Holdet 2023 SA/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Frederik Heiselberg, Malene Brønd
Hold 2023 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk økonomi - Har vi råd til velfærd?
Titel 2 Demokrati og medborgerskab i Danmark og på NGH
Titel 3 Har vi ulighed i Danmark?
Titel 4 Medier i Danmark
Titel 5 Hvad med det der EU?
Titel 6 Amerikansk præsidentvalg 2024
Titel 7 Dansk økonomi
Titel 8 Kriminalitet og straf i Danmark
Titel 9 Forberedelse SRO + årsprøve
Titel 10 De perfekte piger - Ung i det senmoderne samfund
Titel 11 Dansk politik (KV25 + FV26)
Titel 12 International politik i en usikker verden
Titel 13 Dansk udenrigspolitik
Titel 14 VALGAMOK
Titel 15 Globalisering og international handel

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk økonomi - Har vi råd til velfærd?

Vi beskæftiger os med økonomi og velfærdsstaten i Danmark. I første omgang får eleverne noget grundlæggende viden omkring økonomi. Økonomiske mål, målkonflikter og det økonomiske kredsløb bliver introduceret. Hertil kommer makropolitik i form af finans- og pengepolitik. Dette bliver sat ind i det økonomiske kredsløb, som fungerer som forståelsesramme. Herudover arbejdes kort med strukturpolitik herunder særligt arbejdsmarkedspolitik, og der skelnes mellem opkvalificerings- og stramningsstrategien. Der vil i denne sammenhæng blive set på nærmere på det danske arbejdsmarked samt flexicurity-modellen.

Herefter går vi videre til velfærdsstaten. Der arbejdes med de tre velfærdsmodeller: den universelle, residuale, og den korporative velfærdsmodel. Disse bliver sat overfor "velfærdstrekanten" med stat, marked og civilsamfund. Som afslutning ser vi på, hvilke interne og eksterne udfordringer den universelle model står overfor samt løsningsmuligheder til disse udfordringer - Vi kommer i den forbindelse ind på konkurrencestaten. Undervejs vil der også blive arbejdet med Habermas' kritik af velfærdsstaten.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere faglige problemstillinger og kritisk vurdere og bearbejde dansksproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Grundbog: Luk samfundet op side 158-197
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og medborgerskab i Danmark og på NGH

Forløbet vil omhandle demokratiet og det politiske system i Danmark. Eleverne vil arbejde med Eastons model over politiske systemer efterfulgt af en gennemgang af forskellige demokratiformer. Både de deskriptive demokratiformer (repræsentativt og direkte) samt normative (konkurrence, deltagelses og delibarativt) demokrati vil blive gennemgået.

Herefter vil eleverne arbejde med begrebet magt og forskellige magtformer (direkte/indirekte/diskursiv/strukturel). Herunder vil eleverne blive præsenteret for hvordan magten deles og kontrolleres gennem grundloven, magtens tredeling, princippet om parlamentarisme, folkeafstemninger, valgssystem, opdeling i Folketing og regering samt retssystemet. I forlængelse heraf skal eleverne arbejde med den parlamentariske styringskæde og lovgivningsprocessen med særligt fokus på både interne og eksterne aktørers både formelle og uformelle indflydelse. Slutteligt vil eleverne blive introduceret for begrebet medborgerskab, hvor vi ser nærmere på pligter og rettigheder i det danske samfund. Eleverne får også stiftet bekendtskab med indfødsretsprøven og kravene om dansk statsborgerskab.

Forløbet leder op til en tur til København, hvor klassen besøger We Do Democracy, Dansk Institutet for Partier og Demokrati samt Folketinget. Turen til København og forløbsarbejdet skal lede frem mod 1ds egne forslag til, hvordan de vil styrke elevdemokratiet og elevfællesskabet på NGH.

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
– undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer
– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
– massemedier og politisk meningsdannelse
– demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet
– magtbegreber
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
– forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Har vi ulighed i Danmark?

Et forløb om ulighed i Danmark. Vi ser på den sociale mobilitet og social arv og udviklingen de senere år. Der arbejdes med Bourdieus begreber samt fattigdom på forskellige områder. Vi har også arbejdet med aktør vs. struktur-begreberne.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Medier i Danmark

Forløbet introducerer medier i Danmark og deres rolle i et demokrati samt, hvilke tendenser der gør sig gældende i udvælgelsen af historier - nyhedskriterierne. De nuværender tendenser problematiseres og diskuteres

Som del af forløbet deltog klassen i 1 3 modulers workshop dag med institut for konstruktiv journalistik d. 27.8.2024, der holdt oplæg om nuværende tendenser i journalistik samt news-avoidance og constructive jourmalism.

Kernestof:
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur


Faglige mål i fokus:
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Skriftligt er der arbejdet med undersøgelse og diskussion.

Materiale:
Politikbogen afsnit 7.1.
"Luk Samfundet Op 4. udgave (blå)" s. 152-157
Folketingets Undervisningsfilm- "demokrati og medier" https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm

Zetland.dk: "Mediebranchen befinder sig i en eksistentiel krise, så øh...." 11.6.2024 https://www.zetland.dk/historie/seWlRRPR-a8DEYXaM-fe363
Kulturministeriet rapport om mediernes udvikling: tabel 1, figur 1, figur 2
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Medier 11-09-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad med det der EU?

Forløbet er et EU-classic med indføring i EUs baggrund og formål, institutioner, beslutningsprocesser, intergrationsteorier samt DKs forhold til EU (via skr.opgave). Desuden berøres EU og migration samt lobbyisme
Desuden berøres den nye kommission og dens sammensætning og konsekvenser for EUs fremtid.

Som del af forløbet indgår en dags ekskursion til København med besøg og oplæg i Europahuset (fokus på EU og migration) samt i DI med oplæg om, hvordan og hvorfor DI arbejder med EU - dvs. lobbyisme og EU.

Kernestof:
Primært: de politiske systemer i Danmark og EU.
også berørt:
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold

Faglige mål i fokus:
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Skriftligt er der arbejdet med undersøgelse og pct.beregninger i tabel.

Materiale:
Lars frederiksen: "EUs udfordringer. En casebaseret grundbog om EU". s. 26-47, 50-56, 75-86,  154-161
Schuman-Erklæringen
DR TV deadline 17.09 2024: "Holdet der skal forme Europas Fremtid" minut 1-12
dr.dk 17.9.2924: "27 pladser er blevet fordelt. Se alle de nye EU-kommissærer"

Begrebsliste for forløbet: https://docs.google.com/document/d/1sdU7WgwLVuAJx_g-JoYLr2lkEYcM8ELmTteyIZRUgRM/edit?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Amerikansk præsidentvalg 2024

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk økonomi

Et forløb med fokus på Danmarks økonomiske situation  - For hvad er status egentlig?

Vi arbejder med de store økonomiske sammenhænge herunder også det økonomiske kredsløb og multiplikatoren og acceleratoren. De økonomiske skoler præsenteres og ligger som baggrund hele forløbet igennem. De forskellige typer af økonomiske politik gennemgås og arbejdsmarkedet og strukturproblemerne er i fokus. Flexicurity og de udfordringer dette begreb står overfor arbejdes der med.

Kernestof:
– økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
– makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål i fokus:
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kriminalitet og straf i Danmark

Forløbet vil omhandle kriminalitet i det senmoderne samfund. Indledningsvis vil elverne blive præsenteret på forskellige måder at anskue begrebet kriminalitet på og forskellige måder at måle omfanget af kriminalitet vil blive behandlet og eleverne vil diskutere metodiske styrker og svagheder ved de forskellige metoder (registret kriminalitet, selvrapportering og offerundersøgelser). Herefter vil eleverne blive præsenteret for tre teorier om årsager til kriminalitet: kontrolteorierne, motivationsteorierne og kulturteorierne.

Derudover er eleverne blevet præsenteret for SNAP-modellen samt teorier om årsager til kriminalitet ved Honneth, Bourdieu og Maffesoli. Ligeledes har vi kigget på rockere og bandemiljøet i Danmark.

Herefter vil eleverne kigge på former for straf samt forskellige formål med straf og de politiske partiers syn på dette vil bliver undersøgt og diskuteret. Også begrebet retsfølelse og dets plads i udmålingen af straf vil blive belyst og diskuteret.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forberedelse SRO + årsprøve

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 De perfekte piger - Ung i det senmoderne samfund

Forløbet startede med, at klassen så dokumentaren "De perfekte piger" fra DR og blev præsenteret for forløbets overordnet problemformulering:

- Undersøg omfanget af og årsagerne til stress på ungdomsuddannelser i Danmark i dag. Besvarelsen skal indeholde sociologisk viden samt metodiske overvejelser.

- Skriv et notat til Mattias Tesfaye, hvor du angiver én eller flere muligheder for hvordan stress på ungdomsuddannelser i Danmark kan mindskes.

For at gøre eleverne i stand til at besvare problemformuleringen som et skriftlig produkt blev eleverne sat ind i det kendetegn ved det senmoderne samfund samt hvad sociale medier er, og hvordan de påvirker mennesker. Undervejs blev eleverne præsenteret for nedenstående sociologer, samt deres teorier og begreber:
- Giddens
- Rosa
- Sennet
- Goffmann
- Turkle

Forløbet havde også et metodisk fokus, da eleverne selv skulle finde kvalitativ og kvantitativ materiale, som skulle anvendes i deres besvarelse af opgaveformuleringen.

Faglige mål
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk politik (KV25 + FV26)

I dette forløb ser vi på de forskellige ideologier og partier i Danmark med udgangspunkt i kommunalvalget 2025 og Folketingsvalget 2026. Eleverne får repeteret ideologierne. Vi beskæftiger os med hvad der kendetegner partier i Danmark, vælgere som aktører og kigger på, hvordan de agerer i det politiske system. Ligeledes bliver der arbejdet med parti- og vælgeradfærd ifbm. begge valgkampe og vi er kommet omkring de klassiske politiske skillelinjer.  

Kommunalvalg 2025 fokus:
- Hvad laver en kommune?
- Hvorfor har vi kommuner i Danmark + kommunernes politiske strukturering
- Byrådet og mandatfordeling
Begreber der særligt henvender sig til KV: Splitvoting, parti vs. kandidatvælger, landspolitisk valgvind, borgmestereffekt, naboeffekt, gruppemode

Folketingsvalg 2026 fokus:
- Klassiske teorier og begreber om vælgeradfærd og partiadfærd


Faglige mål
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier

MATERIALE LÆST I FORLØBET:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 4. udgave, Columbus; sider: 100-120
Anders Brandt Sørensen & Anders Broholm: Byrådet - magt og politik i baghaven, Columbus; sider: 6-8 & 75-81.
- Resultaterne af KV21 og FV19 - procentvis fordeling og mandatfordeling.

Andet materiale anvendt i undervisningen:
Videoer:
- Klimatosse-talen fra Pia Kjærsgaard d. 26. maj 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 International politik i en usikker verden

Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår viden og kundskaber om og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund, her i forløbet med fokus på det internationale.

På baggrund heraf sætter forløbet ”international politik” fokus på de helt centrale IP-teorier, begreber og ikke mindst nogle aktuelle cases, som eleverne kan afprøve deres teorier på.

Fokus har særligt været på:
1) Verden efter 1989
2) USA som unipolær supermagt
3) Kinas opstigning - Kan de true USA?
4) Indien og Rusland

Teorier og begreber vi har arbejdet med:
- Polariteter
- Verdensorden og fremskridtstro
- Magtformer i IP
- FNs magt og afmagt i verden
- Idealisme, realisme og konstruktivisme med tilhørende begreber
- USAs kvalitative forspring + exceptionalisme
- USAs udenrigspolitiske traditioner
- Kinas økonomiske forvandling + trusler mod fortsat vækst
- Blød og hård magt
- Bred og snæver sikkerheds/trussels begreb + Københavnerskolen

Formålet med forløbet i forlængelse af fagets faglige mål:

- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Dansk udenrigspolitik

Et forløb der fokuserer på Danmark udenrigspolitiske rolle og arbejder med udviklingen indenfor Danmarks udenrigspolitik de senere år ift. at være en småstat. Vi ser på forskellige udenrigspolitiske strategier.
Faglige nedslag:  
- Danmark som småstat
- DKs ændrede udenrigspolitik efter 1989
- Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi
- Udenrigspolitiske mål og muligheder
- Udenrigspolitiske aktivisme (hård vs. blød)
- Adaptionsmodellen
- Nye trusler mod DK (FE trusselsvurdering)

Kernestof:
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Faglige mål:
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 14 VALGAMOK

Folketingsvalg 2026
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 15 Globalisering og international handel

Et forløb hvor vi beskæftiger os med Danmark i den globale verden, hvor vi starter med at se på økonomisk, kulturel og politisk globalisering. Vi ser på forskellige syn på globalisering og kigger nærmere på den globale økonomi. Eleverne arbejde i grupper med forskellige teorier om handel og vi ser på, hvordan dette er udfordret med mulige toldkrige og handelskrige. Vi ser på hvordan dette kan påvirke Danmarks konkurrenceevne. Til sidst i forløbet ser vi på det danske arbejdsmarked og den danske model.

Kernestof:
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- komparativ metode

Faglige mål:
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler  
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde