Holdet 2023 hi/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kent Bo Pedersen, Nicolaj R. Christiansen2024, Rasmus West Eliasen
Hold 2023 hi/b (1b hi, 2b hi, 3b hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 1. Romerriget fra storhed til fald
Titel 3 2. Middelalderen - Det katolske årtusinde
Titel 4 4. Klasse og køn - optakt til DHO
Titel 5 5. Første verdenskrig
Titel 6 6. Drømmen om Amerika
Titel 7 7. Europa og de andre
Titel 8 8. Holocaust og andre folkedrab
Titel 9 9. National identitet og erindring
Titel 10 10. Kold Krig: Berlin og DDR
Titel 11 11. Kampen om Afghanistan
Titel 12 12. Forbrydelse og straf

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 1. Romerriget fra storhed til fald

Forløbet introducerer til Romerrigets historie, fra Romerrigets etablering i det 6. århundrede f.v.t. til Romerrigets (vest) sammenbrud i det 5. århundrede e.v.t.
Forløbet har fokus på de brud, der var med til at forme Romerriget:
- Etableringen af og undergangen af republikken
- Etableringen af det romerske kejserriget
- Overgangen fra den romerske mytologi til kristendommen
- Årsagen til Romerrigets sammenbrud

Foruden de politiske og magtstrukturelle begivenheder, som fandt sted i Romerrigets struktur, er også samfundsstrukturen (familie, slægt og sociale strukturer m.v.) blevet behandlet. Ligeledes er den romerske kultur mv. og den romerske mentalitet blevet gennemgået.
I forløbet er der løbende blevet perspektiveret til nutiden og andre historiske perioder

I forløbet er følgende historiefaglige begreber blevet introduceret:
- Mentalitet
- Årsag-konsekvens
- Historiebrug
- I mindre grad kildekritik

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, (herunder Danmarks)
- politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Middelalderen - Det katolske årtusinde

Forløbet fokuserer på den del af dansk og europæisk historie, hvor kristendommen og den katolske kirke dominerede. Perioden fra ca. 1050 til 1536, hvor Danmark bliver protestantisk.

Vi vil arbejde med:
- magtkampen mellem kongemagt og kirkemagt
- det middelalderlige samfund
- feudalismen og stændersamfundet
- spor af middelalderen i Næstved by (inkl. cykeltur for at se Herlufsholm og den gamle middelalderby)
- reformationen og Luthers opgør med afladshandrl

Vi vil læse kilder og lægge særlig vægt på at opfange afsenderens
tendens.

Materialet er historieportalen.systime.dk og kapitlerne om den kstolsk dominerede Middelalder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Klasse og køn - optakt til DHO

Forløbet fokuserer på perioden 1850-1920, hvor man taler om det moderne gennembrud. Overordnet set er det en periode med enorme samfundsforandringer, der påvirker næsten alle dele af menneskernes tilværelse.
Tidligere har de fleste danskere levet i et stabilt, forudsigeligt og meget traditionelt landbrugssamfund, hvor omdrejningspunktet har været lokalt, familiært og religiøst.

Alle ting bliver udfordret i perioden. Populært taler man om de tre k'er:
- Køn. I denne periode bliver især kvindens natur og status sat til debat. Det resulterer i mange debatter om sexualitet og ægteskab, og fører i 1915 til kvindernes stemmeret
- Kirke. Religionens betydning falder. Darwins teorier og Georg Brandes forelæsninger er med til at flytte fokus over på virkelighedens verden.
- Klasse. Industrialiseringen fører til en ny samfundsklasse, og den øgede interesse for underklassens vilkår skaber grobund for en ny kunst og litteratur, der sætter "problemer til debat"

I forløbet starter vi med en kort gennemgang af de tre k´ers betydning op til 1850. Derefter er der et særligt fokus på 1850-1920.

Vi læser baggrundsmateriale og kilder.

Særligt vigtigt er det, at vi lærer at læse en kilde kritisk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Første verdenskrig

Forløbet tager udgangspunkt i forløbet '1. verdenskrig' fra historieportalen. Det er klassens andet forløb, hvorfor nye historiefaglige begreber bliver introduceret, ligesom andre repeteres.

De vigtigste problemstillinger eleverne har arbejdet med er:
- Hvilke årsager udløste 1. verdenskrig?
- Hvilken karakter havde krigen og hvilke forhold var der i skyttegravene.
- Hvilken karakter havde krigen på hjemmefronten, og hvilken rolle spillede propaganda heri.
- Hvad ønskede sejrherrerne i Versailles-traktaten, og hvilke konsekvenser fik den for Tyskland?
- Hvordan portrætteres 1. Verdenskrig i dag? (Spillet Battlefield 1, samt filmen 'Intet nyt fra Vestfronten')

OBS! I forbindelse med dette forløb har vi brugt materiale fra www.historieportalen.gyldendal.dk, hvorfor eleverne gerne må tilgå denne hjemmeside under eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Drømmen om Amerika

Forløbet er et overblik af USA’s historie, periodiseret fra Uafhængighedskrigen i slutningen af 1700-tallet, og frem til borgerkrigen i slutningen af 1800-tallet. Forløbet er inddelt i tre overordnede temaer: Grundlæggelsen af USA, mødet med indianerne, og slavespørgsmålet og den amerikanske borgerkrig. Vægten er lagt på det første tema, hvor mange pointer grundlægges og bruges undervejs i forløbet.

Nogle af de vigtigste læringsmål fra modulerne:
- Forklare årsag og effekt.
- Forholde sig kildekritisk til film og samtidige kilder.
- Forstå forskellige begreber, herunder etnocentrisme, historiebevidsthed, push/pull, kollektiv erindring, og benytte den i en historiefaglig kontekst.

Faglige mål: Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Europa og de andre

I dette forløb arbejder vi med den europæiske erobring og kolonisering af resten af Verden, med neddyk i:
- De første opdagelsesrejser, herunder Columbus' "opdagelse" af Amerika i 1492.
- Slaveri og Danmark som kolonimagt i 1600-1700-tallet med særligt fokus på det tidligere Dansk Vestindien
Derudover er der i to moduler været fokus på Grønland som dansk koloni.

Centrale læringsmål:
Forklare hvordan og hvorfor Spanien og Portugal opdagede ’den nye verden’.
Forklare hvordan europæerne kunne erobre de indianske områder i Amerika, samt forklare dets konsekvenser.
Forklare begreberne merkantilisme, trekantshandel og historisk empati.
Forklare forskellige årsager til og opfattelse af hvordan slavehandel og slaveri blev afskaffet
Forstå hvorfor og hvordan Grønland blev koloniseret af Danmark.
Forstå danskernes syn på grønlænderne efter Grønland ikke er en koloni mere.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Holocaust og andre folkedrab

Forløbsbeskrivelse:
- Emnet Holocaust og andre folkedrab italesættes – hvorfor skal vi arbejde med det?
I forløbet arbejde vi med at forstå nazificeringen af Tyskland 1933-1945 i forhold til at undersøge og kunne forklare jødeforfølgelserne og holocaust.
Eleverne præsenteres for Stantons 10 stadier i forhold til folkedrab.
Fokus på antisemitisme, folkedrab og holocaust


Centrale læringsmål:
Diskutere hvorfor man skal have man skal have om holocaust i gymnasiet i 2024.
Forklare hvordan antisemitismen kom til udtryk i 1930’erne Tyskland.
Redegøre for hvordan holocaust foregik i praksis, og hvorfor det skete.
Forklare hvordan Holocaust erindres i dag.
Kunne forklare årsager til at krigen bryder ud i Jugoslavien.
Forklare hvordan folkedrabet foregik i Bosnien.
Forklare hvordan situationen er i Bosnien efter krigens afslutning.

Faglige mål:
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  Holocaust og andre folkedrab
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. National identitet og erindring

I forløbet arbejdet eleverne med begrebet national identitet, hvad dette dækker over og diskuterer hvorvidt der er en unik dansk identitet. Til at belyse dette vil vi kigge på hvornår begrebet opstår og hvordan det er blevet anvendt gennem tiden. Dertil arbejder vi med Benedict Andersons teori om forestillede fællesskaber (imagined communities) til at problematisere national identitet og anvendelsen af begrebet såvel politisk som i det daglige. Herudover arbejdes der med hvad der definerer den danske nationale identitet, og hvordan den forandres over tid.

Anden halvdel af forløbet har et erindringshistorisk fokus, hvor vi gennem forskellige nedslag vil diskutere hvordan erindringen er blevet skabt og forandret. Disse nedslag hjælper desuden til at forstå hvordan den danske nationale identitet er blevet dannet, idet der arbejdes med vikingetiden, genforeningen i 1920 og besættelsen 1940-1945.

Centrale læringsmål:
-Hvad er national identitet?
-Er der en særegen dansk identitet?
-Hvad kendetegner i så fald den danske identitet før og nu?
-Hvad er erindringshistorie?
-Hvordan erindres 1864 og hvorfor?
- Hvordan erindres genforeningen i 1920 og hvorfor?
- Hvordan erindres besættelsen 1940-1945 og hvorfor?

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
̶̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Kold Krig: Berlin og DDR

Forløbet omhandler den kolde krig, hvor det bl.a. dykkes ned i konfliktens begyndelse og afslutning.

Derudover er der fokus på samfundet i DDR, sportens rolle i DDR og Berlins særlige position under den kolde krig.

Centrale læringsmål:
- Hvorfor starter og slutter den kolde krig?
- Hvad kendetegner den kolde krig?
- Hvilke forskelle var der mellem livet i øst og vest?
- Hvad er propaganda, og hvilken rolle OL spillede under den kolde krig?
- Hvilken betydning havde Berlin under den kolde krig?
- Hvilke årsager var der til Berlinmurens fald og den kolde krigs afslutning?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Kampen om Afghanistan

Forløb: Kampen om Afghanistan (forløb udenfor vestlig kulturkreds)

Vi arbejder med Afghanistan historie, hvor fokus vil være fra 2001 og frem, og er delt op i tre hovedtemaer.
1) Afghanistans tidlige historie, samt landets samfund og etniske sammensætning. Derudover vil forløbet i det første tema runde den sovjetiske invasion, samt Talebans fremgang i 90’erne.
2) USA’s rolle i Afghanistan - fokus på årsag til USA´s engagement samt og præsident Bush og Obamas forskellige udenrigspolitiske mål. - Vi inddrager Fukuyama og Huntington.
3) Den danske vinkel, hvor det amerikanske tema og politiker vil blive nuanceret. Desuden vil temaet belyse Danmarks historiske tilgang til krige, med fokus på den ”militariserede” udenrigspolitik op gennem 00’erne, samt diskutere hvordan Danmark har gået i krig, ift. Genekonventionerne.

Centrale problemstillinger?
- Hvad er Afghanistan for et samfund?
- Hvorfor var der borgerkrig i Afghanistan?
- Hvorfor engagerede Vesten og Danmark sig i Afghanistan
- Hvorfor tabte Vesten?
- Hvorfor står Taliban så stærkt?

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12. Forbrydelse og straf

Hvorfor straffer vi som vi gør? Hvad er grunden til, at der findes fængsler?
I forløbet beskæftiger eleverne sig med forbrydelse og straf i gennem Danmarks historie. Dette gøres ved at dykke ned flere steder i historien, hvor der kigges  på, hvordan forbrydelse og straf har ændret sig, om man har straffet med bagud- eller fremadskuende formål, hvorfor og hvilke konsekvenser dette har haft.

Centrale læringsmål
Forklare hvordan man straffede forbrydere i 1700-tallet.
Forklare hvilke rolle Christian 4.’s tugthuse spillede i udviklingen af forbrydelse og straf.
Forklare hvilke rolle Horsens Tugthus og Forbedringshuset Vridsløselille spillede i udviklingen af forbrydelse og straf.
Forklare retsopgøret og hvilken rolle forbrydelse og straf spillede efter 2. Verdenskrig.


Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

OBS. I dette forløb indgår dette youtube-klip: https://www.youtube.com/watch?v=1ioGrt2gAgI som eleverne må se under forberedelsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer