Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Georg Kaliebe Polke
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og populisme
Titel 2 Det politiske system, ideologier og vælgere
Titel 3 EU og parlamentsvalget
Titel 4 Medierne og demokratiet
Titel 5 Magt, USA og præsidentvalget
Titel 6 Arbejde og velfærd
Titel 7 Dansk økonomi
Titel 8 Identitet og integration i det senmoderne samf. 1
Titel 9 Identitet og integration i det senmoderne samf. 2
Titel 10 Global økonomi
Titel 11 Samfundsudvikling og dansk udenrigspolitik
Titel 12 Bæredygtighed og sikkerhed i verden
Titel 13 Repetition og udvidet eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og populisme

Du lever i et demokrati - er det værd at kæmpe og dø for?

Spørgsmålet er sat på spidsen og ligger langt fra, hvad vi ellers tør sætte på spil. Eller? Så vi begynder i det små og saglige: Hvad er det for et demokrati, vi har? Hvilke demokratiopfattelser findes der? Hvordan kan vi måle demokratiets tilstand? Hvordan har det udviklet sig? Hvilke styrker og svagheder har det? Hvordan kan vi være med til at udvikle det?

Et særligt fokus for forløbet er så også at forholde sig til populisme. Hvad er det og hvor stor en fare for demokratiet er det? Vi fokuserer her en del på USA.

Disse problemstillinger vil vi undersøge fagligt ud fra de faglige mål. lad os her først kaste et blik på alle faglige mål, som vi har forsøgt at forenkle og gøre mere klart. Først ser vi på hele molevitten, for at få et 12-tal:

Metode:
“Du skal kunne aflæse en kvantitativ tabel og/eller figur, have styr på måleenheder, samt kunne udlede de centrale pointer og underbygge dine påstande ved hjælp af talnedslag” - ja det har vi da også gjort, og det skal vi gøre meget mere af.
“Du skal kunne udlede de vigtigste pointe/synspunkter af kvalitativ materiale (f.eks. artikler) og kunne understøtte dem med relevante citater”. - typisk skal du kunne finde det centrale problem/udfordring i en tekst.  Også her lidt.
“Du skal kunne kende forskel på kvalitativ og kvantitativ materiale. Ligeledes skal du kunne forklare hvordan man laver en kvalitativ og kvalitativ undersøgelse”. Forskel har vi været inde på, men undersøgelse må vente lidt endnu.
Du skal kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoders styrker og svagheder samt anvende faglige begreber om kvantitativ og kvalitativ metode. Det kommer først lidt senere i det 3-årige forløb.

Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden:
“Du skal kunne forklare/redegøre for forskellige begreber og teorier = Hvad betyder det/de?”  Jeps, teorier skal der til i hvert forløb.
“Du skal kunne anvende de faglige begreber og teorier på det materiale du arbejder med. Eksempelvis skal du koble begreber på en artikel eller en tabel” Det krav stiller vi fra dag 1.
“Du skal kunne forklare forskelle og ligheder mellem faglige begreber og teorier. Du skal altså kunne tage et par briller på når du arbejder med én teori/teoretiker og et andet sæt briller når du arbejder med en anden, og forklare hvordan de ser verden forskelligt.” Ja, vi gør det klart at dine holdninger til dette eller hint er i sig selv ret ligegyldige, men vi skal netop have fokus på det faglige stof.

Aktuel viden:
“Du skal have aktuel viden om de emner vi arbejder med i samfundsfag” f.eks. er det  meget vigtigt at du ved noget om dansk politik. Hvilke politiske emner er oppe, hvilke alliancer/modstandere de danske partier har osv. Vi tager aktuelt kvarter op.    
“Du skal selv følge med i nyhederne” . Gør du det?
Der er i samfundsfag ikke tid til at ovenstående gennemgås i timerne og det skal pointeres at det forventes at ovenstående klares af eleverne selv i deres fritid.
“Du skal kunne anvende den aktuelle viden i samspil med de faglige begreber og teorier, som du lærer i undervisningen”.


Argumentere for faglige standpunkter:
“Du skal kunne argumentere ud fra teoretiske synspunkter og holdninger ved hjælp af argumentationsmetoder (påstand/belæg) og ikke kun for dine egne holdninger/oplevelser”. = det er ikke interessant, hvad du mener om et givent emne, men hvordan en sociolog/politisk ideologi osv. ser på det og du skal kunne forklare hvorfor de mener, som de gør. Det har vi allerede afklaret.

Skriftlig
“Du skal kunne de krav der er til de forskellige skriftlige genrer. Når du skriver et notat skal du altså være opmærksom på …”
“Du skal kunne leve op til de skriftlige formidlingskrav, der er for danskfaget. Det er ikke noget, vi afsætter tid til at træne i samfundsfag. Du skal altså kunne skrive velformuleret og forståeligt”.
“Der skal være en rød tråd og en klar struktur i din opgave. (Indledning, undersøgelse, konklusion)”
“Du skal kunne udføre korrekte beregninger i din besvarelse og kunne tolke matematiske værdier om lineær regression og statistisk usikkerhed”
“Du skal kunne læse og forstå tekster og tabeller/figurer og kunne udlede de centrale pointer samt kunne se forskelle og ligheder imellem teksterne eller figurerne/tabellerne”. Vi lægger straks tungt ud med en faglig diskussion, for at indgyde respekt og for at få en fornemmelse af, at samfundsfaglige opgaver virkeligt kræver noget af dig og ikke kan klares i et snuptag.

Kernestoffet er så endeligt her.:
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund og de politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Vi har læst omkring 65 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde

Titel 2 Det politiske system, ideologier og vælgere

Fra synet på vores demokrati og den omsiggribende populisme, vil vi gå til det politiske system, se på de politiske partier, deres ideologier og forsøge at få styr på de forskellige politiske valg og så ikke mindst vælgerne.

Derudover vil vi indgå i et lille projekt om demokratisk dannelse med fokus på aktivisme. Måske får du et indtryk, hvorledes du med aktivisme i hånden kan være med til at indgå i det politiske liv som myndig samfundsborger.


Metode:
“Du skal kunne aflæse en kvantitativ tabel og/eller figur, have styr på måleenheder, samt kunne udlede de centrale pointer og underbygge dine påstande ved hjælp af talnedslag” - ja det har vi da også gjort, og det skal vi gøre meget mere af.
“Du skal kunne udlede de vigtigste pointe/synspunkter af kvalitativ materiale (f.eks. artikler) og kunne understøtte dem med relevante citater”. - typisk skal du kunne finde det centrale problem/udfordring i en tekst.  Også her lidt.
“Du skal kunne kende forskel på kvalitativ og kvantitativ materiale. Ligeledes skal du kunne forklare hvordan man laver en kvalitativ og kvalitativ undersøgelse”. Forskel har vi været inde på, men undersøgelse må vente lidt endnu.
Du skal kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoders styrker og svagheder samt anvende faglige begreber om kvantitativ og kvalitativ metode. Det kommer først lidt senere i det 3-årige forløb.

Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden:
“Du skal kunne forklare/redegøre for forskellige begreber og teorier = Hvad betyder det/de?”  Jeps, teorier skal der til i hvert forløb.
“Du skal kunne anvende de faglige begreber og teorier på det materiale du arbejder med. Eksempelvis skal du koble begreber på en artikel eller en tabel” Det krav stiller vi fra dag 1.
“Du skal kunne forklare forskelle og ligheder mellem faglige begreber og teorier. Du skal altså kunne tage et par briller på når du arbejder med én teori/teoretiker og et andet sæt briller når du arbejder med en anden, og forklare hvordan de ser verden forskelligt.” Ja, vi gør det klart at dine holdninger til dette eller hint er i sig selv ret ligegyldige, men vi skal netop have fokus på det faglige stof.

Aktuel viden:
“Du skal have aktuel viden om de emner vi arbejder med i samfundsfag” f.eks. er det  meget vigtigt at du ved noget om dansk politik. Hvilke politiske emner er oppe, hvilke alliancer/modstandere de danske partier har osv. Vi tager aktuelt kvarter op.    
“Du skal selv følge med i nyhederne” . Gør du det?
Der er i samfundsfag ikke tid til at ovenstående gennemgås i timerne og det skal pointeres at det forventes at ovenstående klares af eleverne selv i deres fritid.
“Du skal kunne anvende den aktuelle viden i samspil med de faglige begreber og teorier, som du lærer i undervisningen”.


Argumentere for faglige standpunkter:
“Du skal kunne argumentere ud fra teoretiske synspunkter og holdninger ved hjælp af argumentationsmetoder (påstand/belæg) og ikke kun for dine egne holdninger/oplevelser”. = det er ikke interessant, hvad du mener om et givent emne, men hvordan en sociolog/politisk ideologi osv. ser på det og du skal kunne forklare hvorfor de mener, som de gør. Det har vi allerede afklaret.

Skriftlig
“Du skal kunne de krav der er til de forskellige skriftlige genrer. Når du skriver et notat skal du altså være opmærksom på …”
“Du skal kunne leve op til de skriftlige formidlingskrav, der er for danskfaget. Det er ikke noget, vi afsætter tid til at træne i samfundsfag. Du skal altså kunne skrive velformuleret og forståeligt”.
“Der skal være en rød tråd og en klar struktur i din opgave. (Indledning, undersøgelse, konklusion)”
“Du skal kunne udføre korrekte beregninger i din besvarelse og kunne tolke matematiske værdier om lineær regression og statistisk usikkerhed”
“Du skal kunne læse og forstå tekster og tabeller/figurer og kunne udlede de centrale pointer samt kunne se forskelle og ligheder imellem teksterne eller figurerne/tabellerne”.

Kernestoffet er så endeligt her.:
-valg, vælgere
-det politiske system i Danmark
-ideologier og menneskerettigheder

Vi har læst ca. 78 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 3 EU og parlamentsvalget


EU er en del af vores hverdag og kun tilsyneladende langt væk. Hvordan viser EU sig i vores hverdag? Hvorledes træffes  beslutninger i EU-systemet, der har politisk og økonomisk betydning for vores hverdag? Hvad sker der til kommende EU-Parlamentsvalget? Det vil vi finde ud af.

I skal kunne opfylde følgende formål, nemlig at kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og EU og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidleskriftligt og mundtligt empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Gennem kernestoffet skal du via disse mål opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Og det er her:


Politik
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder især og fokuseret de politiske systemer i Danmark og EU.



Metodebevidsthed er ligeledes et område, der hele vejen rettes opmærksomhed på:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Vi har læst ca. 55 S.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • IT
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 4 Medierne og demokratiet

Vi skal til at beskæftige os med medierne: Hvilken betydning har de for den politiske proces og demokratiet på den ene side og for dig som individ på den anden?

Til det forløb knytter sig så også et fællestimearrangement d. 22.08. om News Avoidance med journalister fra Constructive Institute, hvor du også får mulighed for at arbejde med journalistiske genrer og bliver klogere på det jpurnalistiske erhverv. Så her får vi også noget karrierelæring ind.

De faglige mål generelt set, kan du læse her:

A-niveau:

Hvad skal et 12-tal bære:
Metode (Empiri)
Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden
Identificere centrale problemstillinger
Aktuel viden
Argumentere for faglige standpunkter
Konkludere

Skriftligt:
Kunne overholde genrekravene (hypoteser, diskussion, notat, etc)
struktur / systematisk tilgang formidling.Beregninger

Faglige mål omskrevet til elevsprog:

Metode:
“Du skal kunne aflæse en kvantitativ tabel og/eller figur, have styr på måleenheder, samt kunne udlede de centrale pointer og underbygge dine påstande ved hjælp af tal nedslag”
“Du skal kunne udlede de vigtigste pointe/synspunkter af kvalitativ materiale (f.eks. artikler) og kunne understøtte dem med relevante citater”. - typisk skal du kunne finde det centrale problem/udfordring i en tekst.  
“Du skal kunne kende forskel på kvalitativ og kvantitativ materiale. Ligeledes skal du kunne forklare hvordan man laver en kvalitativ og kvalitativ undersøgelse”
Du skal kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoders styrker og svagheder samt anvende faglige begreber om kvantitativ og kvalitativ metode.

Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden:
“Du skal kunne forklare/redegøre for forskellige begreber og teorier = Hvad betyder det/de?”
“Du skal kunne anvende de faglige begreber og teorier på det materiale du arbejder med. Eksempelvis skal du koble begreber på en artikel eller en tabel”
“Du skal kunne forklare forskelle og ligheder mellem faglige begreber og teorier. Du skal altså kunne tage et par briller på når du arbejder med én teori/teoretiker og et andet sæt briller når du arbejder med en anden, og forklare hvordan de ser verden forskelligt.”

Aktuel viden:
“Du skal have aktuel viden om de emner vi arbejder med i samfundsfag” f.eks. er det  meget vigtigt at du ved noget om dansk politik. Hvilke politiske emner er oppe, hvilke alliancer/modstandere de danske partier har osv.     
“Du skal selv følge med i nyhederne”
Der er i samfundsfag ikke tid til at ovenstående gennemgås i timerne og det skal pointeres at det forventes at ovenstående klares af eleverne selv i deres fritid.
“Du skal kunne anvende den aktuelle viden i samspil med de faglige begreber og teorier, som du lærer i undervisningen”.


Argumentere for faglige standpunkter:
“Du skal kunne argumentere ud fra teoretiske synspunkter og holdninger ved hjælp af argumentationsmetoder (påstand/belæg) og ikke kun for dine egne holdninger/oplevelser”. = det er ikke interessant, hvad du mener om et givent emne, men hvordan en sociolog/politisk ideologi osv. ser på det og du skal kunne forklare hvorfor de mener, som de gør.  

Skriftlig
“Du skal kunne de krav der er til de forskellige skriftlige genrer. Når du skriver et notat skal du altså være opmærksom på …”
“Du skal kunne leve op til de skriftlige formidlingskrav, der er for danskfaget. Det er ikke noget, vi afsætter tid til at træne i samfundsfag. Du skal altså kunne skrive velformuleret og forståeligt”.
“Der skal være en rød tråd og en klar struktur i din opgave. (Indledning, undersøgelse, konklusion)”
“Du skal kunne udføre korrekte beregninger i din besvarelse og kunne tolke matematiske værdier om lineær regression og statistisk usikkerhed”
“Du skal kunne læse og forstå tekster og tabeller/figurer og kunne udlede de centrale pointer samt kunne se forskelle og ligheder imellem teksterne eller figurerne/tabellerne
I vejledningen til kernestoffet læser vi følgende:
Politisk meningsdannelse og medier omfatter samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion), virkningen af medier (effektteorier) og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing).  Hvordan dækkes begivenheden afde forskellige medier, og hvad er effekten? Hvilken rolle spiller medierne for demokratiet? Diskursanalyse og effekteorier kan anvendes i en undersøgelse af disse spørgsmål. Mere konkret kan eleverne selv prøve at arbejde innovativt med politisk kommunikation i form af taler, pressemeddelelser, rollespil m.v.

Du anvender forskellige sociologiske teorier (fx Reckwitz,  Goffman, Honneth, Habermas, Luhmann) i undersøgelsen af forskellige aktørers (fx individer og politiske meningsdannere) adfærd på de sociale medier. Du kan ved hjælp af faglige begreber (fx frontstage/backstage, social
anerkendelse, selviscenesættelse, narcissisme) og empiriske undersøgelser (kvalitative, kvantitative, komparative eller casestudier) undersøge motivation for og konsekvenserne af adfærd samt
reflektere over forskellige aktørers digitale adfærd.

Læst ialt:ca. 55 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 5 Magt, USA og præsidentvalget

Der er valg i USA. Det påkalder os særlig opmærksomhed og er en god chance for at at tage afsæt i de dagsaktuelle begivenheder herom og grave et spadestik dybere og finde frem til mønstre og sammenhænge. Indvarsler valget et paradigmeskifte ikke kun i USA? Er demokratiet i fare - igen?


De faglige mål generelt set, kan du læse her:

A-niveau:

Hvad skal et 12-tal bære:
Metode (Empiri)
Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden
Identificere centrale problemstillinger
Aktuel viden
Argumentere for faglige standpunkter
Konkludere

Skriftligt:
Kunne overholde genrekravene (hypoteser, diskussion, notat, etc)
struktur / systematisk tilgang formidling.Beregninger

Faglige mål omskrevet til elevsprog:

Metode:
“Du skal kunne aflæse en kvantitativ tabel og/eller figur, have styr på måleenheder, samt kunne udlede de centrale pointer og underbygge dine påstande ved hjælp af tal nedslag”
“Du skal kunne udlede de vigtigste pointe/synspunkter af kvalitativ materiale (f.eks. artikler) og kunne understøtte dem med relevante citater”. - typisk skal du kunne finde det centrale problem/udfordring i en tekst.  
“Du skal kunne kende forskel på kvalitativ og kvantitativ materiale. Ligeledes skal du kunne forklare hvordan man laver en kvalitativ og kvalitativ undersøgelse”
Du skal kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoders styrker og svagheder samt anvende faglige begreber om kvantitativ og kvalitativ metode.

Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden:
“Du skal kunne forklare/redegøre for forskellige begreber og teorier = Hvad betyder det/de?”
“Du skal kunne anvende de faglige begreber og teorier på det materiale du arbejder med. Eksempelvis skal du koble begreber på en artikel eller en tabel”
“Du skal kunne forklare forskelle og ligheder mellem faglige begreber og teorier. Du skal altså kunne tage et par briller på når du arbejder med én teori/teoretiker og et andet sæt briller når du arbejder med en anden, og forklare hvordan de ser verden forskelligt.”

Aktuel viden:
“Du skal have aktuel viden om de emner vi arbejder med i samfundsfag” f.eks. er det  meget vigtigt at du ved noget om dansk politik. Hvilke politiske emner er oppe, hvilke alliancer/modstandere de danske partier har osv.     
“Du skal selv følge med i nyhederne”
Der er i samfundsfag ikke tid til at ovenstående gennemgås i timerne og det skal pointeres at det forventes at ovenstående klares af eleverne selv i deres fritid.
“Du skal kunne anvende den aktuelle viden i samspil med de faglige begreber og teorier, som du lærer i undervisningen”.


Argumentere for faglige standpunkter:
“Du skal kunne argumentere ud fra teoretiske synspunkter og holdninger ved hjælp af argumentationsmetoder (påstand/belæg) og ikke kun for dine egne holdninger/oplevelser”. = det er ikke interessant, hvad du mener om et givent emne, men hvordan en sociolog/politisk ideologi osv. ser på det og du skal kunne forklare hvorfor de mener, som de gør.  

Skriftlig
“Du skal kunne de krav der er til de forskellige skriftlige genrer. Når du skriver et notat skal du altså være opmærksom på …”
“Du skal kunne leve op til de skriftlige formidlingskrav, der er for danskfaget. Det er ikke noget, vi afsætter tid til at træne i samfundsfag. Du skal altså kunne skrive velformuleret og forståeligt”.
“Der skal være en rød tråd og en klar struktur i din opgave. (Indledning, undersøgelse, konklusion)”
“Du skal kunne udføre korrekte beregninger i din besvarelse og kunne tolke matematiske værdier om lineær regression og statistisk usikkerhed”
“Du skal kunne læse og forstå tekster og tabeller/figurer og kunne udlede de centrale pointer samt kunne se forskelle og ligheder imellem teksterne eller figurerne/tabellerne

Kernestoffet:
- Magtbegreber, valg, vælgere, politiske systemer

Læst ialt ca. 41 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Arbejde og velfærd

Arbejde er afgørende for os mennesker og for samfundet.  Hvad er arbejde? Hvordan fungerer arbejdsmarkedet? Og arbejdsmarkedspolitikken. Hvis vi engang bliver arbejdsløse, så bliver vi vel fanget op og hjulpet i vores finmaskede velfærdsstat. Helt flexicurity. Bliver vi? Og hvad kendetegner vores velfærdsstat?

De faglige mål generelt set, kan du læse her:

A-niveau:

Hvad skal et 12-tal bære:
Metode (Empiri)
Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden
Identificere centrale problemstillinger
Aktuel viden
Argumentere for faglige standpunkter
Konkludere

Skriftligt:
Kunne overholde genrekravene (hypoteser, diskussion, notat, etc)
struktur / systematisk tilgang formidling.Beregninger

Faglige mål omskrevet til elevsprog:

Metode:
“Du skal kunne aflæse en kvantitativ tabel og/eller figur, have styr på måleenheder, samt kunne udlede de centrale pointer og underbygge dine påstande ved hjælp af tal nedslag”
“Du skal kunne udlede de vigtigste pointe/synspunkter af kvalitativ materiale (f.eks. artikler) og kunne understøtte dem med relevante citater”. - typisk skal du kunne finde det centrale problem/udfordring i en tekst.  
“Du skal kunne kende forskel på kvalitativ og kvantitativ materiale. Ligeledes skal du kunne forklare hvordan man laver en kvalitativ og kvalitativ undersøgelse”
Du skal kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoders styrker og svagheder samt anvende faglige begreber om kvantitativ og kvalitativ metode.

Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden:
“Du skal kunne forklare/redegøre for forskellige begreber og teorier = Hvad betyder det/de?”
“Du skal kunne anvende de faglige begreber og teorier på det materiale du arbejder med. Eksempelvis skal du koble begreber på en artikel eller en tabel”
“Du skal kunne forklare forskelle og ligheder mellem faglige begreber og teorier. Du skal altså kunne tage et par briller på når du arbejder med én teori/teoretiker og et andet sæt briller når du arbejder med en anden, og forklare hvordan de ser verden forskelligt.”

Aktuel viden:
“Du skal have aktuel viden om de emner vi arbejder med i samfundsfag” f.eks. er det  meget vigtigt at du ved noget om dansk politik. Hvilke politiske emner er oppe, hvilke alliancer/modstandere de danske partier har osv.     
“Du skal selv følge med i nyhederne”
Der er i samfundsfag ikke tid til at ovenstående gennemgås i timerne og det skal pointeres at det forventes at ovenstående klares af eleverne selv i deres fritid.
“Du skal kunne anvende den aktuelle viden i samspil med de faglige begreber og teorier, som du lærer i undervisningen”.


Argumentere for faglige standpunkter:
“Du skal kunne argumentere ud fra teoretiske synspunkter og holdninger ved hjælp af argumentationsmetoder (påstand/belæg) og ikke kun for dine egne holdninger/oplevelser”. = det er ikke interessant, hvad du mener om et givent emne, men hvordan en sociolog/politisk ideologi osv. ser på det og du skal kunne forklare hvorfor de mener, som de gør.  

Skriftlig
“Du skal kunne de krav der er til de forskellige skriftlige genrer. Når du skriver et notat skal du altså være opmærksom på …”
“Du skal kunne leve op til de skriftlige formidlingskrav, der er for danskfaget. Det er ikke noget, vi afsætter tid til at træne i samfundsfag. Du skal altså kunne skrive velformuleret og forståeligt”.
“Der skal være en rød tråd og en klar struktur i din opgave. (Indledning, undersøgelse, konklusion)”
“Du skal kunne udføre korrekte beregninger i din besvarelse og kunne tolke matematiske værdier om lineær regression og statistisk usikkerhed”
“Du skal kunne læse og forstå tekster og tabeller/figurer og kunne udlede de centrale pointer samt kunne se forskelle og ligheder imellem teksterne eller figurerne/tabellerne
I vejledningen til kernestoffet læser vi følgende:
Politisk meningsdannelse og medier omfatter samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion), virkningen af medier (effektteorier) og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing).  Hvordan dækkes begivenheden afde forskellige medier, og hvad er effekten? Hvilken rolle spiller medierne for demokratiet? Diskursanalyse og effekteorier kan anvendes i en undersøgelse af disse spørgsmål. Mere konkret kan eleverne selv prøve at arbejde innovativt med politisk kommunikation i form af taler, pressemeddelelser, rollespil m.v.

Kernestoffet er så:
- arbejdsmarkedet, arbejdsmarkedspolitik, velfærdsstat

Vi har læst ca. 75 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 7 Dansk økonomi

Vi klatrer lige fra den mere struturpolitiske tilgang over i det makroøkonomiske, også fr at få endnu mere om den økonomiske sitatution, primært i landet, men helt uafhængigt kan den åbne og eksportorientere økonomi jo ikke kun anskurs. Der rejser sig et par problemstillinger her:
Hvordan står det til med den danske økonomi lige nu? Hvilke muligheder har den danske regering og Folketinget for at påvirke økonomien? Skal økonomien påvirkes fra statens side side?

De faglige mål generelt set, kan du læse her:

A-niveau:

Hvad skal et 12-tal bære:
Metode (Empiri)
Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden
Identificere centrale problemstillinger
Aktuel viden
Argumentere for faglige standpunkter
Konkludere

Skriftligt:
Kunne overholde genrekravene (hypoteser, diskussion, notat, etc)
struktur / systematisk tilgang formidling.Beregninger

Faglige mål omskrevet til elevsprog:

Metode:
“Du skal kunne aflæse en kvantitativ tabel og/eller figur, have styr på måleenheder, samt kunne udlede de centrale pointer og underbygge dine påstande ved hjælp af tal nedslag”
“Du skal kunne udlede de vigtigste pointe/synspunkter af kvalitativ materiale (f.eks. artikler) og kunne understøtte dem med relevante citater”. - typisk skal du kunne finde det centrale problem/udfordring i en tekst.  
“Du skal kunne kende forskel på kvalitativ og kvantitativ materiale. Ligeledes skal du kunne forklare hvordan man laver en kvalitativ og kvalitativ undersøgelse”
Du skal kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoders styrker og svagheder samt anvende faglige begreber om kvantitativ og kvalitativ metode.

Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden:
“Du skal kunne forklare/redegøre for forskellige begreber og teorier = Hvad betyder det/de?”
“Du skal kunne anvende de faglige begreber og teorier på det materiale du arbejder med. Eksempelvis skal du koble begreber på en artikel eller en tabel”
“Du skal kunne forklare forskelle og ligheder mellem faglige begreber og teorier. Du skal altså kunne tage et par briller på når du arbejder med én teori/teoretiker og et andet sæt briller når du arbejder med en anden, og forklare hvordan de ser verden forskelligt.”

Aktuel viden:
“Du skal have aktuel viden om de emner vi arbejder med i samfundsfag” f.eks. er det  meget vigtigt at du ved noget om dansk politik. Hvilke politiske emner er oppe, hvilke alliancer/modstandere de danske partier har osv.     
“Du skal selv følge med i nyhederne”
Der er i samfundsfag ikke tid til at ovenstående gennemgås i timerne og det skal pointeres at det forventes at ovenstående klares af eleverne selv i deres fritid.
“Du skal kunne anvende den aktuelle viden i samspil med de faglige begreber og teorier, som du lærer i undervisningen”.


Argumentere for faglige standpunkter:
“Du skal kunne argumentere ud fra teoretiske synspunkter og holdninger ved hjælp af argumentationsmetoder (påstand/belæg) og ikke kun for dine egne holdninger/oplevelser”. = det er ikke interessant, hvad du mener om et givent emne, men hvordan en sociolog/politisk ideologi osv. ser på det og du skal kunne forklare hvorfor de mener, som de gør.  

Skriftlig
“Du skal kunne de krav der er til de forskellige skriftlige genrer. Når du skriver et notat skal du altså være opmærksom på …”
“Du skal kunne leve op til de skriftlige formidlingskrav, der er for danskfaget. Det er ikke noget, vi afsætter tid til at træne i samfundsfag. Du skal altså kunne skrive velformuleret og forståeligt”.
“Der skal være en rød tråd og en klar struktur i din opgave. (Indledning, undersøgelse, konklusion)”
“Du skal kunne udføre korrekte beregninger i din besvarelse og kunne tolke matematiske værdier om lineær regression og statistisk usikkerhed”
“Du skal kunne læse og forstå tekster og tabeller/figurer og kunne udlede de centrale pointer samt kunne se forskelle og ligheder imellem teksterne eller figurerne/tabellerne
I vejledningen til kernestoffet læser vi følgende:
Politisk meningsdannelse og medier omfatter samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion), virkningen af medier (effektteorier) og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing).  Hvordan dækkes begivenheden afde forskellige medier, og hvad er effekten? Hvilken rolle spiller medierne for demokratiet? Diskursanalyse og effekteorier kan anvendes i en undersøgelse af disse spørgsmål. Mere konkret kan eleverne selv prøve at arbejde innovativt med politisk kommunikation i form af taler, pressemeddelelser, rollespil m.v.

Kernestoffet: Økonomisk politik

Vi har læst ca. 70 s. her.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Kreativitet
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 8 Identitet og integration i det senmoderne samf. 1

På studietur til Edinburgh nærmer vi os nu en helt anderledes mere individorienteret tilgang, nemlig om integration og identitet. Også her vil vi dog se mønstre med udgangspunkt etniske gruppers integration og identitetsstrategier. Og dog skal vi også lige forsøge at indkredse skotsk identitet udover den ternede nederdel og sækkepiberne.
Indlejret er så også et filmprojekt med netop sidstnævnte felt, så vi bliver nødt til at grave videre efter sommerferien her.

De faglige mål generelt set, kan du læse her:

A-niveau:

Hvad skal et 12-tal bære:
Metode (Empiri)
Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden
Identificere centrale problemstillinger
Aktuel viden
Argumentere for faglige standpunkter
Konkludere

Skriftligt:
Kunne overholde genrekravene (hypoteser, diskussion, notat, etc)
struktur / systematisk tilgang formidling.Beregninger

Faglige mål omskrevet til elevsprog:

Metode:
“Du skal kunne aflæse en kvantitativ tabel og/eller figur, have styr på måleenheder, samt kunne udlede de centrale pointer og underbygge dine påstande ved hjælp af tal nedslag”
“Du skal kunne udlede de vigtigste pointe/synspunkter af kvalitativ materiale (f.eks. artikler) og kunne understøtte dem med relevante citater”. - typisk skal du kunne finde det centrale problem/udfordring i en tekst.  
“Du skal kunne kende forskel på kvalitativ og kvantitativ materiale. Ligeledes skal du kunne forklare hvordan man laver en kvalitativ og kvalitativ undersøgelse”
Du skal kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoders styrker og svagheder samt anvende faglige begreber om kvantitativ og kvalitativ metode.

Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden:
“Du skal kunne forklare/redegøre for forskellige begreber og teorier = Hvad betyder det/de?”
“Du skal kunne anvende de faglige begreber og teorier på det materiale du arbejder med. Eksempelvis skal du koble begreber på en artikel eller en tabel”
“Du skal kunne forklare forskelle og ligheder mellem faglige begreber og teorier. Du skal altså kunne tage et par briller på når du arbejder med én teori/teoretiker og et andet sæt briller når du arbejder med en anden, og forklare hvordan de ser verden forskelligt.”

Aktuel viden:
“Du skal have aktuel viden om de emner vi arbejder med i samfundsfag” f.eks. er det  meget vigtigt at du ved noget om dansk politik. Hvilke politiske emner er oppe, hvilke alliancer/modstandere de danske partier har osv.     
“Du skal selv følge med i nyhederne”
Der er i samfundsfag ikke tid til at ovenstående gennemgås i timerne og det skal pointeres at det forventes at ovenstående klares af eleverne selv i deres fritid.
“Du skal kunne anvende den aktuelle viden i samspil med de faglige begreber og teorier, som du lærer i undervisningen”.


Argumentere for faglige standpunkter:
“Du skal kunne argumentere ud fra teoretiske synspunkter og holdninger ved hjælp af argumentationsmetoder (påstand/belæg) og ikke kun for dine egne holdninger/oplevelser”. = det er ikke interessant, hvad du mener om et givent emne, men hvordan en sociolog/politisk ideologi osv. ser på det og du skal kunne forklare hvorfor de mener, som de gør.  

Skriftlig
“Du skal kunne de krav der er til de forskellige skriftlige genrer. Når du skriver et notat skal du altså være opmærksom på …”
“Du skal kunne leve op til de skriftlige formidlingskrav, der er for danskfaget. Det er ikke noget, vi afsætter tid til at træne i samfundsfag. Du skal altså kunne skrive velformuleret og forståeligt”.
“Der skal være en rød tråd og en klar struktur i din opgave. (Indledning, undersøgelse, konklusion)”
“Du skal kunne udføre korrekte beregninger i din besvarelse og kunne tolke matematiske værdier om lineær regression og statistisk usikkerhed”
“Du skal kunne læse og forstå tekster og tabeller/figurer og kunne udlede de centrale pointer samt kunne se forskelle og ligheder imellem teksterne eller figurerne/tabellerne
I vejledningen til kernestoffet læser vi følgende:
Politisk meningsdannelse og medier omfatter samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion), virkningen af medier (effektteorier) og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing).  Hvordan dækkes begivenheden afde forskellige medier, og hvad er effekten? Hvilken rolle spiller medierne for demokratiet? Diskursanalyse og effekteorier kan anvendes i en undersøgelse af disse spørgsmål. Mere konkret kan eleverne selv prøve at arbejde innovativt med politisk kommunikation i form af taler, pressemeddelelser, rollespil m.v.

Kernestoffet får en bid af identitet og integrationen.

Vi har kun læst ca. 25 s. i det lange forløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Identitet og integration i det senmoderne samf. 2


Vi knytter an på det sidste sociologiske forløb, som vi beskrev således:

På studietur til Edinburgh nærmer vi os nu en helt anderledes mere individorienteret tilgang, nemlig om integration og identitet. Også her vil vi dog se mønstre med udgangspunkt etniske gruppers integration og identitetsstrategier. Og dog skal vi også lige forsøge at indkredse skotsk identitet udover den ternede nederdel og sækkepiberne.
Indlejret er så også et filmprojekt med netop sidstnævnte felt, så vi bliver nødt til at grave videre efter sommerferien her.

Nu vil vi gå lidt mere straight til biddet og fokusere på identitet og samfund under forandring, grave i socialiseringens byggesten, se på individualisme og fællesskab og runde af med forskellige tekster om unge og sociale medier og helt til sidst øve os i problemformuleringer og fremlæggelser af et selvvalgt sociologisk emne i et miniprojekt.

De faglige mål generelt set, kan du læse her:

A-niveau:

Hvad skal et 12-tal bære:
Metode (Empiri)
Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden
Identificere centrale problemstillinger
Aktuel viden
Argumentere for faglige standpunkter
Konkludere

Skriftligt:
Kunne overholde genrekravene (hypoteser, diskussion, notat, etc)
struktur / systematisk tilgang formidling.Beregninger

Faglige mål omskrevet til elevsprog:

Metode:
“Du skal kunne aflæse en kvantitativ tabel og/eller figur, have styr på måleenheder, samt kunne udlede de centrale pointer og underbygge dine påstande ved hjælp af tal nedslag”
“Du skal kunne udlede de vigtigste pointe/synspunkter af kvalitativ materiale (f.eks. artikler) og kunne understøtte dem med relevante citater”. - typisk skal du kunne finde det centrale problem/udfordring i en tekst.  
“Du skal kunne kende forskel på kvalitativ og kvantitativ materiale. Ligeledes skal du kunne forklare hvordan man laver en kvalitativ og kvalitativ undersøgelse”
Du skal kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoders styrker og svagheder samt anvende faglige begreber om kvantitativ og kvalitativ metode.

Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden:
“Du skal kunne forklare/redegøre for forskellige begreber og teorier = Hvad betyder det/de?”
“Du skal kunne anvende de faglige begreber og teorier på det materiale du arbejder med. Eksempelvis skal du koble begreber på en artikel eller en tabel”
“Du skal kunne forklare forskelle og ligheder mellem faglige begreber og teorier. Du skal altså kunne tage et par briller på når du arbejder med én teori/teoretiker og et andet sæt briller når du arbejder med en anden, og forklare hvordan de ser verden forskelligt.”

Aktuel viden:
“Du skal have aktuel viden om de emner vi arbejder med i samfundsfag” f.eks. er det  meget vigtigt at du ved noget om dansk politik. Hvilke politiske emner er oppe, hvilke alliancer/modstandere de danske partier har osv.     
“Du skal selv følge med i nyhederne”
Der er i samfundsfag ikke tid til at ovenstående gennemgås i timerne og det skal pointeres at det forventes at ovenstående klares af eleverne selv i deres fritid.
“Du skal kunne anvende den aktuelle viden i samspil med de faglige begreber og teorier, som du lærer i undervisningen”.


Argumentere for faglige standpunkter:
“Du skal kunne argumentere ud fra teoretiske synspunkter og holdninger ved hjælp af argumentationsmetoder (påstand/belæg) og ikke kun for dine egne holdninger/oplevelser”. = det er ikke interessant, hvad du mener om et givent emne, men hvordan en sociolog/politisk ideologi osv. ser på det og du skal kunne forklare hvorfor de mener, som de gør.  

Skriftlig
“Du skal kunne de krav der er til de forskellige skriftlige genrer. Når du skriver et notat skal du altså være opmærksom på …”
“Du skal kunne leve op til de skriftlige formidlingskrav, der er for danskfaget. Det er ikke noget, vi afsætter tid til at træne i samfundsfag. Du skal altså kunne skrive velformuleret og forståeligt”.
“Der skal være en rød tråd og en klar struktur i din opgave. (Indledning, undersøgelse, konklusion)”
“Du skal kunne udføre korrekte beregninger i din besvarelse og kunne tolke matematiske værdier om lineær regression og statistisk usikkerhed”
“Du skal kunne læse og forstå tekster og tabeller/figurer og kunne udlede de centrale pointer samt kunne se forskelle og ligheder imellem teksterne eller figurerne/tabellerne
I vejledningen til kernestoffet læser vi følgende:
Politisk meningsdannelse og medier omfatter samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion), virkningen af medier (effektteorier) og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing).  Hvordan dækkes begivenheden afde forskellige medier, og hvad er effekten? Hvilken rolle spiller medierne for demokratiet? Diskursanalyse og effekteorier kan anvendes i en undersøgelse af disse spørgsmål. Mere konkret kan eleverne selv prøve at arbejde innovativt med politisk kommunikation i form af taler, pressemeddelelser, rollespil m.v.

Kernestoffet er: Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- lidt mindre politisk meningsdannelse og medier, dog herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

I begge fporløb har vi læst ca. 65 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 10 Global økonomi

Nu vender vi blikket ud mod de globale sammenhænge igen. Denne gang er det dog økonomien og de økonomiske magtcentre , der er i centrum for vores faglige bestræbelser.  Og her er så de centrale problemstillinger: Hvordan har  den globale økonomi udviklet sig i den senere tid? Her er nogle naturlige nedslag kriserne. Hvilke klassiske og nyere teorier om handel har vi til forklaring af ikke mindst frihandel og globalisering? Hvilke fordele og ulemper findes der for økonomisk globalisering?

Tja, og midt i det hele kommer kommunalvalget væltende. Det kan vi jo ikke ignorere helt, selvom det ligger noget i udkanten af stoffet.

De faglige mål generelt set, kan du læse her:

A-niveau:

Hvad skal et 12-tal bære:
Metode (Empiri)
Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden
Identificere centrale problemstillinger
Aktuel viden
Argumentere for faglige standpunkter
Konkludere

Skriftligt:
Kunne overholde genrekravene (hypoteser, diskussion, notat, etc)
struktur / systematisk tilgang formidling.Beregninger

Faglige mål omskrevet til elevsprog:

Metode:
“Du skal kunne aflæse en kvantitativ tabel og/eller figur, have styr på måleenheder, samt kunne udlede de centrale pointer og underbygge dine påstande ved hjælp af tal nedslag”
“Du skal kunne udlede de vigtigste pointe/synspunkter af kvalitativ materiale (f.eks. artikler) og kunne understøtte dem med relevante citater”. - typisk skal du kunne finde det centrale problem/udfordring i en tekst.  
“Du skal kunne kende forskel på kvalitativ og kvantitativ materiale. Ligeledes skal du kunne forklare hvordan man laver en kvalitativ og kvalitativ undersøgelse”
Du skal kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoders styrker og svagheder samt anvende faglige begreber om kvantitativ og kvalitativ metode.

Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden:
“Du skal kunne forklare/redegøre for forskellige begreber og teorier = Hvad betyder det/de?”
“Du skal kunne anvende de faglige begreber og teorier på det materiale du arbejder med. Eksempelvis skal du koble begreber på en artikel eller en tabel”
“Du skal kunne forklare forskelle og ligheder mellem faglige begreber og teorier. Du skal altså kunne tage et par briller på når du arbejder med én teori/teoretiker og et andet sæt briller når du arbejder med en anden, og forklare hvordan de ser verden forskelligt.”

Aktuel viden:
“Du skal have aktuel viden om de emner vi arbejder med i samfundsfag” f.eks. er det  meget vigtigt at du ved noget om dansk politik. Hvilke politiske emner er oppe, hvilke alliancer/modstandere de danske partier har osv.     
“Du skal selv følge med i nyhederne”
Der er i samfundsfag ikke tid til at ovenstående gennemgås i timerne og det skal pointeres at det forventes at ovenstående klares af eleverne selv i deres fritid.
“Du skal kunne anvende den aktuelle viden i samspil med de faglige begreber og teorier, som du lærer i undervisningen”.


Argumentere for faglige standpunkter:
“Du skal kunne argumentere ud fra teoretiske synspunkter og holdninger ved hjælp af argumentationsmetoder (påstand/belæg) og ikke kun for dine egne holdninger/oplevelser”. = det er ikke interessant, hvad du mener om et givent emne, men hvordan en sociolog/politisk ideologi osv. ser på det og du skal kunne forklare hvorfor de mener, som de gør.  

Skriftlig
“Du skal kunne de krav der er til de forskellige skriftlige genrer. Når du skriver et notat skal du altså være opmærksom på …”
“Du skal kunne leve op til de skriftlige formidlingskrav, der er for danskfaget. Det er ikke noget, vi afsætter tid til at træne i samfundsfag. Du skal altså kunne skrive velformuleret og forståeligt”.
“Der skal være en rød tråd og en klar struktur i din opgave. (Indledning, undersøgelse, konklusion)”
“Du skal kunne udføre korrekte beregninger i din besvarelse og kunne tolke matematiske værdier om lineær regression og statistisk usikkerhed”
“Du skal kunne læse og forstå tekster og tabeller/figurer og kunne udlede de centrale pointer samt kunne se forskelle og ligheder imellem teksterne eller figurerne/tabellerne
I vejledningen til kernestoffet læser vi følgende:
Politisk meningsdannelse og medier omfatter samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion), virkningen af medier (effektteorier) og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing).  Hvordan dækkes begivenheden afde forskellige medier, og hvad er effekten? Hvilken rolle spiller medierne for demokratiet? Diskursanalyse og effekteorier kan anvendes i en undersøgelse af disse spørgsmål. Mere konkret kan eleverne selv prøve at arbejde innovativt med politisk kommunikation i form af taler, pressemeddelelser, rollespil m.v.

Vi har læst omkring de 45 s. kernestof

Kernestoffet er her dog centreret om følgende:

-global økonomi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 11 Samfundsudvikling og dansk udenrigspolitik

I direkte forlængelse af forudgående forløb om global økonomi, vil vi vende blikket mod de såkaldte u-landes udvikling og inddrage teorier herom.

Det vil så være ganske naturligligt at se den danske udenrigspolitik i relation til lande på forskellige udviklingsstadier, ikke mindst via bistandspolitikken. Det kan vi vist ikke gøre, hvis ikke vi i det mindste har styr på følgende problemstilling: Hvilke mål og midler i dansk udenrigspolitik findes og hvorledes har den danske udenrigspolitik  udviklet sig?

Den aktuelle udvikling om USA´s bemægtigelsesforsæg af Grønland og de danske udenrigspolitiske bestræbelser er oplagt at inddrage.

Vi knytter ligeledes en notat-opgave direkte til området.

De faglige mål generelt set, kan du læse her:

A-niveau:

Hvad skal et 12-tal bære:
Metode (Empiri)
Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden
Identificere centrale problemstillinger
Aktuel viden
Argumentere for faglige standpunkter
Konkludere

Skriftligt:
Kunne overholde genrekravene (hypoteser, diskussion, notat, etc)
struktur / systematisk tilgang formidling.Beregninger

Faglige mål omskrevet til elevsprog:

Metode:
“Du skal kunne aflæse en kvantitativ tabel og/eller figur, have styr på måleenheder, samt kunne udlede de centrale pointer og underbygge dine påstande ved hjælp af tal nedslag”
“Du skal kunne udlede de vigtigste pointe/synspunkter af kvalitativ materiale (f.eks. artikler) og kunne understøtte dem med relevante citater”. - typisk skal du kunne finde det centrale problem/udfordring i en tekst.  
“Du skal kunne kende forskel på kvalitativ og kvantitativ materiale. Ligeledes skal du kunne forklare hvordan man laver en kvalitativ og kvalitativ undersøgelse”
Du skal kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoders styrker og svagheder samt anvende faglige begreber om kvantitativ og kvalitativ metode.

Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden:
“Du skal kunne forklare/redegøre for forskellige begreber og teorier = Hvad betyder det/de?”
“Du skal kunne anvende de faglige begreber og teorier på det materiale du arbejder med. Eksempelvis skal du koble begreber på en artikel eller en tabel”
“Du skal kunne forklare forskelle og ligheder mellem faglige begreber og teorier. Du skal altså kunne tage et par briller på når du arbejder med én teori/teoretiker og et andet sæt briller når du arbejder med en anden, og forklare hvordan de ser verden forskelligt.”

Aktuel viden:
“Du skal have aktuel viden om de emner vi arbejder med i samfundsfag” f.eks. er det  meget vigtigt at du ved noget om dansk politik. Hvilke politiske emner er oppe, hvilke alliancer/modstandere de danske partier har osv.     
“Du skal selv følge med i nyhederne”
Der er i samfundsfag ikke tid til at ovenstående gennemgås i timerne og det skal pointeres at det forventes at ovenstående klares af eleverne selv i deres fritid.
“Du skal kunne anvende den aktuelle viden i samspil med de faglige begreber og teorier, som du lærer i undervisningen”.


Argumentere for faglige standpunkter:
“Du skal kunne argumentere ud fra teoretiske synspunkter og holdninger ved hjælp af argumentationsmetoder (påstand/belæg) og ikke kun for dine egne holdninger/oplevelser”. = det er ikke interessant, hvad du mener om et givent emne, men hvordan en sociolog/politisk ideologi osv. ser på det og du skal kunne forklare hvorfor de mener, som de gør.  

Skriftlig
“Du skal kunne de krav der er til de forskellige skriftlige genrer. Når du skriver et notat skal du altså være opmærksom på …”
“Du skal kunne leve op til de skriftlige formidlingskrav, der er for danskfaget. Det er ikke noget, vi afsætter tid til at træne i samfundsfag. Du skal altså kunne skrive velformuleret og forståeligt”.
“Der skal være en rød tråd og en klar struktur i din opgave. (Indledning, undersøgelse, konklusion)”
“Du skal kunne udføre korrekte beregninger i din besvarelse og kunne tolke matematiske værdier om lineær regression og statistisk usikkerhed”
“Du skal kunne læse og forstå tekster og tabeller/figurer og kunne udlede de centrale pointer samt kunne se forskelle og ligheder imellem teksterne eller figurerne/tabellerne
I vejledningen til kernestoffet læser vi følgende:
Politisk meningsdannelse og medier omfatter samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion), virkningen af medier (effektteorier) og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing).  Hvordan dækkes begivenheden afde forskellige medier, og hvad er effekten? Hvilken rolle spiller medierne for demokratiet? Diskursanalyse og effekteorier kan anvendes i en undersøgelse af disse spørgsmål. Mere konkret kan eleverne selv prøve at arbejde innovativt med politisk kommunikation i form af taler, pressemeddelelser, rollespil m.v.

Kernestoffet er her dog centreret om følgende:
-dansk udenrigspolitik
-forskellige landes samfundsudvikling

Vi har læst omkring de 55 s. kernestof
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Kreativitet
  • Sociale
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 12 Bæredygtighed og sikkerhed i verden

Hvor sikre er vi i verden? Vi bygger lidt videre på vores forløb om IP og økonomi, men fokuserer på bæredygtighed og her ikke mindst spørgsmålet om miljø- og  klimapolitik op.  Her vil vi gå fra det nationale til det globale med fokus på FN og belyse forskellige aspekter, også om social ulighed, køn og klimakamp: Er kvindekamp også klimakamp?  Er klimakamp også kampen om mere social retfærdighed?




De faglige mål generelt set, kan du læse her:

A-niveau:

Hvad skal et 12-tal bære:
Metode (Empiri)
Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden
Identificere centrale problemstillinger
Aktuel viden
Argumentere for faglige standpunkter
Konkludere

Skriftligt:
Kunne overholde genrekravene (hypoteser, diskussion, notat, etc)
struktur / systematisk tilgang formidling.Beregninger

Faglige mål omskrevet til elevsprog:

Metode:
“Du skal kunne aflæse en kvantitativ tabel og/eller figur, have styr på måleenheder, samt kunne udlede de centrale pointer og underbygge dine påstande ved hjælp af tal nedslag”
“Du skal kunne udlede de vigtigste pointe/synspunkter af kvalitativ materiale (f.eks. artikler) og kunne understøtte dem med relevante citater”. - typisk skal du kunne finde det centrale problem/udfordring i en tekst.  
“Du skal kunne kende forskel på kvalitativ og kvantitativ materiale. Ligeledes skal du kunne forklare hvordan man laver en kvalitativ og kvalitativ undersøgelse”
Du skal kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoders styrker og svagheder samt anvende faglige begreber om kvantitativ og kvalitativ metode.

Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden:
“Du skal kunne forklare/redegøre for forskellige begreber og teorier = Hvad betyder det/de?”
“Du skal kunne anvende de faglige begreber og teorier på det materiale du arbejder med. Eksempelvis skal du koble begreber på en artikel eller en tabel”
“Du skal kunne forklare forskelle og ligheder mellem faglige begreber og teorier. Du skal altså kunne tage et par briller på når du arbejder med én teori/teoretiker og et andet sæt briller når du arbejder med en anden, og forklare hvordan de ser verden forskelligt.”

Aktuel viden:
“Du skal have aktuel viden om de emner vi arbejder med i samfundsfag” f.eks. er det  meget vigtigt at du ved noget om dansk politik. Hvilke politiske emner er oppe, hvilke alliancer/modstandere de danske partier har osv.     
“Du skal selv følge med i nyhederne”
Der er i samfundsfag ikke tid til at ovenstående gennemgås i timerne og det skal pointeres at det forventes at ovenstående klares af eleverne selv i deres fritid.
“Du skal kunne anvende den aktuelle viden i samspil med de faglige begreber og teorier, som du lærer i undervisningen”.


Argumentere for faglige standpunkter:
“Du skal kunne argumentere ud fra teoretiske synspunkter og holdninger ved hjælp af argumentationsmetoder (påstand/belæg) og ikke kun for dine egne holdninger/oplevelser”. = det er ikke interessant, hvad du mener om et givent emne, men hvordan en sociolog/politisk ideologi osv. ser på det og du skal kunne forklare hvorfor de mener, som de gør.  

Skriftlig
“Du skal kunne de krav der er til de forskellige skriftlige genrer. Når du skriver et notat skal du altså være opmærksom på …”
“Du skal kunne leve op til de skriftlige formidlingskrav, der er for danskfaget. Det er ikke noget, vi afsætter tid til at træne i samfundsfag. Du skal altså kunne skrive velformuleret og forståeligt”.
“Der skal være en rød tråd og en klar struktur i din opgave. (Indledning, undersøgelse, konklusion)”
“Du skal kunne udføre korrekte beregninger i din besvarelse og kunne tolke matematiske værdier om lineær regression og statistisk usikkerhed”
“Du skal kunne læse og forstå tekster og tabeller/figurer og kunne udlede de centrale pointer samt kunne se forskelle og ligheder imellem teksterne eller figurerne/tabellerne
I vejledningen til kernestoffet læser vi følgende:
Politisk meningsdannelse og medier omfatter samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion), virkningen af medier (effektteorier) og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing).  Hvordan dækkes begivenheden afde forskellige medier, og hvad er effekten? Hvilken rolle spiller medierne for demokratiet? Diskursanalyse og effekteorier kan anvendes i en undersøgelse af disse spørgsmål. Mere konkret kan eleverne selv prøve at arbejde innovativt med politisk kommunikation i form af taler, pressemeddelelser, rollespil m.v.

Vi har læst ca. 48 s. kernestof
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde