Holdet 3f hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Næstved Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lis Gertrud Kildsig
Hold 2023 hi/f (1f hi, 2f hi, 3f hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Besættelsen
Titel 2 2. Romerriget
Titel 3 3. Folkedrab
Titel 4 -. Køn og klasse. Oversigtsforløb Danmark
Titel 5 4. Statsdannelse og nationbuilding (ud fra DK)
Titel 6 -. Middelalder, reformation, renæssance (oversigt)
Titel 7 5. Oplysningstidens tanker og revolution
Titel 8 6. Europæisk ekspansion og tilbagetrækning
Titel 9 7. Ideologier og den kolde krig
Titel 10 8. Årsager til Første Verdenskrig
Titel 11 9. Israel-Palæstina
Titel 12 -. Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Besættelsen

Efter en kort introduktion til historie, arbejdes med besættelsen, hvor der bygges på elevernes forhåndsviden, der udbygges faktuelt. Der er dog især fokus på at introducere fagets metoder og videnskabsbegreber. Eksempler: kildeanalyse, beretnings-og levnsslutninger, historicitet, den lille overfor den store historie, historiografi ( fokus på opfattelsen af Scavenius.
Følgende begreber introduceres også :diakron- synkron, kausal-intentionel, normativt-faktuelt, idiografisk- nomotetisk.
Desuden arbejdes med filmanalyse i faget historie: forskellige former for dokumentarfilm og analyse af en spillefilm, her med fokus på forskellen mellem en historiekritisk og en historieforhandlende tilgang.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Romerriget

I dette forløb arbejder vi med romerriget med fokus på at forstå
- samfundets opbygning og hierarki, herunder styreform og ændringer i samme
-den romerske by, dens institutioner og kulturinstitutioner, boligens indretning og familien
- slavernes rolle i og betydning for det romerske samfund
- Augustus og hans plan
- romerrigets opløsning og i den forbindelse med brud og kontinuitet samt historiografi( historieskrivningens historie)( sker i 2.g)
Fokus på begreberne historicitet ( nutidsforståelse, fortidsfortolkning og fremtidsforventning= samspillet mellem fortid, nutid og fremtid) samt på spørgsmålet om det historieskabte og historieskabende menneske. Desuden på brud og kontinuitet og årsagsforklaringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Folkedrab

Dette forløb tager udgangspunkt i holocaust, undersøger forskellig andre folkedrab og inddrager også konflikten mellem Hamas og Israel og begivenhederne i Gaza 2023-2024 og de mange dræbte.
I forløbet undersøges, hvordan folkedrab defineres, hvordan det opstår og  om/ hvordan det kan undgås i fremtiden?


I forløbet arbejdes med Stantons 10 faser i et folkedrab og Erwin Staubs teori om folkedrabets psykologi.

Der arbejdes bl.a. med disse problematikker:
- Hvad kendetegnede den nazistiske ideologi og det nazistiske samfund i Tyskland fra 1933-1945?
- Hvordan foregik holocaust?
- Hvorfor skete Holocaust?
- Hvem er de skyldige?
- Hvad udløser folkedrab,- hvilke konsekvenser har folkedrab? Klassen
   undersøger andre folkedrab til en sammenligning.
- Hvordan overføres erfaringer med folkedrab til det enkelte menneskes liv og ansvar?

Faglige mål
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 -. Køn og klasse. Oversigtsforløb Danmark

DHO-forløb: Køn og klasse gennem historien

Faglige mål:
● Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
● Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
● Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
● Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
● Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
● Politiske og sociale revolutioner
● Historiefaglige metoder og teorier

Særligt DHO-fokus: (Fra læreplanen)
- Et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper.
- Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
- Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
- Historiefagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. Statsdannelse og nationbuilding (ud fra DK)

Forløbet stiller følgende spørgsmål:

Danmark og danskerne- hvor kommer vi og vore værdier fra?

Hvilken rolle har indvandring gennem tiden spillet for danskernes selvopfattelse/ identitetsfølelse?

I hvor høj grad har værdidannelsen og identitetsfølelse som Danmark været et statsligt centralt projekt( nationbuilding)?

Har danskerne en fælles opfattelse af det at være dansk?

Desuden skal forløbet belyse opbygningen af russisk  national identitet  under Putin til sammenligning med dansk national identitets opbygning fra 1750 og frem? Hvilke faktorer er afgørende for en " vellykket" opbygning af en fælles national identitet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 -. Middelalder, reformation, renæssance (oversigt)

Middelalderen med fokus på opbygningen af et samfundsstyre og kampen om magten mellem kirke og konge. Religionens betydning.
Denne del af forløbet bruges til at lære om dokumentargenre og historieformidling.
Med hensyn til reformationen skal forløbet give overbliksviden om reformationens indførelse i Danmark og gå l i dybden med tros-kontrollen, årsager og konsekvenser.
Med hensyn til renæssancen skal forløbet give basal viden om den italienske bykultur og købmandsstandens selvbevidsthed som udgangspunkt for  en begyndende ændring i verdens-og samfundsopfattelsen. Vi ser på, hvordan malerkunsten spejler dette og fokuserer i øvrigt på ændringer i verdensbilledet. Vi skal i den forbindelse diskutere, hvordan ændringen kan ses/ ikke ses i magtfordelingen i samfundet.
Endvidere ser vi på Shakespeares verdensbillede og den frie viljes muligheder og dansk renæssance med fokus på Tycho Brahe.
Særlige fokuspunkter for alle tre delperioder: Udviklingen i magten og verdensopfattelse og de bagvedliggende årsager og konsekvenser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 5. Oplysningstidens tanker og revolution

Begreber som demokrati, menneskerettigheder og lighed blev centrale omdrejningspunkter for mange af Oplysningstidens store tænkere, og de har fortsat med at være fremtrædende i den vestlige verden i større eller mindre grad lige siden.
I oplysningstiden dannede disse begreber derudover også grundlag for store politiske og sociale revolutioner, som til at ændre verden drastisk.
Vi skal arbejde med revolutionsteorier og teorier om demokratiets mulige/ vanskelige udbredelse
Og hvorfor har murens fald og sovjetunionens opløsning ikke ført til et vestligt præget demokrati i Rusland?
Vi skal også arbejde med Huntingtons og Fukuyamas teorier.

I forløbet vil der være særligt fokus på:
- Hvad mente oplysningstænkerne egentlig?
- Hvorfor opstod Oplysningstiden netop på det tidspunkt?
- Hvilken rolle spillede oplysningstanker for henholdsvis den amerikanske og franske revolution?
- Hvad kom oplysningstidens tanker til at betyde i Danmark?
- Hvordan har oplysningstankerne udviklet sig gennem tiden?
- Hvordan har oplysningstankerne sat sig spor i det danske demokrati før og nu?
- Hvordan opfattes oplysningstankerne i dag?
- Hvilke revolutionsteorier kan forklare hvilke revolution?
- Hvorfor mon Det arabiske forår generelt ikke førte til demokrati i de berørte lande?
-År 2023 findes mange autokratier i verden,- har oplysningstankerne spillet fallit?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Enevældet. 12-12-2024
Virtuelt modul fra d. 16/12 18-12-2024
Revolutioner- analyse 10-01-2025
Skema revolutioner afleveres 22-01-2025
Talepapir med stikord til oplysningstiden 25-02-2025
Opsamling oplysningstiden 28-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 6. Europæisk ekspansion og tilbagetrækning

Dette forløb følger den europæiske ekspansion fra merkantilismen og den første kolonisering  over imperialismen til afkoloniseringen i  1900tallet og den efterfølgende globalisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 7. Ideologier og den kolde krig

I forløbet følger vi 1800tallets ideologier ind i 1900tallet, hvor fokus er på liberalisme, kommunisme og facisme. Vi undersøger hvilken rolle ideologierne havde for udbruddet af 1 verdenskrig, hvilken rolle ideologierne spillede i mellemkrigsperioden, 2 verdenskrig og frem til murens fald.Hvad blev der af ideologierne derefter? Har vi fået en ny kold krig efter 2014( Krim) ? Hvad fik " vi" måske i stedet for??

Forløbet fortsættes i 3.g

Anden halvdel af forløbet (3g) fokuserede mere specifikt på Den Kolde Krig. Først ved en overblik over perioden, dernæst med fokus på årsagerne til den Kolde Krig. Derefter har forløbet set på Berlinmuren, våbenkapløbet, Cubakrisen og stedfortræderkrige (Korea og Vietnam). Endelig med Murens fald og afslutningen på Den Kolde Krig. Forløbet blev afsluttet med eksamenstræning.

Centrale problemstillinger:
- Hvorfor startede Den Kolde Krig?
- Hvilken side var skyld i Den Kolde Krigs start?
- Hvad kendetegner Den Kolde Krig?
- Hvordan ”kæmpede” stormagterne under Den Kolde Krig?
- Hvorfor sluttede Den Kolde Krig?

Materiale:
- Ahle, Allan & Nikolaj Petersen: Verdenshistorisk overblik, Systime: 2024: 134-140.
- ”Cubakrisen”, Lex Danmarks Nationalleksikon, https://lex.dk/Cubakrisen (tilgået 11.05.26).
- Frederiksen, Peter: Ideologiernes kamp, Systime: 2018: 159-163, 224-225.
- Kühle, Ebbe: Hvorfra, hvorhen, hvorfor, Gyldendal: 1998: 217-221.
- Larsen, Henrik Bonne & Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, Gyldendal: 2019: 230-233.
- Ohnesorge, Thomas og Karsten Nikolajsen: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022, https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=142, https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=157, https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=158 (forkortet), https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=161#c410
- Strand, Mathias: På Sporet af Den Kolde Krig, Praxis: 2024, 87-93.
Derudover bilag fra ”Ved det grønne bord”:
- Tabel 1: Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961 fra Inger Bertelsen og Karl Jacobsen: Berlinproblemet 1958-1972. Gyldendal, 1974. s. 27.
- Tekst 1: En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger/.
- Tekst 2: En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger – uddrag.
- Billede 1: Udvalgt grafik fra artiklen ”Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland” Berlingske d. 1. november. 2014. https://www.b.dk/politiko/perspektiv/muren-traekker-stadig-sine-spor-gennem-tyskland.
- Tekst 3: Teorier om den kolde krigs årsager, Fra Berentzen og Friborg Hansen; Den kolde krigs oprindelse, GMT, 1980, s. 7. - uddrag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 8. Årsager til Første Verdenskrig

Forløbet fokuserer på årsagerne til Første Verdenskrig, særligt imperialisme, nationalisme, militarisme og Tyskland, alliancer og skuddene i Sarajevo. Forløbet blev sluttet af med en retssag, hvor eleverne skulle repræsentere hver deres årsag og diskutere, hvem der var skyldig i Første Verdenskrig.

Centrale problemstillinger:
- Hvorfor startede Første Verdenskrig?
- I hvilken grad var nationalisme afgørende for Første Verdenskrigs udbrud?
- I hvor høj grad søgte Tyskland specifikt at øge muligheden for krig?
- I hvilken grad var Skuddene i Sarajevo afgørende for at Første Verdenskrig startede?

Materiale:
- Gade, Hans-Kurt & Johan Bender: Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918, belyst ved kilder, Munksgaard (1996), s. 46-47, 51-52, 80-82, 88-91, 100, 113-115,
- Kühle, Ebbe: Hvorfra, hvorhen, hvorfor – en verdenshistorie, Gyldendal (2004), s. 179-181, 183-184.
- Syskind, Casper & Bo Söderberg: Det 20. århundredes verdenshistorie, Systime (1998), s. 41-44.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 9. Israel-Palæstina

Forløbet har fokuseret på at give eleverne et overblik over konflikten mellem Israel og Palæstina fra 1947 til i dag. Først med udgangspunkt i FN’s delingsplan og den efterfølgende Palæstinakrig, samt Seksdagskrigen og Yom Kippur-krigen. Dernæst har vi arbejde med centrale aktører, både individer og statslige, særligt USA's rolle. I den forbindelse har vi haft om Camp David aftalen og Osloaftalen. Endelig den første og anden intifada, samt Hamas’ rolle og angreb den 7. oktober 2023, samt situationen i dag og diskussionen angående folkedrab. Forløbet var lavet sammen med samfundsfag, der lavede et mini-MUN med klassen.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan kan situationen i Israel-Palæstina i dag forstås ud fra en historisk vinkel?
- Hvilken betydning har krige med de omkringliggende lande haft for staten Israel?
- Hvorfor har det ikke været muligt at skabe fred mellem Israel og Palæstina?
- Hvordan bruges historie af de to parter i konflikten?

Materiale:
Gede, Caroline Sofie: ”FN-efterforskere: Israel begår folkedrab i Gaza”, 16.09.25, https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-efterforskere-israel-begaar-folkedrab-i-gaza (tilgået 03.11.25).
Harder, Dan: ”Paula Larrain på propaganda-tur med Folkekirkens Nødhjælp”, Israel-Online, 11. juli 2023, https://www.israel-online.dk/mediawatch/230711_Paula_Larrain_paa_propaganda-tur_med_Folkekirkens_Noedhjaelp.php (tilgået 03.11.25).
Julius, Jens: Satiretegning, Midtjyllands Avis, 3. juni 2025, https://www.israel-online.dk/mediawatch/medier_danske_cartoons.php (tilgået 29.03.26)
Larsen, Jonatan Robbert: ”Overblik: Ét år siden Hamas angreb Israel – sådan er krigen forløbet”, 07.10.24, https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-et-aar-siden-hamas-angreb-israel-saadan-er-krigen-forloebet (tilgået: 28.10.25).
Mortensen, Henrik Wiwe: Israel – En stat i Mellemøsten, Systime, 2017, ibog:
o Anden Verdenskrig og Israels oprettelse: https://israel.systime.dk/?id=135
o FNs delingsplan, 1947 (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=167
o Israels oprettelse og Palæstinakrigen: https://israel.systime.dk/?id=168
o Seksdageskrigen: https://israel.systime.dk/?id=138
o Krig i seks dage i juni 1967 (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=185
o Oktoberkrigen, 1973 (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=192
o The Special Relationship: https://israel.systime.dk/?id=194
o Ny amerikansk mellemøstpolitik (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=195
o Den magtfulde israelske lobby i USA (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=196
o På vej mod en fred (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=200
o Sadat vil fred (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=201
o Ingen krig uden Egypten – Ingen fred uden Syrien (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=202
o Syriens jerngreb om Jorden (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=203
o Intifadaen: Palæstinensisk opstand (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=218
o Intifadaens årsager (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=219
o Intifadaens konsekvenser (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=292
o Ny regering i Israel – og gennembrud i fredsforhandlingerne (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=224
o Oslo-aftalen, 1993: https://israel.systime.dk/?id=225
o Modstand mod fredsprocessen vokser (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=227
o Ariel Sharon får magten (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=236
o En sikkerhedsmur mellem Israel og Vestbredden (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=237
o Gazastriben rømmes (forkortet): https://israel.systime.dk/?id=239
o Det palæstinensiske selvstyre i knæ: https://israel.systime.dk/?id=305
o Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948: https://israel.systime.dk/?id=264
o Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948: https://israel.systime.dk/?id=265
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 -. Repetition

Kronologiforløb med repetition af de gennemgåede forløb med inddragelse af materiale tidligere brugt i undervisningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer