleverne stifter først bekendtskab med emnet ud fra en sociologisk vinkel. Her bliver der arbejdet med begreber som
kønsroller, kønsrollemønstret og kønsidentitet. Undervejs undersøger eleverne også kvantitativt materiale om forskelle i
arbejdsmønstre i hjemmene.
Emnet er også blevet behandlet ud fra en økonomisk vinkel, hvor eleverne stifter bekendtskab med lønforskelle mellem
mænd/kvinder, det kønsopdelte arbejdsmarked samt kønnede jobs.
Eleverne arbejder også med køn og ligestilling ud fra et politisk perspektiv, hvor der bliver sat fokus på antal m/k i
magtfulde positioner, barsel, #Metoo-bevægelsen samt samtykkeloven. Endvidere har eleverne undersøgt kønsfordelingen i Folketinget, blandt borgmestre og regionsformænd.
Den teoretiske ramme for forløbet har fokuseret på årsager til kønsforskelle. Navnligt biologisk determinisme og
socialkonstruktivisme, herunder Simone De Bouvoir og Judiths Butlers (diskusivt køn) tanker om køn.
Slutteligt bliver eleverne præsenteret for to moduler, hvor fokus er på samtykke(lovgivningen), respekt for andre folks
grænser og sexisme, som et led i gymnasieskolens nye fokus på sexualundervisning.

Faglige mål:
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Kvantitativ og kvalitativ metode
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Luk samfundet op s. 13-25 + Forskellige PDF’ere
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #2 Økonomi og velfærd

Vi beskæftiger os med økonomi og velfærdsstaten i Danmark. I første omgang får eleverne noget grundlæggende viden omkring økonomi. Økonomiske mål, målkonflikter og det økonomiske kredsløb bliver introduceret. Hertil kommer makropolitik i form af finans- og pengepolitik. Dette Det økonomiske kredsløb bliver brugt som forståelsesramme.

Herefter går vi videre til velfærdsstaten. Der arbejdes med de tre velfærdsmodeller: den universelle, residuale, og den selektive velfærdsmodel. Disse bliver sat overfor "velfærdstrekanten" med stat, marked og civilsamfund. Som afslutning ser vi på, hvilke interne og eksterne udfordringer den universelle model står overfor samt løsningsmuligheder til disse udfordringer - herunder konkurrencestaten.

**Faglige mål:**

̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige

problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere

samfundsmæssige problemstillinger

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

̶ formulere faglige problemstillinger og kritisk vurdere og bearbejde dansksproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller

**Kernestof:**

- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt

- kvantitativ og kvalitativ metode.

**Pensum**

Økonomidelen:

Luk samfundet op side 167 - 192

Velfærdsdelen:

Luk samfundet op side 196 - 220
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3 Demokrati

Forløbet vil omhandle demokratiet og det politiske system i Danmark. Eleverne vil arbejde med Eastons model over politiske systemer efterfulgt af en gennemgang af forskellige demokratiformer. Både de deskriptive demokratiformer (repræsentativt og direkte) samt normative (konkurrence, deltagelses og delibarativt) vil blive gennemgået. Herefter vil eleverne arbejde med begrebet magt og forskellige magtformer (direkte/indirekte/diskursiv/strukturel). Herunder vil eleverne blive præsenteret for hvordan magten deles, magtens tredeling, princippet om parlamentarisme, præsidentielt styre, folkeafstemninger, valgssystem, opdeling i Folketing og regering samt retssystemet. I forlængelse heraf skal eleverne arbejde med den parlamentariske styringskæde og lovgivningsprocessen. Slutteligt vil eleverne blive introduceret for begrebet medborgerskab, hvor vi ser nærmere på pligter og rettigheder i det danske samfund. Eleverne får også stiftet bekendtskab med indfødsretsprøven og kravene om dansk statsborgerskab.

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
– undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer
– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
–-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske ideologier
– forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4 Kulturmøder (sociologi 1)

I dette forløb har eleverne indledende arbejdet med identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Eleverne bliver introduceret til socialisering, dobbeltsocialisering, normer og sanktioner. Der er arbejdet med teorier omkring livet i det senmoderne samfund, blandt andet Giddens (øget individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer og øget refleksivitet) Ziehe (formbarhed, kulturel frisættelse, ontologisering, subjektivisering og potensering)..

Eleverne er fra start blevet præsenteret for det traditionelle, moderne samfund og senmoderne samfund, som grundlag for resten af undervisningen.

Hovedfokus har ligget på kulturmøder, hvor vi har set nærmere på kulturelle forskelle, som beskriver værdier og normer i forskellige grupperinger i det danske samfund. Her har vi fokuseret på begreber som kultur, identitet (ren- bindestregs- og kreolsk identitet, integrationsformer (pluralistisk integration, assimilation og segregation), etnicitet/nationalitet, samt Honneths teori om anerkendelse (i privatssfæren, i den solidariske og retslige sfære).

FAGLIGE MÅL:

̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof

̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

KERNESTOF:

̶ identitetsdannelse og socialisering

̶ sociale og kulturelle forskelle

PENSUM: Luk samfundet op: 29-40, 42-52, 61-67, 69-73, 110-111, 143-144
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Medier, demokrati og meningsdannelse

Forløbet bygger videre på viden fra forløbet i 1g omkring "Demokrati".

Vi arbejder med medier, demokrati og meningsdannelse.

I forløbet vil vi undersøge hvilken rolle medierne spiller for demokratiet og den politiske meningsdannelse i Danmark.
Forløbet har fokus på mediernes rolle og "konstruktiv journalistik" og "news avoidance".
Eleverne har deltaget i fællesarrangementet "Generation news avoidance" med fokus på især unges nyhedstræthed. I den forbindelse har vi fokuseret på mulige konsekvenser heraf herunder for den demokratiske samtale.


begrebsliste (ikke udtømmende)
- nyhedskriterier, medialisering, spin, politisk kommunikation, spin, diskurser, italesættelse, dagsorden, demokrati, deltagelsesdemokrati, deliberativt demokrati (samtaledemokrati), polarisering, konkurrencedemokrati, Habermas, Bourdieu, herredømmefri samtale, kapitaler, fest, symbolsk vold.

Faglige mål

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Valg i USA

Forløbet har fokuseret på det politiske system i USA med særligt fokus på præsidentvalget. Centrale institutioner er introduceret og der er arbejdet med partisystem (to-partissystem), valgmetoder, vælgeradfærd og polariseringstendenser.

Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
-Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
politiske beslutningsprocesser i USA

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kriminalitet og straf

Sociologisk og politiologisk forløb om kriminalitet, herunder:

- Kriminalitetsteori: Hvorfor kriminalitet opstår, hvorfor bliver nogle kriminelle.
Vi bruger bogens (Ungdomssociologi) opdeling i kontrolteorier, motivationsteorier (herunder Durkheim, Merton og anomi) og kulturteorier (herunder teorier som interaktionistisk teori, Sutherlands teori, Cohens teori og økologisk teori). Desuden introduceres Bourdieu, Maffesoli og Honneths begreber som forklaring på kriminalitet.

- Vi arbejder med empiri om blandt andet kriminalitetens omfang og udvikling og stiller metodiske spørgsmål til at måle omfang / udvikling. Vi inddrager samfundsmæssige tendenser, der kan have indflydelse på hvorledes kriminaliteten udvikler sig over tid.

- Vi arbejder med straf og effekt/virkning.

- arbejder med kriminalitet og straf ideologisk og partipolitisk (forskel på det værdipolitiske højre og venstre)

Mål for dette forløb:
- skelne mellem forskellige typer statistiske data og lave modeller, der kan forklare kriminalitet
- redegøre for de klassiske årsager til kriminalitet (motivation, kultur og kontrol)
- kunne udpege særlige risikofaktorer
- undersøge årsager til at særligt unge mænd søger mod kriminelle bander
- forstå og anvende sociologiske teorier fra Bourdieu, Maffesoli og Honneth, Merton, Cohen, Sutherland
- forstå partiernes retspolitik og koble dem sammen med fx ideologi og værdipolitik

Begrebsliste (ikke udtømmende):
Induktiv og deduktiv
Forskellige typer data: mørketal, selvrapporterede tal, registerdata, anmeldelsestilbøjelighed
kriminalitetsteorier: kontrolteori, motivationsteori, kulturteori
SNAP-modellen: opvisningskriminalitet, oplevelseskriminalitet, organisk kriminalitet, overlevelseskriminalitet
Partiernes syn på kriminalitet: stram og lempelig, fokus på straf vs. forebyggelse og resocialisering, koblet til værdipolitik og fordelingspolitik

- Kriminalitetsteorier
- Partiernes holdning
- Retssystemet
- Økonomisk perspektiv på kriminalitet
- Sociologisk perspektiv på kriminalitet

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Materiale:
"Honneth - Behov for anerkendelse", kapitel 4.2 i Bjørnstrup, Matthiesen og Skov: Fra drengestreger til bandekrig (2025) Colombus.
"Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme", kapitel 4.4 i Bjørnstrup, Matthiesen og Skov: Fra drengestreger til bandekrig (2025) Colombus.
"Pierre Bourdieu - habitus, felt, kapital", kapitel 4.5 i Bjørnstrup, Matthiesen og Skov: Fra drengestreger til bandekrig (2025) Colombus.
Sociologi s. 16-29, Brejnrod, Grubb og Kauffeldt Sociologi 2. udg., Gyldendal
"Hvad er kriminalitet" kapitel 1.1 (s. 24-31): Kriminologi - en introduktion, Sørensen (2013) Hans Reitzels Forlag
"Durkheim – den funktionalistiske teori", Kapitel 3: Kriminalitet i samfundet
Kriminalitet, forbrydelse og straf, Hans Hansen 2000, Gyldendal  (s. 26-31)
Ungdomssociologi, Kjeld Mazanti Sørensen m.fl. 2005,  Colombus (s. 147-148, 151-157, 174-179)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk økonomi

Forløbet bygger videre på forløb pm økonomi og velfærd fra 1g.

Forløbet tager udgangspunkt i  Danmarks aktuelle økonomiske situation.
Vi har arbejdet med økonomiske sammenhænge (økonomisk kredsløb og multiplikator effekt), økonomiske skoler (Keynesianisme/Monetarisme), økonomisk styring og økonomisk politik (penge-, finans-, og strukturpolitik). Hvilke redskaber og hvilke konsekvenser? Vi har ligeledes arbejdet med det danske arbejdsmarked. .

Kernestof:
– økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
– makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål i fokus:
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 FF: SRO

FF-forløb: SRO (USA/EN)

FF-forløb om det amerikanske præsidentvalg.
Årsager til udfaldet af valget samt polarisering og konsekvenser.


- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Sociologi: Identitetsdannelse det senmoderne

Et forløb i sociologi om identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
Hvad er kendetegnende for det senmoderne samfund og hvordan påvirker det senmoderne samfund individets identitetsdannelse.

I forløbet har vi bl.a. arbejdet med følgende emner og dets indflydelse på identitetsdannelsen: samfundstyper, familie/generationer, køn (roller, biologisk eller en social konstruktion, kønsopfattelser) sociale medier.
Vi har desuden arbejdet med (mis)trivsel og ulighed/social arv.

Vi har kort talt om ludomani blandt gymnasieelever/unge

Ekskursion: Ungdommens Folkemøde i Valby (inkl. Workshops om bla. ludomani).

Sociologer (ikke udtømmende)
Marx, Durkheim, Weber (klassiske)
Habermas, Giddens, Honneth, Bourdieu, Rosa

Begreber (ikke udtømmende)
aktør - struktur - dualisme, samfundstyper (traditionelle, moderne, senmoderne), biologisk determinisme, socialkonstruktivisme, funktionalisme, anerkendelse, kapitaler (social, økonomisk, kulturel, symbolsk) symbolsk vold, undertrykkelse, acceleration, resonans, aftraditionalisering, kulturel frisættelse, individualisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer,  ekspert systemer, rene forhold, strukturation, reaktionsmønstre (ontologisering, potensering, subjektivisering), livsverden, systemverden, kolonisering,

Sociologi:
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dansk politik og KV25

Forløbet bygger videre på viden fra forløbet "3 demokrati" fra 1g.

Forløbets omdrejningspunkt er dansk politik generelt og med fokus på kommunalvalget og regionrådsvalg.

I forbindelse med KV/RV har klassen deltaget i et fællestimearrangement med lokale politikere.
I forhold til KV2025 har fokus været på, hvad len kommuner er/laver, hvorfor har vi kommuner i Danmark og kommunernes politiske strukturering, byrådet og mandatfordeling.
Vi har set på resultater ved KV og RV og anvendt begreber såsom: Splitvoting, parti vs. kandidatvælger, landspolitisk valgvind, borgmestereffekt, naboeffekt

Vi har lavet et "konstitueringsrollespil", hvor eleverne selv spiller et byråd.

Udover det lokalpolitiske fokus har vi varmet op til et kommende folketingsvalg ved at kigge på landspolitiske tendenser. Der er arbejdet med vælgeradfærd ved FT2022, partiadfærd (Down, Strøm, Molin) med fokus på landspolitiske spørgsmål, issues, partiernes issueejerskab, kernevælgere, marginalvælgere

(NB! Efter forløbet er afsluttet har vi løbende fulgt med i valgkamp og valgresultat samt regeringsdannelsesprocessen og klassen har deltaget ved fællestimearrangement med politikere til Folketingsvalget)


Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  


Faglige mål:
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 International politik - Ny verdensorden?

Forløbet har koncentreret sig om det aktuelle internationale system og undersøgt, om strukturerne i det internationale system er under forandring. Hvilke konsekvenser har dette for en småstat som DK?

Først har vi fået det teoretiske grundlag på plads via IP-teori(klassisk realisme og idealisme samt neo + konstruktivisme og Københavnerskolen).
Vi har kigget på strukturen i det aktuelle internationale system og diskuteret, om denne er under forandring.
Vi har undersøgt centrale aktører såsom USA, Kina og Rusland og betydningen af IGO's såsom NATO og EU.

Slutteligt har klassen arbejdet med udenrigspolitik og udenrigspolitiske mål og midler, og hvad DK's råderum som småstat i den nye sikkerhedspolitiske situation. Her har vi arbejdet med FE's trusselvurdering samt "pragmatisk idealisme".

Begreber (ikke udtømmende):
realisme, ideoalisme, konstruktivime, Københavnerskolen, sikkerhedsliggørelse, magt, blød magt, hård magt, smart magt, interdependens, polaritet (uni-, bi-, multi), aktører, defensiv/offensiv realisme, sikkerhedsdilemma, oprustningsspiral, magtbalance, udenrigspolitiske mål, kapabiliteter, determinanter


Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 EU og DK

Med afsæt i vores IP-forløb og dansk udenrigspolitik og udenrigspolitiske mål, har vi arbejdet med EU.
Forløbet har startet med at se på EU's historie (hvordan og hvorfor samarbejdet opstod) og samarbejdets udvikling over tid.

Vi har arbejdet med, hvorfor lande (herunder DK) integrerer sig og hvilke udenrigspolitiske mål, der kan opfyldes i sådan et samarbejde., EU's vigtighed for Danmark i en verden, der ændrer sig geo- og sikkerhedspolitisk.
Vi har arbejdet med EU's opbygning, beslutningsproces og institutioner og med det danske formandsskab.
Vi har arbejdet med danske partier og deres syn på EU-samarbejdet (ideologi)

Afslutningsvist introduceres international handel (handelstoeri) med fokus på globalisering og optimistiske og pessimistiske holdninger til globalisering. Til sidst har vi arbejdet med den danske konkurrenceevne.


fagbegreber (ikke udtømmende)
absolutte fordele (Smith) komparative fordele (Ricardo), føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalsime, multi-level integration, spill over,  positiv og negativ integration, integration i bredde, integration i dybde, ideologi, interdependens, globalisering, fredstese, afhængighedsteori, center/periferi, konkurrenceevne, flexicuritymodel,


Kernestof:
Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold



Faglige mål:
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 #0: Tilladte hjælpemidler

Til skriftlig eksamen må I udover jeres bøger og egne noter anvende:

* Links til materiale vi har arbejdet med i undervisningen (se nedenfor)
* Ordbogen.com
* Excel-ark med formler

Genreguides:
Statistisk usikkerhed: (se også "Excel i samfundsfag")
https://www.youtube.com/watch?v=XS65zGspBP4&t=3s

Lineær regression: (se også "Excel i samfundsfag")
https://www.youtube.com/watch?v=zOkChVS6NFI
https://www.youtube.com/watch?v=O2WxLGJO1ps&t=31s

Udled (inkl. beregninger)
https://www.youtube.com/watch?v=Z_Tf9sl4i0g&t=304s

Hypoteser:
https://www.youtube.com/watch?v=XIWut2Ohn1o

Undersøgelse:
https://www.youtube.com/watch?v=bMGeIwZKNs8

Sammenligning:
https://www.youtube.com/watch?v=7GCVSu5qKB8

Diskussion:
https://www.youtube.com/watch?v=qN-SDWO8MEM&t=7s

Notat:
https://www.youtube.com/watch?v=i76OO2JFpzo

Excel i samfundsfag: startsside og herunder alle lektioner om beregninger
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside

Udover disse links, skal I sørge for at have ALT - inkl. jeres mappe i drev og evt. materiale fra modulerne, downloadet til jeres egen computer


Grupper til eksamen:

Annasophie, Clara, David

Jacob, Maia, Martin

Mathilde, Milan, Mohamad

Olivia, Ophelia, Selma

Sofia, Sophia, Veronica
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer