Holdet 2023 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Louise Dorthea Eskerod, Nicolas Busch, Torben Kirk
Hold 2023 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokratiet i Danmark I
Titel 2 Ulighed i Danmark I
Titel 3 Dansk økonomi I
Titel 4 Pressede unge i det senmoderne samfund I
Titel 5 Kriminalitet og straf i Danmark
Titel 6 Demokratiet i Danmark II - fokus på medier
Titel 7 Det amerikanske præsidentvalg
Titel 8 Dansk økonomi II
Titel 9 Dansk politik I
Titel 10 International politik
Titel 11 Dansk politik II
Titel 12 Danmark i en globaliseret verden
Titel 13 Pressede unge i det senmoderne II
Titel 14 Ulighed i Danmark II

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokratiet i Danmark I

Forløbet vil omhandle demokratiet og det politiske system i Danmark. Eleverne vil arbejde med Eastons model over politiske systemer efterfulgt af en gennemgang af forskellige demokratiformer. Både de deskriptive demokratiformer (repræsentativt og direkte) samt normative (konkurrence-, deltagelses- og delibarativt) demokrati vil blive gennemgået.

Herefter vil eleverne arbejde med begrebet magt og forskellige magtformer (direkte/indirekte/diskursiv/strukturel). Herunder vil eleverne blive præsenteret for, hvordan magten deles og kontrolleres gennem grundloven, magtens tredeling, princippet om parlamentarisme, folkeafstemninger, valgssystem, opdeling i Folketing og regering samt retssystemet. I forlængelse heraf skal eleverne arbejde med den parlamentariske styringskæde og lovgivningsprocessen med særligt fokus på både interne og eksterne aktørers både formelle og uformelle indflydelse. Her vil særligt medierne blive inddraget som en central ekstern aktør.

Slutteligt vil eleverne blive introduceret for begrebet medborgerskab, hvor vi ser nærmere på pligter og rettigheder i det danske samfund. Eleverne får også stiftet bekendtskab med indfødsretsprøven og kravene om dansk statsborgerskab.

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
– undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer
– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
– massemedier og politisk meningsdannelse
– demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet
– magtbegreber
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
– forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sammenligning - demokrati 09-12-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Ulighed i Danmark I

Forløbet behandler emnet ulighed med fokus på anvendelse af Bourdieu (felt, kapitaler og habitus) i forhold til at forklare social ulighed, social arv og social mobilitet.
Vi arbejder med livsformer, livsstile og levevilkår (men ikke begrebet fattigdom) og begrebet social arv og social ulighed med fokus på uddannelse, sundhed og levealder. Vi arbejder også med forskellige politiske og ideologiske syn på ulighed.
Problemstillinger for forløbet
- Har vi formelt og reelt lige muligheder?
- Er vi determineret?
- Er det muligt at bryde negativ social arv?
- Hvordan ser forskellige politiske partier og ideologier på ulighed?

Faglige mål:
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
- Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Luk samfundet op s. 81-95 + s. 99 + Fra drengestreger til bandekrig, Columbus: Afsnit 4.2: Honneth - Behov for anerkendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Dansk økonomi I

Vi beskæftiger os med økonomi og velfærdsstaten i Danmark. I første omgang får eleverne noget grundlæggende viden omkring økonomi. Økonomiske mål, målkonflikter og det økonomiske kredsløb bliver introduceret. Hertil kommer makropolitik i form af finans- og pengepolitik. Dette bliver sat ind i det økonomiske kredsløb, som fungerer som forståelsesramme. Herudover arbejdes kort med strukturpolitik herunder særligt arbejdsmarkedspolitik, og der skelnes mellem opkvalificerings- og stramningsstrategien.

Herefter går vi videre til velfærdsstaten. Der arbejdes med de tre velfærdsmodeller: den universelle, residuale, og den selektive velfærdsmodel. Disse bliver sat overfor "velfærdstrekanten" med stat, marked og civilsamfund. Som afslutning ser vi på, hvilke interne og eksterne udfordringer den universelle model står overfor samt løsningsmuligheder til disse udfordringer - herunder konkurrencestaten.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere faglige problemstillinger og kritisk vurdere og bearbejde dansksproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Økonomidelen:
Luk samfundet op side 167 - 192  
Velfærdsdelen:
Luk samfundet op side 196 - 220
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pressede unge i det senmoderne samfund I

Et forløb der tager udgangspunkt i det senmoderne samfund, og hvordan dette påvirker særligt unge mennesker. Forskellige sociologer introduceres (Giddens, Goffman, Ziehe og Rosa) og de centrale begreber anvendes specielt i forbindelse med forståelsen af konsekvenserne ved de sociale medier. Der arbejdes med forskellige typer af materiale: Dokumentar, statistik, artikler samt grundbogen.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle

Faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Arbejdsformer:
Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde

Luk samfundet op s. 37-48; 52-58; + 61 - 71 + PDF om Ziehe og Rosa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet og straf i Danmark

Forløbet vil omhandle kriminalitet i det senmoderne samfund. Indledningsvis vil elverne blive præsenteret på forskellige måder at anskue begrebet kriminalitet på og forskellige måder at måle omfanget af kriminalitet vil blive behandlet og eleverne vil diskutere metodiske styrker og svagheder ved de forskellige metoder (registret kriminalitet, selvrapportering og offerundersøgelser). Herefter vil eleverne blive præsenteret for tre teorier om årsager til kriminalitet: kontrolteorierne, motivationsteorierne og kulturteorierne.

Derudover er eleverne blevet præsenteret for SNAP-modellen samt teorier om årsager til kriminalitet ved Honneth, Bourdieu og Maffesoli. Ligeledes har vi kigget på rockere og bandemiljøet i Danmark.

Herefter vil eleverne kigge på former for straf samt forskellige formål med straf og de politiske partiers syn på dette vil bliver undersøgt og diskuteret. Også begrebet retsfølelse og dets plads i udmålingen af straf vil blive belyst og diskuteret.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ulighed - lineær regression og diskussion 29-05-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokratiet i Danmark II - fokus på medier

Vi starter ud med et lille forløb om medier og demokrati. Klassen deltager i et fællestimearrangement omhandlende dette. Forløbet starter med at se på, hvad medier er samt deres funktion. Herefter kigger vi på nyhedskriterier og medialisering samt om unge er blevet nyhedstrætte og om konstruktiv journalistik er løsningen. Herefter bevæger vores fokus sig mod politikerne. Vi ser på hvordan man kan påvirke den politiske dagsorden, politisk kommunikation samt politiske kampagner.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 Det amerikanske præsidentvalg

Forløbet fokuserer på det amerikanske præsidentvalg, hvor der arbejdes med det politiske system i USA. Eleverne beskæftiger sig med de forskellige centrale institutioner og på begrebet "Checks and balances". Desuden arbejder eleverne med te to store partier samt vælgeradfærd. Mediernes rolle og polarisering bringes ligeledes i spil i løbet af forløbet.

Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
-Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
politiske beslutningsprocesser i USA

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk økonomi II

Et forløb med fokus på Danmarks økonomiske situation. Der arbejdes med de store økonomiske sammenhænge herunder også det økonomiske kredsløb og multiplikatoren. De økonomiske skoler repræsenteres af Keynesianismen og Monetarismen, og ligger som baggrund hele forløbet igennem. Der arbejdes med Finans-, penge- og strukturpolitik - her er fokus på de forskellige redskaber de forskellige former for økonomiske politik indeholder samt, hvilke økonomiske sammenhænge de påvirker. Derudover fokuseres der på det danske arbejdsmarked hvor bl.a. begrebet flexicurity er centralt.

Opsummeret har fokus i disse økonomiforløb ligget på økonomiske sammenhænge, det økonomiske kredsløb, samfundsøkonomiske mål med særligt fokus på konflikten mellem høj beskæftigelse og inflation - efterspørgsel og udbud - herunder Philipskurven, Keynesianisme, multiplikatoreffekt, monetarisme, finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik, flexicurity, arbejdsløshed, strukturel ledighed, lønudvikling og arbejdsmarked.

Kernestof:
– økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
– makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål i fokus:
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk politik I

Forløbet startede med en repetition af de politiske ideologier og partier i Danmark samt fordelings- og værdipolitik - herunder placering af partierne efter henholdsvis en fordelingspolitisk og værdipolitisk "højre-venstreskala".

Efterfølgende har der været fokus på nedenstående:
- Partityper
- Populisme
- De politiske skillelinjer
- Partiadfærd (Kåre Strøm, Downs stemmemaksimeringsmodel, Molins model)
- Vælgeradfærd
- Mediers rolle i det politiske landskab
- Politisk kommunikation
- Medialisering, nyhedskriterier, politisk dagsorden, spin

Undervejs i forløbet har eleverne deltaget i Folkemødet på Møn, hvor de har interageret med interesseorganisationer, partier og politikere.

Faglige mål:
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶  formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶  politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder

Grundbog: Politikbogen (I-bog)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 International politik

Et forløb hvor vi beskæftiger os med international politik. Vi starter med at se på nogle grundlæggende aktører i det internationale system samt på hvordan strukturen og polariteterne har været. Herefter ser vi på USA's rolle i det internationale system og diskuterer, om denne er ved at ændre sig. Vi ser på lande som Rusland, Kina og Indien og deres rolle og position. Herefter rettes fokus på teorierne realisme og liberalisme/idealisme. Derudover kobles konstruktivismen på. Teorierne anvendes til at undersøge den nuværende verdenssituation. Vi kigger på, om vi er på vej ind i en ny verdensorden, samt hvilke konsekvenser dette har. Eleverne arbejder i grupper med forskellige internationale organisationer og vi ser på EU som stormagt, med de muligheder og udfordringer, der er i det.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk politik II

I dette forløb ser vi på de forskellige ideologier og partier i Danmark med udgangspunkt i kommunalvalget 2025 og Folketingsvalget 2026. Eleverne får repeteret ideologierne. Vi beskæftiger os med hvad der kendetegner partier i Danmark, vælgere som aktører og kigger på, hvordan de agerer i det politiske system. Vi er kommet omkring de klassiske politiske skillelinjer.  

Vi genopfrisker fordelings- og værdipolitik samt undersøger partiernes positioner på forskellige områder. Vi arbejder med partiadfærd ud fra Molin og Strøm, og vi ser på forskellige typer af partier samt udviklingen inden for dette. Herefter vender vi os mod vælgerne og arbejde med forskellige teorier om vælgeradfærd. Der blev også arbejdet med dette ifm. forløbet om det amerikanske valg, men det sættes nu i en dansk kontekst.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Folketingsvalg 2026 fokus:
- Klassiske teorier og begreber om vælgeradfærd og partiadfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Danmark i en globaliseret verden

Forløbet tager udgangspunkt i Danmark i en globaliseret verden og indeholder Danmarks udenrigspolitik, Danmarks forhold til EU samt international handel og globalisering med Danmark som omdrejningspunkt. Forløbet begynder med at fokusere på udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, mål og midler, aktuelle trusler samt muligheder for en småstat i den nuværende verdensorden.

Dernæst fokuserer forløbet på EU - her fokuseres der først på EU som arena herunder EU's magt og EU's institutioner, EU-parlamentet, kommissionen, ministerrådet og det europæiske råd - herunder vetoretten. Dernæst fokuseres der på Danmarks EU-formandsskab samt Danmarks generelle forhold til EU - herunder danske holdninger til EU. Vi fokuserer også på integrationsteorierne: Føderalisme, Neofunktionalisme samt Liberal intergovernmentalisme. Disse bliver benyttet til at analyserer de førnævnte danske holdninger samt udvalgte EU-landes rolle og holdning til EU.

Slutteligt fokuserer forløbet på international handel. Her er der fokus på globalisering samt forskellige optimistiske- og pessimistiske holdninger til denne samt på konkurrenceevne. Dernæst fokuseres der, igennem udvalgte handelsteorier på hvorfor lande handler (Smiths absolutte fordele, Ricardos komparative fordele, Lindner om efterspørgsforhold). Denne viden bliver brugt til at vurdere aktuelle handelsaftaler. Forløbet afsluttes med et handelsprojekt med fokus på protektionisme over for frihandel med udgangspunkt i Donald Trumps økonomiske politik samt en repetition af arbejdsmarkeds- og strukturpolitik samt, hvordan dette påvirkes af globaliseringen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Pressede unge i det senmoderne II

Forløbet samler op på - og repeterer - forløbet med samme navn fra 1.g. Forløbet søger at give forklaringer på, hvorfor unge mennesker i Danmark i stigende grad føler sig pressede i det senmoderne samfund. Forløbet har et fokus på den historiske udvikling i unges identitetsdannelse og liv samt på sociale mediers indflydelse på den unges liv.  

Vi slutter af med et forløb der arbejder med nogle af de centrale sociologer. Forløbet igennem er der fokus på forholdet mellem aktør og struktur. Vi fokuserer på ungdommen og på, hvorfor det virker til, at særligt de unge i disse år oplever et større og større pres. Vi starter med at arbejde med socialiseringsprocessen i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Herefter vender vi os mod forskellige sociologer:  Giddens med fokus på individualisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, aftraditionalisering og sidst hans strukturationsteori. Ziehe med den kulturelle frisættelse, formbarheden samt reaktionsmønstrene. Rosa med accelerationssamfundet. Maffesoli med fællesskaber og neostammer i det senmoderne samfund. Turkle og Goffman med fokus på de sociale medier. Der perspektiveres til ulighed og Bourdieus teorier ift. trivsel blandt unge samt pointer om forholdet mellem aktør og struktur.


Forløbet indeholder en prøveeksamen samt diverse artikler og statistikker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Ulighed i Danmark II

Forløbet samler op på - og repeterer - forløbet med samme titel fra 1.g. Der tages udgangspunkt i ulighed i sundhed og uddannelse. Forløbet har fokus på aktør/struktur-forklaringer og beskæftiger sig med Bourdieus begrebsapparat samt med Giddens - med særligt fokus på strukturation og individualisering. Derudover diskuteres forskellige politiske- og ideologiske holdninger til ulighed. Forløbet vender kort begreber relateret til fattigdom, herunder absolut og relativ fattigdom. Der fokuseres også på stratifikation. Forløbet indeholder en prøveeksamen med dertilhørende synopsis samt mundtligt forsvar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer