|
Titel
4
|
Medierne og demokratiet
Vi skal til at beskæftige os med medierne: Hvilken betydning har de for den politiske proces og demokratiet på den ene side og for dig som individ på den anden?
Til det forløb knytter sig så også et fællestimearrangement d. 22.08. om News Avoidance med journalister fra Constructive Institute, hvor du også får mulighed for at arbejde med journalistiske genrer og bliver klogere på det jpurnalistiske erhverv. Så her får vi også noget karrierelæring ind.
De faglige mål generelt set, kan du læse her:
A-niveau:
Hvad skal et 12-tal bære:
Metode (Empiri)
Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden
Identificere centrale problemstillinger
Aktuel viden
Argumentere for faglige standpunkter
Konkludere
Skriftligt:
Kunne overholde genrekravene (hypoteser, diskussion, notat, etc)
struktur / systematisk tilgang formidling.Beregninger
Faglige mål omskrevet til elevsprog:
Metode:
“Du skal kunne aflæse en kvantitativ tabel og/eller figur, have styr på måleenheder, samt kunne udlede de centrale pointer og underbygge dine påstande ved hjælp af tal nedslag”
“Du skal kunne udlede de vigtigste pointe/synspunkter af kvalitativ materiale (f.eks. artikler) og kunne understøtte dem med relevante citater”. - typisk skal du kunne finde det centrale problem/udfordring i en tekst.
“Du skal kunne kende forskel på kvalitativ og kvantitativ materiale. Ligeledes skal du kunne forklare hvordan man laver en kvalitativ og kvalitativ undersøgelse”
Du skal kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoders styrker og svagheder samt anvende faglige begreber om kvantitativ og kvalitativ metode.
Forståelse og anvendelse af teorier og begreber samt kunne sætte dem overfor hinanden:
“Du skal kunne forklare/redegøre for forskellige begreber og teorier = Hvad betyder det/de?”
“Du skal kunne anvende de faglige begreber og teorier på det materiale du arbejder med. Eksempelvis skal du koble begreber på en artikel eller en tabel”
“Du skal kunne forklare forskelle og ligheder mellem faglige begreber og teorier. Du skal altså kunne tage et par briller på når du arbejder med én teori/teoretiker og et andet sæt briller når du arbejder med en anden, og forklare hvordan de ser verden forskelligt.”
Aktuel viden:
“Du skal have aktuel viden om de emner vi arbejder med i samfundsfag” f.eks. er det meget vigtigt at du ved noget om dansk politik. Hvilke politiske emner er oppe, hvilke alliancer/modstandere de danske partier har osv.
“Du skal selv følge med i nyhederne”
Der er i samfundsfag ikke tid til at ovenstående gennemgås i timerne og det skal pointeres at det forventes at ovenstående klares af eleverne selv i deres fritid.
“Du skal kunne anvende den aktuelle viden i samspil med de faglige begreber og teorier, som du lærer i undervisningen”.
Argumentere for faglige standpunkter:
“Du skal kunne argumentere ud fra teoretiske synspunkter og holdninger ved hjælp af argumentationsmetoder (påstand/belæg) og ikke kun for dine egne holdninger/oplevelser”. = det er ikke interessant, hvad du mener om et givent emne, men hvordan en sociolog/politisk ideologi osv. ser på det og du skal kunne forklare hvorfor de mener, som de gør.
Skriftlig
“Du skal kunne de krav der er til de forskellige skriftlige genrer. Når du skriver et notat skal du altså være opmærksom på …”
“Du skal kunne leve op til de skriftlige formidlingskrav, der er for danskfaget. Det er ikke noget, vi afsætter tid til at træne i samfundsfag. Du skal altså kunne skrive velformuleret og forståeligt”.
“Der skal være en rød tråd og en klar struktur i din opgave. (Indledning, undersøgelse, konklusion)”
“Du skal kunne udføre korrekte beregninger i din besvarelse og kunne tolke matematiske værdier om lineær regression og statistisk usikkerhed”
“Du skal kunne læse og forstå tekster og tabeller/figurer og kunne udlede de centrale pointer samt kunne se forskelle og ligheder imellem teksterne eller figurerne/tabellerne
I vejledningen til kernestoffet læser vi følgende:
Politisk meningsdannelse og medier omfatter samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion), virkningen af medier (effektteorier) og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing). Hvordan dækkes begivenheden afde forskellige medier, og hvad er effekten? Hvilken rolle spiller medierne for demokratiet? Diskursanalyse og effekteorier kan anvendes i en undersøgelse af disse spørgsmål. Mere konkret kan eleverne selv prøve at arbejde innovativt med politisk kommunikation i form af taler, pressemeddelelser, rollespil m.v.
Du anvender forskellige sociologiske teorier (fx Reckwitz, Goffman, Honneth, Habermas, Luhmann) i undersøgelsen af forskellige aktørers (fx individer og politiske meningsdannere) adfærd på de sociale medier. Du kan ved hjælp af faglige begreber (fx frontstage/backstage, social
anerkendelse, selviscenesættelse, narcissisme) og empiriske undersøgelser (kvalitative, kvantitative, komparative eller casestudier) undersøge motivation for og konsekvenserne af adfærd samt
reflektere over forskellige aktørers digitale adfærd.
Læst ialt:ca. 55 s.
|