Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Næstved Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Louise Dorthea Eskerod, Nicolas Busch, Torben Kirk
|
|
Hold
|
2023 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Demokratiet i Danmark I
Forløbet vil omhandle demokratiet og det politiske system i Danmark. Eleverne vil arbejde med Eastons model over politiske systemer efterfulgt af en gennemgang af forskellige demokratiformer. Både de deskriptive demokratiformer (repræsentativt og direkte) samt normative (konkurrence-, deltagelses- og delibarativt) demokrati vil blive gennemgået.
Herefter vil eleverne arbejde med begrebet magt og forskellige magtformer (direkte/indirekte/diskursiv/strukturel). Herunder vil eleverne blive præsenteret for, hvordan magten deles og kontrolleres gennem grundloven, magtens tredeling, princippet om parlamentarisme, folkeafstemninger, valgssystem, opdeling i Folketing og regering samt retssystemet. I forlængelse heraf skal eleverne arbejde med den parlamentariske styringskæde og lovgivningsprocessen med særligt fokus på både interne og eksterne aktørers både formelle og uformelle indflydelse. Her vil særligt medierne blive inddraget som en central ekstern aktør.
Slutteligt vil eleverne blive introduceret for begrebet medborgerskab, hvor vi ser nærmere på pligter og rettigheder i det danske samfund. Eleverne får også stiftet bekendtskab med indfødsretsprøven og kravene om dansk statsborgerskab.
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
– undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer
– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
– massemedier og politisk meningsdannelse
– demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet
– magtbegreber
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
– forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Sammenligning - demokrati
|
09-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Ulighed i Danmark I
Forløbet behandler emnet ulighed med fokus på anvendelse af Bourdieu (felt, kapitaler og habitus) i forhold til at forklare social ulighed, social arv og social mobilitet.
Vi arbejder med livsformer, livsstile og levevilkår (men ikke begrebet fattigdom) og begrebet social arv og social ulighed med fokus på uddannelse, sundhed og levealder. Vi arbejder også med forskellige politiske og ideologiske syn på ulighed.
Problemstillinger for forløbet
- Har vi formelt og reelt lige muligheder?
- Er vi determineret?
- Er det muligt at bryde negativ social arv?
- Hvordan ser forskellige politiske partier og ideologier på ulighed?
Faglige mål:
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
Kernestof:
- Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Luk samfundet op s. 81-95 + s. 99 + Fra drengestreger til bandekrig, Columbus: Afsnit 4.2: Honneth - Behov for anerkendelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Dansk økonomi I
Vi beskæftiger os med økonomi og velfærdsstaten i Danmark. I første omgang får eleverne noget grundlæggende viden omkring økonomi. Økonomiske mål, målkonflikter og det økonomiske kredsløb bliver introduceret. Hertil kommer makropolitik i form af finans- og pengepolitik. Dette bliver sat ind i det økonomiske kredsløb, som fungerer som forståelsesramme. Herudover arbejdes kort med strukturpolitik herunder særligt arbejdsmarkedspolitik, og der skelnes mellem opkvalificerings- og stramningsstrategien.
Herefter går vi videre til velfærdsstaten. Der arbejdes med de tre velfærdsmodeller: den universelle, residuale, og den selektive velfærdsmodel. Disse bliver sat overfor "velfærdstrekanten" med stat, marked og civilsamfund. Som afslutning ser vi på, hvilke interne og eksterne udfordringer den universelle model står overfor samt løsningsmuligheder til disse udfordringer - herunder konkurrencestaten.
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere faglige problemstillinger og kritisk vurdere og bearbejde dansksproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Økonomidelen:
Luk samfundet op side 167 - 192
Velfærdsdelen:
Luk samfundet op side 196 - 220
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Pressede unge i det senmoderne samfund I
Et forløb der tager udgangspunkt i det senmoderne samfund, og hvordan dette påvirker særligt unge mennesker. Forskellige sociologer introduceres (Giddens, Goffman, Ziehe og Rosa) og de centrale begreber anvendes specielt i forbindelse med forståelsen af konsekvenserne ved de sociale medier. Der arbejdes med forskellige typer af materiale: Dokumentar, statistik, artikler samt grundbogen.
Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
Faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Arbejdsformer:
Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Luk samfundet op s. 37-48; 52-58; + 61 - 71 + PDF om Ziehe og Rosa
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kriminalitet og straf i Danmark
Forløbet vil omhandle kriminalitet i det senmoderne samfund. Indledningsvis vil elverne blive præsenteret på forskellige måder at anskue begrebet kriminalitet på og forskellige måder at måle omfanget af kriminalitet vil blive behandlet og eleverne vil diskutere metodiske styrker og svagheder ved de forskellige metoder (registret kriminalitet, selvrapportering og offerundersøgelser). Herefter vil eleverne blive præsenteret for tre teorier om årsager til kriminalitet: kontrolteorierne, motivationsteorierne og kulturteorierne.
Derudover er eleverne blevet præsenteret for SNAP-modellen samt teorier om årsager til kriminalitet ved Honneth, Bourdieu og Maffesoli. Ligeledes har vi kigget på rockere og bandemiljøet i Danmark.
Herefter vil eleverne kigge på former for straf samt forskellige formål med straf og de politiske partiers syn på dette vil bliver undersøgt og diskuteret. Også begrebet retsfølelse og dets plads i udmålingen af straf vil blive belyst og diskuteret.
Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
-̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Ulighed - lineær regression og diskussion
|
29-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Demokratiet i Danmark II - fokus på medier
Vi starter ud med et lille forløb om medier og demokrati. Klassen deltager i et fællestimearrangement omhandlende dette. Forløbet starter med at se på, hvad medier er samt deres funktion. Herefter kigger vi på nyhedskriterier og medialisering samt om unge er blevet nyhedstrætte og om konstruktiv journalistik er løsningen. Herefter bevæger vores fokus sig mod politikerne. Vi ser på hvordan man kan påvirke den politiske dagsorden, politisk kommunikation samt politiske kampagner.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Velkommen til. Jeg glæder mig til at møde jer. Vi skal starter med et lille forløb om medier, da alle 2g-holdene har en hel dag d. 22/8 om dette. I skal læse det vedhæftede dokument. Mens I læser, skal I skrive mindst fem vigtige ting ned fra lektien
-
Hvad er et medie, og hvilken funktion har medierne i samfundet.docx
-
Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum: Politikbogen 2. udg., Columbus; sider: 156-172, 174-177
-
Gruppearbejde om medier og deres funktion i samfundet.docx
-
Arbejdsspørgsmål til medialisering og nyhedskriterier.docx
-
Læs side 161-164 i jeres nye politikbog. Besvar arbejdsspørgsmålene med stikord, mens I læser.
-
Gruppearbejde om medier og nyhedskriterier.docx
-
Læs artiklen "Unge nyhedstræthed er et wakeupcall til mediebranchen" som I fik udleveret i kopi i torsdags i timen. Mens I læser, skal I overstrege eller understrege 3-5 ting, som I mener er vigtige/interessante/kan kobles til undervisningen fra i si
-
Pararbejde til Unges nyhedstræthed er et wakeupcall til mediebranchen.docx
-
Mediebranchen befinder sig i en eksistentiel krise. Så øh ...
-
Medierne fortæller altid om problemerne. Hjælp mig med at finde løsningerne
-
Konstruktiv journalistik
-
Næstved Gymnasium
-
- Constructive Institute
-
Læs siderne og skriv stikord ned til fokusspørgsmålene, mens du læser. Derved fokuserer du på det vigtigste i lektien.
-
Arbejdsfokusspørgsmål til den politiske dagsorden.docx
-
BEREGNINGER af konfidensintervaller DENNE SKAL BRUGES også til eksamen.xlsx
-
Medier og politikere
-
Undersøg, hvilke politiske emner som lige nu præger mediernes dagsorden, herunder om der er nogle aktører, som er særlig ivrige i de politiske diskussioner, som medierne tager op. Undersøg dernæst, om der er nogle af de politiske partier, som har iss
-
Læs side 169 og indtil afsnittet Den politiske kampagne på side 172. I modulet skal I selv lave en politisk kampagne, men inden vi kan komme til den sjove del, skal I, mens I læse lektien hjemme, skriver stikord ned til følgende vigtige begreber:
-
Politisk kampagne.docx
-
Mappe til kampagne
-
Grupper og kampagne
-
Jeres politiske kampagner skal være færdige og lagt ind i mappen, så vi kan se dem samt høre jeres faglige tanker bag kampagnen i modulet. Medbring "Politikbogen".
-
Mappe
-
Medbring "Politikbogen" og kig hjemmefra jeres noter fra vores første forløb i gennem. I modulet laver vi begrebslister, finder artikler og statistik, så det er vigtigt, at I lige har kigget noterne i gennem derhjemme.
-
I deres grupper fortæller de om deres artikelDe taler i gruppen om, hvilke problemstillinger de vil arbejdeLav problemstillinger på de tre taksonomiske niveauerBesvar problemstillingerne med stikord. Husk både artiklerne og grundbogen. I skal selv fi
-
Politiker: Dansk politik minder mere og mere om et dårligt realityprogram
-
Medierne ødelægger demokratiet, når de gør valget til et realityshow
-
De sociale medier truer vores medmenneskelighed og gør os resistente for information og diskussion
-
Begrebslister om medier
-
Inddel jer på forhånd i grupper á 3. Fordel artiklerne i mellem jer, så hver person i gruppen læser en artikel og skriver stikord ned til denne artikel. Personer skriver også ned, hvilke faglige begreber der kan anvendes på artiklen. Kig i jeres begr
-
Vi ser film.
-
Medbring jeres nye bog “Sådan skriver du samfundsfag”.
-
Genreguide: Undersøgelse i skr. samfundsfag
-
Marie Beg Carlsen: Sådan skriver du i Samfundsfag, Columbus; sider: 62-64
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
7
|
Det amerikanske præsidentvalg
Forløbet fokuserer på det amerikanske præsidentvalg, hvor der arbejdes med det politiske system i USA. Eleverne beskæftiger sig med de forskellige centrale institutioner og på begrebet "Checks and balances". Desuden arbejder eleverne med te to store partier samt vælgeradfærd. Mediernes rolle og polarisering bringes ligeledes i spil i løbet af forløbet.
Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
-Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
politiske beslutningsprocesser i USA
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs det indscannede materiale i dokumentet og besvar, mens du læser, arbejdsspørgsmålene, så du derved får et fokus for din læsning.
-
01 Det politiske system i USA.docx
-
01 Arbejdsspørgsmål til Det politiske system i USA.docx
-
Mappe til lydoptagelser
-
image.png
-
How the Jan. 6 Capitol attack unfolded
-
02 Lektie til gruppe 1. Præsidenten.docx
-
02 Lektie til gruppe 2. Kongressen.docx
-
02 Lektie til gruppe 3. Højesteret.docx
-
Bemærk, at den lektie, man skal læse, afhænger af, hvilken gruppe man er i. Man skriver stikord ned til det, man læser.
-
Mappe
-
03 Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse.docx
-
03 Arbejdsspørgsmål til valgmetoder.docx
-
Læs dokumentet om valgmetoder og besvar arbejdsspørgsmålene imens.
-
VIDEOGRAFIK Sådan virker det amerikanske valgsystem
-
Electing a US President in Plain English
-
03 Udemokratiske elementer.docx
-
03 Pararbejde om udemokratiske elementer.docx
-
04 Sikre stater og svingstater.docx
-
04 Arbejdsspørgsmål til svigstater og sikre stater.docx
-
Top Battlegrounds – RCP Average
-
National : President: general election : 2024 Polls
-
BEREGNINGER af konfidensintervaller DENNE SKAL BRUGES også til eksamen.xlsx
-
Religion og holdning til abort (1).xlsx
-
Religion og Stemmer på Trump.xlsx
-
Trump_abortion_51states.xlsx
-
Fattigdom og tro.xlsx
-
lineær regression
-
Læs siderne og lav 3-5 spørgsmål, som dine klassekammerater skal kunne svare på ud fra lektien.
-
05 Mediernes rolle I valgkampen og polariseringen - lektie.docx
-
05 Pararbejde.docx
-
05 To teorier om polarisering.docx
-
05 Gruppearbejde.docx
-
Kamala Harris I Am Radical Ad - Dangerously Liberal | #blux
-
Fearless | Harris-Walz 2024
-
Duelling Trump vs Harris ads: Making the Mexican border safe
-
06 Lektie Partierne kandidaterne og vælgerne.docx
-
06 Arbejdsopgaver til lektien.docx
-
Læs siderne i lektien og lav arbejdsopgaverne, mens du læser.
-
EXPLAINER: Er den amerikanske drøm død?
-
06 Grupperinger indenfor de to partier.docx
-
06 Gruppearbejde til partierne.docx
-
Mappe til præsentationer
-
07 Vælgeradfærd I.docx
-
07 Arbejdsspørgsmål til hvem der stemmer hvad.docx
-
Læs lektien og besvar imens arbejdsspørgsmålene.
-
07 Medianvælgerteorien.docx
-
Build a voter
-
Læs lektien og skriv mindst 3 ting ned om henholdsvis a) Downs rational choice-model med fokus på vælgerne og b) Michiganmodellen.
-
08 Vælgeradfærd II.docx
-
Downs og Michegan
-
2024 Trump Meet Kamala Harris Ad
-
Kamala Harris Releases First Presidential Campaign Ad
-
Hvilke virkemidler? Hvilke temaer? Negative campagning? Vælgeradfærd? Medianvælger?
-
Gruppeinddeling
-
A United States? Elevkonkurrence 2024 - Forlaget Columbus
-
Kampagnevideoer
-
Brug for hjælp
-
Bemærk at I kun skal læse én af de tre artikler. Under hver artikel står der, hvem der skal læse denne. Skriv stikord ned til artiklen, så I kan genfortælle den til de andre. I kommer i gruppe á tre, hvor I har læst de tre forskellige artikler, derfo
-
09 Kronik USA i dag befinder sig i noget som umiskendeligt ligner en førkrigsperiode.pdf
-
09 Moderate stemmer i USA Den stille midte kan redde.pdf
-
09 Tidligere topleder USA er så splittet.pdf
-
EXPLAINER: Forstå det valg, som kan blive endnu vigtigere end præsidentvalget i USA
-
Se først DRs Explainer i linket ovenfor. Skriv mindst tre ting ned fra den. Kig herefter på figur 2.16 nedenfor. I skal kunne forklare, hvad der sker i den amerikanske beslutningsproces i henholdsvis Huset og i Senatet.
-
10 Valget til Kongressen får stor betydning for den næste præsidents handlemuligheder. Hvad er på spil.docx
-
Genreguide: Sammenligning i skr. samfundsfag
-
Ingen lektie.
-
Husk en blyant eller en kuglepen. Vi skal spille valgbingo.
-
Qualtrics Survey | Qualtrics Experience Management
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Økonomi II
Et forløb med fokus på Danmarks økonomiske situation. Der arbejdes med de store økonomiske sammenhænge herunder også det økonomiske kredsløb og multiplikatoren. De økonomiske skoler repræsenteres af Keynesianismen og Monetarismen, og ligger som baggrund hele forløbet igennem. Der arbejdes med Finans-, penge- og strukturpolitik - her er fokus på de forskellige redskaber de forskellige former for økonomiske politik indeholder samt, hvilke økonomiske sammenhænge de påvirker. Derudover fokuseres der på det danske arbejdsmarked hvor bl.a. begrebet flexicurity er centralt.
Kernestof:
– økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
– makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
Faglige mål i fokus:
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Dansk politik I
Forløbet startede med en repetition af de politiske ideologier og partier i Danmark samt fordelings- og værdipolitik - herunder placering af partierne efter henholdsvis en fordelingspolitisk og værdipolitisk "højre-venstreskala".
Efterfølgende har der været fokus på nedenstående:
- Partityper
- Populisme
- De politiske skillelinjer
- Partiadfærd (Kåre Strøm, Downs stemmemaksimeringsmodel, Molins model)
- Vælgeradfærd
- Mediers rolle i det politiske landskab
- Politisk kommunikation
- Medialisering, nyhedskriterier, politisk dagsorden, spin
Undervejs i forløbet har eleverne deltaget i Folkemødet på Møn, hvor de har interageret med interesseorganisationer, partier og politikere.
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder
Grundbog: Politikbogen (I-bog)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
10
|
International politik
Et forløb hvor vi beskæftiger os med international politik. Vi starter med at se på nogle grundlæggende aktører i det internationale system samt på hvordan strukturen og polariteterne har været. Herefter ser vi på USA's rolle i det internationale system og diskuterer, om denne er ved at ændre sig. Vi ser på lande som Rusland, Kina og Indien og deres rolle og position. Herefter rettes fokus på teorierne realisme og liberalisme/idealisme. Derudover kobles konstruktivismen på. Teorierne anvendes til at undersøge den nuværende verdenssituation. Vi kigger på, om vi er på vej ind i en ny verdensorden, samt hvilke konsekvenser dette har. Eleverne arbejder i grupper med forskellige internationale organisationer og vi ser på EU som stormagt, med de muligheder og udfordringer, der er i det.
Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Planen
-
Retteark årsprøve
-
Afsnit
-
Årsprøve 2.g.pdf
-
Fællesdel Tabel 1 BNP pr indbygger og beskæftigelse i personer 2008-2023.xlsx
-
Delopgave 2. Tabel 1. Fuldtidsledige og arbejdsstyrke i alt, 2008-2024, antal personer..xlsx
-
Excel i samfundsfag
-
Uddannelse og Social Mobilitet.xlsx
-
Statistisk usikkerhed.docx
-
Det westfalske statssystem
-
Bo Isaksen & Dennis Lunding Nielsen: Basal IP - en kort introduktion til international politik, Columbus; sider: 8-14, 36-44, 49-56
-
Arbejdsark
-
ARbejdsark
-
Europe is only half-awake from its long sleep
-
Gruppeopgave - Ungdommens Folkemøde.docx
-
Ungdommens Folkemøde - Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor.docx
-
Gambling
-
Gruppeopgave - Ungdommens Folkemøde (3).docx
-
05 Pararbejde liberalisme.docx
-
Idealisme
-
05 Pararbejde konstruktivisme.docx
-
En meget vigtig lektie, da vi nu har to andre teorier. Læs først om Liberalisme. Skriv mindst fem ting ned om denne teori. Læs herefter om konstruktivisme. Lav 3 spørgsmål til siderne om konstruktivisme, som dine klassekammerater skal svare på i modu
-
Dybro og Elliot forbereder 'Nyheder fra verden'. Husk at vælge en nyhed, hvor I kan sætte noget faglighed i spil.
-
07_Offensiv_vs_Defensiv_Realisme.pptx
-
Regeringen vil afskrække Rusland med langtrækkende præcisionsvåben
-
Forstå Ukraines blodige fortid: Krigen udkæmpes ikke kun med geværer og kampvogne - også historien er et våben
-
Tabel 2. Ruslands samhandel med udvalgte lande. 2021-2023. Kvartalsvis (K). Mia. dollars..xlsx
-
Krigen i Ukraine.pdf
-
TV2-artikel - droneangreb var forudsigeligt
-
07_UDDRAG - Nye, Joseph S. Jr. (2020) Power and Interdependence with China..pdf
-
09_Branner, H. Global politik.pdf
-
image.png
-
10 Artikelarbejde Mellem to poler.pdf
-
10 Verdensorden af i forgårs bliver verdensorden af i dag.pdf
-
Læs siderne. Mens du læser, skriver du mindst tre ting ned til afsnit 5.4 og 5.5. Derudover vælger du en interessant ting ud i hver af de tre figurer (5.4, 5.5 og 5.6).
-
JEG ER PÅ VEJ _ PRINTERDRILLER
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Dansk politik II
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Danmark i en globaliseret verden
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark i en globaliseret verden og indeholder Danmarks udenrigspolitik, Danmarks forhold til EU samt international handel og globalisering med Danmark som omdrejningspunkt. Forløbet begynder med at fokusere på udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, mål og midler, aktuelle trusler samt muligheder for en småstat i den nuværende verdensorden.
Dernæst fokuserer forløbet på EU - her fokuseres der først på EU som arena herunder EU's magt og EU's institutioner. Dernæst fokuseres der på Danmarks EU-formandsskab samt Danmarks generelle forhold til EU - herunder danske holdninger til EU. Vi fokuserer også på integrationsteorierne: Føderalisme, Neofunktionalisme samt Liberal intergovernmentalisme. Disse bliver benyttet til at analyserer de førnævnte danske holdninger samt udvalgte EU-landes rolle og holdning til EU.
Slutteligt fokuserer forløbet på international handel. Her er der fokus på globalisering samt forskellige optimistiske- og pessimistiske holdninger til denne samt på konkurrenceevne. Dernæst fokuseres der, igennem udvalgte handelsteorier, på hvorfor lande handler. Denne viden bliver brugt til at vurdere aktuelle handelsaftaler. Forløbet afsluttes med et handelsprojekt med fokus på protektionisme over for frihandel med udgangspunkt i Donald Trumps økonomiske politik samt en repetition af arbejdsmarkeds- og strukturpolitik samt, hvordan dette påvirkes af globaliseringen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Arbejdsark
-
Bo Isaksen & Dennis Lunding Nielsen: Basal IP - en kort introduktion til international politik, Columbus; sider: 60-67, 72-82, 86-93, 98-103
-
02 Arbejdsspørgsmål til mål og midler
-
image.png
-
Dansk udenrigspolitik er mere eller mindre kollapset
-
Udenrigspolitik
-
Bilag C1, C2 og C3.pdf
-
Sammenligningsskabelon.docx
-
MEDBRING 'SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG'.
-
Kære kammerater (m/k) I skal bare gå i gang med at besvare de arbejdsspørgsmål, der ligger her og passer til den lektie, I har læst. Hvis I når det, skal I bare fortsætte i arbejdsarket og finde og læse artikler. Jer er lige 30 minutter forsinket.OBS
-
Mappe til præsentationer
-
05_FE_udsyn25_Trusselsvurdering.pdf
-
17 Notat om udenrigspolitik (1).docx
-
Marie Beg Carlsen: Sådan skriver du i Samfundsfag, Columbus
-
01_EU_Nedergaard s. 9-10 (3).pdf
-
02_Det Europæiske Råd.pdf
-
02_Europaparlamentet.pdf
-
02_EU domstolen.pdf
-
02_Kommissionen.pdf
-
02_Ministerrådet.pdf
-
Gruppespørgsmål
-
02_Hvor ligger magten i EU_Lektie.pdf
-
02_Lektie.pdf
-
EUs udfordringer s 26 til 49 Institutionerne og beslutningsprocessen i EU.pdf
-
Danmark styrede maskinrummet, men andre stod på broen under dansk EU-formandskab
-
Ønskelisten er lang: Det skal Danmark have ud af EU-formandskabet
-
Danmark får en nøglerolle i EU: Forstå, hvad det betyder
-
Medbring 'Sådan skriver du i samfundsfag'
-
Integrationsteorier.pdf
-
Dansk politik anno 2026 - skabelon.pptx
-
Dansk politik anno 2025 - Fødevarecheck.pptx
-
Fødevarechecken er et godt billede på, hvor meget dansk politik har rykket sig
-
Læs siderne og skriv mindst tre ting ned om henholdsvis globaliseringsoptimisterne og globaliseringspessimisterne
-
03_Hvordan kan international handel forklares.pdf
-
Meet
-
03_Hvorfor handler lande med hinanden.pdf
-
Excel i samfundsfag
-
Dansk politik anno 2026 - skabelon (1).pptx
-
Læs op på jeres præsentationer af de forskellige handelsteorier. De skal præsenteres i dette modul.
-
Medbring ØkonomiNU-bogen
-
Luna og Bastian laver politikoplæg
-
Henrik Kureer: ØkonomiNU 3. udg., Systime; sider: 189-195
-
Handelsprojekt
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Pressede unge i det senmoderne II
Forløbet samler op på - og repeterer - forløbet med samme navn fra 1.g. Forløbet søger at give forklaringer på, hvorfor unge mennesker i Danmark i stigende grad føler sig pressede i det senmoderne samfund. Forløbet har et fokus på den historiske udvikling i unges liv samt på sociale mediers indflydelse på den unges liv.
Udover Giddens, Ziehe, Goffman og Rosa, udvides der med teoretiske perspektiver fra Sherry Turkle og Michel Maffesoli.
Forløbet indeholder en prøveeksamen samt diverse artikler og statistikker.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Ulighed i Danmark II
Forløbet samler op på - og repeterer - forløbet med samme titel fra 1.g. Der tages udgangspunkt i ulighed i sundhed og uddannelse. Forløbet har fokus på aktør/struktur-forklaringer og beskæftiger sig med Bourdieus begrebsapparat samt med Giddens - med særligt fokus på strukturation og individualisering. Derudover diskuteres forskellige politiske- og ideologiske holdninger til ulighed. Forløbet vender kort begreber relateret til fattigdom, herunder absolut og relativ fattigdom. Der fokuseres også på stratifikation. Forløbet indeholder en prøveeksamen med dertilhørende synopsis samt mundtligt forsvar.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62107711594",
"T": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62107711594",
"H": "/lectio/115/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62107711594"
}